Skip to main content

Full text of "Annaler for nordisk oldkyndighed"

See other formats 


*-°v*i> 


«££ 


,  >i 


♦  ^- ■. 


^f;    '  v 

*  j 

W**    nf  >>■  T^Æ 

■ 

*      Si 

■...•*,:.    •"*! 

:,«** 

-* 

^v 

>&*    < 

**+£!*}*> 

■  '  ^  1 

^ 

'      ^ 

**< 

J 

t** 


•jk> 


.    *t 


isr^w.'  .<    a 


ANNALER 


FOK 


NORDISK   OLDKYNDIGHED, 


UDGIVNE 


AF 


DET  KONGELIGE 

NORDISKE  OLDSKRIFT-SELSKAB. 

1836-18.17. 


KJOBENHAVN. 

TRYKT    HOS    J.    I).    QVIST,    1!0(J-    OG     KODKTRYKKRR. 


fr'onoitu. 


S 


klskabkt  har  i  sine  Grundlove  bestemt  at  ville  udgive  et  san-~ 
eget  Tidsskrift,  der  skulde  indeholde  Afhandlinger  og  andre  Bidrag, 
skikkede  (il  at  oplyse  Nordens  Historie,  Sprog  og  Oldsager  ved 
Hjelp  af  oldnordiske  Mindesmærker  eller  disse  ved  hvilkesomhelst 
andre  Kilder.  Saavel  den  Arnæ-Magnæanske  Haandskrift-Samling, 
der  alene  indeholder  henved  to  Tusinde  Haandskrifter,  som  flere 
andre,  afgive  et  næsten  uoversecligt  Stof  til  interessante  Under- 
søgelser af  denne  Art,  som  vel  kunne  haabes  at  ville  bidrage  til 
at  fremme  de  gamle  os  mest  vedkommende  Sprogs  og  Loves,  samt 
den  oldnordiske  Histories,  Pocsies  og  Literaturs  Studium  overhoved. 
Desuden  gives  der  en  practisk  Green  af  Oldkyndigheden,  som  kan 
siges  at  være  een  af  Historiens  vigtigste  Hjelpevidenskaber  og  saa- 
ledcs  ikke  bOr  være  nogen  af  dens  Yndere  ligegyldig,  dog  aller- 
mindst os  Nordboer,  da  vor  skrevne  Historie  begynder  saa  meget 
sildigere  end  Sydboernes.  Alligevel  har  man  ikke  i  vort  Norden 
forend  i  det  nærværende  Aarhundrede  ret  for  Alvor  stigt  at  fremme 
dette  Kundskabsfag  saaledcs ,  ved  Anlæggelse  i  det  Store  af 
særegne  planmæssige  Samlinger  af  dets  egne  Oldsager,  at  vor 
Archæologie  med  Tiden  kunde  fortjene  Navn  af  en  Videnskab, 
som  for  en  stor  Deel  kunde  erstatte  vor  ældste  Histories  Tab, 
hvorom  der  dog  nu  allerede  kan  haves  grundet  Haab.  Men  — 
skal  dette  Haab  opfyldes,  maa  saavel  Regjeringernes  som  Folke- 
nes ,  Granskernes  og  Forfatternes  Bestræbelser  vedblive  som  hid- 
indtil at  virke  i  sand  Enighed  til  Oiemedets  Opnaaelse.  Erfaringen 
har  allerede  anviist  Midlerne  dertil;  at  opregne  dem  her  er  fuld- 
kommen overflodigt,  men  som  eet  af  dem  maa  her  nævnes  et  pe- 
riodisk Skrift,  der  paa  en  anskuelig  Maade  kan  meddele,  frem- 
stille og  oplyse  de  mange,  tildeels  ved  Naturkyndiges  og  Oldgran- 
skeres  heldig  forenede  Bestræbelser ,  hoist  lærerige  antiqvariske 
Fund  og  Opdagelser,    som    næsten   daglig  komme  for  Lyset    i   de 


nordiske  Riger  og  de  <il  <lciu  httrende  Lande,  ligesom  og  i  Nabo- 
rigerne o<r  flere  længere  bortliggende  Egne,  forsaavidt  deres  Ind- 
byggerc  enten  nedstamme  fra  Skandinaver  eller  forhen  have  staaet 
i  nogen  særegen  Forbindelse  med  dem.  Dette  er  da  nærværende 
Tidsskrifts Formaal,  og  vil  dels  vigtigste  Indhold,  i  Overensstem- 
melse med  det  her  anførte,  kunne  henfores  til  følgende  Afdelinger: 

1.  Udsigter  over  Nordens  gamle  Liter atur  i  Almindelighed 
eller  enkelte  Grene  af  samme,  især  skikkede  til  mere  almindelig 
at  udbrede  en  bedre  Kundskab  om  og  en  rigtigere  Vurdering  af 
denne  Literaturs  .Skatte. 

2.  Afhandlinger,  som  oplyse  det  gamle  Nordens  Historie  i 
Almindelighed  eller  enkelte  Begivenheder  i  Særdeleshed,  samt  Fol- 
kenes Forfatning,  Sæder  og  Skikke. 

3.  Afhandlinger  og  Notieer  om  Oldsager  og  Oldtids  Mindes- 
mærker, saavelsom  ogsaa  Bemærkninger  der  oplyse  een  eller  anden 
Dunkelhed  i   det  gamle  nordiske  Sprog. 

1.  Bearbcidelser  af  oldnordisk  Digtning  eller  Prosa,  som  ellers 
ikke  kunne  ventes  at  blive  udgivne  i  de  af  Selskabet  besorgede  Skrif- 
ter,   og  som    i   Omfang  ere  passende  for  Tidsskriftet. 

5.  Anma'ldclser  og  Uddrag  af  nylig  udkomne  historiske  og 
antiqvariske  Skrifter,  fornemmelig  saadanne  som  angaae  Nordens 
Oldtid. 

6.  Efterretninger  om  de  vigtigste  blandt  fundne  Oldsager,  samt 
antiqvariske  Museers  Opkomst,  Tilstand  og  Tilvæxt,  saavel  i  Nor- 
den, som  ogsaa,  forsaavidt  de  vedkomme  eller  oplyse  de  nordiske, 
i  andre  Lande. 

7.  Udsigter  over  Oldkyndighedens  Fremskridt  og  Berigelser, 
forsaavidt  de  i  een  eller  anden  Henseende  shiae  i  Forbindelse  med 
Nordens  Oldtid. 


UDSIGT  OVER  DE  ÆLDSTE  TOGE  FRA.  NORDEN 
TIL  IRLAND.  Af  N.  M.  Petersen,  Registrator  i 
Geheime  -  Arkivet. 


i  Folkenes  dunkle  Old,  i  hvilken  det  ofte  er  umuligt  af 
Fabler  og  Sagn  at  udfinde  den  historiske  Sandhed,  og 
selv  i  Begyndelsen  af  den  egentlig  historiske  Tid,  hvor 
de  fleste  Kilder  ikke  meddele  samtidige  Vidnesbyrd ,  giver 
Sammenligningen  imellem  forskjellige  Folkeslags  Beret- 
ninger en  Ledetraad,  uden  hvilken  den  grundige  Historie- 
forsker næsten  intet  kan  udrette.  Da  det  nu  er  bekjendt, 
at  Nordboerne  Iænsre  for  Kristendommen  indfortes  i  Norden 
foretoge  ikke  ubetydelige  Vikingefarter  til  de  vestlige  Lande, 
og  efter  Kristendommens  Indforelse  vedbleve  at  vedlige- 
holde den  engang  stiftede  Forbindelse,  saa  vil  en  Udsigt 
over  Nordboernes  Toge  til  Vesterlandene,  forsaavidt  som 
derved  omstændeligere  historiske  Granskninger  kunne  for- 
anlediges, maaskee  ikke  ganske  være  uden  Nytte.  Saa- 
danne  historiske  Betragtninger  ere  allerede  af  andre  med 
Held  anstillede  med  Hensyn  til  England  og  Skotland. 
Nærværende  ubetydelige  Forsog  indskrænker  sig  alene  til 
Irland. 

Allerede  gamle  irlandske  Sagn  vise  os  hen  til  Norden 
som  det  Sted,  hvilket  Irland  skylder  en  Deel  af  sin  Bc 
folkning;  men  Sagnene  ere  dunkle  og  uvisse,  og  kunne 
heller  ikke  anderledes  være.  I  de  ældste  Tider  var  denne 
O  beboet  af  vilde  Folkeslag,  hvis  Herkomst  er  ubekjendt, 
og  hvis  Stamforvandte  nogle  endog  soge  i  Amerika1;  til 
disse  kom  efterhaanden   flere  galliske  Kolonier,  og  Landet 

1)  See  Rasks  Samlede  Afhandl.  1  D.  S.  1(>5-1G7. 


2  DK    ÆLDSTE    TOGE    FRA    IVORDKSi    TIL    IRLAND. 

udmærkede  sig  ved  en  tidlig  Kultur1.  Men  endnu  længe 
tor  Rommerne  erobrede  Britannien  kom  der,  saa  fortælles 
der,  ogsaa  en  Koloni,  kaldet  Thuata  de  Danaan,  fra  den 
nordlige  Deel  af  Germanien,  og  nedsatte  sig  i  den  nord- 
lige Deel  af  Irland;  disse  Danannæ  siges  at  have  talt 
germanisk*2.  Vi  vil  ingenlunde  paastaae,  at  der  i  dette 
Folks  Navn  ligger  Folkenavnet  Daner,  saa  at  de  kom  fra 
de  sydvestlige  Dele  af  Danmark,  hvilke  de  Gamle  vel 
kunde  regne  til  Germanien,  thi  intet  er  uvissere,  end  hvad 
der  grunder  sig  paa  en  saadan,  saare  ofte  ganske  tilfældig 
Lighed.  Heller  ikke  tor  vi  afgjore,  om  det  irske  her  fore- 
kommende Ord  thuat  ogsaa  har  haft  Betydningen  af  Folk 
og  Land3,  i  hvilket  Fald  det  er  samme  Ord,  som  det  old- 
nordiske pjoå,  der  ikke  hlot  i  Almindelighed  betyder 
Land,  Folk,  men  ogsaa  forekommer  som  Egennavn  for 
adskillige  Landstrækninger  og  Folkeslag,  som  fy'odi,  Frak- 
land,  fy'615,  Thy,  Svipjod,  de  Svenskes  Land  og  Folk. 
Sagnet  er  os  kun  mærkeligt,  fordi  det  peger  henimod  Nor- 
den. Hvis  der  fandt  et  ældgammelt  Slægtskab  Sted  imel- 
lem Beboerne  af  Norrejylland  og  de  brittiske  Oers  Beboere, 
og  kymriske  Folk  boede  paa  begge  Steder,  saa  kan  Sag- 
net om  en  Udvandring  fra  Danmark  til  Britannien  og  der- 
fra atter  til  Irland  ikke  ganske  være  betydningsløst4. 

Langt  tydeligere  Beviser  paa  Forbindelse  imellem  Ir- 
land og  Norden  frembyder  den  folgende  historiske  Tid. 
Irske  Personsnavne  forekomme  endog  i  det  fjerneste  Nor- 
den, paa  Island,  og  Stedsnav ne  formedes  af  nordiske  Ele- 
menter paa  Irland.  Exempler  paa  de  forste  ere  de  ikke 
usædvanlige  islandske  Navne  Niel  (Njéll),  Kjallak  (Kjal- 


1)  Thorkclins  Bevis  at  de  Irske  ved  Ostmannernes  Ankomst  fortjene  en 
udmærket  Rang  blandt  de  oplyste  Folk  i  Evropa  paa  de  Tider,  i  Videusk. 
Selsk.  Skr.  Ny  Saml.  4  D.  —  2)  O'Flaherly  Ogygia,  S.  12.  o.  fl.  St.  Firboli 
dicuntur  britannice  et  Danannæ  germanice  locuti,  sst.  S.  10.  O'Hal'oran 
History  of  Irel.  T.  1.  S.  11-12.  Arndt  iiber  Urspr.  u.  Verwandsch.  der 
europ.  Spr.  S.  235-236.  —  3)  Man  linder  Tuath-Dee  forklaret  ved  populus 
ad  Deam  fluvium  insidens  (Ogygia,  S.  12).  Det  af  Arndt  anforte  Thuata, 
Landmann,  saavel  gom  Thuatacli,  Herre,  synes  ogsaa  at  vise  hen  lil 
samme  Betydning.  —  4)  See  ogsaa  Schtfaings  Norges  Hist.  1  D.  S.  513. 


DK  ÆLD8TK  TOGE  FRA  NORDEN  TIL  IR  LAM).      3 

lakr),  Kjaran  (Kjaran),  der  ligefrem  ere  de  irske  Navne 
Niall,  Kellach  eller  Keallach,  Kieran.  Navne  paa  irske 
Landskaber  ere  af  en  Mandet  Oprindelse:  til  de  irske 
Navne  Laigheao,  Munbain,  Ulladli  fojede  Nordboen  sit 
stadr  (Sted),  hvoraf  siden  blev  ster,  og  saaledes  opstode 
Leinster,  Munster,  Ulster1.  Saadanne  Navnemeddelelser 
kunde  ikke  linde  Sted  uden  hyppigt  Samkvem;  men  vi 
finde  mange  andre  Beviser  paa,  at  Irlænderne  droge  op  til 
Norden,  og  især  Nordboerne  over  til  Irland,  at  begge  Folk 
meddeelte  hinanden  deres  Opdagelser,  samt  at  Nordboerne 
her,  som  i  Skotland  og  England,  ikke  lode  det  blive  ved 
at  hærge  omkring  paa  Kysterne,  men  nedsatte  sig  i  Lan- 
det, og  stiftede  Stater. 

Forend  Island  endnu  blev  beboet  (874)  sejlede  Nord- 
mænd til  Irland  for  at  hærge.  En  af  de  islandske  Ny- 
byggere, Leif,  foretog  sig  et  saadant  Tog,  forend  han 
nedsatte  sig  paa  hin  O;  han  hærgede  vidt  omkring  i  Ir- 
land, og  fik  af  et  der  vundet  Sværd  Navnet  Herleif;  fra 
samme  Tog  bragde  han  en  Snees  irske  Trælle  med  sig, 
af  hvilke  en  hed  Dufthak;  disse  dræbte  ham  paa  Island, 
og  flygtede  over  til  den  Ogruprfc,  der  netop  efter  disse 
Irlændere  eller  Vestmænd  (VestmennJ  fik  Navn  af  Vest- 
mændsoerne  (Vestmannaeyjary1 .  Endnu  et  andet  Sted  paa 
Island  bærer  et  irsk  Navn,  opkommet  ved  samme  Lejlig 
hed:  Da  der  paa  Leifs  Sejlads  til  Island  opstod  Vand- 
mangel paa  Skibet,  fandt  de  irske  Trælle  paa  at  ælte  Meel 
og  Smor  sammen,  hvilket  de  sagde  dæmpede  Torsten;  de 
kaldte  denne  Blanding  Mindak  (mynnpak),  men  da  der 
faldt  en  Regn,  kastede  de  Blandingen  overbord,  og  Ste- 
det, hvor  den  kom  i  Land,  fik  Navnet  Mindaksor  (Mynn- 
pakseyrij. 

Da  Nordmændene  alierede  den  Gang  havde  besat  Sy- 
deroerne, saa  er  det  saa  meget  rimeligere,  at  de  ogsaa 
maatte  komme  i  nær  Berorelse  med  Irland.     En  Sonneson 

J)  Chalmers  f'aledonia,  T.  1,  S.  23-29.  —  2)  Landnåma,  P.  1,  Kap.  fi.  7. 

1* 


4      Dt:  ÆLDSTE  TOGE  FRA  KORDE«  TIL  IRI,A\D. 

af  Nordmanden  Bjorn  Buna.  hvis  Son  Ketil  Flatncf  ned- 
salte sig  paa  Syderoerne,  blev  efter  Islændernes  Fortælling 
opfostret  hos  en  Biskop  Patreck  paa  Syderoerne,  men 
efter  Torfæns1  var  denne  Biskop  snarere  en  Abbed  paa 
Irland,  hvor  en  af  samme  Navn  den  Gang  levede;  hans 
Fosterson  ved  Navn  Orlyg  byggede  ogsaa  paa  Island  en 
Kirke,  indviet  til  den  hellige  Kolumbil  eller  Kolnmbns2, 
li  vilken  Helgen  er  den  hekj endte  irlandske  Munk  Kolninba 
(f  597)3.  En  anden  Nordmand,  Helge  den  Magre,  blev 
opfostret  paa  Irland4.  Desuden  nævnes  der  adskillige  Ir- 
lændere blandt  Islands  fiirste  Bebyggere,  somAvang,  Bro- 
drene Thormod  og  Ketil  Bufa,  Karman,  Vilbald,  Askel 
Hnokkan,  der  nedstammede  fra  Irekongen  Kjarval  (formo- 
dentlig det  irske  Cearfaola),  Steenrod  Melpatrekson,  o.  fl.5 
Den  nærmeste  Anledning  for  de  Norske  til  at  drage 
til  Irland  gave  Kong  Harald  Haarfagers  Erobringer  i  Norge, 
som  foranledigede  Udvandringer  til  Færoerne,  Orkenoerne 
og  saa  fremdeles  indtil  Dyflineskire  paa  Irland;  to  af  denne 
Konges  Sonner,  Frode  og  Thorgils,  tilsatte  Livet  i  Dublin, 
og  skulle  have  været  de  forste,  som  der  stiftede  Riger6. 
For  og  efter  denne  Tid  omtales  oftere  Forbindelse  imellem 
Norske  og  Irer.  Ovennævnte  Irekonge  Kjarval,  siges  der, 
var  Konge  i  Dublin  paa  samme  Tid,  som  Sigurd  den 
Mægtige,  en  Broder  til  den  norske  Jarl  Rognvald  paa 
More,  var  Jarl  over  Orkenoerne,  og  detie  var  den  Gang 
da  Island  fandtes;  en  Datter  af  Kjarval,  ved  Navn  Edna, 
var  gift  med  Lodver  Jarl  paa  Orkenoerne;  to  andre  af 
hans  Dotre,  Rafarte  og  Fridgerde,  bleve  gifte  med  he- 
romte  norske  Vikinger7.  Nordmanden  Onund  Træfod  havde 
et  Mode  med  samme  Kong  Kjarval  paa  Syderoerne  efter 
det  store  Slag  i  Hafursfjord  i  Norge,  og  besogte  Evind 
Ostmand  i  Irland,    der    var    gift  med  nysnævnte  Rafarte8. 

1)  Histor.  Norvcg.  P.  2,  S.  120.  —  2  Landnåm.  P.  1,  Kap.  12.  —3)  Finni 
Johannæi  Hist.  eccl.  Isl.  T.  1,  S.  36.  Anm.  —  4)  Landn.  P.  3,  Kap.  12.  — 
5)  Sst.  P.  1.  Kap.  14.  15  o.  fl.  St.  —  6;  Egilss.  Kap.  4.  Olafss.  helga  i  Foru- 
mannas.  Kap.  1.  Haralriss.  hårfagia  i  Hkr.  Kap.  20.  35.  —  1)  Olafss.  Trygg. 
vas    i  Fornmannas.  Kap.  97.  111.  124.  220.  —  8)  Grctfiss.  Kap.  1   fgg. 


DK      1   I.DST!-;     TOGS     lll\     MIH!)K\     TIL    IKLAM).  J) 

En  Datter  af  Ketil  Flatuef,  ved  Navn  Aud  eller  Unn,  blev 
gift  med  Olaf  den  Hvide,  en  Hærkonge  fra  Norge,  som  i 
V  esterviking  havde  bemægtiget  sig  Dublin,  og  der  opkastet 
sig  til  Konge;  deres  Son  Thorsteen  den  Kode  indtog  siden 
tilligemed  Sigurd  Jarl  den  Mægtige  en  stor  Deel  af  Skot- 
land. Olaf  den  Hvide  faldt  i  et  Slag  paa  Irland.  Dette 
maa  efter  de  nordiske  Efterretninger  være  skeet  endnu  for 
8901.  Den  Samfærsel,  der  saalcdes  tidlig  fandt  Sted  imel- 
lem Norge  og  Irland,  maatte  især  vedligeholdes  ved  Nor- 
ges Forbindelse  med  Orkenoerne  og  Syderoerne,  og  begge 
Folk  maatte  atter  ved  flere  Lejligheder  komme  i  nær  Be- 
rorelse  med  de  Danske  formedelst  disses  Vikingetoge  til 
Northumberland  og  Bretland  (Wales).  Paa  Irland  hleve 
de  nordiske  Folk,  uden  Tvivl  nærmest  Nordmændene2,  be- 
kjendte  under  Navnet  Ostmanncr  eller  O.-tmænd  (Aust- 
menn).  ligesom  vi  allerede  have  seet  at  Irlænderne  som 
Modsætning  heraf  i  Norden  kaldtes  Vestmænd. 

De  irske  Efterretninger  om  Ostmannernes  Ankomst  til 
deres  O  begynde  allerede  ved  Aar  795.  De  nordiske  Navne 
i  disse  Beretninger  kunne  temmelig  let  gjenkj endes  som 
saadanne.  Under  Kong  Niall  III.  (Aar  838  eller  830)  kom 
Turgesius  fra  Norge  med  en  betydelig  Flaade,  og  satte 
sig  fast  i  Landet3.  Efter  Turgesii  Dod  ankom  tre  Brodre, 
ved  Navn  Amelanus  eller  Amelavus ,  Cyrakus  eller  Sita- 
racus  og  Imorus  eller  Ivarus,  ogsaa  fra  Norge,  hvilke  lige- 
ledes, under  Paaskud  af  at  ville  handle,  satte  sig  fast  i 
Landet,  og  anlagde  eller  udvidede  Stæderne  Waterford, 
Dublin  og  Limerik4.  Man  gjenkjender  her  let  de  nordiske 
Navne  Olaf  (Olafr,  i  sin  irske  Form  Amhlaoibh),  Sigtryg 
(Stgtjygg/j  og  Ivar,  hvilke  kun  ved  Skribenternes  Ukyn- 
dighed ere  blevne  fordrejede.  Ved  Turgesius  have  nogle 
tænkt  paa  det  nordiske  Thorkel  (saa  at  man  for  Turgesius 

1)  Olafss.  Tryggvas.  Kap.  122.  Eyrbyggjas.  Kap.  6.  —  2)  jvfr.  Suhms 
Danm.  Hist.  2  D.  S.  37.  —  3)  Ma-Geoghegan  Hisfoire  de  l'Irlande,  T.  I. 
S.  380.  O'Halloran  History  of  Irel.  T.  2,  S.  158.  —  4)  Ma-Genglipgan.  anf. 
St.  S.  387.     O'Halloran,  anf.  £t.  S.  178. 


6  DK    ÆLDSTE    TOGE    FHA    NORDRJS    Til    IRLA.XD, 

maatte  læse  Turgelsius),  andre  paa  Thorgils,  der  ligger 
endnu  nærmere.  Identiteten  af  den  nysnævnte  Olaf  den 
Hvide  har  man  ligeledes  allerede  erkjendt1,  saa  at  kun 
Henførelsen  af  Turgesius  til  de  nordiske  Kilder  endnu  er 
uvis.  Suhm  antager  ham  for  at  være  den  Thorkel  Adel- 
far, der  er  noksom  bekjendt  af  Sagnet  om  hans  Rejse  til 
Ct  gardeloke  og  lignende  Æ ventyr,  men  just  det  Fabel- 
agtige i  den  danske  Efterretning  maa  afskrække  fra  at  be 
nytte  den  som  en  historisk  Kilde,  og  den  indeholder  i  det 
mindste  intet,  hvorpaa  man,  skjondt  der  tales  om  Thor- 
kils Rejser,  kunde  grunde,  at  han  just  besogte  Irland. 
Derimod  findes  der  en  mærkelig  Overensstemmelse  imellem 
den  norske  Efterretning  om  den  ovenfor  nævnte  Thorgils, 
Harald  Haarfagers  Son,  og  de  irske  om  Turgesius.  Efter 
de  irske  Kilder  var  Turgesius,  efter  de  nordiske  Thorgils 
den  forste  Nordmand,  som  stiftede  et  Rige  i  Dublin;  efter 
de  nordiske  blev  Thorgils  svegen  af  Irerne,  og  do  de  der 
(svikinji  af  I  mm  ok  féll  parj2,  hvilket  synes  at  være  en 
kort  Beretning  om  den  Begivenhed,  som  de  irske  fortælle 
om  Turgesius,  at  nemlig  Melachlin,  Konge  af  Meath,  lo- 
vede at  sende  ham  femten  unge  Piger,  men  i  dets  Sted 
sendte  ham  Iigesaa  mange  som  Kvinder  forklædte  Yng- 
linge, af  hvilke  han  blev  overfalden  og  dræbt.  Men  imod 
Identiteten  af  begge  disse  Mænd  strider  Tidsregningen : 
nogle  sætte  Turgesii  Ankomst  til  Aaret  818,  andre  til  836 
eller  838,  og  hans  Dod  til  845  eller  8463;  men  dette  er 
endnu  tidligere  end  Harald  Haarfagers  Fodselsaar,  som 
efter  de  Kilder,  der  sætte  det  længst  tilbage,  ikke  ind- 
falder for  848.  Det  maa  da  overlades  dem,  som  formaae 
at  trænge  ind  i  de  vanskelige,  men  vigtige  kronologiske 
Undersøgelser  for  denne  Tid,  saavel  hvad  Nordens  som 
Irlands  Historie  angaaer,  at  anstille  Granskninger  over, 
om    ikke    selve    den    angivne   Afvigelse    i    de    anforte    Aar 

I)  Suhm  s  Danm.  Hist.  2  D.  S.  189.  —  2)  Hnraldss.  hårf.  Kap.  35.  — 
3)  Suhm  anf.  St.  ?amt  Chronol.  Auschariana  i  Langcbck  Script,  rer.  Dan. 
T.  1.  ad  a.  815.  835.  815.    Schoniitgs  Norges  Hist.  1  D.  S.  515. 


DK    ÆLDSTE    TOGK    FRA    >OKI)K.\     TJ1    IRLAND.  / 

maatte  vække  Tvivl  om  Tidsregningens  Rigtighed,  eller  om 
man   maa   antage,    at   den   norske  Beretning   ved  Sagn    er 
henfort  til  en  Tid,    til  hvilken  den  ikke  egentlig  henhorer. 
Hvad  der  ellers  fortælles  om  Ostmannerne  i  Irland  angaaer 
fornemmelig  Plyndringer  af  forskjellige  Egne  af  Landet  især 
nord-    og    ostpaa,     Indtagelse  af  Stæder,    Odelæggelse  af 
Klostre  og  Anlæg  af  Kasteller  (mothes  eller  Dånes  rathes). 
Disse  anlagdes  paa  smaa  Hoje  sædvanlig  i  en  saadan  Af- 
stand,   at   det   ene  laa  i  Sigte  af  det  andet,    saa   at  man 
ved  at  tænde  Ild  i  Straa  eller  Ved  kunde  tilkjendegive  en 
Fjendes  Ankomst;    de  vare   altsaa  af  en   lignende  Beskaf- 
fenhed med  de  siden  i  Norge  under  Hagen  Adelsteensfostre 
oprettede  Bavner.     Til  disse  Kasteller  sigtes  ogsaa  i  For- 
tællingen   om   Turgesii   Dod;     da   Kong   Melachlin   nemlig 
havde  hesluttet  at  odelægge  alle  de  Fremmede,  spurgte  han 
Turgesius,    hvorledes  man  hedst  skulde  hære  sig  ad  med 
at  udrydde^  adskillige  skadelige  Fugle,  der  nylig  vare  komne 
til  Landet,  hvortil  Turgesius  svarede,  det  Fornuftigste  vilde 
være   at   odelægge   deres   Reder;    hvorpaa  da  fulgte  oven- 
nævnte Overfald  af  de  femten  Ynglinge.     Irerne  rejste  sig 
derpaa  i  Masse,  odelagde  Kastellerne,  og  sloge  de  Frem- 
mede  i   adskillige   Slag.      Kort   efter   saae   imidlertid  Me- 
lachlin   sig   nodt  til   at  slutte  Fred  og  Forhund  med  Ost- 
mannerne imod  sine  andre  Fjender;  de  Fremmede  vedhleve 
derfor   at   holde   sig   paa  Oen,    flere  strommede  bestandig 
til,   især  fra  Norge,   Byen  Armagh  blev  indtaget  og  plyn- 
dret,   hvorover  den  lærde  Ærkebiskop  Djermicius  dode  af 
Sorg.     Blandt  de  senere  Ankomne  ere  hine  tre  Brodre  især 
mærkelige:   Olaf  tog  sit  Sæde  i  Dublin,  Sigtryg  i  Water- 
ford,  Ivar  i  Limerik,  af  hvilke  Stæder  Dublin  blev  Hoved- 
sædet for  de  Norskes  Handel  og  Herredomme. 

Af  de  efter  denne  Tid  omtalte  Rejser  og  Toge  til  Ir- 
land kunne  især  folgende  udhæves:  Kong  Harald  Graafeld 
selv  gjorde  et  Tog  til  Irland,  og  holdt  der  et  Slag1.     Paa 

1)  Koimakss.  Kap.  1!). 


S  DK    ÆLDSTE    TOlit;    MIA    KORDES    TIL    LftLAXO. 

samme  Konges  Tid  kjobte  Hoskuld  Dalakolls  Si>n  fra  Laxaa- 
dal  i  Island  paa  et  Marked  paa  Brenniierne  i  Halland  en 
Datter  af  den  irske  Konge  Myrkjartan,  ved  Navn  Mel- 
korka,  der  altsaa  ved  et  af  Vikingetogene  til  Irland  maa 
være  bleven  fort  derfra  i  Trældom;  lian  forte  hende  med 
sig  til  Island,  og  avlede  med  hende  en  Son,  Olaf  Paa 
(Paafugl),  som  af  sin  Moder  lærte  det  irske  Sprog  og  efter 
hendes  Ouske  foretog  et  T02;  til  Irland  til  hendes  Fader 
Myrkjartan ;  denne  Trælkvindes  og  Kongedatters  Forhold 
til  Hoskulds  Ægtehustru  og  hendes  Sons  Rejse  til  Irland 
fortælles  med  ret  interessante  Biomstændigheder  i  Laxdæla- 
saga,  til  hvilken  vi  maa  henvise  Læseren;  Olaf  Paas  Son 
Kjartan  blev  ogsaa  opkaldt  efter  sin  Faders  Morfader,  den 
irske  Konge1.  Efterat  den  norske  Prins,  Olaf  Tryggvesen, 
var  bleven  dobt  paa  Syllingerne  ved  England  (903)  kom 
lian  til  Fastlaudet,  og  blev  her  bekjendt  med  Gyda,  en 
S oster  til  den  irske  Konge  Olaf  Kvaran  i  Dublin;  hun 
havde  været  gift  med  en  engelsk  Jarl,  og  ægtede  nu  Olaf 
Tryggvesen.  Den  samme  irske  Konge  blev  gjæstet  af  den 
islandske  Digter,  Thorgils  Orraskjald2.  En  anden  berorat 
islandsk  Skjald,  Gunnlaug  Ormstunge,  sejlede  i  Aaret  1006 
til  Kong  Edelred  i  England,  og  næste  Aar  med  nogle 
Kjobmænd  til  Dublin;  her  regjerede  den  Gang  en  Son  af 
Olaf  Kvaran  og  Kormlod,  Sigtryg  Silkeskjæg,  og  han  var 
da  nylig  kommen  til  Regjeringen;  Gunnlaug  drog  fra  ham 
til  Sigurd  Jarl  Lodversen  paa  Orkenoerne3.  Ved  denne 
Lejlighed  bemærkes,  at  Sproget  var  det  samme  i  England, 
Norge  og  Danmark,  det  irske  derimod  var  forskjelligt  der- 
fra; dette  bekræftes  ogsaa  af  ovenanførte  Laxdælasaga, 
som  fortæller,  at  Olaf  Paa,  der  havde  lært  Sproget  af  sin 
Moder,  kunde  tale  med  Irerue,  men  Kjobmændene  beho- 
vcde  en  Tolk4. 

1)  Olafss.  Trjggvas.  Kap.  123.  156.  Laxdælas.  Kap.  12.  20  fgg.  — 
2)  Olafss.  Tryggvas.  i  Hkr.  Kap.  33-34.  52.  Landn.  P.  1.  Kap.  19.  — 
3  Gunnlaugss.  Ormstongn,  Kap.  7 -S.  —  4)  See  Vidalin  de  lingva  septenlr. 
i   GimnlaiKrss.  S.  259-265 


DK    ÆLDSTK    TOGK    FRA     XORDt:\     TIL    IRLAND.  9 

Nysnævnte  Kormlod  havde  været  gift  med  Kong  Brien 
(Bi jan)  i  Kunnjatteborg  ( Kumijdttaborg)  paa  Irland; 
hans  Broder  hed  Ulf  Hræda.  Kerthjalfad,  en  Son  af  Kong 
Kyl  fe,  var  en  Fosterson  af  Brien.  Der  opstod  en  Krig 
imellem  Brien  og  Kylfe,  som  endtes  med  et  Forlig.  Briens 
Sonrier  hed  Dungad  (DungåSr),  Margad  (Margad/),  og 
Takt  (Taktr),  om  hvilken  sidste  de  nordiske  Efterretninger 
tilfoje:  ham  kalde  vi  Tann  eller  Tanna.  Kormlod  ophid- 
sede sin  Son  Sigtryg  til  at  dræbe  Kong  Brien,  og  Sigtryg 
sogte  da  Hjælp  hos  Sigurd  Jarl  paa  Orkenoerne.  Denne 
drog  over  til  Dublin,  hvor  han  ankom  Palmesøndag,  og 
nu  forefaldt  det  store  Slag,  som  de  nordiske  Kilder  kalde 
Briens -Slaget  (Brjdiis  bardagi),  og  om  hvilket  de  have 
opbevaret  et  mærkeligt  Digt.  Det  skete  nemlig,  fortælle 
de,  at  en  Mand  ved  Navn  Dorrud  eller  Darrad  nik  ude 
paa  Katanæs  i  Skotland;  da  saae  han  Tolv  komme  ridende 
sammen  hen  til  et  eenlig  liggende  Huns,  hvor  de  alle  for- 
svandt. Nysgjerrig  gik  han  hen  til  Huset,  saae  igjennem 
en  Glug,  som  var  derpaa,  og  saae  da,  at  der  vare  Kvin- 
der derinde,  som  havde  opfort  en  Væv.  Paa  denne  fand- 
tes der  Menneskehoveder  istedenfor  de  Vægter  eller  Stene, 
som  ellers  brugtes  til  at  stramme  Væven,  og  Menneske- 
tarme tjente  til  Islæt  og  Rendegarn;  de  brugte  Sværd  til 
Væverskee  og  Piil  til  Spole  eller  Væverskytte.  De  sang 
folgende,   og  Manden  lyttede  til: 

Bomskyen1  saa  vide 

(et  Slag  skal  staae) 
er  ophængt,  og  stride 
Blod  regne  maa ; 
snart  Mand  paa  Mand  skal  trænge, 
alt  Vævens  Traade  hænge, 
med  rodblaa  Islæt  vinder 
den  Kampens  tro  Veninder. 


1)  Væverboinnicns  Sky,  d.  e.  det  udspændte  Garn  eller  Væv. 


10     DK  ÆLDSTE  TOGE  FRA  >ORDUN  TI!,  IJILA.M). 

Og  Væven  er  slynget 

af  Mandtarm  blaa, 
den  haardt  er  nedtynget 
med  Pander  paa; 
jernfaste  Bomme  ere, 
til  Skafter  tjene  Spære, 
til  Spoler  Pile  lette, 
med  Sværd  vi  Væven  tætte. 

Nu  Hilde,  Hjorthrimul 

ved  Væven  staae, 
Sangride  og  Svipul 
med  Sværd  den  slaae; 
snart  Spydene  skal  suse 
og  Skjoldetaget  knuse, 
sin  Flugt  ej  Odden  standser 
for  i  det  faste  Panser. 

Vi  vinde,  nu  vinde 
vi  Darrads  Væv, 
som  Kongen  skal  finde 
forsvarlig  blev; 
vi  juble  hojt  og  smile 
naar  vi  i  Trængslen   ile, 
der  vore  Venner  stride 
og  vi  ved  deres  Side. 

Vi  væve,  nu  bolger 
alt  Darrads  Væv, 
og  Kongen  vi  folger 
saa  djærv  og  gjæv; 
hvor  Kampens  kjekke  Terner, 
hvor  Gunn  og  Gondul  værner 
om  Kongens  Son  hin  bolde 
skal  splittes  Fjendens  Skjolde. 


Dli    ÆLDSTK    TOGE    FRA    NORDK.N     Til    IRLAM).  il 

Vi  væve,  vi  glad« 

slaac  Darrads  Væv, 
hvor  Krigsvætter  vade 
med  Flammesvæv ; 
og  der,  hvor  frem  vi  fare, 
ej  Blod  og  Liv  vi  spare; 
Valkyrier  kan  kaare 
hvad  Helte  de  vil  saare. 

Det  Folk  skal  raade 

for  Land  og  So, 
som  Skage  kun  aatte 
og  vindtør  O; 
til  Dod  vi  Kongen  kalde, 
den  mægtige  skal  falde; 
for  Pilene,  som  regne, 
skal  Jarlen  dodbleg  segne. 

Den  irske  Kvinde 

skal  Sorrig  faae, 
som  aldrig  af  Minde 
vil  Mandkjon  gaae; 
see,  nu  er  vævet  Væven, 
men  Marken  ode  bleven, 
hen  over  Land  maa  fare 
den  vidt  adspredte  Skare. 

Ej  mere  trænger 

det  Vaahengny, 
paa  Himmelen  hænger 
en  blodig  Sky; 
af  Mandeblod  det  rode 
vil  Luftens  Skyer  glode, 
naar  Varslet,  vi  bar  givet, 
skal  træde  frem  i  Livet. 


12  DK    .»LDtiTti    '1'OCiK    MIA     .M>K»KN     Ti!,    IRLAND. 

Om  Kongen  unge 
til  Yaabenklang 
nu  glade  vi  sjunge 
en  Sejerssang; 
og  du,  som  lytter,  kere 
vor  Sang  til  Kongens  Ære! 
vort  Kvad,  til  Folkets  Glæde, 
for  Mænd  du  atter  kvæde! 

ISu  flux  og  fage 

til  Hest!    med  Sværd 
uddragne  vi  drage 

over  Mark  og  Kjær! 

De  reve  derpaa  Væven  ned  og  isonder,  og  hver  be- 
holdt hvad  hun  fik  i  Haanden.  Darrad  gik  bort  fra  Glug- 
gen og  hjem;  men  Kvinderne  stege  til  Hest,  og  rede  bort, 
sex  i  Sonder  og  sex  i  Nord1. 

Saaledes  sang  Nordboerne  om  hint  beromte  Slag,  som 
forefaldt  i  Aaret  101-1  paa  Sletterne  ved  Clontarf,  og  om 
hvis  Anledning  ogsaa  de  irske  Skribenter  meddele  omstæn- 
deligere Efterretninger2.  Men  de  nordiske  Kilder  indeholde 
adskillige  Omstændigheder,  der,  saavidt  vides,  hidtil  ikke 
ere  benyttede  af  Irlands  Historieskrivere.  Ligheder  og 
Forskjelligheder  i  begge  Kilder  fortjene  derfor  noje  at 
droftes;  meget  vil  da  gjenkjendes,  og  adskilligt  Dunkelt 
oplyses.  Briens  Son  Morrough  f.  Ex.  er  Nordboernes 
Margad,  hans  anden  Son  Donnough  Nordboernes  Dungad, 
den  tredie  Teige  deres  Takt;  naar  de  irske  Kronniker  for- 
tælle, at  Sithriek,  de  Danskes  Konge  i  Dublin,  sogte 
Hjælp  i  Danmark,  saa  oplyse  de  nordiske  Kilder  os  om, 
at  der  ved  dette  Danmark  menes  Orkenoerne.  Lignende 
Oplysninger    ville    de    nordiske    Kilder    uden    Tvivl    ogsaa 

1)  Orkoeyi'ngas.  S.  4.  Qlafss.  helga  i  Fornmannas.  Kap.  W\.  K.jåla,  Kaj>. 
156-158.  ,jf.  Finn  Magnusen  lex.  mjthol.  S.  532-533.  —  2)  Ma-Geoghcgan 
T.  I,  S.  4fW-4!2.  O'Halloran,  T.  2,  S.  258  fgg.  Mullins  Daum.  Hist.  3  D. 
S.  435  fgg. 


DK    ÆLDSTE    TOGE     FR  \     NORUKiN     TIL    IRLAXI).  M 

kunne  meddele  om  den  næstfølgende  urolige  Tid  efter  Kong 
Briens  Dod.  De  omtale  især  Irekongen  Konofog  (Kono- 
fog/), lios  hvem  Vikingen  Evind  Urarhorn  gik  i  Tjeneste, 
og  som  i  Ulfreksfjord  eller  Ulfkelsfjord  holdt  et  Slag  med 
Einar  Jarl  fra  Orkenoerne1;  samt  Irekongen  Margad  (Mar- 
gadr),  hos  hvem  Guttorm  fra  Ringunæs,  en  Sosterson  af 
Kong  Olaf  den  Hellige,  havde  Vinterophold,  og  med  hvem 
han  foretog  et  Tog  til  Bretland  eller  Wales,  hvor  Kong 
Maruad  tilsatte  Livet2.  Suhm3  mener,  at  forstnævnte 
Konge  Konofog  maaskee  er  Conochar  o  Melachlin,  Konge 
i  Meath ;  en  paafaldende  Lighed  har  Navnet  med  en  tid- 
ligere Konge,  Conan  ab  Fago;  Kong  Margad  har  man  an- 
taget for  Mathgaunus  o  Riagan4,  men  han  er  maaskee 
snarere  den  samme  som  Murchad,  en  Son  af  Donnough 
o  Brien5.  Imidlertid  skjonnes  let,  at  nojagtige  Oplysninger 
herom  ikke  kunne  gives  uden  af  en  irsk  Historieforsker, 
som  har  alle  fornodne  Kildeskrifter  til  sin  Tjeneste. 

Langt  mærkeligere  ere  endnu  følgende  Beretninger: 
Paa  Kong  Olaf  den  Helliges  Tid  drog  (omtrent  1028)  en 
Islænder  ved  Navn  Gudleif  for  Handelens  Skyld  til  Irland, 
men  blev  af  Stormen  dreven  langt  ud  i  Havet,  og  kom  i 
Sydvest  (i  utsudr)  til  et  Land,  hvis  Indbyggere  talte  et 
ubekjendt  Sprog,  men  som  Skibsfolkene  dog  meente  havde 
mest  Lighed  méd  det  irske.  En  Mand  traf  de  imidlertid 
her,  som  talte  Islandsk  med  dem,  og  sendte  Bud  med 
dem  til  sit  Fædreland6.  Landet  gives  i  denne  Beretning 
intet  Navn,  men  i  en  anden  fortælles,  at  Islænderen  Are 
Marson  (omtrent  982)  paa  en  Sorejse  blev  dreven  hen  til 
de  hvide  Mænds  Land  (Hvitramannaland) ,  som  nogle 
kalde  Det  store  Irland  (Irland  hit  mildn),  og  dette  Land 
beskrives  at  lisse  vester  i  Havet  nærved  Vinland  det  Gode, 
og   at   være    sex    Dages   Sejlads    fra    Irland   imod  Vesten. 

1)  Olafss.  helga  i  Fornmannas.  Kap.  82.  92.  Orkneyi'ngas.  S.  10.  — 
2)  Olafss.  helga,  Kap.  243.  Haraldss.  hardråSa  i  Ilkr.  Kap.  56-58.  —  3)  Danm. 
Hist.  3  D.  S.  522;  jf.  Ma-Gcoghegaii,  T.l,  S.  422.  —  4)  Waræus,  S.  116.  — 
5)  Ma-Cccnghegaii,  I.  c.  —  (i)  Evrbj  ggjas.  Kap.  Cl. 


14  UK    JPI.nSTK    TORK    FRA    XORDKX     TIL     IRLAND. 

Are,  fortælles  der,  blev  dobt  der.  men  kom  ikke  tilbage 
derfra;  og  denne  hele  Fortælling  havde  man  forst  hort  af 
Rafn  Hlimreksfarer1,  saa  kaldet  formedelst  den  Handel 
han  drev  paa  Limerik  i  Irland.  Begge  disse  Beretninger, 
som  vi  her  blot  kunde  berore,  stemme  fortræffelig  overens 
med  hvad  man  af  andre  Kilder  veed  om  Irlændernes  tid- 
lige og  fjerne  Sorejser.  Det  var  Irlændere,  der  allerforst 
fandt  Island,  og  nedsatte  sig  paa  sammes  ostlige  Kyst; 
det  er  da  hojst  sandsynligt,  at  de  ogsaa,  hvilket  nys- 
an  forte  Beretninger  synes  at  vise,  have  opdaget  enten  en 
Deel  af  Amerikas  Fastland  eller  en  stor  O  i  dets  Nærhed, 
og  at  irske  Kolonister  der  have  nedsat  sig,  eftersom  Ind- 
byggerne der  vare  kristne.  De  nordiske  Efterretninger, 
der  ere  ældre,  tjene  da  til  at  oplyse  og  bestyrke  de  irske, 
og  vise,  at  den  store  Sofarer  Maidog  fra  Wales,  der  fore- 
tog sit  store  Tog  fra  Irland  til  Nyspanien  eller  en  anden 
Deel  af  Amerika  i  Aaret  II  OD2,  ikke  begav  sig  paa  dette 
paa  Lykke  og  Fromme  til  forhen  aldeles  ubekjendte  Lande. 
Endelig  berore  vi  endnu  den  norske  Konge  Magnus 
Barfods  noksom  bekjendte  Forsog  paa  at  erobre  Irland, 
og  dets  nærmeste  Ftilger.  Han  giftede  sin  Son  Sigurd  med 
Bjadniynja  (rettere  Bjadmyrja)  eller  Bjadmorya,  en  Datter 
af  Irekongen  Myrkjartan  eller  rettere  Myrjartak  Thjalbason, 
Konge  af  Kunnakt  (1099)3,  og  længer  hen  foretog  han  sit 
store  Tog  til  Irland,  forenede  sig  med  nysnævnte  Konge 
Myrjartak,  som  man  sædvanlig  antager  for  at  være  Ire- 
kongen Murtogh  eller  Myriertach  o  Brien ,  hvorpaa  de  ero- 
brede Dublin  og  Dublineskire,  samt  holdt  mange  Feldt- 
slag  i  Ulster  (Lflazti'r).  Dette  hans  Tog  og  hans  Fald 
fortælles  omstændelig  i  Sagaerne4,  saavel  som  hvorledes 
en  Nordmand  siden  blev  sendt  til  Irland,  for  at  kræve 
Mandebod   for  den    faldne  Konge5.     Endelig  besteg  Irlæn- 

1)  Landn.  P.  2,  Kap.  22.  —  2)  O'Halloran,  T.  2,  S.  345.  —  3)  Magnu'sar 
S.  berfætts  i  Fornmainias.  Kap.  24,  i  Hkr.  Kap.  12.  Orkncji'ngas.  S.  116.  — 
4)  Magiuisar  S.  bcrf.  i  Fornmaiiiias.  Kap.  34  fgg.  —  5)  SigurtSar  S.  Jor- 
ealaf.  i  Foriimauna«.  Kap.  27. 


DK    ÆLDSTE    TOfiK    KK\     ,\0RDR\     TIL     IRI-AMI.  15 

tieren  Harald  Gille  eller  Gille-Krist  (irsk  Giolla-Christ  eller 
Kristian)  endog  Norges  Throne;  han  udgav  sig  for  en  Son 
af  Magnus  Barfod,  rejste  til  Norge,  og  beviste  sit  Fædrene 
ved  Jernbyrd ,  under  hvilken  han  som  en  god  Irlænder 
paakaldte  den  hellige  Kolumba,  som  overhovedet  alle  de 
ret  interessante  Træk,  der  om  ham  fortælles,  hans  Let- 
fodethed,  hans  Udtale,  o.  desl.  tydelig  robe  hans  irske 
Herkomst;  efter  sin  Broders,  Sigurd  Jorsalafarers,  Dod 
bemægtigede  han  sig  Riget,  og  lod  Sigurds  Son  Magnus 
blinde1. 

De  Landstrækninger  og  Steder,  som  i  Fiilge  Nysanforte 
bleve  de  Norske  bekjendte  paa  Irland,  og  hvis  Navne  Kil- 
derne have  opbevaret,  ere  da  folgende: 

Landskaberne:  Kumvaktir  eller  Kumvoktir,  Con- 
naught;  Ulaztir,  Ulster;  og  Dyflinnarskiri  eller  — 
sribi,  Landstrækningen  omkring  Dublin. 

Stæderne:  Dyklisj,  Dublin,  hvortil  Sejlads  ogsaa 
oftere  omtales,  og  allerede  paa  Harald  Haarfagers  Tid'2; 
Hlimrek,  Limerik;  Ykbrafjorbr,  Waterford,  der  næv- 
nes i  Digtet  Krakumål3. 

Fremdeles  nævnes:      , 

Kuivnjattaborg  eller  Kaxntaraborg,  hvilket  sid- 
ste i  Njala  er  optaget  i  Texten;  Sammenhængen  synes 
at  fordre,  at  der  ved  dette  Navn  ikke  menes  en  Borg 
eller  By,  men  en  Landstrækning.  Sehoning  afsætter  det 
paa  sit  Kort  (i  Hkr.  T.  3)  i  Minister  i  Nærheden  af  Corke, 
formodentlig  fordi  Kong  Brien  var  Konge  i  Munster;  men 
Navnet  Kantaraborg  er  da  rimeligviis  urigtigt  og  frem- 
kommet formedelst  Ligheden  med  det  bekjendte  Canter- 
bury i  England;  det  rette  irske  Navn  maatte  uden  Tvivl 
være  Carbury4.  Imidlertid  maa  bemærkes,  at  Kong  Brien 
erobrede  Dublin  og  en  stor  Deel  af  Leinster,  at  Nord- 
mændene just  her  havde  deres  Riger,  og  at  de  rimeligviis 

1)  Sst.  Kap.  47  fgg.  —  2)  f.  Ex.  i  Egilss.  Kap.  32,  S.  157.  —  3)  Str.  16. 
Det  i  Str.  19  nævnte  Lindiseyri,  hvor  ogsaa  Irer  omtales,  henfnrer  man 
til  iVorthuinberland.  —  4)  Ma-Geoghegan,  T.  1,  S.  215  og  tilhnrcmlc  Kort. 


If)  DR    .ELDSTE    TOfiE    FRA    NORDEN    TIL    IRLAND. 

nævnede  ham  som  Konge  over  en  dem  bekjendt  Land- 
stræknine,  naar  de  ikke  vilde  an  tore  ham  som  Konge  af 
Minister;  da  vilde  Kunnjdtlaborg  være  den  rette  Læse- 
maade,  og  svare  til  det  irske  Navn  Kiennaehtahregh  eller 
Kjennaehta-Ard.  d.  e.  Landstrækningen  fra  Duleek  til 
Floden  Lifty  i  Landskabet  Meath1.  altsaa  lige  nordenfor 
Dublin. 

Ulfreksfjorbr  eller  Ulfkelsfjordr,  Læsemaaden 
er  uvis;  Schoning  afsætter  denne  Fjord  paa  Nordsiden  af 
Irland;  her  eller  paa  Ostsiden  ved  Dundalk,  Ostmanner- 
nes  sædvanlige  Tilflugtsted,  maatte  den  uden  Tvivl  ogsaa 
stiges;  men  Stedet  lader  sig  ikke  bestemme,  det  er  endog 
aldeles  uvist,  om  det  var  paa  Irland.  Ved  Navnet  Ulfkell 
kommer  man  til  at  tænke  paa  Ulfkell  Snillings  Land  i 
England,  men  heller  ikke  der  forekommer,  saavidt  vides, 
nogen  Fjord  af  dette  Navn. 

Jollduhlaup  siges  at  ligge  tre,  eller  efter  Varian- 
terne fire,  fem,  otte  Dages  Rejse  fra  Rejkjanæs  paa  Is- 
land2. Navnet  betyder  Bolgernes  Lob  eller  B  ry  den,  og 
Stedet  kan  derfor  næppe  være  noget  andet  end  Lough 
Swilley  ved  Forbjerget  Cap  Malin  paa  Nordsiden  af  Irland. 
At  det  laa  paa  denne  O,  siges  udtrykkelig. 

Hertil  kan  endnu  fojes  de  Steder,  der  omtales  i 
Kongespejlet,  hvilke  ogsaa  findes  anforte  af  Johnstone*. 
Der  siges,  at  der  i  Irland  var  en  Sti,  kaldet  Loghrrne, 
hvori  ligger  en  lille  O  kaldet  Misdrrdan,  hvor  den 
hellige  Mand  Diermieius  havde  en  Kirke.  Til  sidstnævnte 
Navn  ere  Varianterne  Imsdredax,  Imskledraiv,  o.  fl. 
saa  det  er  let  at  skjonne,  at  Afskriverne  have  været  uvisse, 
og  at  der  i  Begyndelsen  af  Ordet  er  læst  urigtig  mis  for 
inis,  og  ligeledes  er  Slutningen  paa  forskjellige  Maader 
forstyrret.  Stedet  er  da  Iniskellen  i  Soen  Lough -Erne  i 
Landskabet  Ulster4.    Nogle  af  Varianterne  have  mest  Lighed 

1)  Sst.  S.  224.  400  og  tilhoremlc  Kort.  —  2)  Laiuln.  P.  1.  Rap.  1.  Olaiss. 
Tryggvas.  i  Fornmannas.  Kaji.  112.  —  3)  Antiqvit.  Cello -Normanii.  S.  287 
*{rp-  —  4)  Kortene  Jms  Ma-Gcoghegan  op  i  Monasticum  hibernicum. 


f 

DK    ÆLDSTK    TOiJH    FRA    NORDKiX     TIL    IRLAiMD.  17 

medlnis-Cloghran  i  JSlien  Hee,  hvor Diermitius  var  Abbed', 
og  med  Iniskeltrao  i  Lough  of  Derg2 ;  men  den  bestemte 
Angivelse  af  Lough -Erne  viser,  at  det  maa  være  forst- 
nævnte  Sted  der  menes,  med  mindre  Forfatteren  af  Konge- 
spejlet skulde  have  blandet  disse  Steder  og  Soer  med 
hverandre. 

Fremdeles  siger  Kongespejlet,  at  en  anden  bellig 
Mand,  Kævinus,  boede  paa  den  Gaard  (bær),  som  hed- 
der Glumelaga;  dette  Navn  er  atter  læst  urigtig  for  Glin- 
delaga;  det  kan  nemlig  ikke  være  andet,  end  det  forben- 
værende Bispesæde  Glandelogb  i  Ulster,  hvor  St.  Keivin 
stiftede  et  Abbedi3. 

Endelig  siger  Kongespejlet,  at  der  i  samme  Land  var 
en  By  (stadr),  som  hed  Themar,  og  som  fordum  var  et 
Hovedsæde  og  Kongeborg,  men  ingen  torde  nu  boe  der, 
da  Borg  og  alting  forgik,  fordi  en  Konge  der  afsagde  en 
uretfærdig  Dom*.  Dette  Sæde  er  det  irske  Kongesæde 
(i  East  Meath  i  Provinsen  Leinster)  Teamor  eller  Temon'a 
(Teæ  murns),  Teamhuir  (the  palace  ofTeå),  som  skal 
være  anlagt  af  den  irske  Dronning  Teil5,  og  siden  ofte 
omtales  i  Irlands  Historie  som  et  anseeligt  Kongesæde. 
Et  andet  Sted  af  samme  Navn  fandtes  ved  Limerik6. 

Desuden  ere  her  paa  Kortet  afsatte:  Tir  Anlave  eller 
Olafs  Hoj,  fordi  der  ved  dette  Navn  maaskee  kunde  sig- 
tes til  Olaf  den  Hvide;  og  Smerwick ,  fordi  det  af  alle 
erkjendes  at  være  af  nordisk  Oprindelse. 

11  W araens,  S.  171.  —  2)  Monast.  hibcrn.  S.  61.  —  3)  Sst.  S.  12  — 
4}  par  er  ok  i  pvi  landi  staftr  så  eiun  er  Themar  ("andre  Themer,  Themme, 
Them)  er  kallaer,  ok  var  så  staSr  svå  forSnm,  sem  hann  væri  ho<uo- 
sæti  ok  konungsborg,  en  hann  er  mi  po  anfir,  fyrir  pvi  at  menu  fora  ekli 
at  byggja  hann.  Denne  gamle  Hovedstad  ommeldes  orsaa  i  det  samme  Skrift 
paa  fiere  Steder,  saasom  S.  646-647  (hvor  endvidere  Varianterne  Themcre 
og  Themes  bemærkes.  Der  siges  det  om  den :  Eigi  vissu  menn  fegra 
stat5  å  jorSu  ;  d.  e.  Folk  kjendte  ikke  nogen  smukkere  Stad  paa  Jorden.  — 
5)  O'Flahcrty  Ogygia,  S.  186.    O'Halloran  T.  1,  S.  103.  —  6)  Ogygia,  S.  341. 


18 

OM  DE  GAMLE  NORDBOERS  BEKJENDTSKAB  MED 
DEN  PYRENÆISKE  HALVOE;  ved  E.  C.  Wrrlauff. 


Ijt  Blik  paa  Nordens  naturlige  Beskaffenhed  og  paa  det 
vi  kunne  vide  om  dets  ældste  Beboelse  og  Roreiser,  lader 
os  tillige  formode,  at  den  forste  Cultur  hverken  skyldes 
Stammefolkene  eller  senere  indvandrede  Colonister,  men 
at  Nordboerne  selv  maae  have  hjembragt  den  fra  fremmede 
Egne.  Ikke  blot  Nødvendigheden  af  at  befrie  Landet  fra 
et  Overflod  af*  Indbyggere,  som  det  ei  formaaede  at  under- 
holde, men  og  Trang  til,  under  lykkeligere  Himmelegne 
at  holde  sig  skadesløse  for  eget  Fodelands  Mangler  ,  og 
andensteds  fra  at  forskaffe  sig  Frembringelser,  som  Na- 
turen havde  nægtet  Norden  eller  det  endnu  ikke  havde 
lært  at  finde,  fodte  hiin  uimodstaaelige  Lyst  til  at  gjæste 
fjerne  Lande,  der  saa  langt  Historien  gaaer  tilbage  i  Ti- 
den, selv  i  Hedenold  characteriserer  de  nordiske  Folk.  og 
som  tildeels  forklarer  os  deres  Udvandringer  og  Soetoge, 
deres  Handelsfarter  og  eventyrlige  Opdagelsesreiser.  De 
gande  Skandinavers  Færd  og  Spor  af  dem  i  de  forskjel- 
lige  Verdensegne,  hvor  Forsæt  eller  Tilfælde  forte  dem 
hen,  Stater  og  Colonier  som  de  der  stiftede,  den  Tilbage- 
virkning disse  havde  paa  Moderlandets  Cultur  —  alt  dette 
udgjor  egentlig  den  vigtigste  Deel  af  vor  gamle  (forchriste- 
lige)  Historie.  I  denne  Periode  kan  ingen  tilfredsstillende  Un- 
dersøgelse over  Tilstanden  og  Folkelivet  i  Norden  finde  Sted, 
uden  bestandig  Overfart  til  de  Kvster.  de  gamle  Nordboer 
pleiede  at  besoge,  enten  som  Erobrere,  Vikinger,  Leietrop- 
per  eller  Kjubma  nd.  og  selv  længe  efter  at  Christendommen 
var  indfort,  fremmede  Geistlige  indkomne,  og  Handlende  fra 
andre  Lande  havde  fundet  Veien  herind,  gjorde  Korsfarere 
og  Pilegrime  sig  ikke  lidet  fortjente  af  den  nordiske  Cultur. 
Der  gives  næsten  intet  Land  i  Europa,  af  dem  som 
grændse  til  Havet,  der  jo  er  bleven  besogt  af  de  gande  Nord- 
boer, skjondt  i  forskjelligt  Oiemed  og  med  ulige  Virkning. 


NORnnOKRNRS    HRKJ.    MRI)  DR\  PYRRN.NISKR  HALVOR.     19 

I  nogle  Lande  stiftede  de  ordentlige  Stater  eller  anlagde  faste 
Colonier,  andre  lærte  kun  at  kjcnde  dem  som  Vikinger  eller 
Kjohmænd;  nogle  Lande  gjæstede  de  uafbrudt  gjennem  Aar- 
h undreder,  andre  besogte  de   sjeldnere  og  kun  tilfældigen. 

Det  vestligste  Land  i  Europa  var  tillige  Grændsen  for  de 
gamle  Skandinavers  Fremskridt  mod  Vesten  i  denne  Verdens- 
deel.  ligesom  Constantinopel  var  det  mod  Osten.    „Spanieland 
og  Myklegaard  de  ligge  saa  langt  af  Led"  (d.  e.  af  Veien. 
Isl.  afleiSis)  hedder  det  derfor  i  et  gammelt  Digt1.      Denne 
Fjernbed  lader  strax  formode,    at   den  pyrenæiske  Halvoe 
ikke  horer  blandt  de  Lande,    der  jævnligst  ere  blevne  be 
sogte  af  de  gamle  Skandinaver.     Baade  som  Vikinger  og 
som  Kjohmænd  gave  de  brittiske,   franske  og  tydske  Ky- 
ster dem  saa  meget  at  bestille,  at  de  kun  sjeldent  fristedes 
til    at    soge    saa    langt   mod   Vesten.      Men    da   desuagtet 
Halvoen,   fra  det  Ude  Aarhundrede  af,  stundom  findes  at  have 
været  Maal  for  Vikingfarter,  Korstog  og  Pilegrimsreiser  her 
fra  Norden;    da  Kjendskab  til   Gibraltarstrædet,    og,    gjen- 
nem dette,    Adgang  til  nye  Kyster  og  en  anden  Verdens- 
deel,  var  en  Folge  afHalvoens  Omseiling;  torde  de  i   for- 
skjellige  Kilder  adspredte  Træk  om  Nordboernes  Bekjendt- 
skab  med  Halvoen    i    Hedenold   og  Middelalderen    vel    for- 
tjene at    opfattes  i  en  sammenhængende  Fremstilling,    om 
end  Virkningerne  af   disse  Forhold,    med  Hensyn  til  vore 
Lande,    næsten   ere    aldeles  ukjendelige,    og  intet  Mindes- 
mærke mere  vidner  om  vore  Fædres  Nærværelse  i  hine  Egne. 

I. 

Længe  for  noget  umiddelbart  Samkvem  kan  tænkes 
mellem  vore  nordiske  Lande  og  hiin  Halvoe,  kunde  man 
maaskee  tænke  sig  en  umiddelbar  Omtuskning  af  spanske 
og  nordiske  Produkter  gjennem  Ph  ^irRRivR,  hvis  Co- 
lonier alt  i  Herodots  Tid  havde  nedsat  sig  paa  Spaniens 
sydlige  Kyst,  ligesom  de  igjen  fra  Gades  besogte  de 
brittiske  Oer  for  Tinnets,  og  formodentligen  den  vestlige 
Kyst  af  Jylland  og  Tydskland,  for  Ravets  Skyld.     Nord- 

1)  Danske  Viser  fra  Middelalderen  Hl,  S.  IC. 


20    NORDBOERNES    llDKJ.   MED  BEK  FYREAÆISK.B  HALVOB. 

boerne  kunde  altsaa  paa  den  Maade  tænkes  at  være  blevne 
bekjendte  med  Metaller,  især  med  Jernet ,  som  Spanien  i 
Overflod  frembod,  og  som  Titererne  forstode  at  hærde  til 
ypperlige  Vaaben,  ligesom  Indbyggerne  i  Britannien  og 
paa  de  sorlingske  Oer  tik  deres  Tin  betalt  med  Leerkar, 
Salt  og  Jernredskaber1.  I  det  ringeste  synes  Etymologien 
af  Ordet  Jern  at  pege  ben  paa  Spanien,  som  dette  Metals 
gamle  Fædreland,  hvorfra  Kundskab  om  dets  Brug  siden 
udbredte  sig  middelbart  til  nordligere  Lande.  Jernets  Be- 
nævnelse i  forskjellige  Sprog  (Isl.  jdm,  AS.  tren,  Irsk 
ja  fan,  C.  Brit.  haiarn,  Spansk  hierro)  synes,  i  det  rin- 
geste, at  robe  en  fælleds  Oprindelse,  hvad  enten  saa 
Phænicerne  forst  have  bragt  dette  Produkt  fra  Spanien  til  Nor- 
den ligesom  til  Irland,  eller  Nordboerne  selv  have  erholdt  det 
ved  deres  senere  Bekjendtskab  med  dette  Land,  hvis  Ind- 
byggere forst  skal  have  faaet  dette  Metal  fra  Spanien,  og 
der   lært   at  opstige  og  behandle   det   i  deres  eget  Land2. 

2. 
Kunde  det  historisk  bevises,  at  den  store  gotbiske 
Folkestamme,  hvoraf  de  Vestgother,  der  i  det  5te  Aar- 
hundrede  nedsatte  sig  i  Spanien,  udgjorde  en  Deel.  op- 
rindeligen  havde  havt  sit  Sæde  i  Skandinavien .  vilde  i 
nærværende  Undersøgelse  en  noiagtig  Sammenligning  mel- 
lem deres  og  de  gamle  Skandinavers  Sprog,  Love  og 
Sæder  være  uomgjængelig  fornoden.  Men  da  det,  af  de 
nyeste  Grandskninger  over  Folkevandringens  Historie,  vel 
kan  antages  som  Resultat,  at  hine  Gothers,  Vandalers, 
Longobarders,  Burgunders  o.  fl.  Folks  forste  Herkomst 
maa  soges  i  ostlige  Egne,  og  overblevne  Sproglevninger 
snarere  vidne  om  germanisk,  end  om  skandinavisk  Oprin- 
delse, maa  en  fleersidig  Sammenstilling  af  de  skandinaviske 
og  spanske  Gother.  med  Hensyn  til  nærværende  Under- 
søgelse,  ogsaa  blive  af  en  underordnet  Interesse.     Sprog- 

1)  Heerens  historisehe  Werke  XIII  (Ideen  2  Th.  1  Ablh.  S.  177)  jfr.  XI. 
S.  68.  —  2)  Thorkel ins  Keviis  at  de  Trskc  ved  Ostmannerncs  Ankomst  lil 
Irland  i  det  8de  Aarh.  fortjene  en  udmærket  Hang  blandt  Europas  Folk  paa 
de  Tider.  (Danske  Vid.  S.  Skr.  Nye  Samling,  S.  1G.) 


NORDBOERKKS    RKK.T.    >I  R  0   DEN  I' YRKX  .EIHKH  HALVOE.    21 

ligheden  mellem  den  Véstgothisfee  og  den  gamle  skandina- 
viske Tunge  viser  hen  til  disse  Sprogstammers  upaatvivlelige 
Slægtskab ' ,  ligesom  Overeensstemmelse  mellem  Lovene 
deels  kan  udledes  af  en  fadleds  Herkomst,  deels  af  den 
Lighed,  der  nodvendig  maae  yttre  sig  mellem  forskjellige 
Folk  der  staae  paa  samme  Culturtrin 2. 

Da   man    for    ovrigt   ikke   kan   nægte  Mueligheden  af, 
at  enkelte   skandinaviske  Sværme   efter   deres   gande  Van- 
drelyst    kunne    have    fondet   Leilighed   til   at    hlande   sig   i 
de  vandrende  Folks  Vrimmel,    —  synes  dog  eet  af  disse, 
Hernierne,  til  en  Tid  virkelig  at  have  hoet  her  i  Norden  V 
—   saa  kunde  Skandinaver  ogsaa   tænkes   at   være    blevne 
optagne  blandt  Vestgotherne  i  Spanien,  ja  endog  selv  herfra 
at  have  vedligeholdt  et  Slags  Forbindelse  med  deres  fjerne 
Fædreneland.     Overhoved   er  det  tydeligt  af  flere  Vidnes- 
byrd hos  de  Middelalders  Skribenter,  der  vedkomme  dette 
Tidsrum,  at  der  imellem  de  forskjellige  Folk,  som  optraadte 
i  Folkevandringen,    var  en  mere  fleersidig  Berorelse  og  Om- 
gang, underholdt  ved  Handel,  Gesandtskaber  og  politiske 
Forhold,    end    den   lange  Frastand   og   ovrige  Omstændig- 
heder i  og  for  sig  selv   kunde  berettige  os    til   at   antage. 
Man    erindre   sig   blot   den   skan  diske  Konge   Flodulf,   der 
(efter  Jorn  an  des)  tog  sin  Tilflugt  til  Theodorik  den  Store; 
Herulerne,  der  i  (Jte  Aarhundrede  sogte  tilbage  til  det  nor- 
diske Land,    hvorfra  de  vare  komne;    de  frankiske  og  an- 
gelsaxiske    Gesandter    ved    Hofl\\:    i    Constantinopel    i    (He 
Aarhundrede,  og  flere  lignende  Facta,  for  at  forstaae,  hvor- 

1)  Som  bekjcndt,  sjncs  mange  gamle  germaniske  Personnavne,  fra 
Folkevandringens  Periode,  at  liave  samme  Oprindelse  som  de  nordiske. 
Af  vestgothiske  Ravne  kan  blandt  andre  anfores  i'olgende  Exemple«:  Alfons 
(I/fr);  Bermudes  (Veremundus  o:  fermuntlr);  Euricli  (Eijtikr);  Fr.n'la 
(Fri  Itifr);  Olimund  (Hallmundr);  Oppar  (Vbbi);  Pelagius  (Felagr); 
Silo  (Sblvi).  —  2)  En  svensk  Forfatter  har  villet  linde  Overeensstemmelse 
mellem  Ploven  i  de  midterste  Provindser  af  Sverrig  og  den  spanske  Plov, 
men  en  noiere  Sammenligning  af  begge  Landes  Jordbund  og  in  rige  phv- 
siske  Beskaffenhed  maalte  nok  anstilles,  for  man  deraf  kunde  drage  noget 
historisk  liesultat.  (And.  Berch  jVtethodus  investigandi  originea  gentiuni  ope 
instramentorum  rurulium.  iu  ISovis  AA.  .*•(>«.  £;r.  lp*.  Vol.  1.  p.  \1  'tft., 


22  NORDBOERNES    HEKJ.    MED    »KV    PVKE.VEISKE  HAM  OE. 

Ira  (len  anforte  Forfatter,  ei  at  tale  om  den  senere  Paul 
Warnefrid,  kunde  erholde  de  Sagn  om  vore  nordiske 
Lande,  hvilke  de,  skjondt  for  en  Deel  misforstaaede  og 
forvanskede,  have  opbevaret  for  Eftertiden1.  Dog,  0111 
en  lignende  Forbindelse  mellem  skandinaviske  og  spanske 
Gotber  kunne  vi  kun  yttre  Formodninger,  der  ikke  stotte 
sig  paa  directe  historiske  Vidnesbyrd.  Det  er  forst  fra 
den  senere  Vikingperiode  af,  gjennem  Korstogene  og  Val- 
farterne, at  vi  kunne  efterspore  en  deels  krigersk,  deeU 
fredelig  Samfærsel  mellem  Folkene  ved  Nordsoen  og  de 
baltiske  Strande   og  Beboerne   af  den  pyrenæiske  Halvoe. 

3. 
Et  Folk  som  beboer  Oer  og    vidtstrakte  Kyster,   bli- 
ver ved  Naturens  Vink  tidlig  fortroeligt    med  Havet;    og  i 
en    raa  Tidsalder    var  Soefart,    Soeroveri    og  Handel    som 
oftest    uadskillelig   forenet.     Det    er    derfor   sandsynligt   at 
Ostersoen  tidlig  har  været  Skueplads  for  de  omkringboende 
Folks  Virksomhed  af  denne  Art;  —  man  erindre   sig  ;\  id- 
nesbyrdet   hos    Tacitus    (Germ.  c.  4)    om  Svionernes  Soe- 
duelighed;  —  men  fremmede  Kyster  synes  Nordboernes  Skibe 
dog   ikke    for  Alvor   at   have    hjemsogt,    for   Exemplet  og 
Haab  om  Bytte  lokkede  dem  til  at  deeltage  i  de  Soetoge, 
der   tildeels    kunde   ansees    som  Fortsættelse    af  Folkevan- 
dringerne,   og    i   hvilke    det    nordlige   Europas    soefarende 
Folk  optraadte,   det  ene  efter  det  andet.     ISogle  Frankers 
eventyrlige    Tog    fra    det   sorte  Hav    gjennem    Middelhavet 
til  deres  Hjem,  i  Slutningen  af  3die  Aarhundrede  —    der- 
som ikke  den  hele  Beretning  grunder  sig  paa  et  blot  Sagn, 
hvori  er  lidet  eller    intet   historisk  Sandt2    —   og  Heruler- 

1)  Saaledes  ,  for  at  holde  os  til  det  her  omhandlede  Folk,  modtog  den 
mægtige  vestgothiske  Konge  Eurich  (f  484),  der  havde  erobret  en  stor  Deel 
af  Gallien,  i  Bordeaux  Gesandter  fra  Saxer,  Franker,  Heruler,  Burgunder, 
Ostgothcr,  Bomere  lOstroniere?)  og  Perser;  Sidun.  Apollin.  VIII.  Ep.  !> 
Denne  Eurich  tog  Heruler,  f  arner  og  Thyringer  i  Beskyttelse  mod  Fran- 
kerue  og  underholdt  Forbindelse  med  Svevcr,  Vandaler  og  Ostgother. 
Mere  om  alle  disse  Forhold  s.  Aschbach  Gesch.  der  We.-tgothen  S.  156-57. 
—  2;  Sun  Schlosser  antager  i  sin  Uebersichl  d.  Gesch.  d.  alten  Well.  111. 
7  Ahrh    s.  102,  jfr.  fil.   i.  S.  »9.    At  den  hele  Fortælling  grunder  sirr  l,ai»  '■'" 


nordboernes  bekj.  med  den  pykk.veiskk  ham  ok.  '2-\ 

ries  Angreb  paa  Spaniens  nordlige  og  sydlige  Kysler  i 
det  5te  Aarhundrede  ,  vare  som  Forspil  for  Saxernes 
mere  omfattende  og  langvarigere  Angreb  paa  det  romerske 
Monarkies  Kyster.  Sidstnævnte  Folks  Soeduelighed  blev 
snart  en  Gjenstand  for  Romernes  Skræk  og  Beundring', 
og  nodte  disse  i  4de  og  5te  Aarhundrede  at  beskikke  Co- 
viites  lit  tor  is  Sa.vonici,  for  at  forsvare  de  franske  og  bel- 
giske Kyster  mod  deres  Angreb  -.  B<  liggenheden  og  ov- 
rige  Omstændigheder  gjore  det  rimeligt,  at  Friser,  Angler 
o£  Jyder  tidli^en  under  Saxernes  Navn  have  deelta"et  i 
disses  Soetog;  i  det  mindste  finde  vi  alle  disse  Folk  for- 
enede  paa  Toget  til  Britarinien  i  5te  Aarhundrede.  Da 
Frankernes  tiltagende  Magt  i  det  Ote  Aarhundrede  be- 
gyndte at  true  Saxerne,  fik  disses  Virksomhed  en  anden 
Retning  end  Soetog,  og  Ledighed  aabnedes  nu  for  Be- 
boerne af  de  danske  Kyster  og  Oer,  som  maaskee  tilforn 
havde  været  indbefattede  under  Saxerne,  til  under  eget 
Navn  at  gjore  sig  kjendte  og  frygtede.  Det  er  ved  Aa- 
ret  515  at  de  Danske  forste  Gang  nævnes  hos  en  Mid- 
delalders Skribent  ved  et Hærjetog  paa  de  franske  Kyster3. 

fuldkommen  Misforstaaelse,  har  Wersebe  sogt  at  godtgjore  i  Yolkcrbund- 
nisse  Teutschlands,  S.  123. 

1)  Sidonius  Appollinaris ,  som  dode  i  Slutningen  af  5te  Aarhundrede, 
giver  en  Beskrivelse  af  disse  Saxer,  der  godt  kan  passe  sig  paa  de  Danske 
og  Norske,  der  i  den  folgeude  Tid  dreve  samme  Haandtering:  „quorum 
quot  remiges  videres,  totidem  te  cernere  putes  archipiratas  ;  ita  simul 
nmnes  imperant ,  parent ,  docent,  discunt  latrocinari  .  .  .  .  Hostis  est  omni 
hosti  trucutentior.  Improvisus  aggreditur ,  provisus  elabitur ;  spernit  ob- 
jectos,  sternit  incautos ;  si  sequatur,  intercipit,  si  fugiat ,  evadit.  Ad  hcc 
exercent  illos  naufragia,  non  t errent.  Est  eis  quædam  cum  discriminibus 
pelagi  non  notitia  solum ,  sed  familiaritets.  Nam  quoniam  ipsa ,  si  qua 
tempcslas  est,  hine  securvs  efficit  occupandos;  hine  prospici  vetat  occupa- 
turos ;  in  medio  fluctuum,  scopulorumque  confragosorum  ,  spe  superventus 
læti  perielitantur".  Sidouii  Appolinaris  Opera  ed.  Sirmoud.  Paris  1014. 
8.  p.  213.  —  2)  Depping  (Normannernes  Soetog,  oversat  af  N.  M.  Petersen, 
S.  119j  forstaaer  ved  denne  littus  Saxouicum  saxiske  Colouier  paa  Galliens 
Nordvcstkvst.  Andre,  blandt  hvilke  Wersebe  (Volker  u.  V  olkerbunduisac 
Teutschlands  S.  132-33,  henfiire  hiiu  Værdighed  til  en  Nedsættelse  af  Saxerne 
paa  Kjsleu  af  Britauuicii,  tidligere  end  Midten  af  5te  Aarhundrede;  jfr. 
Lappcnbergs  Gcsch.  Englands  I.  S.   II.  —  3)  Gregor.  Turonensis  i  Bouquet 


24    >\0HDB0ER.M-;3    BEKJ.    MED  DK*   PYRENÆISKE  HAM'OE. 

Omtrent  ved  samme  Tid  have  de  Norske  begyndt  paa 
lignende  Maade  at  forhværve  sig  Hæder  og  Bytte,  men  i 
Begyndelsen  maaskee  under  de  Danskes  Navn,  ligesom 
disse  i  lang  Tid  havde  gaaet  under  Saxernes.  Nu  træde 
disse  Folk  (thi  de  Svenske  synes  forst  senere,  og  aldrig  i 
nogen  betydelig  Grad,  at  have  deeltaget  i  disse  fjerne 
Tog)  under  den  almindelige  Benævnelse  stundom  af  Dan- 
skr,  stundom  af  Normanner  l ,  meer  og  meer  frem  paa 
Skuepladsen,  og  fra  Slutningen  af  det  8de  Aarhundrede, 
da  Karl  den  Stores  Krige  med  Saxerne  opfordrede  de 
Danske  til  at  hjelpe  disse  deres  Religions  og  Stammefor- 
vandte,  og  til  Udgangen  af  det  10de,  vare  de  tydske,  ne- 
derlandske, franske  og  hrittiske  Kyster  Maalet  for  vore 
Forfædres  idelige  Angreh.  Karl  forstod  at  holde  dem  i 
Ave,  men  des  frygteligere  hleve  de  under  hans  svage  Ef- 
terfølgere. 

Neppe  have  nordiske  Pirater  ved  at  forfolge  den  fran- 
ske Kyst  naaet  den  pyrenæiske  Halvoe,  for  i  Slutningen 
af  8de  Aarhundrede2.  Men  fra  Begyndelsen  af  (»de  til 
henimod  Slutningen  af  10de  Aarhundrede,  give  Aarhogerne 
Underretning  om  adskillige  saadanne  Plyndringer  paa  de 
spanske  Kyster  og  saa  langt  op  ad  Floderne,  som  deres 
lette  Farttiier  kunde  naae.  Mange  hidhorende  Efterret- 
ninger torde  maaskee  endnu  henhvile  uhenyttede  i  utrykte 
spanske  og  arabiske  Kroniker;  det  her  Meddelte  er  Alt 
hvad  udgivne  Kilder  have  opbevaret  om  vore  Forfædres 
Bedrifter  i  hine  Egne  i  det  nævnte  Tidsrum,  i  hvilket 
Halvden  var  deelt  i  to  Riger,  det  nye  gothiske,   som  ind- 

Rer.  Gallic.  et  Franc.  Ser.  T.  II.  p.  187.  Oapefigue  Essai  sur  lo  inva- 
sions maritimes  des  JNormauds  dans  les  Gaules  p.  S(t,  gjrir  den  Bemærkning, 
at  Gregorius  omtaler  denne  Begivenhed  paa  en  Maade,  der  synes  at  an- 
tyde, at  den  ikke  var  den  forste  af  denne  Aii. 

\)  ^Nortmannorum  exercitus  collectu«  fuit  de  furtissrimis  DJKOSVX: 
SujlONVlU ,  NoRyiiGiiRV iu ,  qui  tune  forte  sub  uno  prinripatu  constituti", 
Ilelmoldi  Chron.  Slav.  L.  1.  c.  VII.  —  2)  Maaskee  viste  deres  engelske 
Stammeforvandte  dem  Veien ;  i  det  ringeste  beretter  Isidorus  I'accntis  at 
Angeli  (engelske  Soerovere?)  Aar  751  plyndrede  de  spanske  Kyster;  jfr. 
Abchbach  Gesch.  d<T  Ominai.jadcn  in  Spanien  I.  S.   104 


NORDROKRNKS    BRKJ.   1MRD    DRIV   I'  YRRN.RKSK  b!  HALVOK.    23 

befattede    den    nordostlige    og    nordvestlige  Deel,    og    det 
mauriske,  som  indbefattede  den  sydlige. 

Under  Kong  Ramiro  I.  af  Asturien  (fra  A.  842)  skal 
Spanien  f'orste  Gang,  og  det  endda  ved  et  Tilfælde,  være 
bleven  hjemsogt  af  Normannerne 1.  En  stor  norman- 
nisk Flaade,  som  havde  streifet  op  ad  Loire  og  Ga- 
ronne,  blev  ved  Storm  dreven  til  Galliciens  (det  nordlige 
Spaniens)  Kyster,  landede  her  i  Aaret  843 2  ved  Gvion 
(i  Asturien),  trængte  frem  til  Fenol  og  odelagde  Landet 
vidt  og  bredt.  Ramiro  drog  imod  dem  med  en  Hær,  an- 
rettede et  stort  Nederlag,  gjorde  mange  Fanger  og  op- 
brændte 70  af  deres  Skibe.  Efter  andre  Beretninger 
skulle  de,  deels  ved  Corunnas  kjekke  Modstand  med 
Skyderedskaber  (balista/ionim  orcuréu),  deels  ved  en 
Storm  mod  denne  Stad,  have  lidt  saa  meget,  at  kun  30 
Skibe  kom  derfra 3.  Disse  forstærkede  sig  snart  igjen 
med  andre  Soeroverskibe,  seilede  nu  langs  Kysten  til 
Lissabon,  hvor  de  skal  have  viist  sig  54  Skibe  stærke. 
De  stege  i  Land,  ængstede  Byen  i  13  Dage,  og  odelagde 
hele  Omegnen;  men  da  den  mauriske  Undsætning  nær- 
mede sig,  vovede  de  ikke  at  oppebie  et  Angreb,  gik  om- 
bord med  Bytte  og  Fanger,  og  skal  kort  efter  have  hjem- 
sogt Kysterne  af  Algarve,  overrumplet  Niebla  og  Cadix 
og  odelagt  Landet  lige  til  Sidonia4.  Imidlertid  var  det 
dog  forst  i  det  følgende  Aar,  844,  at  Forestillingen  om 
den  Vinding,  som  de  rige  saraceniske  Besiddelser  lode 
haabe,    lokkede  dem  til  det  sydlige  Spanien.     De  ehriste- 

1)  „Gens  hær  re  crudelissima  et. in  partibus  nostris  antea  non  visa." 
Lncæ  Tudensis  Chron.  mund  i  in  A.  Schotti  Hisp.  illustr.  T.  IV.  p.  77. 
Normanni  jtrimi  in  Astvrias  venerunt  —  gens  nostris  in  finibus  antea 
?ion  'cognita  hedder  det  i  andre  gamle  Kroniker,  anforte  hos  Aschbach  I. 
S.  254.  —  2)  Af  nogle  Forfattere  henfores  disse  Begivenheder  urigtigen  til 
A.  827;  jfr.  Ser.  Rer.  Dan.  I.  513.  Siilnns  Danm.  Hist.  II.  S.  61.  —  3)  Lue. 
Tudensis  Chr.  1.  c.;  I.  Vasæi  Chron.  in  Hisp.  Hl.  T.  1.  p.  70!);  Rod.  Sanctii 
Hist.  Hisp.  P.  III.  ibid.  T.  I.  p.  159;  Rod.  Toletani  de  reb.  Hisp.  Lib.  IV. 
c.  13.  26.  T.  2.  ibid.;  Chron.  Sebastiani  i  Espana  sagiada  XIII.  p.  486;  Ser. 
Rer.  Dan.  I.  p.  527,  532;  Suhm  II.  S.  126-27,  Aschbach  1.  c.  —  4)  Rød.  To- 
let,  Hist.  Arab.  I.  c.  p.   175.     Ser.  Her.  Dan.  I.  p.  532;  Aschbach  I.  r. 


'20  NORDBOERS E8  BKKJ.  MED  DK\  PYRKX.FISKK  HALVOK. 

lige  og  arabiske  Beretninger  om  disse  Foretagender  afvige 
i  enkelte  Omstændigheder  fra  hinanden;  at  forene  dem  er 
altid  vanskeligt1;  det  reent  Faetiske  træder  maaskee  sik- 
krest  frem,  naar  Begivenhederne  fremsættes  uafhængigen 
efter  de  forskjellige  Kilder. 

Roderik  af  Toledos  Beretning  lyder  saaledes2:  Aaret 
efterat  Normannerne  havde  været  for  Lissabon,  kom  de 
med  en  endnu  stOrre  Flaade  til  Andalusien  og  kastede 
Anker  i  Guadalquivir.  De  angreh  den  velhavende  og  fol- 
kerige Stad  Sevilla,  indsluttede  den  i  13  Dage  og  ode- 
lagde Omegnen;  men  da  de  ved  de  Beleiredes  heftige 
Udfald  mistvivlede  om  at  indtage  Byen,  begave  de  sig 
med  stort  Bytte  og  mange  Fanger  til  Algeziras,  Cadix  og 
Medina  Sidonia,  holdt  adskillige  Træfninger  med  Araberne, 
odelagde  Alt  og  gjorde  meget  Bytte.  Neppe  vare  de 
borte,  for  Araberne  samlede  sig  og  satte  efter  dem,  men 
vendte  med  noget  Tab  tilbage  til  Sevilla.  Normannerne 
gik  derpå a  til  Algeziras,  angreb  den  i  3  Dage,  satte  Ild 
paa  den,  odelagde  Hanger  og  Viingaarde  og  gjorde  meget 
Bytte.  Men  da  deres  Hu  bestandig  stod  til  Sevilla,  sogte 
de  paa  Ny  herhen,  angreb  og  nedlagde  mange  Saracener, 
og  midte  Resten  til  at  holde  sig  indenfor  Murene.  Et 
heelt  Dogn  ængstede  de  saaledes  Byen  paa  det  haardeste, 
og  da  de  ikke  kunde  faae  den  indtaget,  droge  de  den 
folgende  Dag  til  deres  Skibe  med  et  rigt  Bytte  fra  For- 
stæderne. Da  Abderrahman  (den  Anden  fra  A.  822-52) 
fik  Efterretning  herom,  samlede  han  en  stor  Hær  til  Und- 
sætning for  Sevilla.  Det  kom  ti!  et  Slag,  hvori  Seieren 
blev  uafgjort.  Normannerne  trængte  efter  Slaget  ind  i 
Bven  Tablata  nær  ved  Sevilla:  men  Saracenerne  tvamr 
dem    ved    Skydemaskiner    til    at    forlade  Byen    og    fældede 

1)  Suhm  1.  c.  S.  128-C9  har  neppe  været  heldig  heri;  heller  ikke  hans 
Formodning,  at  dette  Tog  kunde  være  anfort  af  en  yngre  Heguar  Lodbrok 
der  omtales  hos  Saxo,  stottcr  sig  paa  nogen  sikker  Grund.  —  2)  Hist.  Arab. 
i  Ilisji.  Hl.  II.  p.  175-?<i.  Denne  Forfatter  er  vel  ikke  ældre  end  fra  13de 
Aarhundredes  fiirslc  Halvdeel,  men  har  dug  i  delte  al"  hans  Skrifter  gode 
)  Tiri  Trillinger .  rildeel«  hentede  fra  arabit>ke  Kilder:  jfr.  Aschbacii  anl    St, 


NORDBOERNES    UEKJ.   MED  DBS  P  Y  RK  VIII  sk  K  HALVOE.    '11 

400  af  dem.  Endnu  i  nogle  Dage  odelagde  de  Egnen 
om  Sevilla,  men  da  de  erfarede  at  Abderrahman  udru- 
stede 15  Skibe  oa;  en  nve  Hær  mod  dem,  vendte  de  til- 
hage  til  Lissabon ,  hvor  andre  af  deres  Skibe  stodte  til 
dem,  med  hvilke  de  droge  hjem." 

Efter  de  arabiske  Forfattere  1  var  Sammenhængen  føl- 
gende: ttNormanncrne  beleirede  A.  845  Sevilla.  Indbyg- 
gerne forlode  Staden  og  toge  deres  Tilflugt  til  Carmona 
og  de  nærliggende  Byer.  Saracenerne  vovede  i  Begyn- 
delsen ikke  at  modsætte  sig  Normannernes  Fremskridt, 
men  da  de  havde  faaet  en  betydelig  Forstankning,  be- 
sluttede de  at  angribe  dem  og  lagde  sig  i  Baghold  paa 
Yeien  fra  Sevilla.  Normannerne  drocre  efter  Sædvane  om 
Morgenen  ud  af  Staden  for  at  plyndre  i  de  omliggende 
Landsbyer;  Saracenerne  overfaldt  og  dreve  dem  paa  Flugt, 
og  indtoge  derpaa  Sevilla.  Andre  normanniske  Hobe,  som 
havde  staaet  ved  Alicante  og  Cordova,  stodte,  da  de  erfoer 
deres  Landsmænds  Skjebne,  til  dem.  Forgjeves  sogte 
Abderrahman  at  hindre  deres  Tilbagetog;  de  forte  med 
et  rigt  Bytte  og  mange  Fanger.  Dog  angreb  Saracenerne 
dem,  da  de  vilde  indskibe  sig,  og  opbrændte  4  af  deres 
Skibe2".  Siden  efter  (846)  fattede  Abderrahman  Mistanke 
til  Kong  Raniiro  af  Asturien,  at  denne  havde  foranlediget 
disse  Angreb  af  Normannerne,  hvorfor  han  endog  provede 
paa  at  bekrige  ham3.  Usandsynligt  er  det  ikke,  at  den 
asturiske  Regent  kan  have  betjent  sig  af  samme  Middel 
for  at  skaffe  sig  disse  besværlige  Gjester  af  Halsen,    som 

1)  Disse  ere  især  benyttede  af  Cardomie,  Histnire  de  I'Afriqite  et  de 
l'Espagne  sous  la  Dominion  des  Arabes,  composée  stir  differens  Mauuscrits 
arabes  de  la  Bibi.  du  Roi.  T.  1.  p.  27.>-77,  og  af  Conde,  Geschicbte  der 
Man  ren  i»  Spanien  I.  S.  281,  jfr.  Aschbaeh  anf.  St.  —  2)  Hertil  kan  ft'iies 
af  De  Guignes  Histoire  des  Huns  I.  p.  357,  at  A.  844  viste  Madgious  sig 
ved  Andalusiens  Kyster.  De  kom  til  Cabes  og  Schidouua,  derfra  til  Se- 
villa, bleve  slagne  den  12te  i  Maanedeu  Muharrem,  og  vendte  derpaa  til- 
bage til  deres  Skibe.  IVogen  Tid  efter  fratog  man  dem  og  opbrændte  4 
£kibe,  hvorpaa  de  afseilede.  Madgious  betegner  for  Muhamedanerne  alle 
dem,  der  ti  bekjende  sig  til  Islam,  saavel  Joder  som  Christne,  Følgelig  og- 
saa  de  hedenske  Normanner;  jfr.  Ibn  Foszlans  Bcriehte  uber  die  Reisen 
alterer  Zcit.  von  I-'råhn  ,    £.   137.  —    \    Fcrrcras  II.  S.  057. 


28    NORBfeOERNBS   BEKJ.    MED  OR*  l'YRKV  RISKE  HALTOE. 

de  frankiske  Konger,  nemlig  ved  Penge  frakjc'ibt  sig  dem 
og  overtalt  dem  til  at  vende  sig  mod  hans  Fjender,  Sa- 
racenerne. 

Efter  disse  gjennem  flere  Aar  gjentagne  heftige  An- 
grel)  paa  forskjellige  Punkter  af  Halvoen,  synes  denne  i 
en  rum  Tid  at  have  nydt  Fred;  i  det  mindste  have  de 
spanske  Kroniker  kun  anmærket,  at  i  A.  850  lode  nor- 
manniske Skibe  sig  see  ved  Balobriga  i  Asturien,  hvor 
Biskoppen  af  Mondonedo,  den  hellige  Gundisalvus,  ved 
sine  Bonner  udvirkede  at  de  forgik1.  Dog  ansaae  man 
sig  ikke  for  fuldkommen  sikker,  thi  A.  848,  da  Norman- 
nerne plyndrede  vidt  og  bredt  i  Frankrige,  blev  Catalo- 
nien sat  i  Forsvarsstand 2.  Men  omtrent  et  Decennium 
efter  denne  Tid,  med  ns  Ordomio  I.  rcgjerede  i  Asturien 
og  Leon  og  Muhamed  I.  i  Cordova,  landede  Normannerne 
med  100  Skibe  paa  Galliciens  Kyster.  Provindsens  Stat- 
holder Don  Pedro  gik  dem  imode  med  en  Hær,  nedlagde 
en  stor  Deel  af  dem,  stak  endeel  af  deres  Skihe  i  Brand, 
og  tvang  dem  til  igjen  at  gaae  ombord3.  Det  var  paa 
denne  Tid  at  talrige  normanniske  Sværme,  især  anforte  af 
den  vilde  Hasting  og  hans  Fosterson  Bjorn  Jernside,  hær- 
jede  Frankerig,  indtoge  Paris,  hjemsogte  Italien,  og  ud- 
bredte Odelæggelser  langs  med  Middelhavets  Kyster.  Ef- 
terat  de  havde  naaet  til  Middelhavet,  deelte  deres  Magt 
sig  i  flere  Retninger.  En  Flaade  gik  opad  Rhonen,  plyn- 
drede Landet  paa  begge  Sider,  forskandsede  sig  paa  ()en 
Cainergues,  hvorfra  de  gjorde  jævnlige  Tos,  og  blandt  an- 
det  skal  have  plyndret  Klostere  og  Stæder  i  Rousillon  og 
Staden  Ampurias  i  Catalonien.  En  anden  Flaade  paa  <)() 
Skibe  vendte  sig  mod  Spanien  og  plyndrede  Stæderne 
Algeziras,  Alhadra  i  det  portugisiske  Estremadura  og 
Mesquitclla  i  Beira,  men  indskibede  sig.  da  det  saraceniske 
Rytteri  ankom.     Disse  landede    siden  i  Mauritanien,    hvor 

1)  Ser.  Rer.  Ban.  1.  p.  535.  cfr.  Luitprandi  Fragmenta  efter  haus  Chro- 
nienn,  udg.  af  Tamaio  <!e  Vargas.  Mad  ril  1635.  4.  p.  17.  —  2)  Ferreras  i!i- 
gtorie  von  Spanien  11,  S.  0'5H.  —  :ii  Ferreras  S.  fiWi.     Siilim  II.  S.  2U. 


NORDnORRNRS   HRKJ.   MKD  DRN  PYRRNÆ1SKE  HALVOR.    29 

de  angreb  Staden  Nacchor l,  dræbte  mange  af  Indvaanerne 
og  plyndrede  Majorka,  Formentera  og  Minorka.  Efterat 
bave  fortsat  disse  Plyndringer  til  Sicilien,  ja,  som  det  sy- 
nes, endog  lige  til  Grækenland,  kom  de  ved  Vinterens  Be- 
gyndelse tilbage  til  Spanien,  plyndrede  paa  Nye  og  over- 
vintrede lier;  bvorpaa  de  (800)  sogte  ud  i  det  Atlantiske 
Hav2.  Det  folgeD.de  Aar  lob  igjen  disse  00  Skilte  op 
ad  Seine,  og  forenede  sig  med  et  andet  Parti,  som  var 
i  Begreb  med  at  beleire  en  fransk  Bye 3 ;  802  sluttede 
de  sig  til  den  Flaade,  som  efter  Overeenskomst  med 
Karl  den  Skaldede  forlod  hans  Land  og  sogte  til  Bre- 
tagne4. Saaledes  kan  en  enkelt  Hærs  eller  Flaades  Fore- 
tagender med  temmelig  Sikkerhed  forfolges  gjennem  et 
Tidsrum  af  tre  Aar. 

Nu  forekommer  i  et  beelt  Aarhundrede  intet  Vidnes- 
byrd om  Normannernes  Anfald  paa  Spanien ,  uagtet  Al- 
pbons den  Store  af  Asturien  og  Leon  (fra  800)  anlagde 
et  Kastel  ved  Oviedo  mod  uformodentlige  Angreb  af  dem 
eller  Saracenerne  fra  Soen  af  (navalts  gentilitas  . . .  pira- 
ttens exercitus),  og  forflyttede  Helgenreliqvierne  fra  Toledo 
og  andre  spanske  Stæder  til  St.  Salvators  Kirke  der,  som 
til  det  sikkreste  Sted5.  Mueligt  at  mangt  enkelt  Viking- 
tog kan  bave  undgaaet  Annalisternes  Opmærksomhed6; 
men  man  kan  o^saa  antage ,  at  Erobringen  af  Norman- 
diet,  og  den  Ledighed  til  fordeelagtigere  Foretagender  af 
dette  Slags,  der  frembod  sig  under  de  svage  franske  Kon- 
ger, kan  bave  beskjeftiget  dem  saa  meget,  at  de  ikke  ag- 
tede det  fjerne  Spanien,  hvor  tildeels  storre  Modstand 
kunde  ventes.  Forst  A.  951  skal  Galliciens  Kyster  igjen 
være    gjæstede    af  en    normannisk    Flaade7.      Den    gjorde 

1)  Om  Beliggenheden  af  denne  Bye  s.  Suhm  II.  S.  214.  —  2)  Ser.  Her. 
Dan.  I.  p.  551-5?.  Suhm  II.  p.  224-28.  Aschbach  I.  S.  289-90.  —  3)  Ser.  Rer. 
Ban.  II.  p.  551.  Suhm  IT.  S.  231.  —  4)  Ser.  Ker.  Dan.  II.  p.  255.  Suhm  II. 
S.  237.  —  5)  Ser.  Rer.  Ban.  V.  p  108.  Aschbach  anf.  St.  S.  344.  —  6)  Ba 
de  Danske  i  A.  926  fra  Engel  land  af  gjorde  et  Tog  til  Afrika,  og  (idelagde 
Byen  Arzilla  i  Kongeriget  Fez,  er  det  ikke  usandsynligt,  at  de  ved  samme 
•■Iler  lignende  Leilighed  ogsaa  kunne  have  gjestet  Halvoen;  Suhm  II.  S. 
543.  —  7)  Ferreras,  III.  S.  117-18.     Bet  maa  bemærkes,    at  de  arabiske  Kil- 


oO    NORDBOERNES    BEKJ.   MED  DEN  PYRRN  E1SKE  HALVOR. 

Landgang,    udbredte   Skræk    og   Forvirring,    odelagde    og 
plyndrede  Stæder,  dræbte  en  stor  Deel  af  Indbyggerne  og 
bortforte   mange  Fanger.     I   Anledning   heraf  tillod   Kong 
Sancho  af  Leon  Bispen  af  Compostella,  Sisenand,  at  be- 
læste denne  Bye  og  St.  Jacobs  Kirke  med  en  Muur.    Men 
under    Udforeisen    af    dette    Arbeide     ovede    Prælaten     et 
saadant  Tyrannie,  at  hyppige  Klager  indlob  desangaaende 
til  Kongen,    og  da  denne  satte  ham  i  Rette  derfor,    vakte 
han  endog  et  Opror.     Kongen  gik  imod  ham  med  en  Hær: 
han    blev   fangen ,    afsat   og  hans  Efterfølger   Rosenandus 
( ReodosindusJ   fik    kort   efter  Ledighed  til    med  Kraft  og 
Held  at  optræde  mod  de   samme  Fiender  l.     Kong  Harald 
Blaatand    havde    nemlig  A.    963    sendt  Hertug  Richard  af 
Norman  diet  Hjelpetropper  mod  Kongen  af  Frankerig,  men 
da    de  Stridende    bleve    forligte,    overtalte  Hertugen    nogle 
af  dem   til    at  lade  sig  dobe.    og  Resten  gav  han  Anslag 
paa  Spanien,  hvorhen   han  gav  dem  Veivisere  fra  Coutan- 
ces.     INæste  Aar  ankom  de  til  Spanien,  hvor  de  skal  have 
opholdt  sig  en  Tidlang,  gjort  flere  Angreb  og  indtaget   18 
Stæder.     Endelig   sandede   Spanierne,    endog  Landboerne, 
sig  engang  og  angreb  Normannerne,  men  lede  et  stort  Ne- 
derlag.     Tredie    Dag    efter    randsagede  Normannerne   Val- 
pladsen, for  at  plyndre  de  Dode.  og  fandt  da  blandt  disse 
Sorte    eller  Blaaemænd2.      Denne   Sværm   har    det    formo- 
dentlig været,  der  samme  Aar  (964)   landede  paa  Galliciens 
Kyster  og  udovede  skrækkelige  Grusomheder,  da  den  om- 
talte  Bisp    Rosenandus    af  Compostella    samlede    en    Hær. 
drog  imod  dem,  angreb  og  tvang  dem  efter  et  stort  Neder- 
lag til    at  stige    tilbage  til  deres  Skibe3. 


iler,  stundom  maaskee  ogsaa  de  christelige",  ved  Gallicien  ei  blot  forslaae 
denne  Provinds  med  Asturien  og  Leon,  men  ogsaa  alt  Landet  paa  hiin 
Side  Duero;    Conde  I.  S.  344.    Aschbach  II.  S.  198. 

1)  Aschbach  II.  S.  191.  —  2)  Wilh.  Gemmetic.  L.  III.  inCamdeni  Script. 
Frcf.  1B03.  fol.  p.  631.  Dildo  de  moribus  Nornianorum  in  Duchesnii  Ser. 
Norm.  p.  151.  Suhms  III.  S.  88-91.  Aschbach  II.  S.  135.  —  3;  Ferreras  III. 
S.  J19.     Aschbach  II.  S.  191. 


XORDBOERNES   JtEKJ.    MEU    DEN   PYRKN.E1SKE  HALVOE.    31 

Faa  Aar  senere  nævne  Aarbogerne  det  sidste  Angreb  fra 
denne  Kant.  Aar  000  under  Ramiro  III.  bindede  i  Gallicien  en 
normannisk  Flaade  paa  100  Skibe,  anfort  af  en  Konge  Gud- 
rod1.  og  trængte  frem  til  Compostella,  for  at  plyndre  denne 
rige  Stad,  hvor  Gallicierne  havde  samlet  alle  deres  Rig- 
domme. Den  afsatte  Bisp  Sisenand,  som  havde  forladt 
sit  Fængsel  og  igjen  med  Magt  havde  sat  sig  i  Besiddelse 
af  Bispeværdigheden,  samlede  alt  sit  vaabendygtige  Mand- 
skab og  gik  Fienden  imode,  som  han  traf  og  angreb  ved 
Tornellos,  men  mistede  selv  Livet  ved  et  Pileskud.  Hans 
Hær  tog  Flugten  og  Normannerne  hjemsogte  nu  de  ovrige 
Stæder  i  Gallicien,  som  gave  dem  hvad  de  forlangte,  for 
at  undgaae  Plyndring.  Paa  denne  Maade  rykkede  de  frem 
til  de  cebreriske  Bjerge2,  hvor  de  nærmede  sig  Kysten, 
deels  for  ei  at  fjerne  sig  for  langt  fra  deres  Flaade,  deels 
fordi  der  allevegne  fra  sandedes  Mandskab  imod  dem. 
Men  imidlertid  havde  Greven  af  Gallicien,  Gonzalez  San- 
chez,  bragt  en  betydelig  Hær  paa  Benene,  hvormed  han 
havde  Befaling  at  angribe  Normannerne  og  forhindre  at 
de  ikke  skulde  komme  bort  med  deres  Bytte.  Han  stand- 
sede dem  nær  ved  Havnen  Ferrol  i  Gallicien,  hvor  deres 
Flaade  befandt  sig,  angreb  og  slog  dem  efter  en  tapper 
Modstand;  de  Fleste  med  Anforeren  Gudrod  faldt,  Resten 
blev  tagen  tilfange  og  Flaaden  opbrændt  (970)3. 

Alle  disse  Efterretninger  om  nordiske  Vikingers  Be- 
drifter paa  Halvoen  skyldes  spanske  Skribenter.  Der  er 
ingen  Grund  til  at  antage,  at  de  i  vore  gamle  Kilder  saa 
hyppigen   omtalte  Soetoge,    for    storste   Deel    mod  Lande 

1)  Saa  kalder  Suhm  ham  III.  S.  103.  Hos  de  spanske  Skribenter  kaldes 
lian  Gundiredus,  Gundaredus ,  Gundericus.  Af  hvad  Herkomst  han  var, 
vides  ikke;  Suhm  III.  S.  104  nævner  som  en  los  Gisning,  at  det  kunde  være 
en  Broder  af  den  norske  Kong  Harald  Graafeld.  —  2)  Ad  Alpes  montis 
Zehrarii  Lue  Tudensis  Chron.  Mundi  in  Hisp.  111-  T.  IV.  p.  86.  Qui  mons 
dicitur  Onagrorum;  Rod.  'folet,  de  reb.  Hisp.  ib.  T.  II.  pag.  86.  Aschbach 
II.  S.  \W>.  Om  den  formodentlige  Beliggenhed  af  denne  Bjergstrækning  s. 
Suhm  III.  S.  103.  —  3)  Rod.  Toletani  de  reb.  Hisp.  1.  c,  Lucæ  Tudensis 
Chron.  1.  c,  Joh.  Vasæi  Chronica.  ib.  T.  1.  p.  718.  Ferreras  III.  S.  123-25. 
Suhm  III.  S.  103-4. 


32    NORDBOERNES   JIKKJ.  MED  DRIV  PYREN.WSRE  HALVOR. 

som  laae  Vesten  for  vort  Korden  (Vesterviking),  kan  have 
været  stilede  mod  andre  end  de  brittiske,  franske  og  tyd- 
ske Kyster  l. 

Det  eneste  nordiske  Udsagn  om  et  Tog  til  Spanien, 
som  med  nogen  Sikkerhed  kan  henfores  til  Vikingperioden, 
i  det  ringeste  til  Slutningen  af  den2,  forekommer  i  Knyt- 
linga  Saga 3 :  lcUlf  heed  en  Jarl  i  Danmark.  Han  var  en 
dygtig  Krigshelt,  han  foer  i  Vesterviking,  indtog  og  ode- 
lagde Gallizuland4  og  ovede  der  meget  Hærværk,  derfor 
blev  han  kaldet  Gallizu-Ulf5.  Han  var  gift  med  Bothild, 
en  Datter  af  Hakon  Eriksen  Jarl".  Denne  Ulf,  som  Saxofi 
nævner  Ulvo  Galliciamts  og  gjor  til  en  Farfader  af  Erik 
Eiegods  Dronning  Bothild,  maa,  ifolge  de  anforte  Data, 
være  fodt  omtrent  A.  1000,  og  kan  derfor  ikke  antages 
at  have  deeltaget  i  noget  af  de  i  spanske  Kilder  omtalte 
Tog  mod  Halvoen  7. 


1)  Pet  formeentlige  Tog  1  ti  Spanien  af  Sigurd  Snogoie,  Regnar  Lod- 
broks Son  (Ser.  Rer.  Dan.  II  p.  284;  jfr.  Suhms  D.  Hist.  I.  .S  581),  grunder 
Kig  blot  paa  Misforstaaelse  af  et  gammelt  Digt;  s.  Petersens  gammel-nor- 
diske  Geografi  I.  S.  45.  —  2)  Ifolge  det  nyelig  udgivne  gamle  Brudstykke 
af  den  norske  Historie,  skulde  Erik  Blodiixc  være  faldet  paa  et  Herjetog  i 
Spanien  (Forumanna  Sogur  X  p.  385,  jfr.  Schonings  N.  Hist.  III.  S.  475). 
Dette,  paa  intet  andet  Sted  forekommende  Sagn,  strider  imod  den  alminde- 
lige Beretning,  at  han  er  falden  (omtrent  952)  i  Engelland;  Heimskr.  I.  p. 
129,  jfr.  Suhms  D.  Hist.  III.  S.  54,  hvormed  dog  igjen  maae  sammenlignes 
Lappenbergs  Indvendinger  i  Gesch.  Englands  I.  S.  392-93.  —  3)  Fornmanna 
Sogur  XI.  p.  302.  —  4)  En  nyere  Codex  læser  Vestr-Galicialand.  —  5)  Det 
var  ikke  usædvanligt  at  de  Gamle  saaledcs  lik  Tilnavn  af  Steder,  som  de 
pleiede  at  befare;  f.  Ex.  Rafn  Hlymreksfari  (Landnama  p.  129)  og  IJafu 
Holm gartisj art  (Ol.  S.  Trygv.  i  Fornmanna  Sogur  II.  p.  95).  —  6)  Lib.  XII. 
p.  222  —  7)  Denne  Galliriuulfs  Slægtskabsforhold  er  endnu  temmelig  dun- 
kelt. Suhms  Meninger  derom  lindes  i  hans  Danm.  Hist.  III.  465.  661.  IV. 
Tabel,  ved  S.  636.  640.  641  Hans  Formodning  IV.  S.  503.  722,  at  den  Ga- 
nunrl  Wolf  Satrapa  Danorum ,  som  efter  Adam.  Brcm.  descr.  Daniæ  ed. 
Lindenbrog.  p.  135  tilligemed,  eller  paa  samme  Tid,  som  den  norske  Kong 
Harald  Haardraade  undersogte  det  nordligste  af  IVordhavet  (jfr.  p.  152), 
knnde  være  identisk  med  Ulf  Galliciefarer,  er  ci  usandsynlig,  især  da  Ga- 
nund  Wolf  let  kunde  være  en  Afskriverfeil  for  Galliciuulf.  Dog  dette  med 
meget  mere  ville  vi  maaskee  komme  til  Vished  om,  naar  den  længe  ventede 
forstc  kritiske  Udgave  af  hiin  for  vor  ældre  Middelalders  Historie  saa  umi- 
stelige Forfatter  engang  erholdes. 


NORDBOERNES    HKKJ.   MED  DEN  PYRENÆISKE  HALVOE.    3;i 

At  nu    fast  Nedsættelse   paa  een  eller  anden  Deel    al' 
Halvoens  Kyster   ikke   blev  Fiilgen   af  disse   Nordboernes 
Vikingtog,     hvis    Tendents    dertil     er    kjendelig    i    andre 
Egne.  fra  Slutningen  af  det  niende  Aarhundrede,  kan  let- 
teligen  forklares  ved  Hensyn  til  de  særegne  Forhold.     Fra- 
standen   fra  Hjemmet   var   længere   end   til   noget  andet  af 
de   Lande,    som   nordiske  Vikinger   hjemsøgte.     De   fleste 
Sværme,  som  naaede  hertil,  vare  alt  i  Forveien  svækkede 
ved   Angreb    paa   nærmere   Kyster,    hvor   Tilstanden    som 
oftest  var  mere  indbydende.     Frankeris;,  tildeels  ogsaa  En- 
gelland,   beherskedes   i    det  9de   og    10de  Aarhundrcde  af 
svage  Regenter.     Indvortes  Uroligheder  fandt  her   uophor- 
ligen    Sted.      Partierne,    ikke   sjelden    med  Kongesønner   i 
Spidsen,  siigte  hos  de  nordiske  Pirater  Forbund  og  Hjelp 
mod  hinanden  indbyrdes;  og  gik  det  end  ikke  altid  saavidt, 
toge    de   christne   Franker    dog    ei    i   Betænkning    at    sætte 
disse  haardnakkede  Fiender  i  Stand  til  desbedre  at  bekrige 
deres  Brodre  og  Troesforvandte,    ved    selv    at   sælge    hine 
Vaaben.      I    ringere    Grad   maatte    derimod    Sagernes    Stil- 
ling begunstige  Normannernes    Fremskridt   paa    den   pyre- 
næiske  Halvoe,  om  de  endog  hertil  havde  medbragt  storre 
Kræfter,    end    Omstændighederne    som    oftest   tillode    dem. 
De  nordlige  Kyster  vare  ved  deres  Ufrugtbarhed  maaskec 
endnu  mindre  tillokkende,  end  de  ved  deres  krigerske  Be- 
boere vare  afskrækkende1.     Den  sydlige  eller  saraceniske 
Deel  var  derimod,    lige  til  henved  Slutningen  af  det   10de 
Aarhnndrede,  under  jævnlige  Thronshidigheder  og  Opror, 
og     under    uafbrudte    Krige     mod     de     spanske    Christne, 
Frankerne  og  Normannerne,    ved  Handel,    Soefart   og  ud- 
mærkede  Regenter,    i    en    blomstrende    Forfatning.      Især 
havde    den    Nodvendighed    for    de    ommajadiske   Kalifer    i 
Spanien,  at  bolde  sig  i  bestandig  Forsvarsstand  mod  An- 
greb af  deres  abbassidiske  Troesforvandte,  og  at  sikkre  Han- 

1)  At  man  her  sorgede  for  Byernes  Befæstelse  mod  Normannerne,  og 
med  Held  anvendte  Skvdemaskiner,  som  maae  have  været  hine  ubck.jendte, 
er  alt  ovenfor  bemærket. 

3 


o4    i\ORDHOKIt>r;S    KKKJ.  MKI)  »rs  PYRENÆI8KR  haltor. 

(Telen  mod  de  talrige  afrikanske  Socrovcrc,  allerede  fra 
Slutningen  af  det  8de  Aarlmndrede  skabt  en  Soemagt. 
som  i  nieer  end  to  A århundreder  var  den  herskende  i 
Middelhavet.  Naturligviis  niaatte  denne  ogsaa  afgive  et 
kraftigt  Værn  mod  Fienderne  fra  Norden;  men  mod  disse 
toges  desuden  andre  kraftige  Forholdsregler,  ved  egne 
Kystfartoier,  ved  stadig  underholdt  Kystmilits  paa  de  be- 
kvemme Landingspunkter  og  ved  Opstilling  af  Courerer 
til  Hest  paa  Lande veiene,  der  hurtigeo  kunde  befordre 
saavel  Efterretninger  om  fjendtlig  Landgang  som  Regje- 
ringens  Anordninger'. 

4. 
Jo  mere  de  nordiske  Riger  consoliderede  sig.  jo  mere 
Christendommen  udbredtes  og  befæstedes,  og  med  den 
Culturen  tiltog,  jo  sjeldnere  bleve  ogsaa  hine  Vikingtog2. 
Dog  medforte  de  rov-  og  kamplystne  Nordboeres  Eiendom- 
melighed,  at  disse  Tog  ikke  saameget  indstilledes  eller  op- 
horte,  som  fortsattes  under  andre  Motiver.  De  Danske 
og  Svenske  troede  med  et  Slags  Ret  at  kunne  herje  visse 
sydlige  Kyster  af  Ostersoen,  hvis  Beboere  vare  Uchristne 
og  ovenikjobet  Soerovere.  Over  enkelte  Dele  af  Skot- 
land og  de  vestlige  Oer  tilegnede  de  Norske  sig  fra  gam- 
mel Tid  et  Slags  Herredomme,  som  de  skotske  Regenter 
stundom  vilde  gjore  dem  stridigt,  hvilket  igjen  foranledi- 
gede jævnlige  Tog  til  disse  Kyster3.  Med  den  spanske 
Halvoe  var  Tilfældet  omtrent  det  samme,  som  med  Landene 
ved  Ostersoen;  meer  end  Halvdelen  af  den  beherskedes 
paa  den  Tid  af  saraceniske  Muselmænd.  Der  var  altsaa 
Anledning  nok  for  de  christnc  Nordboer  til,  især  paa  de- 
res Tog  til  det  hellige  Land,  stundom  ogsaa  at  gjeste 
hine  Kyster.  Men  selv  paa  det  christne  Spanien,  hvis 
Kyster   de  paa  Veien  droge  forbi,    og  hvor  Nodvendighe- 

1)  Tomles  Gesrh.  d.  Mauren  in  Spanien  S.  200;  Asciibach  I.  S.  1?8.  268. 
340.  II.  S.  8.  87.  159.  245.  256.  —  2)  AU  i  Harald  Haardraades  Tid  blev  det 
nnseet  for  en  Christen  uanstændigt,  at  fare  i  Viking;  Torfasi  H.  IVorv.  III. 
j>  318.  —  3)  Endnu  i  Sverres  Tid  var  derfor  Talen  om  at  fare  i  Jestervi- 
h'ng.     Ileimsk.  IV.  p.  207. 


XORDKOKRMKs  BEKJ.  MK1)  DKN  PYHRNÆISKK  HALVOR.  33 

don  undertiden  bod  dem  at  hinde,  for  at  gjore  det  saa- 
kaldte  Strandhug,  gik  det,  efter  Tidens  Viis,  sjelden  af 
uden  Fiendtligheder.  Deres  Korstog  mod  de  spanske 
Vantroende  vare  saaledes  i  flere  Henseender  at  betragte 
som  Fortsættelse  af  Fædrenes  Vikingtog. 

Den  forste  christne  Konge  her  i  Korden,  der  paa  en 
Keise  til  det  hellige  Land  skal  have  besogt  Spanien,  i 
hvis  nordlige  Deel,  eller  Leon,  Alphons  V.  paa  den  Tid 
regjercde,  er  Olaf  den  Hellige.  Efterat  Kong  Ethelred  af 
Engelland,  hvem  han  havde  hjulpet  mod  de  Danske,  var 
dod  A.  1012,  fortalles  der1:  ltKong  Olaf  seilede  sonder 
ud  over  Havet,  og  holdt  en  Træfning  i  Ringsfjord.  Der- 
paa  styrede  Kongen  med  sin  Flaade  mod  Vesten  til  Gris- 
lepolle,  og  sloges  der  med  nogle  Vikinger  udenfor  Vil- 
helmsbye;  Kongen  havde  Oveihaand.  Dernæst  stred  han 
vester  i  Fetlafjord.  Kong  Olaf  seilede  herfra  sonder  ud 
til  Seliepolle  og  holdt  et  Slag;  han  indtog  der  en  stor  og 
gammel  Stad,  som  kaldtes  Gunvaldsborg.  Der  tog  han 
til  Fange  en  Jarl  (Hovding)  ved  Navn  Geirfior  (Geirfinn)2, 
som  regjerede  over  Staden.  Kong  Olaf  underhandlede 
med  Borgerne,  paalagde  Staden  en  Skat  og  Losepenge 
for  Jarlen,  ialt  12000  Guldpenge  (30  Mark  Skillinger). 
Derefter  holdt  Kong  Olaf  med  sin  Flaade  vester  til  Karls- 
aae,  herjede  der,  og  holdt  et  Slag  hvori  han  seirede.  Men 
medens  han  laae  der  og  ventede  paa  Medvind  for  at  seile 
gjennem  Strædet  til  det  hellige  Land,  havde  han  den  mær- 
kelige Drum,  ifolge  hvilken  han  begav  sig  hjem  til  sit 
Fædreneland".  Foruden  denne,  efter  Indhold  og  Frem- 
stilling   at    domme,    historisk   troværdige    Beretning    haves 

1)  Heimskr.  II.  p.  1G-17;  sammenlignet  med  Saga  Olafs  hins  helga: 
Fornmanna  Sognr  IV.  p.  54-55.  Den  mærkelige,  i  Norge  selv  forfattede  Lorte 
Fortælling  om  de  norske  Kongers  Historie,  anforer  iutet  Sagn  om  Olafs 
Eventyr  paa  hans  Tog,  men  indskrænker  sig  til  folgendeOrd:  „mart  er  sagt 
fra  viilendi  ferZar  Olafs";  Fornmanna  Sogur  X.  p.  395.  —  2)  Giændsepro- 
vindserne  bestyredes  paa  den  Tid ,  som  længe  efter,  netop  af  saadaune 
Statholdere  (duces).  I  Midten  af  det  10de  Aarliundrede  var  der  i  Galli- 
cien  en  Statholder  ved  Navn  Gundisalvué;  mon' ikke  Gunnvaldsborg  knude 
hermed  slaac  i  Forbindelse'*  jfr.  AsohbacB  1.  c.  II.  S.  311. 


>U)    NORDBOERNES   RKKJ.   MED  DEN  PVRRNÆISKE  HALVOE. 

endvidere  fra  andre  Kilder  adskillige  ludhorende  Sagn.  som 
vel  baade  ved  Indhold  og  formodentlige  Alder  niere  nænne 
sig  Digtning  end  Historie,  men  som  dog  ved  deres  Ælde 
og  (ivrige  Beskaffenhed  her  fortjene  en  Plads1. 

t.Nu  komme  vi  til  Fortællingen  om,  hvorledes  Kong 
Olaf  seilede  med  sin  Flaade  til  Fctlefjord  og  gik  der  i 
Land.  Der  var  et  bebygget  Herred  og  imellem  dette  og 
Havnen  store  Skove.  Kong  Olaf  og  hans  Mænd  formo- 
dede, at  der  maatte  være  et  endnu  storre  Herred  ovenfor 
Skoven,  og  droge  derhen  for  at  plyndre;  men  da  Yeien 
tyktes  dem  vel  lang,  vendte  de  tilhage  til  deres  Skibe, 
og  da  de  skyndte  sig  afsted,  mærkede  de  paa  een  Gang, 
at  Kongen  savnedes,  saa  de  hebreidede  sig  hoiligen  de- 
res Uforsigtighed,  og  der  blev  megen  Sorg  i  Hæren.  Men 
hvad  Kong  Olaf  angaaer,  da  kom  han,  efterat  han  var 
bleven  skilt  fra  sine  Mænd.  til  en  stor  Bygd:  og  da  Be- 
boerne der  saae  ham,  forekom  det  dem,  som  om  han 
havde  en  overordentlig  stor  Hær  med  sig,  og  at  han  gan- 
ske vilde  odelægge  deres  Bygd,  hvis  de  ikke  ved  en  klog 
Beslutning  siigte  at  afværge  det.  Herredets  Hovdinger 
samlede  sig  derfor,  droge  ham  imode  og  tilhode  at  betale 
ham  saa  stor  en  Krigsskat  som  han  vilde  fordre.  Kon- 
gen forlangte  saa  meget  Kvæg,  Guld  og  pn'ivet  Solv  (bre?it 
sil/r)  som  han  vilde  have,  hvorpaa  nogle  Mænd  bleve  be- 
skikkede til  at  fore  dette  Gods  ned  til  Stranden,  og  Kon- 
gen selv  fulgte  efter  dem,  og  drev  saaledes  Folk  og  Kvæg 
foran  sig.  Men  da  hans  Mænd  tik  Oie  paa  ham,  i  det 
han  saaledes  red  oppe  fra  Landet  af,  bleve  de  gladere, 
end  nogen  kan  sige.  Men  saasnart  Landets  Indbyggere 
saae  saa  mange  Mænd  i  Brynier  komme  sig  imode  og 
Kong  Olaf  alene  at  drive  dem  selv  foran  sig  som  Fanger, 

1)  De  findes  deels  i  den  Recension  af  Olaf  den  Helliges  Saga  (yngre 
end  Midten  af  13de  Aarh.) ,  som  Oldskrift-Selskabet  har  fulgt  ved  sin  Ud- 
gave (men  mangler  i  de  fleste  andre  Haandskrif ter) ,  decls  i  Tillæg  til 
samme  Saga  i  Flatiiebogen;  fra  begge  Kilder  ere  de  iudforle  i  Oldsl  rift- 
Selskabets  Udgave  i  Fornmanna  Srtgur  IV.  p.  55-f>8.  (Dsk.  Overs.  IV.  S. 
51-54)  og  V.  p.  160-(I5  (Dsk.  Overs.  V.  S.  151-52,  men  ikke  fuldstændig). 


.\OR!)!SOKR\!'S    HflKJ.    MIM)    DEN  PYRKNÆISKB  HALVOK.    37 

med   deres   Oxne    og  Faar,    gave   de   sig  til   at    raabe  og 
hyle,   og  at   rive   sig  i  Hovedet   med   ynkelige   Gebærder. 
Kongen    havde    Tolke    med   sig    hvor    han   drog    hen;    han 
spurgte    da,    hvad    disse  sære  Lader  skulde   betyde.      De 
svarede  ham,  at  de  meente  at  være  blevne  forblindede  ved 
Tryllede  og   at  det  forekom    dem,    som   om    der   kom    en 
meget   stor  Hær  imod  dem,   der  tillige  var   saa  skinnende, 
at  de  ikke  vovede    at   anfalde  den.     Han    gav    dem   da  to 
Kaar  at  vælge  imellem,  enten  at  stride  med  ham,  hvis  de 
torde,  eller  at  bringe  det  Gods  ned  til  Stranden,   som  de 
forte  med  sig;  de  foretrak  da  det  sidste.     Kongens  Mænd 
modtoge  derpaa  Strandhuggot,   og  de  andre  vendte  tilbage"1. 
Den  fjortende  Landgang  gjorde  Kon« ;01af  i  Karlsaae: 
paa  dette  Tog  fulgte    ham   Thorkel  Jarl    den  Hoie   og  Ulf 
Thorgils   Sprakalegs  Son ;    de    krigede   i    nogen    Tid   mod 
de   hedenske   Voldsmænd.      Hedningerne,    der   boede   ved 
Karlsaae,  dyrkede  to  Væsener  som  Skytsguder,    ved  hvis 
Hjelp    de    overvandt  de  fleste  af  deres  Modstandere.     Det 
ene    var    en   Havfrue2,    som    laae, stundom    i  Karlsaae    og 
stundom    i    Havet.      Hun    dyssede    Skibsfolk    i    Sovrt    med 
sin    liflige  Sang,    og    naar    hun    mærkede,    at  'de  alle  sov, 
væltede    hun   Skibene  og  druknede  Mandskabet;    til    anden 
Tid  skreg  hun  saa  hoit,  at  mange  bleve  ligesom  galne  og 
vendte  om  igjen.     Det  andet  Dyr  var   en  Vildbasse,    som 
havde  mange  Mænds  Alder;    ingen    maatte  dræbe    en   Gris 
at  dens  Yngel;  den   var  meget  stor  og  grum.    Denne  Gang 
laae  Havfruen   i   Karlsaae;   dette  Dyr  er  skabt  saaledes  at 
det    neden    for    Keltesi edet    er    som    en    Fisk    med   Finner, 
men    oventil    som     en    Kvinde.      Det    er    hendes  Natur    at 
lege  med  Fiskene,    naar  hun   er  i  Vandet:    hvis    hun  sky- 

1)  Et  lignende  Træk,  der  etter  den  herskende  Forestilling  skulde  bebude 
Olafs  tilkommende  Hellighed,  er  ogsaa  opbevaret  fra  hans  Tog  i  fistlige 
Lande;  IV.  p.  46.  —  2)  1  Originalen  margygr  af  mar  U.  e.  Hav,  poet.  og 
gygr,  d.  e.  Jettekvinde.  Dette  fabelagtige  Dyr,  som  ogsaa  kaldes  haf- 
g'JgJa>  nævnes  paa  flere  Steder  i  de  islandske  Annaler;  s.  Speculum  Regale 
p.  lb'!)-7l ,  hvis  .Beskrivelse  temmelig  niiie  stemmer  overeens  med  nærvæ- 
rende: j fr.  Gunner us  kritiske  Tanker  oinKrakcn,  Soeormen  elc.  i  KveSaml. 
af  Norske  Vid.  S.  Skr.  F.  p.  2!) 


38    NORDBOERNES   JJHKJ.   MEBBK1M  PYREiVÆISKR  HALVOE. 

der  sig  frem  mod  et  Skil),  da  ansees  det  for  Varsel  om. 
at  Een  skal  omkomme;  men  hvis  hun  skyder  sig  fra  det, 
da  bliver  Reisen  heldig.  Dette  Uhyre  var  saa  stærkt,  at 
det  havde  voldt  mangen  Mands  Bane  i  Flodmundingen- 
Da  Kongen  skulde  lægge  ud,  saae  de  ved  Flodens  Udlob 
i  Havet  dette  Udyr,  som  i  Skrifter  kaldes  Syrena  eller 
Syrenus,  ligge  og  lege  i  den  lange  og  brede  Flodmunding; 
hun  skjod  sig  hiiit  op  fra  Grunden  af  Havet.  Da  det 
forreste  af  Olafs  Skibe  lob  frem  mod  Uhyret,  greb  det 
fat  i  Stavnen,  veltede  det  og  trak  hele  Besætningen  ned  i 
Dybet.  De  som  fulgte  efter  paa  de  andre  Skibe,  bleve 
bange  og  sagde:  lader  os  oppebie  Kongen  og  see  hvad 
han  vil  gjiire.  Derpaa  vendte  de  Skibene  om,  raabte  til 
Olaf,  saasnart  han  kunde  hore  dem,  sagde  at  der  var  Fare 
paa  Færde  i  Udlobet,  og  fortalte  ham  Tildragelsen.  Olaf 
befalede  strax.  at  roe  frem  med  hans  Skib ,  hvilket  ogsaa 
skete.  Nu  kom  Havfruen  op  og  foer  med  opspilet  Gab 
mod  Skibet.  Men  Olaf  drog,  efter  nogles  Fortælling,  sit 
Slagsværd  og  huggede  Hænderne  af  hende  paa  Stavnen; 
andre  berette,  at  han  skjod  hende  et  Spyd  i  Brystet,  som 
blev  hendes  Bane.  Stor  var  den  Lykke,  Hinden  havde 
forundt  ham  fremfor  andre,  naar  Fare  var  forhaanden,  og 
det  viste  sier,  hvor  meget  Gud  ærede  ham  allerede  i  denne 
Verden.  Men  da  Olaf  gav  Havfruen  sit  Bauesaar,  skreg 
hun  saa  hoit,  at  man  aldrig  havde  hort  Mage  dertil." 

Dette  Sagn  om  Havfruens  Drab  forekommer  noget 
udførligere,  og  tildeels  med  andre  Omstændigheder,  paa  et 
andet  Sted  J  : 

Striden  var  kun  lidet  til  Indbyggernes  Fordeel;  de 
tabte  i  Kampen  med  Kong  Olaf  mange  Folk  og  maatte 
desuden  udrede  svære  Paalæg  af  Penge,  uden  al  Barm- 
hjertighed. Hedningerne  besluttede  derfor,  med  allehaande 
Ofringer  og  djævelsk  Besværgelse,  at  paakalde  deres  Skyts- 
aander,  Havfruen  og  Vildbassen.  Skjondt  nu  den  onde 
Aand    erkjendte   sig    alt  for  svag   til    at   modstaae  en  saa 

'     Af  Flatoebogcn;  Olafs  h.  Saga , -Fornmanna  Sngur  V.  p.  162. 


NORDBOERNES  1SKKJ.  med  dftw  pyebnæiskb  halySb.   31) 

ypperlig  Guds  Ridder,  som  den  hellige  Kong  Olaf,  saa 
vilde  lian  dog  ikke  være  (lov  mod  sine  Tilhængeres  Paa- 
kaldelsc,  da  han  tillige  forudsaae,  at  denne  samme  Olaf 
vilde  tilfoie  ham  en  ubodelig  Skade,  ved  lians  Fornedrelse 
og  ved  Tilintetgjorelse  af  lians  Glands.  Derfor  begyndte 
ban  sine  listige  Paafund  dermed,  at  engang  da  Kong  Olaf 
og  hans  Mænd  ventede  paa  Bor  i  Karlsaae,  borte  de  plud- 
selig en  saa  skjon  Rost  begynde  en  Sang,  at  de  aldrig 
i  deres  Liv  havde  hort  saa  sode  og  underlige  Toner;  og 
inden  kort  Tid  faldt  de  alle  i  saa  dyb  en  Sovn,  at  de 
ikke  tænkte  paa  at  holde  Vagt.  Kongen  sad  i  Bagstav- 
nen af  sit  Skib  og  læste  i  sin  Bog.  Da  alle  vare  faldne 
i  Sovn,  saae  ban  Havfruen  dukke  op.  Hun  var  saaledes 
skabt,  at  Hovedet  lignede  en  Hests,  med  opstaaende  Oren 
og  aabne  Næseboer;  hun  havde  gronne  og  meget  store 
Oine  og  et  skrækkeligt  Gab ;  Bovene  vare  som  paa  en 
Hest  og  gik  fortil  ud  som  Hænder;  Bagdelen  var  i  alt 
som  en  Slanges  med  en  stor  Boining  og  bred  Hale.  Hun 
sænkede  Skibe  og  Folk  paa  den  Maade,  at  hun  greb  fat 
med  Hænderne  paa  Skibets  ene  Side,  snoede  sin  Hale 
tværs  under  Kjolen  op  paa  den  anden  Side  og  bragde  det 
derved  til  at  kantre.  Laadén  var  hun  som  en  Sælbund 
og  graae  af  Farve.  Da  Havfruen,  ifolge  sin  Natur,  mær- 
kede at  Folkene  vare  faldne  i  Sovn,  vendte  hun  sig  mod 
Kongens  Skib  og ,  ved  Djevelens  Hjelp ,  greb  hun  med 
Hænderne  fat  i  Skibets  Side.  Da  Olaf  blev  dette  vaer, 
greb  ban  Sværdet  Hneitir,  lob  ud  i  Forenden  af  Skibet, 
og  i  samme  Oiehlik,  som  Havfruen  havde  snoet  sin  Hale 
omkring  den  anden  Skibsside,  huggede  han  Hænderne  af 
hende,  hvorved  hun  udgav  et  saa  hoit  og  skrækkeligt 
Bn'il.  at  Kongen  syntes  aldrig  at  have  bort  noget  lignende ; 
hun  kastede  sig  derpaa  bag  over  med  opspærret  Gab  og 
endnu  stærkere  Brol.  Kongens  Folk  vaagnede  nu  paa 
Skibene,  vidste  ikke  hvad  det  var,  og  bleve  meget  for- 
skrækkede. Kongen  bod  dem  betegne  sig  med  det  hellige 
Kors;  og  ved  Guds  Hjelp  og  sine  egne  Bonner  udvirkede 


40  NORDBOERNES  BEKJ.  MKO  DH.\  PYRENÆISKB  )I.\LH)K. 

han  saaledes,  at  dette  Udyr  hverken  gjorde  ham  eller  hans 
Mænd  Skade;  hun  sank  ned  der  hvor  hun  var  kommen 
op,  og  gjorde  fra  den  Tid  af  ikke  nogen  Ulykke  mere. 

Derefter    droge    de    videre ,    efter    deres  Bestemmelse, 
og  lagde  til   Land    et  Sted  ikke  langt   derfra.     Kong  Olaf 
lod  der  opbryde   en  Offerhoi,    saaledes  kaldet,  fordi  Hed- 
ningerne,  naar    de   holdt   store   OfTringer   for  Frugtbarhed 
og  Fred,  tillige  paa  denne  Hoi  ofrede  visse  bestemte  Dyr. 
og  lagde  meget  Gods  i  Hoien ,   for  de  gik  bort.     Det  var 
et  haardt  Veir,    saa  at  Jorden  paa  Hoien  var  blæst  bort, 
og  Stilvet   laae    bart;    paa    den   Maade  kunde  de  let  (inde 
det     Kongen  fik  der  overmaade  meget  Gods,  hvormed  do 
droge    ned  til   Skibene.     Kongen    red    bagerst    og  saae  sig 
jævnligen   om,  for  at  opdage   noget  Nyt.     Hans  Folk  kom 
ham  snart  af  Sigte,  og  han    dreiede  ind  i   et  aabent  Sted 
af  Skoven.      Medens    han    her  overlagde,    om  han   skulde 
vende  tilbage    eller  ikke ,   borte  han  en    stor  Bragen  rundt 
omkring    sig    i    Skoven ,    hvor  paa    der    kom    en    Vildbasse 
frem  med  en  Skare,  der  fyldte  bele  Pladsen.     Denne  gryn- 
tede   og    hylede    frygtelig    med   opspærret  Gab ;    den    var 
saa  stor,  at  Kongen  syntes  aldrig  at  have  seet  dens  Lige ; 
thi   dens  Borster    naaede    næsten    op    til    Grenene    paa   de 
hoieste  Træer    i   Skoven.     Kongen  sprang   op .    og    stod    i 
Sadelen  med  begge  Fodderne,   hvorved  han  hragde  dem  i 
Sikkerhed.      Svinet    lagde    Trynen    og   Tænderne    op    paa 
Sadeldækkét.     Derpaa  drog  Kongen  sit  Sværd  og  huggede 
Trynen    af  den,  saa  at  den  faldt   ned  paa  Sadelen.     Vild- 
bassen skreg  hoit,  og  lob  bort  uden  at  oppebie  det  andet 
Slug;  dog  sagde  Olaf,  at   dens  Skrig  var,  tilligemed  Hav- 
fruens,   det  rædsomste  han  nogensinde  havde  bort.    og  at 
ban   havde  givet    de   storste  Manddomsprøver    ved    at   fore 
Vaaben  mod  disse  Udyr.     Sværdet,   som  tilforn  hed  Bæs- 
ingr,    kaldte  Kongen    fra   nu  af  Hneitir,   tbi  ban   fandt,    at 
det   overgik    alle    andre  Sværd    i    Haardhed  l.      Nu   havde 
Kongen    Trynen    og    Tænderne    af   Svinet    til    Seierstegn; 

1)  at  hneita  d.  c.  al  luiffrc  Sk.iar;  altaaa  el  Ordspil. 


\oKnisoKii\Ks  brkj.  mkd  oks  pyrenæisk.é  halvob.    ti 

Nogle  lægge  til,  at  han  og.saa  havde  Haanden  af  Havfruen; 
derpaa  vendte  han  tilhage  til  sine  Folk." 

Det  er  hoist  sandsynligt,  at  Olaf  paa  dette  Tog  ogsaa 
har  været  i  Spanien1;  men,  efter  anforte  Fortællinger, 
skjondt  Coursen  og  Stedernes  gjensidige  Beliggenhed  altid 
angives,  er  det  dog,  for  os  i  det  mindste,  neppe  muligt 
at  bringe  disse  Angivelser  i  Forbindelse  med  den  bekjendto 
Geographies,  da  Navnene  enten  ere  aldeles  forvanskede 
eller  blot  characteristiske,  af  de  gamle  Nordboer  selv  givne 
Benævnelser.  Det  kan  altsaa  kun  betragtes  som  Gisnin- 
ger, naar  Schoning  antager  Ringsfjord  for  Bugten  mellem 
Norman  diet  og  Bretagne,  og  lægger  Grislepolle  '2  og  Vil- 
belmsbye  i  Frankerig  ved  Garounes  Munding3.  Snarere 
kunde,  efter  hans  Forklaring,  den  mod  Vesten  beliggende 
Fetlafjord  vane  det  biscaiske  Hav.  Karlsaae  (Floden 
Minho?),  Seliepoll  og  Gunvaldsborg  lægges  i  den  nordvest- 
lige Deel  af  Gallicien.  For  (ivrigt  er  det  at  formode,  at 
en  med  sit  Lands  Geographie  og  Oldsager  fortroelig  spansk 
eller  portugisisk  Lærd,  med  storre  Sandsynlighed  vilde 
kunne  udfinde,  hvilke  Steder  og  Egne  hine  Sagn  egentlig 
have  betegnet. 

Ligesom  Olaf  den  Hellige  skal  have  været  den  forste 
norske  Konge  der  fattede  det  Forsæt  at  valfarte  til  Pa- 
læstina, saa  var,  et  Aarhundrede  efter  ham,  Sigurd  Jor- 
salafar  den  forste,  som  gjorde  et  ordentligt  Korstog  did, 
paa  den  Maade  der  stemte  mest  med  Nordmændenes 
Smag  og  deres  Lands  Beliggenhed,  nemlig  til  Soes  igjen- 
ncni  Strædet  eller  som  det  kaldtes,  paa  den  vestlige  Vei. 
Han  forlod  Norge  1107  med  60  Skihe  og  drog  forst  til 
Engelland,  hvor  han  opholdt  sig  Vinteren  over,  og  derfra 
scilede  lian  om  Foraaret  1108  vester  til  Valland  i  Fran- 
kerig 4 ,  hvor  han  rimeligviis  efter  gammel  Skik  har  fulgt 
« — 

1)  Schoning  i  sin  Ohronologie  foran  Hmskr.  II.  siger:  „forsan  et  Hi- 
upaniam".  —  2)  Maaskee  kunde  man  ved  Grislcpoll  tænke  paa  Havnen  Ca- 
stropol i  Asturien,  paa  Grændsen  at' Gallicien.  —  3)  Cliartet  til  3die  D.  af 
Heimskringla.  Torfapua  H.  IS.  III.  p.  2!)  mener,  at  alle  dis<<e  Stæder  have 
ligget  paa  de  franske  Kyster,  —  4    At  de  Gamle  ved  Valland  forsiode  Frau- 


4'J    NORDBOERNES   UEKJ.   MED  DEIt  PTRESÆI8KK  HALVOE. 

Kysterne  og  ofte  været  i  Land,  maaskee  endog  kun  seilet 
om  Dagen,  da  han  forst  i  Hosten  ankom  til  Gallicien,. 
hvor  han  overvintrede.  Efter  Snorres  Fortælling  l  sluttede 
den  Jarl,  som  styrede  Landet,  en  Overeenskomst  med 
Kong  Sigurd,  at  han  skulde  skade  Kongen  og  hans  Folk 
Levnetsmidler  nok  tilkjobs  Vinteren  over;  men  det  varede 
ikke  længer  end  til  Juul,  da  blev  det  besværligt  at  skalle 
Proviant,  thi  det  var  et  haardt  og  ufrugtbart  Land.  Kon- 
gen drog  derfor  med  meget  Mandskab  hen  til  det  Slot2, 
som  tilhorte  Jarlen,  men  denne  tog  Flugten,  da  han  ei 
havde  Folk  nok.  Kongen  fik  der  mange  Levnetsmidler 
og  meget  andet  Bytte,  som  han  lod  fore  til  sine  Skibe. 
Siden  drog  han  derfra ,  og  seilede  vester  langs  med  Spa- 
nien. Paa  denne  Vei  raodte  han  nogle  Soerovere,  med 
en  Flaade  af  Galeier,  som  krydsede  paa  Fangst,  med 
hvilke  han  strax  gav  sig  i  Strid.  Dette  var  hans  forste 
Slag  med  Hedninger,  hvori  han  fratog  dem  8  Galeier. 
Siden  drog  Sigurd  til  et  Slot,  kaldet  Sintre,  og  holdt  det 
andet  Slag.  Dette  Slot  laae  i  Spanien  (enten  Cintra  i  det 
portugisiske  Estremadura,  eller  Santarem  i  samme  Provinds 
paa  hoire  Tajobred) ,  og  var  besat  af  mange  Hedninger, 
som  derfra  bekrigede  de  Christne.  Men  Kongen  indtog 
Slottet,  og  slog  hver  Mand  ihjel,  fordi  de  ikke  vilde  lade 
sig  dtibe;  ogsaa  fik  han  der  et  stort  Bytte3.  Den  her 
omtalte  galliciske  Jarl  maa  have  været  Provindsens  Stat- 
holder under  Kongen  af  Asturien  og  Leon,  dengang  AI- 
phons  den  Sjette.  Gallicien  beskrives,  ogsaa  i  et  andet 
islandsk  Skrift,  der  siden  skal  nævnes,  som  ufrugtbart. 
Dette  passer  sig  allerede  paa  Strabos  Skildring  af  det 
nordlige  Spanien  i  Almindelighed.  Nu  er  dette  bjergfulde 
Land   vel  bedre  dyrket;    men    et    af  dets  Hovedprodukter, 

kcrig,   især  det  nordlige,   og  en  Deel  af  Nederlandene,   s.  Suhm  I.  S.  115. 
II.  S.  566;  Guiuil.  Ormst.  S.  p.  87. 

1)  Hm*kr.  III.  p.  233-38.  —  2)  Ihre,  Peregrin.  Gerit.  seplentr.  iiiGræciam 
I.  p.  8  mener,  at  dette  Slot  har  været  Conipostella.  —  3)  Alle  de  chrislne 
Indbyggere  takkede  ham  derfor,  (ilt'oicr  en  anden  Hcarheidelse  af  nogle 
norske  Kongehistorier  i  Fovnmanna  Scigur  VII    p.  79. 


NORDBOERNES    BEKJ.   HED  DEW  PYREN  1USK.N  IIALVOli.    43 

Korn,  frembringes  dog  ikke  tilstrækkeligt  til  eget  Forbrug; 
og  Varmen  er  ikke  stærk  nok,  til  at  Orange-  og  Silke- 
Avlen  der  kan  trives1.  Overeenskomsten  mellem  de  Norske 
og  den  galliciske  Statholder  minder  om  Foreningen  af  Siie- 
roveri  og  Handel  i  Oldtiden,  saaledes  nemlig  at  Vikin- 
gerne undertiden  med  Indbyggerne  paa  de  Kyster,  hvor 
de  landede,  sluttede  Stilstand  paa  en  vis  Tid,  for  at  drive 
fredelig  Handel,  men  efter  den  bestemte  Tids  Forlob  igjen 
begyndte  Fiendtligheder  2. 

Kong  Sigurd  seilcdc  derefter  med  Flaaden  for  Lissa- 
bon, en  stor  Stad  i  Spanien,  hvor  Halvdelen  af  Folket 
var  hedensk,  og  Halvparten  christen.  Der  var  og  Grænd- 
sen  imellem  det  christne  og  hedenske  Spanien,  thi  alle 
Herreder,  som  laae  vesten  for  Staden,  vare  beboede  af 
Hedninger.  Her  holdt  Kongen  det  tredie  Slag  med  Hed- 
ningerne, og  flk  baade  Seier  og  meget  Bytte.  Derfra  sei- 
lede  han  vesten  for  det  hedenske  Spanien,  og  lagde  til 
ved  Staden  Alkassir,  hvor  han  holdt  det  fjerde  Slag  med 
Hedningerne,  indtog  Staden,  og  dræbte  mange  Folk 3 ,  saa 
at  den  blev  ode;  de  fik  der  ogsaa  meget  Bytte".  Denne 
Fortælling  stemmer  i  det  Hele  overeens  med  hvad  der  fra 
den  Tid  er  historisk  bekjendt.  Under  den  mægtige  Kong 
Alphans  VI.  af  Castilien,  var  Lissabon,  Santarem  og  Cin- 
tria  1003  frataget  Araberne.  Paa  denne  Tid  beherskede 
Henrik  af  Burgund,  som  forste  Greve  af  Portugal,  Lan- 
det mellem  Minho  og  Tago,  som  Castilisk  Leen  (1094-1!  12). 
Han  forsvarede  med  Kraft  og  Held  sit  Grevskabs  sydlige 
Grændser  mod  Arabernes  Angreb;  Lissabon  og  Santarem 
kunde    han    ikke  beholde,    men   det  ligeledes    tabte  Cintria 

1)  B.  de  St.  Vincent  Gemålde  der  iberischen  Halbiuscl  S.  292.  Det  kan 
bemærkes  ,  at  denne  Provinds  paa  den  'lid  netop  var  i  eu  maadclig  Til- 
stand, ved  Magnaternes  indbyrdes  Feidcr.  Ikke  mange  Aar  efter  Kong  Si- 
gurd, landede  arabiske  Skibe  i  Gallicicn,  og  engelske  Siierovere  plyndrede 
her  ofte  Kysterne;  jfr.  Aachbach.  Gesch.  Spaniens  und  Portugals  zur  Zcit 
der  Herrschaft  der  Almoraviden  e(c.  I.  S.  163.  187.  1!)0.  .180.  —  2)  Eigla  p.  228; 
Heimskr.  II.  p.  219.  —  3)  som  ikke  fog  Flugten,  tiifoies  anf.  St.  i  Forninaiina 
Sflgur  VII.  p.  8fl. 


44    \ORI)I!OKR\KS   BRKJ.    MRB    DEN  PYRENÆISKB  HALVOK. 

erobrede  han  tilbage  1109,  ifolge  det  Ovenanforte  altsaa, 
kort  efterat  de  Norske  havde  været  der.  Alkassir  kan 
enten  have  været  Algeziras  i  Andalusien  eller  Alcassir  i 
Kongeriget  Fez  '. 

Kongen  fortsatte  nu  Toget  og  styrede  til  Njorvesund 
(Gibraltarstrædet);  men  der  modte  ham  i  Sundet  en  stor 
Soeroverflaade,  med  hvilken  han  strax  gav  sig  i  Strid, 
hvilket  var  den  femte  Gang  han  kjæmpede  mod  Hednin- 
gerne, siden  lian  var  dragen  fra  Norge.  Ogsaa  her  fik 
han  Overhaand.  Siden  seilede  han  sonder  ved  Serklands 
Side2,  og  kom  til  Oen  Formentera.  Der  havde  en  stor 
Mængde  hedenske  Blaaemænd  taget  deres  Boepæl  i  en  Hule, 
og  opfort  en  stor  Steenmuur  uden  for  Hulen;  der  var  ogsaa 
hoit  op  til  Muren,  at  de,  der  vilde  stige  op,  bleve  for- 
drevne med  Steen  og  Skud.  Disse  rovede  vidt  og  bredt 
i  Landet,  og  forte  alt  Byttet  til  deres  Hule.  Kongen  lan- 
dede paa  denne  (le,  og  begav  sig  til  Hulen,  som  var  i 
et  Bjerg;  der  var  hoit  op  til  Steenmuren,  over  hvilken 
Bjerget  vagede  ud.  Hedningerne  forsvarede  Muren,  og 
frygtede  ikke  for  de  Norske,  som  de  ovenfra  kunde  an- 
gribe med  Steen  og  Skud;  disse  vovede,  under  saadanne  Om- 
stændigheder, heller  ikke  at  stige  op.  Hedningerne  bragde 
Silke  og  andre  kostbare  Varer  ud  paa  Muren,  viste  det 
frem  for  de  Norske,  skreg  og  haanede  disse  for  deres 
Frygtagtigbed.  Kong  Sigurd  lod  derpaa  to  Baade,  som 
kaldtes  Barker,  trække  op  paa  Bjerget,  over  Indgangen 
til  Hulen,  og  lod  stærke  Trasser  slaae  om  Indbolterne  og 
beskue  Stavnene;  Da  saa  mans-e  vare  s;aaede  heri,  som 
kunde  faae  Plads,    lod  man  Baadene  hidse  ned  foran  Hu- 

1)  Det  Fiirste  antages  af  Ihre  1.  c.  og  paa  ("hartet  til  Hmskr.  III.  For 
det  Sidste  anfiirer  Thorlacius  i  Fort.  til  Hmskr.  III.  p.  XXI.  e.  betydelige 
Grunde,  især  det  Sted  p.  265,  hvor  Sigurd  roser  sig  af  at  have  krigct  i 
Serklaud,  hvortil  man  ellers  ikke  linder  Spor;  men  da  der  siges  p.  236  at 
lian  drog  sonder  incd  Serklaud  til  Formentera,  er  det  ci  urimeligt  at  her 
ved  Serklaud  forstaaes  det  sydlige  Spanien,  dengang  beboet  af  Saracener; 
jfr.  Suhm  V.  S.  167.  —  2)  (ister  paa  langs  det  sydlige  Serklaud,  austr  hit 
xyftra  meo  Serklandi  (Fornmaniia  Sogur  All.  p.  81),  maaskee  del  sydlige  af 
Muselmænd  beboede  Spanien. 


NORDBOERNES    BRKJ.   MED  DEN  l1  VRE.M  .EISKE  HALVOB.    45 

len,  og  Mandskabet  sk  jod  og  kastede  Stene,  saa  at  Hed- 
ningerne maatte  trække  sig  tilbage  fra  Muren1.  Kongen 
steg  derpaa  med  alle  sine  Folk  op  paa  Bjerget  under 
Muren,  som  det  lykkedes  dem  at  bryde  Hul  paa;  derved 
kom  de  ind  i  Hulen  og  Hedningerne  flyede  inden  for  en 
anden  Muur,  der  var  opfort  tværs  over  Hulen.  Kongen 
lod  derpaa  meget  Træ  fore  til  Hulen  og  et  Baal  antænde 
ved  Indgangen.  Da  Ild  og  Rog  tog  Overhaand,  omkom 
nogle  af  Hedningerne,  nogle  toge  Flugten  og  andre  styr- 
tede sig  mod  de  Norskes  Vaaben.  Der  fik  de  Norske  et 
rigt  Bytte,  storre  end  de  nogensinde  havde  faaet  paa  denne 
Reise.  Kong  Sigurd  fortsatte  nu  Farten  og  kom  til  Oen 
Iviza,  hvor  han  seirede  i  det  syvende  Slag.  Derefter  kom 
han  til  Oen  Manork  (Minorka2),  hvor  han  holdt  det  ottende 
Slag  med  Hedningerne,  og  fik  Overhaand3.  Om  Foraaret 
1110  ankom  han  til   Sicilien4. 

Uagtet  det,  efter  Snorres  Beretning5,  var  et  alminde- 
ligt Sagn,  at  ingen  Nordmand  havde  indlagt  sig  storre 
Priis  og  Ære  ved  et  Tog.  end  Kong  Sigurd  ved  dette, 
saa  varede  det  dog  næsten  et  halvt  Aarhundrede,  inden 
hans  Exempel  opmuntrede  nogen  norsk  Hovding  til  et  lig- 
nende Foretagende.  Forst  i  Aaret  1152  foretog  den  i  de 
norske  Borgerkrige  siden  saa  navnkundige  Erling  Skakke, 
med  Endrid  Unge,  flere  anseelige  Leenshovdinger  og  et 
udvalgt  Mandskab,  sig  en  Reise  til  det  hellige  Land.     De 

1.)  thi  de  vare  ikke  synderlig-  lorsynede  med  Forsvarsvaabeu,  tilfnies  i 
Fornm.  S  figur  1.  c.  p  82.  —  2)  Eller  Willi.  Malmesb.  Lib.  V.  i  Ker.  Anglic. 
Ser.  ed.  Savile,  Frcf.  1001.  fol.  p.  Kil,  har  Sigurd  kriget  baade  paa  Majorka 
og  Minorka.  —  3)  Fra  det  9de  Aarh.  vare  disse  tier  for  det  meste  i  Ara- 
bernes Besiddelse.  Fortællingerne  oin  Hulen  paa  Formcntera  bestyrkes 
allerede  ved  Diod.  Siculus  (13de  Kog  O.  40),  ifolge  hvem  Indbyggerne  paa 
de  baleariske  Ocr  fortrinligen  opholdt  sig  i  Huler.  —  4)  Forf.  af  det  gamle 
Udtog  af  den  norske  Historie  synes  ikke  at  have  kjendt  noget  ti!  de  mange 
Bedrifter,  der  i  andre  hilder  tillægges  Sigurd,  med  hvilke  haus  Chronologie 
heller  ikke  kan  forenes,  da  han  beretter,  at  Kongen  tilbragde  den  ene  Vin- 
ter i  Engclland  og  den  anden  i  Jerusalem.  Dog  berettes  her,  at  han  ind- 
tog adskillige  hedenske  Stæder  og  ved  en  saadan  Lcilighcd  gjorde  Lfifte  om 
at  afskaffe  Kjodspiser  om  Loverdagen  i  Norge;  Forum.  Sflgur  X.  p.  410  17. 
—  5)  Hmskr.  III.  p.  248. 


4fi  »ordhoeRties  hrkj.  mri)  dkx  pyrbx.eiskr  halvSe. 

dro2;e  forst  til  Ofkenoerne,  hvor  Ragnvald  Jarl  og  Kiskop 
Vilhelm  gave  sig  i  Selskab  med  dem.     Samtlige  droge  de 
nu  til  Suderoerne,    derfra  til  Va Iland  (Frankerig),  og  der- 
paa   den   samme  Vei,   som  Kong  Sigurd  Jorsalafar  havde 
taget  til  Strædet;    de   plyndrede   paa  mange   Steder   i   det 
arabiske   Spanien1.      Men  udførligst  beskrives    dette  Tog 
dog  i  Orkneyinga-Saga 2.     Her  fortælles  at   de  seilede  fra 
Frankerig3  vester  til  Gallieien  tre  Nætter  for  Juul,  og  ag- 
tede at  tove  der  Julen  over;  de  begjerede  at  Indbyggerne 
vilde  skafte  dem  Fodevare  tilkjobs,  men  Landet  var  ufrugt- 
bart,   og   det   fandtes  vanskeligt  at  fode  saa  stor  en  Hær. 
Der   i   Landet  sad   en    fremmed  Hovding  i  en   Borg,    som 
gjorde  Indbyggerne  megen  Overlast,    og  herjede  paa  dem, 
naar   de   ei    vilde   tilstaae    ham   hvad   han    begjerede;   han 
hed  Gudifreyr*,    var   gammel  og    forstandig,    havde   reist 
meget    og    forstod    mange    Sprog.       Indbyggerne     foreslog 
Ragnvald  Jarl,    at    de    vikle  skafte  ham  Levnetsmidler  til- 
kjobs indtil  Faste,  imod  at  han  indtog  Borgen   og  beholdt 
selv    alt    det    Bytte    han    der    kunde    faae.       Jarlen    indgik 
dette,    og    efter   Julen    raadforte    han    sig   med   sine    Folk, 
hvorledes   han    kunde    opfylde  sin  Forpligtelse    og  indtage 
Borgen.     Erling  Skakke  raadte  til  at  fore  en  Mængde  Ved 
omkring   Borgen    og    tænde  Ild    deri.      Da   Gudifreyr  mær- 
kede Nordmændenes  Hensigt,   begav  han  sig  forklædt  som 
en   Tigger  til  deres  Leir,    talte  Vælsk    med  dem,    som    de 
bedst  forstode 5 ,    og   mærkede  snart    at    der  var  Uenighed 
imellem    dem,    og   at  Jarlen    og   Endrid  Unge   havde  hver 
sit  Partie.     Han  kom  til  at  tale  i  Eenrum  med  den  Sidste, 

1)  Heimskr.  III.  p.  353.  —  2)  P.  278  s«i  —  3)  Ogsaa  fra  dette  Land  fore- 
komme Navne  paa  nogle  Stæder,  som  nu  ikke  kunne  gjenkjendes  ,  s.  Suhm 
VI.  142-43.  Torfæi  Orcades  p.  123.  Her  kan  bemærkes,  at  der  i  Stedet  for 
austr  fyrirprdsnes  i  Udgaven  p.  280,  uden  Tvivl  rigtigere  bor  læses  vestr ; 
jfr.  p.  284-294.  Uvisheden  af  at  prdsnes  skulde  være  Cap  Ortegal  i  Galli- 
eien, s.  Jon  Loptsens  Eucomiast,  S.  83.  —  4)  Dette,  i  det  ringeste  efter  Ana- 
logien, nordiske  Navn  (maaskee  GodfredV)  viser,  hvorledes  Nordboerne  ofte 
omdannede  fremmede,  saavel  Personers  som  Stæders,  Navne  efter  deres 
eget  Sprog.  —  5)  Hvad  der  tkal  forstaaes  ved  vælsk  Tunge  s.  Gunul.  Orms. 
S.  p.  227. 


KORDRORRiVES    I'KKJ.   M^T)  DRIV  PYREM  EISKE  HALVOE.    47 

og  tilbod  ham  alle  sine  Skade,  dersom  han,  naar  Borgen 
blev  indlaget,  vilde  skjenke  ham  Fred.  Nogle  Dage  efter 
lod  Ragnvald  Vedden  stikke  i  Brand  og  Borgen  angribe; 
den  blev  erobret ,  men  hverken  Høvdingen  eller  de  Skatte 
man  havde  ventet,  fandtes  der.  Derefter  opholdt  Jarlen 
sig  knn  kort  i  Gallicien  og  styrede  nu  vester  til  Spanien; 
de  herjede  vidt  og  bredt  i  det  arabiske  Spanien,  og  lik 
meget  Bytte.  De  gik  op  i  en  Thorp ,  hvis  Indbyggere 
sandede  sig  og  gjorde  megen  Modstand,  men  tilsidst  maatte 
de  flygte  og  mange  faldt.  Derpaa  seilede  de  Norske  vester 
forbi  Spanien  og  fik  en  stærk  Storm,  saa  at  de  i  tre  Dage 
laae  for  Anker  og  nær  havde  forliist;  siden  hidsede  de 
Seil  og  seilede  med  god  Bor  ud  gjennem  Strædet,  og  der- 
fra videre  til  deres  Bestemmelse  ' . 

De  to  navnkundigste  Korstog,  som  tillige  berorte  Spa- 
nien,  ere  altsaa  skete  fra  Norge.  Fra  Danmark  kjendes 
i  dette  Tidsrum  ikkun  "to.  Pave  Gregor  den  Ottendes 
Opfordring  til  alle  christne  Fyrster,  om  Hjelp  mod  Sala- 
din  i  Aaret  1187  kom  ogsaa  til  Danmark.  I  Folge  denne 
toge  en  Mængde  Danske  Korset.  Af  disse  gik  nogle  1189 
til  Frisland,  derfra  til  Engelland,  og  seilede  i  Forening 
med  en  frisisk  og  engelsk  Flaade,  i  alt  GO  Skibe  og  10.000 
Mand,  fil  Gallicien,  hvor  de  gik  i  Land,  for  at  holde  deres 
Andagt  ved  St.  Jacobs  Grav  i  Compostella,  men  paa  Grund 
af  det  Rygte,  at  de  med  Magt  vilde  borttage  St.  Jacobs 
Hoved,  reiste  Indbyggerne  sig  imod  dem,  saa  at  nogle  af 
Korsfarerne    endog    bleve   dræbte.      Siden  kom  de  med  37 

1)  En  samtidig  Skribent,  Alberik  Munk,  (Leibnitii  Accessiones  hist.  p. 
317)  beretter  at  en  Konge  af  Norge  var  med  paa  det  Korstog,  i  hvil- 
ket engelske  og  tydskc  Korsfarere,  i  Forening  med  Portugiserne  i  Octo- 
ber  1147  skal  have  indtaget  Lissabon  (Aschbach  Almoraviden  und  Almoha- 
den  I.  S.  277.  426;  Suhm  VI.  S.  12;  Vedel  Simonsens  nordiske  Valfarter  og 
Korstog  S.  100).  Ved  denne  Konge  maatte  da  forstaaes  enten  Eystein,  Ha- 
rald Gilles  Son,  om  hvem  de  nordiske  Kilder  dog  intet  Sligt  fortælle,  eller 
Erling  Skakke.  'N'ilken  (Gesch.  d.  Kreuzziige  III.  S.  2G4)  benægter  derimod 
aldeles,  at  nogen  norsk  Konge  kan  have  dceltaget  i  dette  Angreb  paa  Lis- 
sabon. At  den  danske  Kong  Erik  (Lam)  skulde  have  anfort  denne  Hær, 
som  nogle  Nyere  have  villet  antage,  stemmer  hverken  med  Historien  eller 
med  Chronologieu ;  jfr.  Suhm  VI.  S.  11-12. 


4!S    XORTWiOERXES  BKEJ.  MED   DRX    PYREN.-EISKE  HALVOE. 

store  Skibe  fil  Lissabon  den  28de  Juni,    hvor  Kong  San- 
cho  af  Portugal  lod  37  Galeier  stode  til  dem,  og  bad  dem 
hjelpe  barn  at  fratage  Saracenerne  Staden  Silves  i  Algarve, 
paa  Vilkaar   at   han   blot  vilde  beholde  Byen,    men   over- 
lade  dem   hele  Byttet.     Da  Byen  paa   det  haardeste   blev 
ængstet,  overgave  Saracenerne  den  til  Kongen  ai"  Portugal, 
men  Korsfarerne   agtede  ei  dette  Forlig,   dræbte   de   fleste 
af  Indbyggerne   og   bortforte   meget  Bytte.      Derefter   sei- 
lede  hele  Flaaden  til  Afrika,   og   kom  forst   næste  Aar  til 
det  hellige  Land,  efter  at  have  plyndret  adskillige  sarace- 
niske Byer,  maaskee  i  det  arabiske  Spanien  og  Portugal1. 
I  Aaret  1194   opfordrede  Celestin   III.    paa   ny    hele  Chri- 
stenheden  til    et   Korstog.      En   stor  Hær   gik   fra  Tydsk- 
Iand   til  Palæstina,    og    1197    ankom  Erkebisp  Hartvig   af 
Bremen  med  44  Skibe,  bremiske,  lybske,  frisiske  og  dan- 
ske,  til  Lissabon,    hvor  de  bleve  vel  modtagne  af  Bispen 
paa  Stedet,  og  skal  have   hjulpet  til  anden  Gang  at   tage 
Silves    fra  Saracenerne.     Derfra   droge   de   til  Messina   og 
siden  til  Accon. 

Om  flere  Korstog,  som  skulde  have  fort  vore  nordiske 
Forfædre  til  den  spanske  Halvoe,  savnes  endnu  historiske 
Vidnesbyrd. 

5. 

Da  Nordboerne  i  Almindelighed  foretrak  Soe-  for  Land- 
reiser,  er  det  at  formode,  at  de  paa  deres  Valfarter  til  det 
hellige  Land  fortrinligen  have  valgt  en  Vei.  som  allerede 
fra  Vikingtiden  af  var  dem  bekjcndt,  nemlig  den  vestre 
Soevei  (Vestrvegr)  gjennem  Gibraltarstrædet  over  Middel- 
havet. Dette  kan,  ifolge  det  Anforte,  vel  især  antages  at 
gjelde  om  de  Norske,  men  at  den  ogsaa  har  været  almin- 
delig for  de  Danske,  brier  en  mærkelig  gammel  liciseroute 
fra  Danmark   til  Jerusalem2.      Den    henfores   af  nogle   til 

1)  Suhm  VIII.  S.  191-93.  216.  Vedel  Simonsen  1.  c.  S.  114-16;  Wilkeu 
Gesch.  d.  Krenzziige  IV.  S.  260.  En  samtidig  Skribent  angiver  de  Danske, 
som  1190  dceltogc  i  Accarons  fieleiring,  For  400,  hvoriblandt  en  Heslægtet 
(nenos)  af  Kongen  af  Danmark.  —  2)  Den  lindes  i  Scholierne  til  Adamus 
liremensts  ed.  Lindenbrog  ad  p.  131;  i  Alb.  Stadciisis  Chron.  fol.  185  b.  og 


NORDHOKIINKS    »KKJ.  MRD   DEN   P  YRKiV  1CISKK  HALYOK.     i(.) 

1270;  men  da  Scholierne  til  Adanis  Værk  med  Grund 
ansees  for  ikke  stort  yngre  end  dette  selv  x ,  kan  den  vel 
dateres  fra  det  Ilte  Aarh undrede.  De  fleste  af  de  her 
angivne  Stationer  gjenkjeudes  baade  fra  Vikings-  og  Kors- 
togene, som  de  Soefarendes  sædvanlige  Hvilepunkter,  f.  Ex. 
Ferrol,  hvor  de  Christne  maae  være  stegne  i  Land  for  at 
valfarte  til  Compostella,  Lissabon  og  Gibraltarstrædet. 

Fra  det  10de  Åarhundrede  af,  var  den  hellige  Jacobs 
Grav  og  Helligdomme  i  Compostella  en  Gjenstand,  ikke 
alene  for  de  spanske  Christnes  Tilbedelse,  men  ogsaa  for 
fremmede  Pilegrimes  Andagt2.  Der  kan  altsaa  formodes, 
at  fra  den  Tid  af  at  de  nordiske  Pirater  hleve  til  Korsfarere, 
mange  Christne  have  sogt  Syndernes  Forladelse  paa  Val- 
farter til  Compostella,  og  at  disse,  lige  indtil  Reforma- 
tionen, ere  blevne  næsten  lige  saa  hyppige  som  til  Rom 
eller  Palæstina  3. 

efter  en  Membran  fra  13de  Åarhundrede  i  Antiqv.  Archivet  i  Stokholm  bag 
ved  Ingvar  Vidforles  Saga  og  i  Ser.  Rer.  Dan.  V.  p.  622.  Da  der  i  alle  tre 
Recensioner  findes  Forskjel ligheder,  vil  jeg  af  det  store  Kongelige  Biblio- 
theks  Pergamentscodex  af  Adamus  Bremensis  meddele  det  hele  Stykke,  med 
Varianter  af  de  ovrige:  ltDe  ripa  iu  Flandriam  ad  Cincfal1  velilicari  pot- 
cst  duobus  diebus  et  totidem  noctibus.  De  Cincfal  ad  Prol  in  Augliam  II. 
dicbus  et  I.  nocte.  Illud1  est  ultimum  caputAngliæ  versus  austrum,  [et  est 
processus  illuc  de  ripa  angulosus  intcr  austrum  et  oceidentem'.  De  Prol 
in  Rritanniam  ad  Sanctum  Mathiam  uno  die.  Inde  ad  Far  iuxta  Sanctum 
Jacobum  [tribus  diebus*  et  tribus  noctibus.  Inde  adLESKEHONE  duobus  dicbus 
[et  duabus  noctibus  et  est  processus  iste  angularis  totus"  inter  austrum  et 
occidenten].  DcLeschebone  adNtRUEsE8  tribus  diebus  et  tribus  noctibus 
augularitcr  inter  orientem  et  austrum.  De  Naruese  ad  Arrikien7  HU.  die- 
bus et  HH.  noctibus  angulariier  inter  aqnilonein  et  orientem.  De  AiiiiAfiuivN 
■  illtirizn,i\  uno  die,  siiniliter  inter  aquiloncm  et  orientem.  DeBuzAtiix 
ad  Marsiliain  uno  die  et  una  nocte,  fere  versus  orientem  decliuando  (amen 
fi.innn  ad  plagam  australem*.  DeMarsilia  ad  Mezcin  in  Sicilia  UH.  diebus 
et  1111.  noctibus,  angulariter  inter  orientem  et  austrum.  De  Mezcin  ad 
Accharon  XIIII.  diebus  et  totidem  noctibus,  inter  orientem  et  austrum  ma- 
gis appropiando  ad  orientem. 

1)  Suhm  IV.  S.  48a  —  2)  Aschbach  Gesch  d.  Ommayaden  I.  S.  213.  — 
3)  I  denne  Anledning  fortjener  folgendc  Sted  af  Ol.  Magni  Hist.  de  genfi- 
bus  septentrionalibus  Lib.  II.  c.  2  at  anføres:    „Nulli  frcquentiorcs  in  me- 


*)  Cuicfal.  Lind.  ')  Inde.  Alb.  B)  omitt.  Alb.  *)  omitt.  Linå.  e)  omitt. 
Lind,  8)  striclum  mare  scil.  AT.  Alb.  7)  Arrugnen  Lind.  uden  Tvivl 
Tarragona.  ")  In  Uazalun  omnes  viduæ  contemtui  habeutur  ab  indigenis. 
add.  Alb. 


50    >OKDf!OKR\fiS    HKKJ.   MKD  DEN PYRKNÆISKE  H  A  LVOE. 

De  forste  Spor  til  disse  Compostella-Farter  torekomme 
i  det  12te  Aarhundrede.  Einar  Skulesens  Digt  om  Sigurd 
Jorsalafars  Tog  til  det  hellige  Land  1107-11  nævner  Gal- 
licien,  eller  maaskee  hele  Spanien,  som  tt  Jacobs  Land", 
af  Helgenens  Grav  i  Compostella  '  ;  ligesom  denne  ogsaa 
forekommer  i  den  endnu  ældre  nys  omtalte  Reiseroute 
(Far  juxta  Sanctum  Jacobum).  Som  bestemte  Valfarter 
fra  Norden  til  St.  Jacobs  Helligdom  i  dette  Aarhundrede, 
kjendes  en  Valfart  af  en  ubenævnt  Klerk  hos  Erkebisp 
Eskil  (1179-82?)  2,  og  en  lignende  af  den  beromte  Islæn- 
der Rafn  Sveinbjornsen,  forst  til  den  hellige  Egidius  (S. 
Giles  i  det  sydlige  Frankerig)  og  derpaa  til  S.  Jacob 3. 
Ved  Aar  1189,  da  de  Danske  i  Forening  med  Friser  og 
Engellændere,  paa  deres  Tog  til  det  hellige  Land  bekri- 
gede de  spanske  Araber,  landede  de  paa  Veien  i  Galli- 
cien,  for  at  holde  deres  Andagt  i  Compostella,  men  hleve 
forjagede  af  Indbyggerne4.  Omtrent  Aar  1190  gik  en  Hol- 
stener Winido,  for  at  udsone  en  grusom  Henrettelse,  efter 
en,  i  den  Anledning,  forst  foretagen  Valfart  til  Jerusalem, 
senere  med  sin  Hustrue  til  Compostella  (ad  limina  beati 
Jacobi5).  1  anden  Halvdeel  af  det  13de  Aarhundrede  fore- 
kommer den  svenske  Helgeninde  Ingerids  Valfart  til  Com- 
postella6.    Til  Lobet  af  samme  Aarhundrede  kan  maaskee 

moria  aquilonarium  hominum  tunt,  quam  Hispaniæ  montes,  quos  olim  illu- 
stres ae  nohiles  et  plebeiæ  sortis  personæ  ad  Compostellam  peregrinando, 
laboriose  peragrarunt ,  magnifica  Regum  hospitalia ,  miris  laudibus  prose- 
quentes,  eo  quod  humanissime  in  eisdem  reeepti  sunt,  nec  non  optime  con- 
solati".  I  XVIdc  B.  c.  10,  indforcs  den  aandelige  Velsignclsesformular, 
som  meddeeltes  dem  der  reiste  til  Jerusalem,  Compostella,  Horn  eller  an- 
dre hellige  Steder,  prout  multi  illustrissimi  reges  et  fæminæ  olim  pro- 
fecti  sunt.  Af  disse  Steder  skulde  man  næsten  slutte,  at  de  Svenske  hyppigen 
havde  valfartet  til  Compostella,  som  ellers  ikke  vides,  og  at  de  maae  have 
foretrukket  Reisen  tillands  derhen;  dog,  denne,  for  ovrigt  vigtige,  Forfat- 
tere Hang  til  Overdrivelse  er  noksom  bekjendt. 

1)  Heimskr.  III.  p.  233.  —  2)  Suhm  VII.  S.  631.  —  3)  P.  E.  Milliers  Saga- 
bibliothek  1.  S.  238.  —  4)  Suhm  VIII.  S.  192.  —  5)  Excerpta  quædam  e  visio- 
nibus  Godescalci  IVovimonast.  i  Ser.  Rer.  Dan  V.  p.  371.  —  6;  Vastovii  Vi- 
tis  aquilouia  p.  76.  At  den  danske  Enkedronning  Mathilde,  i  andet  Ægte- 
skab gift  med  Rirger  Jarl,  urigligcn  er  berettet  at  have  deel  taget  i  denne 
Vnllart,   bevises  af  Lagerbring  Sveaiikes  Hist.  II.  S.  512-13. 


\ORDnOKRXKS    HKKJ,    MV.Xi  DEN  l'YRK  \  FISKE  HALVOK.    51 

ogsaa  henfores  Valfarterne  derhen  af  Slagelses  Skytspa- 
tron, den  hellige  Anders1;  af  en  Stumfodt  fra  Randers2, 
og  af  den  soroske  Munk  Broder  Jonas,  som,  ifolge  han* 
Gravskrift  i  Soroe  Kirke,  valfartede  to  Gange  til  Jerusa- 
lem, tre  Gange  til  Rom  og  een  Gang  til  Compostella3. 

I  det  14de  Aarhundrede  vandrede  saavel  den  hellige 
Birgittes  Fader  Laugmand  Birger  af  Upland,  som  Helgen- 
inden selv  med  sin  Ægtemand  til  den  hellige  Jacohs  Grav 
i  Compostella 4.  Omtrent  Aar  1354  afseilede  Gudmund 
Snorresen  og  Olaf  Bjornsen,  Kongelig  Befalingsmand  paa 
Island,  fra  Norge  og  agtede  sig  til  S.  Jacoh;  men  Skihet 
forgik  med  hele  Mandskabet,  og  Rygtet  gik  siden,  at  de 
to  Omtaltes  Liig  skulde  være  drevne  i  Land  til  et  Sted  i 
Tydskland,  i  fieini  stad  er  i  Sjåtunum  (?)  heitir5.  I  Aaret 
1415  dodc  en  ved  sine  Reiser  navnkundig  rig  islandsk 
Bonde  Bjorn  Einarsen,  med  Tilnavn  Jorsalafar,  som  ved 
Aaret  1405  eller  1400  med  sin  Hustrue  reiste  fra  Island 
til  Rom  og  Venedig,  derfra  til  Jerusalem  og  tilhage  igjen 
til  Venedig.  Herfra  vendte  Hustruen  tilhage  til  Norge, 
men  han  selv  gik  til  Compostella,  hvor  han  laae  syg  i 
nogen  Tid,  og  derpaa  gjennem  Frankerige,  Flandern  og  En- 
gelland ankom  til  Norge6.  I  det  10de  Aarhundrede,  ind- 
til Reformationens  Indforelse  her  i  Norden,  nævnes  som 
Pilegrime  til  Compostella,  den  beromte  Johan  Ranzau  i 
Aaret  1510,  og  i  Aaret  1522  en  Borger  fra  Lunden  i  Dit- 
marsken ,  som  med  sit  Skib  gik  til  St.  Jacob  i  Spanien, 
uden  Tvivl  for  at  hente  Aflad;  i  hvilken  Anledning  Kronike- 
skriveren beretter T :  t  Js  averst  velicht  dieser  Tidt  upgete- 
kent,  dewile  solche  Reise,  damals  cin  nie  unnd  thovorne  uner- 

1)  Suhm  VIII.  S.  614.  —  2)  Ser.  Rer.  Dan.  V.  p.  306.  —  3)  Ser.  Her. 
Dan.  IV.  p.  573.  —  4)  Vastovii  vitis  aquilouia,  p.  91 ;  Lagerbriug  III.  S.  62G-28. 
—  5)  Isl.  Annaler,  jfr.  F.  Johannæi  Hist.  eccl.  Isl.  1.  p.  426.  —  6)  Isl.  Aniia- 
ler;  Espolius  Islands  Arbækur  II.  p.  4.  7.  12.  Den  al'  ham  selv  forfattede, 
desværre  tabte,  Heisebeskrivelse,  hvori  meget  om  Gronland,  synes  Arngrim 
Joiiscii  endnu  at  have  havt;  Spec.  hist.  de  Islaudia  p.  154.  jfr.  F.  Johan- 
nsens H.  e.  Isl.  II.  p.  396.  —   7)  IVeocorus's  Chroriik  Dithiiarschcns  I.  S.  548. 

i« 


52    NORDBOERNES    BEKJ.   MED  DEN  PYRBX.EISKE  HALVOE. 

hordes  Ding   gewesen,   averst  is  nun  bi    de  Reisen  unser 
Tidt  nieht  tho  achten  noch  tlio  reken". 

Foruden  disse  historisk  kjendte  Valfarter  til  Compo- 
stella,  omtales  fra  13de  til  15de  Aarhundrede  jævnligen 
fromme  Lofter  om  Valfarter  derhen  i  Almindelighed.  En 
Gildeskraae  for  Guds  Legems  Laug  i  Lolland  af  1388 
bestemte,  at  naar  en  Broder  vilde  reise  til  Rom,  til  St. 
Jacob  eller  til  det  hellige  Land  (quicunqrie  limina  satic- 
torum  Petri  et  Pauli  sive  Jacobi  vel  ultra  mare  visitare 
voluerit),  skulde  hver  af  de  ovrige  hjelpe  ham  med  en 
Skilling  Sterling1.  Gildeskraaen  for  St.  Gjertruds  Gilde 
i  Rihe  paalagde  enhver  af  Brodrene  at  komme  den,  der 
vilde  vandre  til  Rom  eller  til  St.  Jacob,  til  Hjelp  med  5 
Skilling  lyhsk.  Ved  den  lange  og  farefulde  Reise  til  et. 
saa  fjernt  Sted,  er  det  for  (ivrigt  begribeligt,  at  Vedkom- 
mende paa  forskjellige  Maader  sogte  at  undgaae  deres 
Lofters  bogstavelige  Opfyldelse  ved  een  eller  anden  Sub- 
stitution, som  heller  ingen  Vanskelighed  havde,  naar  Om- 
stændighederne ellers  talte  derfor.  Ved  et  Pavebrev  af 
1224  til  Bispen  af  Roeskilde  blev  det  saaledes  tilladt,  at 
forandre  Lofter  om  Valfart  til  St.  Jacob  til  Lofter  om 
Valfart  til  det  hellige  Land 2.  Hoie  og  fornemme  Perso- 
ner sendte  undertiden  andre  i  deres  Sted;  saaledes  sendte 
Christian  den  Anden  engang,  ifolge  et  Lofte  gjort  i  Havs- 
m'id,  ctet  Skib  peregrinationviis  til  Compostel",  hvilket  Skib 
blev  optaget  af  engelske  Kapere,  hvorover  Kongen  1515 
forte  Klage3.  Endelig,  for  at  beholde  Pengene  i  Landet 
forklarede  Kirkens  Foresatte  stundom  egenmægtigen  Lof- 
ter og  OfTere  til  St.  Jacob  og  andre  fremmede  Helgene, 
om  disses  Altere  i  een  eller  anden  indenlandsk  Kirke4. 

1)  Suhms  D.  Hist.  XIV.  S.  220.  549.  —  2)  Suhm  IX.  S.  477.  —  3)  Hvit- 
feld  II.  S.  1107.  —  4)  Suhm  XIII.  S.  115.  jfr.  XI.  S.  721.  Formedelst  Ly- 
beks  Nærhed,  og  da  mango  danske  Pilegrime  kunne  formodes  med  lybek- 
skc  Skibe  at  være  seilede  til  Spanien,  fortjener  ogsaa  at  eftersees,  hvad 
der  om  Lybekkerncs  Valfarter  til  Compostella  i  14de  og  15de  Aarhun- 
drede er  samlet  i  Jac.  a  Mclle  Comm.  de  itinerilxis  Lubecciisium  sacris 
p.  42-47. 


NORDBOERNES    HKKJ.   MED  DU.\  PTfttENÆISKE  HALVOE.     53 

Oplysningen  af  disse  forskjellige,  krigerske  og  frede- 
lige BerSrelser  imellem  det  gamle  Norden  og  den  pyre- 
næiske  Halvoe  forer  nu  til  det  Sptfrgsmaal :  hvilken  Ind- 
llvdelse  hiin  Forbindelse  kan  tænkes  inuligen  at  have  havt 
for  begge  Egne?  Uagtet  en  saadan  Indflydelse  maa  have 
varet  gjensidig,  ligger  den  dog,  hvad  Halvoen  angaaer, 
uden  for  nærværende  Undersøgelses  Formaal  og  Forfatte- 
rens Kræfter,  da  den  kun  ved  Hjelp  af  niiie  Kundskab  om 
hine  Landes  Historie  og  Oldsager  vilde  kunne  efterspores. 
Det  er  alt  ovenfor  bemærket,  at  Normannernes  Indfald 
her,  som  i  andre  Lande,  foranledigede  at  Byer  befæstedes 
og  Krigsskibe  holdtes  i  Soen;  men  svagere  maae  disse 
Virkninger  her  have  været,  end  paa  de  Kyster,  Norman- 
neme  havde  nærmere  at  gjeste,  da  Frastanden  gjorde  An- 
grebene mindre  hyppige  og  voldsomme,  og  ingen  egentlig 
Nedsættelse  her  fandt  Sted.  Saavidt  vides,  existerer  hel- 
ler intet  Mindesmærke,  ingen  Gravhoi  og  ingen  Steensæt- 
ning, som  vidner  om  Nordboernes  Bestig  paa  Halvoens 
Kyster1. 

Mere  kunde  vi  naturligviis  onske  og  vente  at  erfare 
om  hine  Forbindelsers  Indflydelse  paa  de  Folk,  ved  hvis 
krigerske  Mod,  Hang  til  Æventyr  og  fromme  Andagt  de 
opstode  og  en  Tidlang  vedligeholdtes.  Men  da  det  kun 
vare  de  sidste  og  svagere  Bolginger  saavel  af  Vikingto- 
gene, som  af  Korstogene,  der  her  or  te  de  spanske  Kyster ; 
da  mange  Sværme  baade  af  Vikinger,  af  Korsfarere  og  af 
Pilegrime  kunne  formodes  aldrig  at  have  vendt  tilbage  til 
Hjemmet:  maae  de  fleste  af  saadanne  Virkninger  saaledes 
tabe  sig  for  Granskerens  Oie  i  Massen  af  det  Bidrag  til 
den  nordiske  Cultur,  som  Reiser  og  Ophold  i  fjerne  Lande 
nodvendigen  maae  have  afgivet2;  Resultatet  i  denne  Hen- 
seende bliver  altsaa  kun  enkelte  Vink  og  Formodninger. 

1)  En  lun  izonta I  Steen  ,  som  hviler  paa  en  anden  opreist  paa  Minorka 
(Armstrong  hist.  of  Minorka  p.  216),  maa  være  et  Slags  druidisk  AHar;  et 
nordisk  Landgaiigsinoniimeiit  er  det  vist  ikke.  —  2)  Man  kau  ikke  vel  tænke 


04  .-\ORDROER.\ES  BEKJ.  MED  DEN  PYBEN  ElsKK  HA  LV  OK. 

Af  de  Produkter,  som  Nordboerne  fortrinligen  siigtc 
i  vestlige  og  sydlige  Lande,  vare  tre,  som  i  Særdeleshed 
hoite  hjemme  paa  Halvøen:  Viin,  Vaaben  og  ædle  Metal- 
ler. Naar  vesterlandske  eller  velske  Vaaben  forekomme  i 
de  islandske  Kilder,  kunde  disse  maaskee  undertiden  tæn- 
kes hentede  fra  Spanien,  hvor  Kunsten  at  hærde  og  for- 
arbeide  Jernet  er  saa  gammel  (s.  ovenfor  S.  20)  og  endnu 
i  Middelalderen  blev  dreven1.  Skulde  man  ikke  endvidere 
af  den  Iver,  hvormed  de  nordiske  Pirater  i  Udlandet  sogte 
at  forskaffe  sig  Vaaben  og  af  de  frankiske  Kongers  gjen- 
tagne  Forbud  mod  at  sælge  eller  overlade  dem  saadanne, 
kunne  slutte  sig  til,  at  de  selv  ikke  maae  have  forstaaet 
at  forarbeide  Sligt  til  nogen  synderlig  Fuldkommenhed? 
At  Nordboerne  kjcndte  Spanien  som  Guldets  Hjem ,  viste 
Olaf  den  Hellige,  da  han  paalagde  en  spansk  Bye  en 
Contribution  af  12000  Guldpenge2.  Mynter  fra  Spanien 
kunde  da  muligen  ogsaa  forekomme  blandt  de  arabiske 
Mynter,  som  i  Mængde  opgraves  af  Jorden  i  hele  det  eu- 
ropæiske Norden,  navnligen  i  de  tre  nordiske  Riger3. 
Derimod  vil  det,  med  Hensyn  til  vore  gaadefulde  nordiske 
Guidbracteater,  forst  efter  en  dybere  Undersøgelse  blive 
muligt  med  nogen  Sandsynlighed  at  afgjore,  hvorvidt  de 
kunne  antages  at  hidrore  fra  Spanien4    eller  ikke.     At  de 

sig  at  Normannerne  nogensinde  kunne  have  hjemsendt  200  Skibe  med  Bytte 
og  Fanger  fra  Spanien,  som  de  A.  882  gjorde  fra  Nederlandene;  Ser.  Rer. 
Dan.  V.  p.  129. 

1)  Kongen  af  Cordova  paalagde  759  Castilien  en  Skat,  blandt  andet  af 
1000  Sværd  og  1000  Landser  aarligen  i  5  Aar;  fondes  Gesoh.  d.  Mauren  in 
Spanien  1.  S.  115;  i  10de  Aarhundrede  sendte  Kongen  af  Cordova  den  græ- 
ske Keiser  blandt  andet  Vaaben  til  Foræring;  sammest.  S.  437.  —  2)  Guld- 
og  Solvværker  dreves  stærkt  i  Jaen  og  i  det  spanske  Algarve,  ved  Slutnin- 
gen af  det  10de  Aarhundrede;  Conde  I.  S.  483.  Tribut  af  Guld  og  Guld- 
eg  Solvmonter,  især  slagne  af  Araberne,  nævnes  hyppigeu  S,  175.  360.  441. 
—  3)  1822  blev  i  Gouvcnu-menlet  Mohilew,  blandt  et  Forraad  af  arabiske 
Mynter  fundne  mange  af  de  ommayadiske  Kalifer  i  Spanien,  de  abassidiske 
Statholdere  i  Lybien  ogEdrisidcrne  i  Mauritanien,  fra  A.  639-815,  som  for- 
modes ved  nordiske  Vikinger  at  være  komne  til  Ostersoen  ;  Ibn  Foszlans 
Berichlc  iiber  die  Russen  alterer  Zeit ,  von  Frahn,  S.  249.  —  4)  Hvil- 
ket antoges  blandt  andre  af  den  ældre  O.  Sperling  (Poloui  Suppl.  in  Græ- 
-**i  Thcs.  IV.  p.  94). 


m>rdhoi-:rm:s  »kkj.  med  de,\  pyrenæiskb  halvok.  .).> 

beromte  Guldhorn,  ifolge  vor  forevigede  P.  E.  Midlers 
Hypothes,  skulde  have  været  af  celtiberisk  Oprindelse,  er 
det  neppe  lykkedes  den  lærde  og  skarpsindige  Forfatter 
tilstrækkelige!!  at  godtgjtfre;  uden  Tvivl  blive  disse  hoist 
mærkelige  Levninger  at  henfore  til  langt  nærmere  Folk  og 
Egne  1. 

Efter  det  Ovenanforte  kan  det  neppe  historisk  omtviv- 
les, at  de  nordiske  Vikinger  i  det  ringeste  fra  det  Ode 
Aarh undrede  af,  om  ikke  tidligere,  have  passeret  Strædet 
ved  Gibraltar2.  For  Folk,  som  allerede  i  det  5te  Aar- 
bundrede  kunde  sætte  over  fra  Jyllands  Vestkyst  til  Bri- 
tannien  og  faa  Aarhundreder  senere  fra  Norge  til  Island 
og  til  Færoerne,  kan  det  heller  ikke  tænkes  uoverkomme- 
ligt, ved  fortsat  Kystfart  og  fortsatte  Plyndringer  paa  Ky- 
sterne,  tilsidst    at    have  naaet   lige   til  Middelhavet3.     Da 

1)  Thunmanns  Formodning  (Untersuchungen  iiber  die  altc  Gesch.  eini- 
ger  nord.  Volker  S.  232.  284;  det  svenske  Tidsskrift:  Samlareu,  S.  475)  til- 
deels paa  Grund  af  Skriftcharactererue  paa  disse  Guldhorn,  at  Runeskrif- 
ten skulde  være  af  celtiberisk  Oprindelse,  falder  paa  denMaade  ogsaa  hen. 
—  2)  At  det  mediterraneum  f return,  gjennem  hvilket  en  Regner  Lodbrok 
omtrent  844  seilede  ad  Helle  xpontieum  (Saxo,  p.  175),  ifolge  Petersens  For- 
modning (gi.  nord.  Geographie  I.  S.  45)  blot  skulde  betegne  Sandet  og 
Ostersoen,  kan  jeg  dog  ikke  antage.  Saxo  lader  ham  umiddelbart  fra  Ir- 
land gaae  til  Strædet  og  Albert  af  Stade  tilfoier:  Hispaniam  prætervectus 
non  quievit,  tlonec  ad  mare  mediterraneum  longo  cireuitu  pervenistet. 
Men  det  Hele  haver  da  kun  været  et  Hærjetog  paa  Middelhavets  nærmeste 
Kyster,  og  Angrebet  paa  Constautiuopel  bliver  en  Tilsætning  af  Sagnet. 
Derimod  kunne  de  nordiske  Krigsskibe,  der  i  Slutningen  af  8de  eller  Be- 
gyndelsen af  9de  Aarhundrede  saaes  ved  Kysterne  af  det  narbonnciisiskc 
Gallien,  vel  ligesaa  snart  have  været  saxiske  som  normanniske ;  Capefigue 
sur  les  invasions  des  Normands  dans  les  Gaules  p.  242;  Petersen  I.  c. 
S.  44.  —  3)  Puratas  Danorum  longo  maris  cireuitu  inter  Hispanias  vide- 
licet  et  Africam  navigantes ,  Rhodanum  ingrediuntur ;  Ann.  Bertiuiani 
ved  A.  859;  Ser.  Rer,  Dan.  I.  p.  551.  Lignende  Udsagn  forekomme  paa 
flere  Steder  hos  Middelalderens  Skribenter.  Det  er  derfor  ikke  let  at  be- 
gribe, hvorledes  Capefigue  i  anf.  Værk  p.  137.  243.  kan  antage,  al  de  Pira- 
ter, som  i  9de  og  10de  Aarhundrede  foruroligede  Middelhavets  Kyster,  ikke 
vare  Normanner,  men  Saracener  fra  Oerne  i  Middelhavet  og  de  arabiske 
Colonier  paa  Kysterne  af  Provence  og  Italien.  Kunde  end  de  christue  An- 
nalister ved  at  omtale  Pagani  forvexle  nordiske  Hedninger  og  vestlige  Mu-. 
Belmænd,  da  kunde  de  arabiske  Krønikeskrivere  dog  ikke  vel  kalde  derea 
egne  Troesforvandte  Madgious  (s.  ovenfor  S.  27).  Ogsaa  Hastings  Tog  lil 
Luna  vil   han  frakjende    historisk  Troværdighed,   fordi  det  hidrører  fra  cu 


50    AOIIDBOKRAKS   BBKJ.    JtKD   DBS  PYRKNÆIglB  HALVOE. 

Korstogene  og  Valfarterne  til  <1et  hellige  Land  begyndte, 
var  derfor  den  vestlige  Vei  herhen,  allerede  fra  gammel 
Tid  af,  Nordboerne  bekjendt;  og  disse  beseiledc  da  dette 
Hav  nieer  end  500  Aar  tidligere  end  de  nordeuropæiske  Folk, 
som  senere,  for  en  Deel,  bleve  Verdenshandelens  Herrer1. 
Mærkeligt  vilde  det  ellers  være,  om  Nordma-ndene 
sildigere  end  Skandinaviens  (ivrige  Beboere  skulde  have 
forsogt  denne  Fart.  Ved  at  omtale  en  fornem  Nordmand 
Skofte  Ogmundsens  Fart  omtrent  Aar  1102  gjennem  Stræ- 
det til  Rom,  hvor  han  dode,  tilfoier  Snorre,  at  han  har  væ- 
ret tifyrstrNoromanna"  som  gik  igjennem  Strædet,  hvorfor 
hans  Reise  blev  vidt  og  bredt  heiomt  og  vide  spurgt"2. 
Forstaaes  nu  her  ved  Nordmenn  egentlige  Norske,  som 
vel  er  rimeligst,  da  findes  hos  Snorre  rigtig  nok  ingen  af 
dette  Folk  nævnt,  som  for  Skofte  har  gaaet  denne  Vei; 
thi  Olaf  den  Hellige  blev  just  da  han  ventede  paa  Vind 
for  gjennem  Strædet  at  gaae  til  Jerusalem,  ved  en  Drom 
hindret  derfra,  og  Harald  Haardraade,  som  krigede  i  Mid- 
delhavet og  paa  de  afrikanske  Kyster,  kom  egentlig  fra 
Myklegaard,  hvor  han  tjente  ved  den  græske  Keisers  Hof. 
Folges  altsaa  bogstaveSigen  Snorres  Fortælling,  kan  ingen 
Norske  have  deeltaget  i  de  Tog,  vi  for  denne  Tid  finde 
nordiske  Vikinger  at  have  gjort  gjennem  Strædet.  Men 
da  det  ikke  let  kan  antages,  at  et  saa  uforfærdet  og  soe- 
vant  Folk,  hvis  Mod  og  Rovgjerrighed  de  franske  og  brit- 
tiske Kyster  i  Ode  og  10de  Aarbundrede  saa  ofte  maatte 
fole,  skulde  have  skyet  en  Fart,  som  de  ovrige  Nordboer 


mindre  paalidelfg  fransk  Kilde  (Dxtio  af  S.Qventin),  fordi  de  italienske  Min- 
desmærker intet  have  derom  og  fordi  det  af  diplomatiske  Grunde  kan  godt- 
gjores,  at  Luna  endnu  blomstrede  i  Midten  af  det  13de  Aarhundrede;  den 
sidste  Indvending  afbe\ises  i  Mullers  Sagabibliothek  II.  S.  470.  Petersen 
bemærker  (gi.  nord.  Geogr.  I.  S.  46  at  vore  nordiske  Kilder  synes  at  tænke 
sig  Toget  til  Luna  skcet  tillands,  skjoadt  dette  unægteligeu  har  mindre 
Sandsynlighed  end  et  Soctog. 

1)  For  det  15de  Aarhundrede  vides  ikke  med  Vished,  at  Hanseatiskc 
Skibe  have  passeret  Strædet  ved  Gibraltar;  Sartorius  Gesch.  d.  hanseat. 
Hundes  (Isie  Udg  )  I.  S.  HO.  248.  Endnu  i  samme  Aarhundrede  saaes  de! 
engelske  Flag  sjelden  ;.  Middelhavet.  —  2)  Hmskr.  III.  S.  224. 


NORDBOERNES    »KKJ.   MED   1>K\  PYREN.KlSKE  HALVOE.    57 

vovede,  maa  hiint  Sted,  uden  Tvivl,  forstaaes  saaledes, 
at  Sagnet  i  Snorres  Dage  ikke  længer  bevarede  den  navn- 
lige Erindring  om  nogen  Nordmand,  som  for  Skofte  havde 
passeret  dette  Sund ,  og  at  denne  derfor  blev  anseet  for 
den  første. 

Det  varede  til  alle  Tider  længe,  inden  raae  Folk  kunde 
indsee,  at  det  var  sikkrére  og  fordeelagtigere,  fredeligen 
at  omtuske  hinandens  Produkter  end  at  rove  dem;  derfor 
begyndte  al  Handel  med  Soeroveri  og  i  lang  Tid  gik 
begge  Næringsveie  jævnsides.  Ogsaa  hos  vore  Forfædre 
tindes  Spor  til,  at  de  saaledes  handlede  og  rovede  ifleng; 
thi  det  hedder  paa  flere  Steder  om  de  nordiske  Eventyrs- 
mænd,  at  een  og  samme  var  stundom  ude  paa  Soeroveri  (i 
viking,  hernaoi),  stundom  paa  Handelsreiser  (i  kaupferoum1). 
Man  haver  desuden  Exempel  paa,  at  de  paa  deres  Soerover- 
tog  undertiden  sluttede  en  temporær  Stilstand  med  Ind- 
byggerne i  et  fremmed  Land,  for  at  handle  med  dem,  men 
at  de  efter  dens  Forlob  igjen  begyndte  at  rove2.  Det  er 
derfor  ikke  usandsynligt,  at  Skandinavernes  Soerover-  og 
Korstog  paa  den  pyrenæiske  Halvoe  ogsaa  kunde  have 
opmuntret  dem  til  der  at  drive  Handel,  og  at  Handels- 
interesse,  ligesaa  lidet  ved  Pilegrimsreiserne  til  Compostella, 
som  ved  Valfarter  til  andre  hellige  Steder,  har  været  al- 
deles uvirksom3.  Ifolge  den  jodiske  Geograph  Benjamin 
af  Tudelas  Vidnesbyrd,  skal  der  i  Midten  af  det  12te 
Aarhundrede  fra  Danmark  og  Sverrig  være  drevet  Handel 
paa  Alexandrien4;    men    skulde    da   de    som  sogte   til  saa 


1)  Eigla  p.  154;  Hmskr.  I.  p.  246.  256.  Da  de  Norske  i  Midten  af  det 
Ode  Aarhundrede  kom  til  Irland,  nedsatte  de  sig  der,  under  Paaskud  af  at 
drive  Handel;  Varæi  Antiqv.  Hibernicæ  p.  227.  —  2)  Eigla  p.  228;  Hmskr. 
II.  p.  219;  Olafs  helga  S.  (Fornm.  Sogur)  I.  p.  46.  —  3)  Med  det  Skib,  som 
Christieru  II.  ifolge  et  gudeligt  Liifte  afsendte  til  Compostella,  havde  ad- 
skillige kongelige  UndersaaUer  ogsaa  afsendt  Gods  til  Værdie  af  1450  rhin- 
ske Gylden;  Hvitfcld  II.  S.  1108.  —  4)  I.  I.  Bircherodii  Arctos  Alexandriæ 
s.  de  prisco  Septentriomilium  in  urbe  illa  mercatu.  Hafn.  1685.  4.  Nogle 
Conjecturcr  om  bedre Læsemaader  af  de  hos  den  jodiske  Geograph  angivne 
Folkenavue  lindes  i  Sprengcls  Gcsch.  d.  geogr.  Eutdeck.  S.  84.  jfr.  Siihni 
VI.  207. 


58    NORDBOERNES    BEKJ.   MED  DUN  P  YRt:  \  i:  I  Sk  K  HALVOE. 

fjernt  et  Marked,  ganske  have  forsomt  det  produktrige 
Land.  hvis,  allerede  fra  ældre  Tider  kjendte,  Kyster  Veien 
forte  dem  tæt  forbi.  Vist  er  det,  at  neppe  noget  Sted 
forekommer  enten  i  de  islandske  Sagaer  eller  i  de  »ivrige 
af  vore  ældste  Kilder,  der  udtrykkeligen  omtaler  Handel 
paa  Halvoen.  Sjelden  maa  den  derfor  i  hvert  Tilfælde 
have  været1.  Imidlertid  synes  dog  Kong  Hakon  Hakonsens 
Gesandtskab  og  Foræringer  til  Sultanen  af  Tunis,  omtrent 
1262,  i  det  Hele  at  vidne  om  norsk  Handel  paa  Middel- 
havet i  den   Tid  2. 

Som  Virkninger  af  deres  Soerovertog,  Korstog  og 
især  Valfarter  til  Halvoen  kan  det  ogsaa  nævnes,  at  Nord- 
boernes geographiske  Kundskab  til  hine  Lande  og  Far- 
vande udvidedes.  Halvoen  selv  kaldte  de  Spån ,  Spån- 
lajvd,  Spånlond,  Spamaland,  og  beskrev  den  som  et  stort 
Rige  mellem  Frakland  (Frankerig)  og  Langbardaland  (Ita- 
lien 3).  De  kjendte  her  Tagofloden  (Tog) ,  der  bragte 
Guld  med  sig4,  Oen  Gades  hvorved  Afrika  begyndte5, 
men  fornemmeligen  St.  Jacobs  Helligdom  i  Gallicien,  hvoraf 
maaskee  hele  Halvoen  hos  Digterne  benævnedes  Jacobs 
Land. 

Srædet  ved  Gibraltar  kaldes  paa  det  gamle  nordiske 
Sprog  Njorfaslnd,  og  i  den  gamle  forhen  omtalte  Reise- 
route  til  det  heltige  Land,  med  en  fordærvet  Form  Nar' 
vese.     Begrebet   af  Snæverhed  ligger    oiensynlig  til  Grund 

1)  Ved  at  beskrive  Kurland  (eller  Osel  d.  e.  Chori;  jfr.  Mones  Gesch. 
d.  1 1  riden  lim  rus  in  niirdl.  Europa  I.  S.  72),  tilfdier  Adam  af  Bremen,  at 
derfra  hentedes  Orakelsvar  for  hele  Verden,  især  af  Spanierne  og  Bus- 
serne (ab  His-pants  et  Græeis).  At  herpaa  \kke  kan  grundes  nogen  Far- 
modning  om  Spaniers  Besiig  i  vore  nordiske  Lande,  i  det  Ilte  Aarhundrede, 
som  i  sig  selv  vilde  være  aldeles  usandsynlig,  er  godtgjort  ved  vor  Finn 
Magnusens  skarpsindige  Forklaring,  at  Domherren  maa  have  misforstaaet 
et  Sled  i  et  gammelt  nordisk  Digt,  som  Kong  Svend  havde  forelæst  ham, 
hvori  Ordet  Spdn,  der  baade  betyder  Spaadom  og  Spanien,  er  forekommet 
(Eddalærcn  III.  S.  53.  90).  Denne  Efterretning  bliver  da,  uden  Tvivl,  at 
henføre  til  en  ældre  Tid  end  Adams.  —  2)  Hmskr.  V.  p.  353.  —  3)  Sym- 
bolæ  ad  geographiam  medii  ævi  ex  monumentis  Islandiris  p.  11.  Fornaldar 
Sogur  Norfirlanda  I.  p.  323.  —  4)  Rymbcgla  p.  350,  som  dog  for  en  slor 
D<»:1  er  Besullat  af  Læsning.  —  5)  Farnmanna  Sogur  Xi.  p.  415. 


AORDHOKRMIS  liKK.I.  MKD  OKS   PYRK\  ÆiSKE  HALVOE.  59 

for  dette  Ords  Etymologie,  hvorfor  det  og  paa  det  an- 
flirte  Sted  l  kaldes  strtctmn  mare.  Et  snævert  Sund  mel- 
lem to  Soer,  som  aldrig  fryser,  kaldes  endnu  AW,  og  Stam- 
begrebet  ligger  uden  Tvivl  i  det  Angelsaxiske  nearu  (nar- 
row), snæver,  trang2.  Undertiden,  skjondt  sjeldnere,  kald- 
tes dette  Stræde  ogsaa  Stolpasuno  (ligesom  Strædet  ved 
Constantinopel)  af  Hercules's  Stotter  (Stolpar  3J.  Ved 
disse  Reiser  til  Halvoen  i  forskjellige  Oiemed,  var  det 
igjen  naturligt,  at  Spanien  blev  optaget  i  de  islandske 
Disrtninuers  Kreds 4.  Om  Identiteten  af  dette  Land  kan 
aldrig  være  nogen  Tvivl,  hvilket  derimod  er  Tilfældet  med 
de  Gamles  Skrkland  og  dettes  Indbyggere  Skrkjar.  Den 
digteriske  Geographie  lagde  dette  Land  stundom  mellem 
Spanien  og  Grækenland 5 ,  stundom  i  Tartariet  eller  Per- 
sien 5.  I  den  historiske  Geographie  er  derved  formodent- 
lig, som  oftest,  betegnet  enten  Afrika  eller  den  af  Sara- 
cener beboede  Deel  af  Spanien  7.  Sidstnævnte  skal  uden 
Tvivl  forstaaes,  den  eneste  Gang  at  jNavnet  Serkland  fore- 
kommer paa  en  Runesteen,  nemlig  paa  en'  for  nyligen  i  Sver- 
rig  opdaget  s.  Med  alle  disse  meer  eller  mindre  bestemte 
Lande  stod  tillige  de  Blaaemænd  i  Forbindelse,  om  hvilke  saa 
mange  Sagn  forekomme  i  de  islandske  Sagaer,  og  hvorved 
enten  forstodes  Æthioper  og  Negere  eller  Halvvilde  fra 
det  nordlige  Asien 9.     Ogsaa  rober  Elephantens    islandske 

1)  Albert.  Stad.  fol.  18.  v.  6.  —  2)  Ihre  Gloss.  II.  Col.  256;  Suhm  II. 
130.  Langebeks  Gisning  (Ser.  Rer.  Dan.  I.  p.  532.  d.) ,  at  det  skulde  have 
IVavn  af  Prom.  Nerium  (nu  Cap  Finisterre),  som  maatte  passeres  for  at 
komme  til  Strædet,  er  alf  saa  uden  Hjemmel.  —  3)  Forum.  So'gur  XI.  S.  416. 

—  4)  F.  Ex.  i  Nornagests  båttr  og  Storla  sterka  Saga;  Fornaldar  Siigur 
NorSrl.  I.  p.  321.  398.  —  5)  Fornaldar  Siigur  Nortfrl.  I.  p.  398.  II.  p.  273.  548. 

—  6)  Serkland  hit  mikla,  Hmskr.  I.  p.  5.  I  det  gamle  islandske  Skrift  Stjorn 
kaldes  Persien  Serkland.  Hvor  ubestemt  Benævnelsen  af  Saracener  var, 
kan  sluttes  deraf,  at  man  i  Middelalderen  dermed  endog  betegnede  de  he- 
denske Preusser;  Spreugels  Gesch.  d  geogr.  Entdcck.  S.  24.  —  7)  „dfrika 
er  f'æringjar  kalla  Serkland";  Hmskr.  III.  p.  59.  jfr.  p.  66.  I  Fortællingen 
om  Sigurd  Jorsalafars  Tog  synes  det  nærmest  at  betyde  det  sydlige  eller 
saraceuiskeSpanieu,  ib.  III.  p.  236.  265-66.  I  et  islamisk  Æ'redigl  til  Hakon 
Hakonsen  siges  Tunis  at  ligge  i  Serkland.  ib.  V.  p.  353-54.  —  8)  I.  G.  Lil- 
jegrens  Run-Urkuuder  No.  927.  —  9)  Hmskr.  I.  p.  5.  III.  p.  266.  Thoilacii 
burcalium  veterum  matrimonia   p.  354.     Yalusdæla  ok  Fiuuboga  hins  rama- 


(50    NORDBOERNES  BEKJ.  MED   DEN    PYRENÆISKI3  HALVOE. 

Benævnelse  Fil  en  orientalsk  Herkomst,  som  viser  at  vore 
Forfædre  maae  have  hentet  deres  Kundskab  om  dette  Dyr 
fra  Egne,  hvor  det  havde  hjemme,  nærmest  fra  Afrika  '. 


Som  Virkninger  af  det  nærmere  Bekjcndtskab,  der 
især  ved  Korstog  og  Pilegrimsreiser  efterhaandcn  havde 
dannet  sig  mellem  hine  vestlige  og  de  nordiske  Folk, 
kunne  ogsaa  de  Ægteskaber  ansees,  som  i  det  13de  Aar- 
h  und  rede  forenede  nordiske  Kongehuse  med  dem  paa  den 
pyrenæiske  Halvoe.  Et  Ægteskah  som  Kong  Alphons 
VIII.  af  Castilien  i  Aaret  1203  foreslog  mellem  hans  Son 
og  en  dansk  Prindsesse  (rimeligviis  een  af  Valdemar  den 
Forstes  Dottre)  kom  ikke  i  Stand2.  Derimod  hlev  faa 
Aar  efter,  1214,  den  danske  Konge  Valdemar  den  Anden 
gift  med  Bcrengaria,  en  Datter  af  den  portugisiske  Konge 
Sancho  den  Forste  og  Soster  til  Grev  Ferdinand  af  Flan- 
dern, som  dode  1220  eller  1221,  efter  at  have  fodt  ham 
tre  Sonner,  der  alle  efter  ham  bestege  Thronen,  og  hlev 
begraven  i  Ringsted  Kirke3.  En  Broderdatter  af  Beren- 
garia,  Datter  af  den  portugisiske  Konge  Alphons  den  An- 
den, og  Soster  af  Sancho  den  Anden,  hlev  1229  formæ- 
let med  Valdemars  ældste  Son  af  samme  Navn,  og  dode 
1231    i  Barselseng,   men,   som  det  synes,   uden  Afkom4. 

saga  p.  2C3.  De  Blaamænd,  som  den  tydske  Keiser  Friderich  II.  sendte 
Kong  Hakon  Hakonsen  til  Foræring  (Hmskr.  V.  p.  265),  kunne  maaske  have 
været  Negere. 

1)  Jfr.  P.  Miinters  danske  Ridderordeners  Oprindelse.  S.  37.  1227  blev 
en  dansk  Munk  fort  fangen  til  Ceuta,  maaskee  paa  en  Reise  til  det  hellige 
Land;  Suhm  IX.  S.  556.  —  2)  Suhms  D.  Hist.  IX.  S.  32.  —  3)  Suhm  IX. 
S  161.  238.  381.  —  4)  Suhm  IX.  S.  581.  Det  kan  herved  bemærkes,  at  det  ei 
er  i  Resens  Hirdskraa,  men  i  hans  Anmærkning  til  Viterlagsrctten  ,  at  der 
p.  719-23  (efter  Historiographen  Vitus  Berings  Meddelelse)  forekommer  Ad- 
skilligt om  denne  Eleonoras  Slægtskabsforhold.  S.  videre  om  hendes  Dod 
og  (formecntlige)  Datter  Suhm  IX.  S.  606.  X.  S.  16.  152.  I  denne  Anledning 
troet  Forf.  ogsaa  at  burde  omlale  en  antikvarisk  Gaade.  Han  besidder 
selv  en,  omtrent  50  Aar  gammel,  kobberstukken  Plade,  uden  Mesterens 
Xavn  eller  Aarstal,  af  et  lidet  Qvartblads  Storrelse,  forestillende  en  sid- 
dende Konge  og  Dronning  med  Krone  og  <Kble,  hiin  med  Sværd,  denne 
med  Scepter;  imellem  dem  er  oventil  anbragt  et  Monkebogstav  IV.,  neden- 


NORDROKRXRS   IIKKJ.   MKD  »UX  PYEBNÆ18KE  HALVOR.    01 

I  Midten  af  samme  Aarhundrcde  knyttedes  Ægteskabs- 
baand  mellem  det  castiiiske  og  norske  Kongehuus  ved  en 
norsk  Prindsesse.  Efterat  Kong  Alphons  den  Vise  af 
Castilien  i  A.  1255  havde  af  den  norske  Konge  Hakon 
den  Unge  modtaget  Falke  og  andre  Foræringer,  sendte 
han  igjen  Gesandter  til  den  regjerende  Konge  Hakon  Ha- 
konsen, som  foreslog  et  Forbund  mellem  Rigerne  og  til 
Bestyrkelse  heraf  et  Svogerskab.  Kong  Hakons  Datter 
Christina,  fcidt  1233,  blev  derpaa  med  et  pragtfuldt  Ge- 
sandtskab i  Aaret  1257  afsendt  over  Engelland,  gjennem 
Frankerig  til  Spanien,  hvor  hun  blev  formælet  med  Philip, 
Kong  Alphons's  Broder  1.  Hun  dode  1262,  som  det  synes, 
uden  at  efterlade  sig  Afkom2.  En  ikke  uvigtig  tilfældig 
Folge  af  dette  Ægteskab  vilde  det  have  været,  at  Norge 
og  Island  derved  bleve  bekjendte  med  Middelalderens  tydske 
Romaner,  dersom  den  Beretning,  som  herom  forekommer 
i  den  islandske  romantiske  Fortælling,  Blomsturvallasaga 
kaldet,  var  fuldkommen   paalidelig3. 

til  et  lignende  E.  Disse  Figurer  ere  anbragte,  som  det  synes,  i  et  Btort 
Begyndelsesbogstav  D,  og  dette  er  igjen  oventil  forsynet  med  Zirater  af 
en  golhisk  Bygning  eller  deslige.  Afd.  Etatsraad  og  Professor  Abr.  Kali, 
som  i  sin  Tid  meddeelte  Forf.  denne  Plade,  antog  med  Foie,  at  den  skulde 
forestille  den  yngre  Kong  Valdemar  med  haus  Dronning  Eleonore,  men 
vidste  for  ovrigt  intet  om  den9  egentlige  Bestemmelse.  Imidlertid  kan 
dog  ved  denne  Leilighed  henvises  til  den  nysaiiforte  Anm.  i  Ud  g.  af  Vi- 
terlagsretten  p.  722,  hvor  Besen,  ved  at  nævne  denne  Eleonoras  Begravelse 
i  Bingsted  Kirke  tilfoier:  ejusdem  imago,  penicillo  expressa,  horfieque  in 
pnriete  prope  tholum  templi  post  tot  secula  ostentatur. 

1)  Hciinskr.  V.  p.  31  i.  320-21.  324-25-  331-33.  335.  jfr.  Suhm  X.  S.  3J8-51. 
—  2)  Suhm  X.  S.  4(i".  Den  temmelig  udfdrlige  Fortælling  om  hendes 
Formæling  i  Spanien  fortjente  at  oplyses  af  spanske  Kilder,  ligesom 
de  danske  Kongers  nysomtalte  Ægteskab  af  portugisiske.  —  3)  Nyernps 
Fædrene!.  Literatur  i  Middelalderen  S.  108;  Mullers  Sagabibliothek  II 
S.  308;  jfr.  hvad  herom  forekommer  i  Anm.  til  Heimskr.  V.  p   3!I3. 


62 

OM  BELIGGENHEDEN  AF  DET  GAMLE  GREN- 
LAND, GRENMAR,  OG  ANDRE  STEDER,  SOM 
I  OLDSKRIFTERNE  NÆVNES  I  FORBINDELSE 
DERMED;   af  P.  A.  Munch. 


J.  il  de  Steder  i  Norge,  hvis  Beliggenhed  i  Sagaerne  ei 
noie  er  angiven,  og  som  derfor  af  Fortolkerne,  deels  af 
Ubekjendtskab  til  Landet  selv,  deels  af  urigtig  Opfattelse 
af  de  forhaanden  værende  Data,  deels  ogsaa  af  Mangel 
paa  noiagtig  Efterforskning,  ere  blevne  henkastede,  snart 
hist,  snart  her,  horer  fornemmelig  det  saa  ofte  forekom- 
mende Grænland  eller  Grenland  (den  rigtige  Skrive- 
maade  skal  siden  omtales).  Nogle,  f.  Ex.  Ramus,  lægge 
det  ikke  langt  fra  Mjosen ;  andre,  og  det  med  storre  Foie, 
ved  Thelemarken;  andre  antage,  at  Strækningen  mellem 
disse  to  Steder  forte  dette  Navn.  Men  vore  Forfædre 
vare  ei  saa  ubestemte  i  Benævnelsen  af  deres  Egne  og 
Steder,  som  mange  maaskee  nu  forestille  sig.  Ethvert  af 
Landskaberne  i  Norge  havde  vistnok  sine  bestemte  Grænd- 
ser,  der  vel  til  forskjellige  Tider  maaskee  kunde  variere, 
men  som  dog  aldrig  af  samtidige  Forfattere,  eller  ved  Be- 
givenheder, der  forefaldt  paa  samme  Tid,  tænktes  forskjel- 
lige; og  Grenland  var  sikkert  lige  saa  noie  bestemt  og 
afgrændset,  som  ethvert  af  de  andre  Landskaber.  Dette 
Landskabs  Beliggenhed  haalter  jeg  her  at  kunne  bestemme 
med  storre  Noiagtighed  og  Rigtighed,  end  forhen  er  skeet? 
fornemmelig  fordi  jeg  selv  har  henlevet  min  meste  Tid  i 
og  ved  disse  Egne,  har  bereist  hele  Distriktet,  er  kom- 
men i  Besiddelse  af  flere  ældre  Diplomer  fra  den  Kant, 
og  saaledes  i  det  Hele  kan  domme  med  storre  Sagkund- 
skab derom,  end  mangen  anden. 

Kraft  (i  top.  statistisk  Beskr.  over  Norge  III.  199) 
omtaler  allerede  Grenland  som  beliggende  sydost  for  The- 
lemarken, omkring  Indsoen  Nordsoe  i  det  nuværende  Nedre 
Thelemarkens  og  Bamble   Fogderi,    og   heri   maa  vi,    som 


DET    GAMLE    GRENLANDS    BELIG  G  RN  HED.  63 

siden  vil  sees,  i  Hovedsagen  give  ham  Ret.  Derimod  er 
det  vistnok  urigtigt,  naar  han  med  Ramus  antager,  at  og- 
saa  et  Landskal),  ei  langt  fra  Mjosen,  forte  dette  Navn; 
thi  denne  Paastand  grunder  sig  nok  blot  paa  en  Misfor- 
staaclse  af  Navnet  Gron  eller  Gron  d.  e.  Grans  Preste- 
gjæld  paa  Hadeland,  hvilket  intet  har  med  det  egentlige 
Grenland  at  bestille.  Dette  bevises,  om  ei  ved  andet, 
saa  dog  ved  hiint  Sted  i  Heimskringla  (Har.  Graaf.  Saga 
C.  11),  hvor  der  siges,  at  Harald  Grenske  efter  sin  Faders 
Drab  flygtede  fra  Grenland  til  Oplandene;  nu  horer  netop 
hele  Egnen  paa  begge  Sider  af  Mjosen  til  Oplandene,  og 
saaledes  vilde  denne  Beskrivelse  af  hans  Flugt  være  in- 
tetsigende, hvis  Grenland  skulde  soges  i  den  Egn.  Flere 
Steder  bevise ,  at  Grenland  nodvendigviis  maa  have  ligget 
i  den  sydvestlige  Deel  af  Agershuus  Stift.  Saaledes 
seer  man,  at  Gudrod  Olafsstin,  Harald  Grenskes  Fader, 
der  af  Hakon  den  Gode  fik  Vestfold,  ligesom  hans  Fader 
fik  det  af  Harald  Haarfager  (Hak.  God.  S.  C.  2),  lod  sin 
Son  opdrage  paa  Grenland,  der  i  ældre  Tider,  som  siden 
skal  vises,  har  været  regnet  til  Vestfold,  naar  dette  Navn 
toges  i  sin  videste  Betydning.  I  en  saa  urolig  Tid,  som 
under  Erik  Blodtixes  Sonner,  var  det  ikke  rimeligt,  at 
han  sendte  sin  spæde  Son  i  et  fremmed  Distrikt,  og  det 
lader  netop  til,  at  Roe  den  Hvide,  hos  hvem  Harald  op- 
droges, har  været  Gudrod  Bjornssons  Lehnsmand.  Det 
egentlige  Vestfolds  Udstrækning  kjender  man  fuldkommen 
nole1,  og  veed,  at  det  idetmindste  inde  i  Landet  ei  strakte 
sig  længere,  end  til  Bratshergs  Amts  Begyndelse;  derfor 
kunne  vi  ei  stige  Grenland  andensteds  ,  end  i  Nedre-The- 
lemarkens  og  Bamble  Fogderi;  men  hvormeget  heraf  borte 
dertil,  skulle  vi  nu  nærmere  understige,  og  bliver  det  der- 
for forst  nodvendigt  at  kaste  et  Blik  paa  Distriktets  lo- 
eale  Beskaffenhed. 


1)  Det  indbefattede  nemlig  det  nuværende  Jarlsbergs  og  Laurvigs  Amt, 
med  Eger  (Eikjar)  og  Sandsvær  (Sandshverf) ,  og  i  ældre  Tider  Lier 
(IJli'Sir),  Kogen  (Riiykin  med  Myrahvarf)  og  Huriiin  (Hu^rheimar). 


04  DET    GAMLE    GRENLANDS     BELIGGENHED!. 

Fo"deriets   Centrum   kan   man   med   Rette   kalde    den 
store    og    smukke   Indso    Nordso,    der    strækker    sig    fra 
Nordvest   mod  Sydost  i  flere  Miles  Længde.     I   Nordvest 
og  Nord  danner  den  tre  Grene,  der  alle  optage  Vanddrag, 
som   komme   fra    forskjellige   Egne    af  Ovre-Thelemarken. 
Den    nordligste   Arm   optager   Saude-Elven,    som   kommer 
fra   Hitterdalsvandet,    om   og   nordenfor   hvilket   Hitterdals 
Sogn,  det  nordligste  i  Fogderiet,  er  beliggende.     Den  mel- 
lemste Arm   optager  Bo-Elven ,    der   gjennemstrommer   Bo 
Prestegjæld    i    samme   Fogden,    og    omslynger    tilligemed 
den    allerede    omtalte   Arm   Næs   Sogn,    Annex    til    Saude 
Prestegjæld,   der   ligger  paa  begge  Sider   af  Saude-Elven. 
Den    vestlige   eller    sydligste   Arm    optager   Holden-Elven, 
der   fra    Ovre-Thelemarken    forst   gjennemstrommer  Lunde 
Annex  til  Bo  Prestegjæld,    dernæst  Holden  Sogn,  og  om- 
slynger  tilligemed    den   nærmeste  Arm  Rommenæs  Annex 
sogn   til  Holden.     Dette  Prestegjæld  med  sit  andet  Annex 
Helgen   ligger  paa  begge  Sider   af  Nordso,    som   blot   har 
en  eneste  Udliibskanal,    Skiens-Elven,    der  fra   dens  syd- 
lige   Ende    lober   forst   mod    Ost    til    Skien,    danner    der 
flere  Vandfald  og  Oer,  og  boier  siden  mod  Sydvest,  ind- 
til  den    ved  Porsgrund   falder   ud   i  Frierfjorden,   en  Arm 
af  Skiensfjorden.      Skiens-Elven    danner    saaledes    en    ret 
Vinkel,  der  i  N.  og  O.  omslynger  Solums  Sogn,  hvis  An- 
nex Melum,   lamgere   mod  Nordvest,    grændser   fil  Holden 
og   omgiver   Nordsos   sydligste   Bredder.     Man   vil   altsaa 
heraf  see,  at  alle  disse,  rundtom  Nordso  beliggende  Egne, 
udgjore  en  stor  tregrenet  Dal,  hvis  Midte  indbefatter  Hol- 
den   og  Solum,    og   hvis   Arme  Hitterdals,    Saude   og  Bo 
Prestegjælde.     Denne  Dal  bcgrændses   mod  Ost  af  Fjeld- 
strækninger,   der  forst  skille  Hitterdal  med  Annexet  Lille- 
herred  fra  Buskcruds  Amt,    og  siden  udskyder   to  Arme. 
hvoraf  den    vestlige    danner  Saudes,    Holdens   og  Solums, 
eller  rettere  Annexet  Melums  Ostgrændsc;  den  anden  Arm, 
længer   ostlig,    danner   flere  Dalstrog,    hvoraf  det   storste, 
Cijerpen  Sogn,  strækker  sig  lige  ned  til  Skiens-Elven,  der 


DKT    GAMLE    GRENLANDS     BE  MG  G  EX^KD.  65 

under  hele  sit  Lob  skiller  det  fra  Solum;  det  mindre, 
Slemdals  Annes  til  Eidanger,  ligger  bagenfor  Gjerpen,  og 
strækker  sig  ned  mod  Laurvigs  Fogderi.  Mod  Vesten 
begrændses  hiin  tregrenede  Dal  ogsaa  af  en  Fjeldstræk- 
ning,  hvis  ene  Arm  lober  mod  Sydost  og  indslutter  med 
den  anden,  som  danner  Grændsen  mellem  Agershuus  og 
Christiansands  Stifter.  Drangedal  med  Annexet  Tyredal  og 
Sannikedal ,  hvilke  Sogne  gjeunemstrommes  af  et  Vand- 
drag,  som  gjennem  Sannikedal  falder  ud  i  Nordsoen. 
Osten  for  Sannikedal  ved  Havet  og  Vestkysten  af  Skiens- 
fjorden,  ligger  Bamhle  Sogn;  Nordkysten  udgjor  det  af 
flere  Fjorde  gjennemskaarne  Eidanger,  der  skilles  fra  An- 
nexet Slemdal  ved  Fjælde,  og  berorer  Gjerpen  med  sin 
nordlige  Ende.  Fogderiet  bestaaer  altsaa  af  disse  Ho- 
veddele : 

1.  Nordso -Dalen,  indbefattende  Hitterdals,  Sande. 
Bo,  Holden  og  Solum  Prcstegjælde. 

2.  Gjerpen  og  tildeels  Slemdal,  der  vel  nærmest 
horer  til  Laurvigs  Dalstrog,  men  dog  er  nærmere  forbun- 
det med  Gjerpen  ,  end  noget  andet  Sogn  i  Fogderiet. 

3.  Drangedal  og  Sannikedal,  som  mod  Sydost  grænd- 
ser  til  Havet  og  indbefatter  flere  Oer. 

4.  Kyststrækningerne,  Bamble  paa  Vestsiden  og  Ei- 
danger paa  Nordostsiden  af  Skiensfjorden. 

Af  disse  Hoveddele  har  Storsteparten  af  den  forste 
beviislig    bort   til    Grenland;    thi   allerede    i    1318    regne 


O' 


s 


Næs  Annex  dertil;  see  Dipl.  Arna-M.  Fase.  59,  No  10. 
hvor  Næsherred  siges  beliggende  d  Gronlandi.  I  et  Di- 
plom af  1401  siges  en  Gaard  at  ligge  d  Saudum  a  Gre- 
lande;  ligeledes  en  anden,  paa  Ostsiden  af  Elven .  i  et 
Brev  fra  1421  nævnes  som  beliggende  i  Savde  sokn  a 
Grenlande.  I  den  rode  Bog,  eller  Biskop  Oysteins  Re- 
gister over  Kirkegodset  i  Oslo  Stift,  omtales  baade  Sauda, 
Nes  og  Biaar  (d.  e.  Bo)  Jcirkia  a  Grelande,  ligeledes 
og  Fenes  og  Humanes  d  Grelande.  Hore  nu  Bo,  Sande 
og  Næs  Sogne  dertil,    er  det  idetmindste  rimeligt,  at  Hit- 


5 


66  DET    GATHLF    CllKM-AMiS    BRLIGGENHKD. 

terdal,  der  ligger  i  samme  Dalstrækning,  men  nordenfor, 
ei  bttr  undtages  derfra.  Man  kunde  indvende,  at  Hitter- 
dal  maaskee  kan  have  hort  til  Ovre  Thelemarken,  da  dets 
Annex  Lilleherred  beviislig  var  en  Deel  deraf;  men  denne 
Indvending  bortfalder,  naar  man  lægger  Mærke  til,  at  saa- 
vel  Lilleherred  som  de  (ivrige  til  Hitterdal  grændsende 
Sogne  af  Thelemarken  tilhorte  Hammers  Bispedomme1, 
hvilket  da  ogsaa  upaatvivlelig  havde  været  Tilfældet  med 
Hitterdal,  hvis  det  var  en  Deel  af  Thelemarken.  Men  nu 
seer  man  af  den  rode  Bog  tydelig,  at  det  horte  til  Oslo 
Stift  og  Gjerpens  Provsti  ligesom  det  ovrige  Grenland; 
Lilleherred  er  desuden  temmelig  skarpt  adskilt  derfra  ved 
Fjælde:  folgelig  kan  man  kun  med  Rimelighed  henfore 
Hitterdal  til  Grenland.  Det  samme  maa  endmere  siges  om 
Holden,  da  dets  Annexkirke  Rumanes,  og  den  nu  ned- 
lagte Fenes  Kirke,  hvilke  begge  laae  længere  nede  end 
Holden  selv,  horte  som  anfort  til  Grenland,  og  om  Solum, 
der  efter  ISaturen  saa  fuldkommen  udgjiir  Fortsættelsen  af 
hiint  Dalstrog.  Den  tredie  Hoveddeel,  Drangedal  og  San- 
nikedal,  regne  vi  og  med  Rette  til  Grenland,  naar  vi  und- 
tage det  o  verst  liggende  Annexsogn  Tyredal,  der  efter 
den  rode  Bog  og  en  Mængde  Diplomer  horte  til  Thele- 
marken ;  Drangedals  Hovedsogn  derimod,  eller  Heriksefås, 
Hæreseids  (nu  Herreso)  Sogn,  som  det  kaldtes,  siges  ud- 
trykkelig i  et  mig  tilhorende  Diplom  af  1483  at  ligge  d 
Grælande.  Sannikedal,  Drangedals  Fortsættelse,  maae  vi 
derfor  rimeligviis  ogsaa  regne  med,  dog  vel  neppe  i  Sog- 
nets nuværende  Udstrækning,  saa  at  det  og  skulde  indbe- 
fatte hele  Kysten  og  de  dertil  hårende  Oer,  thi  Navnet 
tyder  ligefrem  hen  paa,  at  man  derved  blot  forstod  et 
Dalstrug,  det  nemlig,  som  omgiver  det  drangedalske  Vand- 
drags Fortsættelse;  Kyststrækningen,  ellei  idetmindste  Stor- 

1)  Saalcdes  i  et  Diplom  fra  138*:  halft  liorda  lavps  laud  iardar  i  hofve 
i  avstagardenom  sem  ligar  i  litla  herade  a  pelama(r)kene  .  .  .  ,  og  i  et  fra 
1427:  ..jord.,  er  hvammen  hciter,  sæm  ligger  j  lilla  hæradesonkt  a  j>æla- 
aiarkeiuie  j  hamars  biskopsdome . . . 


1)1; T    GAMLE    G R  BTCLANB8    DEUOGHXHKD.  t), 

stedelen  deraf,  regnes  vistnok  med  storre  Foie  under  eet 
med  den  ovrige,  som  nu  for  Størstedelen  horer  til  Bainlde. 
Den  anden  Hoveddeel  eller  Gjerpens  (maaskee  og  Slem- 
dals)  Sogn  kaldtes  i  ældre  Tider  Hafund,  Hofund,  Hofund 
eller  senere  Hofl'uind.  I  Heiniskringla  (Gillunga  Saga  C.  20) 
siges  saaledes  Gregorius  Dagssons  Gaard  Bratsberg  i 
Gjerpen  at  ligge  d  Hofund;  den  rode  Bog  og  flere  Di- 
plomer omtale  ogsaa  mange  til  Gjerpen  henborende  Gaarde 
som  beliggende  d  Hofund.  Om  Hafund  har  strakt  sig 
længere  end  det  nuværende  Gjerpen.  er  uvist:  nu  til  Da^s 
inddeles  dette  Sogn  i  Op-  og  Ud-Hauend;  dette  er  den 
eneste  Levning  af  Navnet,  og  tyder  paa,  at  kun  Gjerpen 
har  heddet  saaledes,  saameget  mere  som  det  nuværende  Gjer- 
pen i  Fortiden  indbefattede  flere  Sogne  l ,  og  et  Samlings- 
navn  for  disse  vel  kunde  behoves:  i  alle  Tilfælde  kunde 
man  vel  neppe  udstrække  Navnet  videre,  end  maaskee  til 
Slemdal.  og  den  Deel  afSoIum,  der  ligger  langsad  Skiens- 
fjorden  og  saaledes  i  samme  Dalstrog  som  Gjerpen.  Men 
saameget  er  dog  vist,  at  Hofunds  Beliggenhed  var  saa- 
dan,  at  den  aldeles  afskar  Eidanger  fra  Grenland,  os?  man 
behover  derfor  ei  at  tvivle  paa,  at  Eidanger  aldrig  kan 
have  bort  dertil.  Heller  ikke  har  Bamble  været  nogen 
Deel  deraf,  dette  skjunnes  saavel  af  dets  afsondrede  Be- 
liggenhed, som  især  af  et  hidtil  ikke  omtalt  Sted  i  en 
norsk  Lovcodex  (Cod.  Arn.  305  fol.) ,  der  er  skreven  for 
Skiens  Lagdomme  (Skiou  logsokn)  og  hvor  der  i  Thing- 
farebalken  med  en  Haand  fra  omtrent  1500  er  tilskrevet, 
hvormange  Mænd  der  skulde  udnævnes  til  Thinget  af  hvert 
Distrikt.     Her  staaer: 

Aff  hoft'uinde  .  .  .  ij  mendt. 

Aft*  grenlandt  iiii  mendt. 


o 


mJ 


Aft'  bamblum  ij  mendt. 


1)  Saaledes  iaae  efter  den  rode  Bog  i  det  naværende  Gjerpen  Balda- 
statia  og  Borgastatia  Kirker  paa  de  nuværende  Ballestads  og  Borrestads 
Gaardes  Grund:  i  den  nordlige  Fjeldegn  Luxefjæld  (Log&isfjrzll)  laae  i 
Fortiden  ogsaa  en  Kirke,  hvortil  IN'oglen  endnu  existerer. 

5' 


OS  DKT    GAMLE    GRENLANDS     BELIGGRNHRD, 

Aff  hver  prestegjeldz  j  skatlandt  ij  mentlt.  —  — 

—  Afl'  nunimetlall  ij  meudt. 

Lagdommet  indbefattede  Nummedal,  Ovre  og  Nedre 
Thelemarkens  og  Bamble  Fogderier.  Forl)igaae  vi  nu 
Ovre  Thelemarken  eller  Skatlandet l ,  som  det  her  kaldes, 
og  Nummedal,  om  hvilke  Landskaber  der  ei  er  Sporgs- 
maal,  faae  vi  det  nuværende  Nedre  Thelemarken  og  Barn- 
ble  Fog'deri  inddeelt  i  3  sideordnede  Dele:  Hafund,  Gren- 
land og  Bamblar.  Under  eet  af  disse  Landskaber  maae 
altsaa  de  til  Fogderiet  horende  Sogne  henfores.  Om  Hit- 
terdal,  Bo,  Saude,  Holden,  Drangedal  og  det  egentlige 
Sannikedal  bliver  saaledes  af  de  foranforte  Grunde  intet 
Sporgsmaal:  de  maae  regnes  til  Grenland.  Eidanger  maa 
enten  henfores  til  Hafund  eller  Bamble.  Henforte  man 
det  til  hiint,  da  kom  Hafund  til  at  udgjore  hele  den  osten- 
for  Grenland  og  Skiensfjorden  beliggende  Deel  af  Fogde- 
riet, hvilket  ei  var  saa  urimeligt,  hvis  ikke,  som  forhen 
er  omtalt,  Navnet  nu  udelukkende  brugtes  om  Gjerpen, 
og  tillige  dette  Sogn  ifolge  dets  Beliggenhed  altid  maatte 
idetmindste  være  dobbelt  saa  folkerigt  som  nogetsomhelst 
andet  i  Egnen,  thi  det  lader  sig  ei  tænke,  at  Bamble,  naar 
det  ei  indbefattede  mere  end  den  sparsomt  befolkede  Kyst- 
strækning vestenfor  Fjorden,  ajligevel  skulde  stille  ligesaa- 
mange  Nævningsmænd,  som  3  Sogne,  hvis  Befolkning  til- 
sammentagen  var  maaskee  fire  Gange  saa  stor.  Altsaa 
henregne  vi  Eidanger,  idetmindste  efter  denne  Liste,  til 
Bamble,  men  Slemdal  til  Hafund,  da  det  altid  har  havt 
mest  Færsel  med  Gjerpen,  endnu  horer  til  samme  Thing- 
laug,  og  skarpt  er  adskillet  fra  enhver  anden  Grænd- 
sebygd  2. 

1)  Skatlandet  kaldtes  Ovre  Thelemarken  i  liiin  Tid ,  fordi  dets  Indbyg- 
gere vare  fritagne  for  Korntiende,  og  saaledes  ingen  anden  Udredsel  havde, 
end  de  almindelige  Skatter.  Kedre  Thelemarken  og  Bamble  kaldtes  i  Mod- 
sætning deraf  Tiendetaget.  —  2)  Endog  dets  med  Munkeskrift  beskrevne 
Kirkeklokker,  hvilke  jeg  selv  har  seet ,  ere  at  ansee  som  Miniaturcxempla- 
rer  af  de  gjerpenske,  der  have  Indskrifter  baade  i  Munkeskrift  og  Runer 
paa  Latin  og  Oldnorsk. 


DKT    GAMLE    GRKNLANDS    BELIGGENHED.  <)'J 

Paa  denne  Maade  er  Grenlands  Udstrækning  saa  tem- 
melig bestemt.  Skriveniaaden  af  Navnet  ^har  været  for- 
skjellig;  man  har  skrevet  Grenland,  Grænland,  ja  endog 
Grønland.  Denne  sidste  Maade  er  dog  den  mindst  almin- 
delige ;  thi  den  forekommer  blot  paa  eet  Sted  i  den 
rode  Bog,  og  i  hiint  Diplom  af  1318,  hvorimod  man 
oftest  finder  Grenland ,  Grænland  eller  af  Skjodesloshed 
Grcland,  Græland,  og  det,  uagtet  der  paa  samme  Sted 
kan  staae  Ord  som  bo  (bær  —  norsk  bor  —  en  Gaard). 
Dette  tyder  maaskee  paa  en  anden  Etymologi  end  Or- 
det grænn  (gron) ;  muligt  grénitre,  Grantræ,  hvilket  be- 
styrkes ved  at  man  undertiden  finder  Grenmork  (qu. 
Grénimdrk,  Granskov)  istedenfor  Grenland.  Man  gjorde 
derfor  maaskee  rettest  i  at  skrive  Grk\lakh,  Haraldr 
Grenski  o.  s.  v.  Hvis  Skriveniaaden  Grønland  ellers  er 
den  rette,  kunde  den  være  os  Noglen  til  de  feilagtige 
Forestillinger,  man  undertiden  har  gjort  sig  om  det  ame- 
rikanske Gronlands  fordums  Frugtbarhed,  thi  man  hav  da 
forvexlet  dette  med  hiint,  som  til  alle  Tider  har  været  en 
af  Norges  fortrinligste  Egne1. 

Grenlands  Indbyggere,  eller  Grf.nar  (maaskee  Grentr), 
som  de  kaldtes,  gave  ogsaa  hele  Fylket  Navn.  Grkna- 
fylki  eller  Grfnlandsfylki  indbefattede  nemlig  for- 
uden det  egentlige  Grenland  ogsaa  Thelemarken ,  Hafund, 
Bamble,  Nunnnedal  og  rimeligviis  Sigdals  Hovedsogn,  alt- 
saa  det  samme  som  Skiens  Syssel  (Skiousysla)  eller  Lag- 
domme, Grenland,  Hafund  og  Bamble  tilhorte  Oslo  Stift 
og  maaskee  Borgarthings  Lagdomme,  hvorimod  kun  den  syd- 
lige Deel  af  Thelemarken,  eller  Hvideso,  Nissedal,  Moland  og 
Mo  Prestegjælde,  samt  Tyredals  Sogn,  laae  under  Oslo.    Re- 


1)  Maaskee  man  da  paa  denne  Maade  ogsaa  kunde  forstaae,  hvad  der 
siges  i  Tillægget  til  den  ældre  Gulethingslov:  pat  cigu  Vikverir  at  gera: 
sex  tigu  tvitugsessna,  ok  grfina  skip  firi",  saaledes  at  Grenernes  (Grenlæn- 
dernes) Skibe  skulde  være  foran.  Ligeledes  vilde  da  Benævnelsen  „Græn- 
mork"  daune  en  passende  Modsætning  til  Fylkets  anden  Hoveddeel  pela- 
vi'orh,  d.  e.  den  jordfrosne  Skov.  At  Udtalen  i  senere  Tid  lu  r  været  „Gren", 
sces  tydelig  af  Ovenanfortc, 


70  DET    GAMLK    GRENLANDS     BELIGGENHED. 

sten   af  Theleniarken   tilligemed   Sigdal  og  Numedal  (Uol- 
langs  og  Flesbergs  Sogne)  tilhørte  Hammers  Stift. 

Det  er  forhen   omtalt,  at  Grenland,    Hafnnd  og  Barn- 
ble   i    den    ældste   Tid   synes   at   have   hort   til  Vestfold    i 
vidtloftig  Forstand;    idetmindste    maa    det    have  været  Til- 
fældet   med    hele   Kysten;    thi    der    fortælles,    at   Halfdan 
Svarte  ved  at  dele  Vestfold  med  sin  Broder  Olaf.  fik  den 
sydlige    (d.  e.   sydvestlige)    Deel,     og    Olaf    den    ostlige1, 
filen    da  Olaf  efter  Sagaerne   boede   paa    Geirstad2,    som 
selv  ligger  tætved  Lanrvigshugten,    altsaa  langt  mod  Syd- 
vest, og  desuden  havde  Grenland,  kunne  vi  ei  trække  De- 
ll   Jeg  fiilger  nemlig-  lier  denne  Læsemaadc;    en  anden  siger,  at  Half- 
dan fik  den  indre  og  Olaf  i\tin   vestre  Deel,   men   at   dette   maa  være  fejl- 
agtigt,  indsees  let,   naar  man  betænker,   at  den  indre  Deel,   Halfdan   saa- 
ledes   tik,    ei   kunde   have   været   andet    end  Grenland    eller   en  Deel    deraf, 
hvorover  der  dog   udtrykkelig  siges    at  Olaf  og  hans    Son   liagnvald  her- 
skede.   Efter  Thjodolfs  Vers,  saaledes  som  det  anfbres  i  Olaf  Geirsfadalfs 
Thatt,   skulde  man  troe,   at  Olaf  herskede  over  hele  Grenlandsfylke;    men 
de  to  Linier  ..goSuni    li'kr  ok  Grenlandsfylki"   udelades  i  lieimskmigla,    og 
ere  maaskee  tilsatte  af  en  senere  ukyndig  Interpulator.     Muligt  og  at  Gren- 
landsfylki her  blot  skal  betegne  Grenlaud,  og  at  det  længere  Navn  er  brugt 
for  Versets  Skyld.  —  2)  Jeg  antager  nemlig,  at  Geirstad  er  det  nuværende 
Gjerstad  i  Thjnllings  Sogn,    ostenfor  Lanrvigshugten.     Heri  bestyrkes  jeg, 
saavel  ved  de  mærkelige  Stene,    der  skulle  lindes  paa   dette  Sted,    som    og 
ved  den  Omstændighed,   at  det  gamle  Ski'rissalr,   hvor  der  efter  ^ogubrot 
skal  have  været  et  stort  Offersted,  netop  var  i  denne  Egn,  og  i  den  heden- 
ske Tid,  da  Kongerne  selv  vare  de  ypperste  Offergoder,  var  det  rimeligt, 
at  Kongens  Residents  ei  Iaae  langt   fra  Templet.     At  Sk/riesalr   har   været 
paa  dette  Sted,  er  aldeles  afgjort;  jeg  vil  blot  anforc  et  Stykke  af  et  Di- 
plom i  det  Deichmannske  Bibi.,  som  jeg  selv  har  afskrevet,  nemlig  en  Forteg- 
nelse paa  en  heel  Deel  Jordegods,  der  tilhorte  Hospitalet  i  Tonsbcrg,   ud- 
stædt  14io;  her  staacr,  som  hcnhoreitdc  til  „Skirimll":  tlj  monom,  iiamfnc- 
sale,  j  bra*kko,  klæpakre,  uæsium  vestra".    Af  disse  Gaarde  gjenkjeiider  man 
IVomesal   og  Klepager,   der  ligge  i  Thjdlling,   og  Brekkc    og  Næs  i  Sande- 
herred.    Man  har  forhen  troet,    at  Geirstad  var   det   nuværende  Gjerrestad 
i  Chrisliansands  Stift,  men  har  her  overseet,  at  Geirstad  sige9  beliggende 
paa  Vestfold,  hvorimod  Gjerrestad  ligger  paa  Agdcr.      Desuden  hed  Gjer- 
rcstad i  Fortiden  Geriksstatia  Sogn,    hvilket  Navn    er  heel  forskjelligt  fra 
Geirslad.     Saaledes  hedder  det  i  et  Diplom  af  1457  „æyna  jordh  som  Appa- 
l.ind  heithr  liggr  j  Girixstadæ  soku";   i   et  fra  1428:   „laghrættesmæu  j  sun- 
daledho    (nu    Sonnclev)    skipredhe  j   gerikstadha    sokn".     Appeland    lindes  i 
Matrikulen    for   Christiausands  Stift   blandt  Gaardene    i   Gjerrestad   under 
No.  785,  og  Sonnelev,   der  nu  er  et  Aunex  til  Osterrisoer,  hfirte  for  denne 
Ih  es  Opkomst  ogsaa  til  Gjerrestad.    Dette  sætter  Sagen  udenfor  al  Tvivl. 


DKT     GAMLg     GRENLANDS     IIKLKiGKMIKD.  71 

lingslinien  anderledes,  end  at  vi  idetmindste  lade  Laur- 
vigsbugteri  danne  GraMidsen,  og  selv  da  faae  vi  til  Half- 
dans Part  kun  en  smal  Strimmel  af  det  egentlige  Vest- 
fold,  eller  det  nuværende  Brunlaugnæs  Sogn;  mere  end 
dette  maa  lian  dog  have  haft,  da  det  neppe  er  en  Tiende- 
deel  af  hele  Vestfold.  Ligeledes  nævner  Snorre  blot  Vest- 
fold som  Olaf Geirstadalfs  Rige;  Stykket  om  Oplændinge- 
kongeme  nævner  derimod  baade  Grenland  og  Vestfold. 
Det  er  for  bemærket,  at  i  Heimskringla  Grenland  ansees 
som  et  af  den  Gudrod- Olafske  Families  Arvelande,  hvor 
dog  ogsaa  i  Begyndelsen  kun  Vestfold  nævnes.  Der- 
for maa  Grenland  have  været  betragtet,  om  ikke  som  en 
Deel  af,  dog  som  et  Anhang  til  Vestfold,  eller  dets  syd- 
ligste Deel,  hvilket  udentvivl  ogsaa  var  Tilfældet  med 
tiere,  fra  Kysten  afsondrede  Egne ,  f.  Ex.  liaabygdelaget, 
der  i  de  ældre  Tider  maa  have  deelt  Skjebne  med  og 
været  regnet  til  Agder. 

Hele  den  Kyst,  som  vi  her  have  kaldet  Bamble  i 
udvidet  Forstand,  er  sikkerlig  omtrent  den  samme,  som 
man  ogsaa  finder  kaldet  Grkmuar.  Vi  maae  bennerke, 
at  Bamblai  ,  Bamblyu  eller  d  Bamblum  ikke  er  blandt 
de  Stedsnavne,  der  ere  tagne  af  Beliggenheden  eller  andre 
NaturomstaMidigheder,  men  er  egentlig  kun  Navnet  paa  en 
enkelt  Gaard,  der  siden  bar  laant  belo  Distriktet  sit  Navn 
(see  den  rode  Bog  fol.  30.  a.,  hvor  Gaarden  Bamblyn  næv- 
nes), ligesom  f.  Ex.  Nedenæs  egentlig  blot  betegner  Aren- 
dals  Omegn,  men  nu  udstrækkes  til  et  vidtloftigt  Land- 
skab. Navnet  „Bamblar"  paa  et  heelt  Distrikt  maa  der- 
for være  af  en  senere  Oprindelse,  og  det  er  ei  usandsyn- 
ligt, at  i  Oldtiden  det  mere  udtryksfulde  Navn  Grenmar 
har  betegnet  det  samme.  Endelsen  fimar"  synes  nemlig 
at  tyde  paa  et  Kystland  (enfr.  tnarrei/isbakhi,  margygr 
og  andre  Sammensætninger);  vi  see  saavel  af  Sogubrot, 
som  af  Ynglingasaga,  at  en  Deel  af  det  egentlige  Vest- 
fold,  fornemmelig  nede  ved  Geirstad,  kaldtes  „Vesttnarar"; 
var  dette  nu  Navnet  paa  Vestfyldafylkes  sydligste,  af  Oer 


fA  DET    GAMLK    GRKN  LANDS     BELIG  CKXII  l;D. 

og  Hul  vuer  bestaaende,  Kyststrækning,  bliver  ilet  netop 
analogt,  at  kalde  Grenå-  eller  Grenlands-fylkes  Kyststræk- 
ning Grenmar.  Vestniar  maatte  da  udgjore  den  udskaarne 
Kyst  omtrent  fra  Tonsberg  til  Skiensfjorden,  og  Grenmar 
Kysten  fra  Skiensfjorden ,  rundtom  Sldlf  ottes  (nu  Slotte- 
næs  eller  Langesund)  til  Christiansands  Stift.  Saaledes 
bliver  det  rimeligt,  hvad  der  i  Olaf  den  Helliges  Saga  for- 
tælles, at  Nesjar  eller  de  3  sydvestligste  Halvoer  i  Vest- 
fold eller  Vestmar1,  fornemmelig  Brunlaugnæsset,  siges  at 
ligge  vid  Grenmar'1,  og  ostenfor  samme,  siden  Svend  Jarl, 
der  kom  vestenfra,  forst  anl5b  Grenmar,  forend  han  traf 
Kong  Olaf,  og  at  Baglerne  efter  Inge  Baardssons  Saga  (i 
Fornm.  S.,  B.  9.  S.  100)  saae  fra  Nesje  Skibe  seilende  ve- 
stenfra Grenmar.  Thorstein  Tjaldstauling,  der  fra  Thelemar- 
ken  flyttede  til  Island,  gik  til  Socs  fra  Grenmar,  og  endnu 
ere  de  eneste  Sohavne,  hvortil  Thelemarkens  Beboere 
soge,  beliggende  ved  og  omkring  Skiensfjorden.  I  det 
forhen  omtalte  Sted  af  Hakons,  Guttorms  og  Inges  Saga, 
Cap.  17,  fortælles,  at  Birkebenerne  paa  deres  Seilads 
cistenfra,  efterat  være  dragne  forbi  Nesje  ,  lagde  ind  ude  i 
Marfjorden,  og  trak  sig  derpaa  tilbage  til  Stafern  (Staværn 
eller  Frederiksværn).  Da  dette  Sted  ligger  ostligst  paa 
Brunlaugsnæsset,  som  lige  indtil  Skiensfjorden  har  en  næ- 
sten jevn  Kyst,   uden    at   frembyde   nogen  Bugt,   endsige 

])  Almindeligvis  pierer  man  ved  Nesje  blot  at  forstaae  Bruulaugsnæs- 
sct,  men  man  maa  dog  vist  ogsaa  regne  noget  af  Thjolling  og  Sandeherrcd 
dertil.  I  hiint  ovenfor  omtalte  tiinsbergskc  Diplom  nævnes  Nesjar  liggende 
i  Skirissal;  i  Peder  Claiissous  Oversættelse  af  Inge  Baardsons  Saga  nævnes 
ogsaa  Fisslc  eller  Pissle  paa  Nesjes  dette  kan  ei  være  andet  end  Pinsre 
(fordum  Fintlar ,  ogsaa  Pintstar)  i  Sandeherred.  Ostenfor  den  saakaldle 
M  id  fjord,  der  lober  ind  mellem  Sandefjord  og  Tonsbergfjord ,  kan  derimod 
Xesje  ikke  have  strakt  sig,  thi  i  Hakons,  Guttorms  og  Inges  Saga  Cap.  17 
fortælles,  at  Birkebenerne,  seilende  ostenfra,  kom  forbi  Tunuaskage  (Tons- 
berg Toude,  et  F<»i"bjerg  mollem  Mid fjord  og  Tonsbergfjord);  og  derpaa  til 
IVesje.  Ei!  Bestyrkelse  paa  at  Vestmar  maa  soges  i  disse  Egne,  er  og  det 
lier  saa  ofte  i  Sammensætninger  forekommende  „Mar",  f  Ex.  Marum  (Mar- 
lieimar)  i  Sandeheri'ed;  Alarcy  i  samme  Sogn  efter  den  rode  Bog.  —  2)  Det 
er  at  mærke,  at  nogle  Codices  kalde  Stedet  Grenjar,  men  Grenmar  er  dog 
almindeligst. 


DET    C.AMLK    fiRKMAKDS    BKLIOGKNHKD.  73 

Fjord,  af  Betydenhed,  kan  Marfjorden  neppe  være  nogen 
anden,  end  Skiensfjorden,  hvis  nærværende  Navn  ei  lader 
til  at  være  meget  gammelt'.  Hiint  Navn  bliver  derimod 
efter  vor  her  antagne  Formening  saare  passende,  da  Fjor- 
den netop  loher  ind  mellem  Grenmar  og  Vestmar.  Flere 
have  troet,  at  Grenmar  kun  betegnede  Oen  Jomfruland 
udenfor  Kragero,  men  foruden  at  Navnet  paa  de  fleste 
Steder,  hvor  det  forekommer,  synes  at  bruges  om  et  Sted 
af  storre  Udstrækning  end  en  enkelt  O,  ligger  ogsaa  Jom- 
fruhind altfor  langt  i  Vest,  til  at  man  kunde  sige  at  Nesje 
laae  ved  Grenmar.  Peder  Clausson  anseer  Grenmar  for- 
skjcllig  fra  Jomfruland,  thi  han  nævner  udtrykkelig  dette 
Navn  (Fm.  S.  Ode  B.  S.  152),  uagtet  han  ellers  over- 
alt siger  „Granmar".  Hvis  vi  kunne  antage  ham  for  at 
være  rigtig  underrettet  om  Sagen,  da  bliver  Jomfruland 
neppe  andet  end  det  Sted,  som  i  den  kortere  Kongesaga 
(Cap.  10),  hvor  samme  Materie  omhandles,  kaldes  Aur. 
Der  er  rigtignok  den  Omstændighed,  at  Baglerne  her  drage 
fra  Portyrja  <<fyrir  innan  Aur" ,  Clausson  derimod  lader 
dem  seile  „udenfor  Jomfruland".  Flere  have  derfor  troet, 
at  Aur  var  Aro,  som  ligger  noget  indenfor  og  nordvest- 
lig for  Jomfruland;  men  i  saa  Fald  maatte  Jndenfor  Aro" 
og  „udenfor  Jomfruland"  betegne  samme  Cours,  hvilket 
er  en  Urimelighed,  da  Jomfruland  er  den  yderste  af  alle 
Oerne;  desuden  nævnes  ogsaa  udtrykkelig  Aro  (Arey) 
i  Hak.  Gaml.  S.  C.  74,  hvor  der  fortælles  at  Hakon  og 
Skule  Jarl,  seilende  vestenfra  med  Flaaden  i  haardt  Ve  ir, 
med  Nod  og  neppe  arbeidede  sig  frem  for  Nesje,  men 
at  de  (ivrige  Skibe  maatte  standse  og  lægge  ind  til  ltC/g- 
jar  eller  efter  Varianten  til  Areyjar.  Saaledes  maa  man 
vel  antage,  at  der  i  ClaussOns  Haandskrift  har  staaet 
„fyrir  utan  Aur",  istedenfor  ,,fyrir  innan",  og  da  er  det 

1)  Tstcdenfor  Marfjorden  nævner  Olaiissiin  (Fm.  S.  9  II.  p.  168)  det  niere 
specielle  Rendshaffn,  hvilket  jeg  dog  ikke  vced  at  have  hor-t  nævne.  Mar- 
fjorden kan  ei  have  noget  at  bestille  med  de  omtalte  Marey  og  Marhcimar, 
da  disse  ligge  ostenfor  Nesje, 


74  DUT    CAMLK    GRKKLANDS     BKLIGGSNHKD. 

rimeligt,  at  denne  er  Jomfrulund,  thi  lier  er  vistnok  kun 
Sporgsmaal  om  der  seiledes  udenskjers  eller  indenskjers, 
og  dette  kan  hlot  bestemmes  ved  at  nævne  den  yderste 
O  i  Skærgaarden.  En  yderligere  Bestyrkelse  paa.  at  Gren- 
mar  maa  have  strakt  sig  ostligere  end  Jomfruland  og  lige- 
til Skiensfj orden ,  er  ogsaa  det  Sted  i  Harald  Haarf.  S. 
hos  Snorre  Cap.  14,  hvor  der  fortælles  at  den  svenske 
Konge  fordrede  ligesaa  stort  Hige  i  Vigen,  som  Sigurd 
King  eller  Ragnar  Lodbrok,  nemlig  Vingulmark  og  Alt 
sondenfor,  Romerige  og  Vestfold  heelt  ud  til  Grenmar. 
Hvis  nu  Grenmar  var  Jomfruland,  der  ei  ligger  langt  fra 
Stiftsgrændsen,  havde  han  fordret  saagodtsom  hele  Vigen, 
men  Ordene  tilkjendegive  dog  at  dette  ei  var  Tilfældet. 
Jomfruland  vilde  heller  ikke  være  noget  passende  Delings- 
punkt,  da  Kysten  selv  danner  næsten  en  lige  Linie;  tvert- 
imod  er  det  netop  rimeligt,  at  Skiensfj  orden ,  den  forste 
betydelige  Fjord  vestenfor  Christianiafjorden,  og  Grændsen 
for  det  egentlige  Vestfold,  vestenfor  hvilken  Landet  an- 
tager en  forskjellig,  mere  alvorlig  og  harsk  Natur,  ogsaa 
dannede  Grændsen  for  Sigurd  Rings  Besiddelser.  Dette 
antaget,  har  man  og  en  ny  Bestyrkelse  paa  at  Vestfold  i 
udvidet  Forstand  strakte  sig  lige  til  Agder. 

Det  Sted  paa  Kysten,  som  skiltede  mellem  det  af  os 
antagne  Grenmar  og  Agder,  eller  mellem  Vigen  og  Agder, 
altsaa  mellem  Borgarthings  og  Gnlethings  Laugdommer, 
og  som  nu  danner  Grændsen  mellem  Agershuus  og  Chri- 
stiansands Stifter,  kaldtes  i  Oldtiden  Ryojarbit.  Dette 
Sted  have  flere  henlagt  ved  Sireaaens  Munding  mellem 
Egoa-  og  Rygja  fylke,  forledede  ved  Ligheden  med  dette 
sidste  Navn ;  men  man  har  utallige  Beviser  paa  at  det 
blot  kan  stiges  paa  forst  omtalte  Sted.  I  Hirdskraa  næv- 
nes det  som  den  vestligste  Grændse  for  Vigen ,  hvortil 
Agder  aldrig  regnedes,  og  her  udtrykkelig  nævnes  som 
ei  henhorende  dertil.  Allerede  af  detle  Sted  indlyser  liiin 
aldre  Paastand-;  Urigtighed  i  den  Grad,  at  flere  Beviser 
ere    unodvendige.      Iliin    omtalte    Variant.    Areyjar    eller 


di:t  (;\im<;   grnnlands   beliggenhed,  i.) 

Jiygjar,  viser  og,  at  et  Sted  af  dette  Navn  maa  sSgcs  i 
den  Egn.  Paa  denne  Kyst  laae  og  Havnen  Portyrja  (nu 
Portor).  Det  saakaldte  LungarSs  eller  Lnngbardssida 
siges  efter  Heimskr.  Gillimg.  S.  C.  5  at  ligge  omkring 
Portyrja  (i  hofn  peirri  er  Portyrja  hét  a  Lungaros  siou); 
hvis  saa  er,  da  maa  man  tænke  paa  det  smalle  Langaard- 
sund,  som  ei  er  langt  derfra.  Andre  derimod  læse  Lim- 
gardsstda,  og  antage  det  for  det  samme  som  Lyngoer,  noget 
N.  O.  for  Arendal;  men  da  bliver  dens  Afstand  fra  Portyrja 
altfor  stor,  med  mindre  den  hele  Kyst  benævntes  saaledes. 

Til  Slutning  maae  vi  kaste  et  Blik  paa  det  gamle  Gren- 
lands Grændser  og  Inddeling.  Det  var,  som  allerede  om- 
talt, en  Deel  af  Grenå  fylke,  af  hvis  (ivrige  Dele  det  om- 
gaves i  N.  V.,  V.  og  S.  O.;  i  N.  V.  nemlig  af  Thelemarken, 
eller  Sandal  ands  (Saulands),  Hjartdals  (Hjerdals),  Litla- 
hera'ds  (Lilleherreds),  Seljngeidis  (Sillegjords),  Hvitiseids 
(Hvidesoes),  Nizisdals  (Nissedals)  og  Tyrisdals  (Tyredals 
eller  Torrisdals)  Sogne;  mod  S.  O.  af  H 'aj und  eller  Gerp- 
inar  S.  (Gjerpen  Sogn  med  Tilbéhor)  og  Bamblar  (eller 
Skeidis  solii  d  Bamblum).  Mod  Ost  og  N.  O.  grændsede 
det  til  Vestfyldafylld,  hvis  Grændsebygd  her  var  Sands- 
hverf  (Sandsvær),  indbefattende  Ælptaloytis  (Eftelods), 
Heidingstada  (Hedenstads),  Kaupmannaness  (Koninæs) 
og  Tufta  (Tuft)  Sogne.  Mod  S.  V.  grændsede  det  til 
Egdafylki,  hvis  Grændsebygder  vare  Gerihstada  (Gjer- 
restad)  Sogn  og  Sundaleida  skipreida  (Sonnelev  Annex 
til  Oster  Risoer). 

Landskabets  Inddelina;  lader  sis;  bedst  betegne  efter 
de  derværende  Kirker,  som  i  den  rode  Bog  findes  opreg- 
nede.    Disse  vare: 

1.  Regina  kirkja  i  UKiTRABA li ,  dediceret  til  Sta. 
Maria.  Nu  hedder  den  Ryen  Kirke  i  Hitterdal;  dette 
Navn  paa  Sognet  findes  skrevet  forskjelligt:  Heidi  ådal, 
Heidherdal,  Heidhdal;  nu  kalde  BSnderne  det  Heddal. 
Kirken,  en  ældgammel  Stavebygning,  staaer  endnu,  og  er 
en    af  Norges    mærkeligste  Oldtidslevninger.     Den    er   be- 


70  DET    GAMLE    GRENLAXDS    BELIGGENHED. 

skreven   i  Samlinger   til    det  norske  Folks   og  Sprogs  Hi 
storie,  2det  Binds  3die  Hefte. 

2.  Sauba  kirkja.  Nu  Sande  (udtalt  Saue,  urigtig 
skrevet  Sovde,  Seufde  eller  Seude)  Kirke,  i  Sognet  af 
samme  Navn,  eller  Saueherad  (Saudahérad),  som  det  af 
Almuen  kaldes.  Sognet  skilles  ved  Logsisfjall  (Luxefjæld) 
fra  Gjerpen.  En  Strækning  (istenfor  Elven  kaldtes  Hjuxubæ 
(Hjuxebo). 

3.  Ness  kirkja,  Næs  Annexkirke  til  S-aude.  Sog- 
net  kaldes  oftest  Næsherad  (Næsherad). 

4.  BreAR  kirkja  (Bo  Hovedkirke)  i  Bæarherad 
eller  Biiherad,  som  det  oftest  kaldes. 

5.  Lun  da  kirkja  (Lunde  Annexkirke  til  Bo)  i  Lun- 
dahérad  (nu  Lundeherad). 

6.  Gorbinar  kirkja  (Gaarder  Annexkirke  til  Bo), 
existerer  endnu,  men  bruges  ikke.  Den  har  rimeligviis  væ- 
ret en  af  de  saakaldte  hæg indiskirMar  eller  private  Kirker. 

7.  Hollyna  kirkja  (Holden  Kirke)  i  Holden  Ho- 
vedsogn.  I  Hollyna  sokn  Iaae  Gaarden  Eid  eller  Eidit 
(siden  Edet,  nu  Eie),  overst  oppe  ved  Elven.  At  Hervar- 
arsagas  Olnfossar  er  det  nuværende  Ulefos  i  Holden 
Sogn,  som  Petersen  i  sit  Værk  om  den  gamle  Geogra- 
phie  antager,  bar  megen  Rimeligbed  for  sig1. 

8.  Hklgixar  kirkja  (Helgen  Annexkirke  til  Hol- 
den) i  Helgens  Sogn. 

0.  Fenes  kirkja.  Den  existerer  ikke  mere,  men  maa 
have  ligget  paa  Gaarden  Fens  Grund  i  Holden  Prestegjæld. 

10.  Humanes  kirkja  (Rommenes  Annexkirke  til 
Holden)  i  Rommenes  Sogn.  Den  ostenfor  Nordso  belig- 
gende Deel  af  Sognet  kaldtes   Vdblabo,  nu  Valeho. 

11.  Solheima  kirkja  (Solums  Hovedkirke)  i  Sdi- 
heimaherad  eller  Solumberad,  som  det  nu  kaldes. 

1)  Paa  denne  Maade  kunne  Ordene  „at  hinmn  efsla  fors  a  Eii5i"  let 
forklares,  naar  vi  ei  poge  EiS  ved  Eidsfoss  i  Jarlsberg  Fogtleri,  hvilket 
Sted  maaskee  ligger  henved  8  å  10  Mile  fra  Ulefoss,  men  ved  Gaarden 
Eid  i  Holden  Sogn,  der  neppe  er  en  halv  Miil  derfra,  og  ligger  ved  en 
Elv  med  flere  Vandfald,  der  ved  l'lefos  falder  i  IVorderi. 


DfcT    GAMLK    (3»K\L\\DS    HHLKiGKXHKJli  il 

12.  Mrbalhkims  kirkja  (Melums  Annexkhke  til 
Solum)  i  Melums  Sogn. 

l>i.  Mikjalsbkro.  Dette  er  en  Hule  paa  Ostsiden 
af  Nordso  i  Melums  Sogn,  som  endnu  kaldes  St.  Michels 
Kirke,  og  skal  efter  Sagnet  have  været  et  Samlingssted 
for  de  Christne  ,  da  Religionen  endnu  forfulgtes  i  Landet. 
Efter  den  rode  Bog  vare  nogle  faa  Gaarde  henlagte  til 
Stedets  Indkomster.  Almuen  skal  endnu  ansee  Hulen  for 
hellig,  og  offre  Gaver,  fornemmelig  Smaamynter,  dertil. 
Nærmere  Oplysninger  derom  tindes  i  Rainus's  Norges  Be- 
skrivelse, og  hos  Kraft. 

14.  Kljufa  kirkja.  Den  existerer  ikke  mere,  men 
maa  have  ligget  paa  Gaarden  Klyves  Grund  i  Solum  Sogn. 
Denne  Gaard  ligger  dog  saa  langt  nede  mod  Elven,  at 
der  efter  det  forhen  Berorte  kan  være  Sporgsmaal,  om 
den  ei  har  bort  til  Hafund,  hvis  man  hertil  regner  Dal- 
stroget  langsad  Elven.  Thi  fra  Nordso  gaaer  der  en 
lille  Hoidestrækning  i  en  Vinkel  elter  Skienselvens  Lob 
langs  denne  ned  til  dens  Udfald ,  og  det  er  meget  muligt, 
at  i  Oldtiden  det  egentlige  Solum  kun  var  det,  som  laae 
sonden-  og  vestenfor  denne  Brink,  og  at  den  aabne  Dal 
norden-  og  ostenfor  regnes  sammen  med  den  modsvarende 
hiinsides  Elven.  - 

15.  Gimseyjar  klaustr  (Gjemso  Kloster).  Dette 
var  vel  ingen  egentlig  Kirke,  men  dog  en  geistlig  Stif- 
telse, hvortil  Kirke  horte,  og  som  saadaa  maa  den  her 
omtales.  Det  var  et  Nonnekloster,  blandt  de  anseeligste 
i  Norge,  og  stiftet  af  Dag  Eilifsson,  hvis  Datter  Baugeid 
siden  her  var  Abbedisse.  Gaarden,  som  endnu  kaldes 
Kloster,  ligger  paa  en  smuk  O  i  Skienselven,  sondenfor 
Byen,  netop  hvor  Elven  boier  mod  Syd.  Der  kunde  der- 
for maaskee  være  Sporgsmaal,  om  ikke  ogsaa  dette  Klo- 
ster, der  ligger  saa  tæt  véd  Elven,  i  Fortiden  horte  til 
Hafund,  og  ikke  som  nu  til  Solum;  dette  bestyrkes  der- 
ved,   at   den    rode  Bog  i  Opregneisen  af  dets  Besiddelser 


78  DET    GAMLE    GRENLANDS    BELIGGENHED. 

forst  omtaler  de  Gaarde,  som  laae  paa  Hofuud  x,  og  tillige 
af  Kongesagaernes  Ord  (Heimskr.  Hak.  Herd.  S.  C.  14): 
tiLik  Gregoriiiss  var  ført  a  Hofund  upp  ok  grafit  i  Gims- 
ey",  ihvorvel  dette  dog  ogsaa  kan  forstaaes  paa  en  anden 
Maade.  Ligeoverfor  Gimsey  ligger  nemlig  i  det  egentlige 
Hofund  eller  Gjerpen,  dog  et  Stykke  fra  Elven,  ovenfor 
nogle  Bjergskræntninger,  Gaarden  Bratsherg,  der  tilhorte 
Gregorius  Dagsson,  og  hvor  der  for  nogle  Aar  siden  op- 
gravedes Ruiner  af  et  Capel,  der  laae  lidt  vesten  for  Gaar- 
den paa  et  Bjerg,  hvorfra  man  overskuer  hele  Egnen. 
Sagnet  vil  endog  vide,  at  der  skal  have  gaaet  en  Bro  lige- 
fra  Bratsherg  til  Gimsey,  hvilket  formedelst  Afstanden  og 
det  forste  Steds  hoie  Beliggenhed  er  umuligt,  men  en  Bro 
over  Elven,  og  derfra  en  med  mere  end  almindelig  Omhu 
brolagt  Vei  op  til  Bratsherg  kan  dog  heel  vel  have  exi- 
steret.  Paa  Grund  af  denne  noie  Communication  mellem 
Bratsherg  og  Gimsey  indsees  let,  hvorledes  man  kan  sige. 
at  Gregoriiiss  Lig  blev  fort  til  Hafund  (nemlig  til  Brats- 
herg) og  begravet  i  Gimsey,  uden  at  derfor  dette  behoves 
at  regnes  til  Hafund.  Gimsey  Kloster  eiede  store  Besid- 
delser, saavel  i  Grenafylke,  som  andre  Steder  i  Riget,  i 
Sogn,  paa  A  geler,  Vestfold,  og  Ranerige.  Endnu  er  Gjem- 
soklosters  Gods  en  af  de  anseeligste  Eiendomme  i  Norge. 
16.     Herikseibs  kirkja  i  Drangadali  (Drangedals 

1)  Denne  Codex  nævner  nemlig  overalt,  hvor  en  vis  Kirkes  Gods  op- 
regnes, allerforst  de  Gaarde,  der  ligge  i  samme  Sogn  eller  Herred  som 
Kirken.  Det  maa  tillige  bemærkes,  at  ifolge  Norges  locale  Beskaffenhed 
kunne  Elve,  ja  endog  de  mindre  Fjorde,  aldrig  danne  nogen  naturlig  Græiidse 
mellem  Landskaberne,  men  erc  snarere  at  ansee  som  Foreningspunkter 
mellem  dem.  Grændserne  maae  vi  soge  langs  Bjergkjedernes  ofte  flere 
Mile  brede,  ubeboede  og  ubeboelige,  Rygge.  De  af  disse  iudsluttede  Dal- 
strdg,  hvoraf  næsten  ethvert  gjennemstrommes  af  en  Elv,  danne  de  beboede 
Landskaber.  Man  seer  saaledes  en  Mængde  Distrikter  kun  at  benævnes 
efter  Elvene,  saaledes:  Lagardalr  (Laurdal)  af  Logr  (Laagen  Elv);  Orka- 
dalr  (Orkedalen),  Gauldalr  (Guldalen),  Naumudalr  (Nummedal)  o.  s.  v. 
Paa  Grund  heraf  skulde  jeg  være  mesPtilboielig  til  at  ansee  Giniso  Kloster, 
ja  maaskee  endog  Kljufa  Kirke,  beliggende  paa  Hafund,  saameget  mere  som 
hiiu  omtalte  lille  Hoidestrækniiig  (almindelig  kaldet  Gederyggen)  endnu 
ansecs  for  at  danne  en  bestemt  Grændse  mellem  de  egentlige  Landdistrik- 
ter og  Byens  nærmeste  Omegn. 


DET    GAMLE    CRUM.AMis     BELIGGENHED.  i!) 

Hovedkirke).  Det  er  muligt,  at  det  egentlige  Drangedal 
forhen  ei  har  strakt  sig  saa  langt  som  nu;  thi  et  Diplom 
af  L428,  angaaende  et  Jordeskifte  i  Drangedal,  er  udstædt 
af  2  Lagrettesmænd  i  Thelemarken.  Drangedal  har  maa- 
skee  været  den  nordligste  Deel,  nærmest  Tyredal,  og 
Herikseid  den  sydligste.  Muligt  ogsaa,  at  Herikseid  med 
Drangedal  forst  i  Midten  af  det  15de  Aarhundrede  hlev 
lagt  til  Grenland,  og  at  det  for  den  Tid  horte  til  Thele- 
marken: dette  hestyrkes  deraf,  at  det  i  den  speciellere 
Fortegnelse  i  den  rode  Dog  er  forhigaaet,  ligesom  de  (iv- 
rige  til  Gjerpens  Provsti  af  Thelemarken  henhorende  Kirker. 

17.  Moa  kirkja  i  Sandh aukadali  (Sannikedals  Kir- 
ke).    Sannikedals  Sogn  udgjcir  nu  et  Annex  til  Kragero  By. 

Desforuden  skal  der  og  have  existeret  en  Hakasteins 
kirkja  paa  Gaarden  Hagesteens-Farets  Grund  ved  Skiens- 
Elven,  en  halv  Fjerdingvei  vestenfor  Gimsey;  men  om 
denne  gjælder  samme  Uvished,  som  om  Gimsey  og  Kljufa 
Kirke,  nemlig  om  man  ei  rettere  henforer  dem  til  Hofund. 

Grenland,  tilligemed  den  ovrige  under  Oslo  Bispestol 
liggende  Deel  af  Fylket  tilhorte  Gerpiivar  PROFASTDæMi 
eller  Gjerpens  Provsti.  Det  er  ikke  blandt  de  i  Sagaerne 
ofte  forekommende  Distrikter,  hvortil  maaskee  dets  afson- 
drede Beliggenhed  har  bidraget.  Indbyggerne  i  den  nord- 
ligste Deel  deraf,  fornemmelig  i  Hitterdal,  tale  aldeles 
samme  Dialekt,  og  hære  omtrent  samme  Nationaldragt, 
som  Thelemarkens  Indbyggere  eller  Thelehonderne,  men 
ere  i  det  Hele  mere  velhavende,  formedelst  Egnens  storre 
Frugtbarhed,  og  ofte  af  en  ubændig  Raahed  og  Ustyrlig- 
hed. Længere  nede  ere  de  mere  civiliserede,  og  bære 
heller  ikke  Nationaldragten,  men  der  hersker  ogsaa  storre 
Fattigdom.  Da  Egnen  ikke  har  været  meget  bereist,  er 
der  næsten  overalt  en  for  Historiegranskeren  riig  Host  af 
Diplomer,  der  oplyse  dens  Historie  i  Fortiden;  endog 
Pergamentscodices  skulle  for  faa  Aar  siden  have  existeret 
i  Drangedal ,  men  ere  nu  ikke  til  at  opspore. 


80 


UDSIGT    OVER   DEN    NORSKE    DRONNING    GUN- 
HILDES  LEVNET  ved  N.  M.  Petersen. 


MJa  Opmærksomheden  ved  det  i  Nærheden  afVe'de  fundne 
mærkværdige  Lig  paa  ny  er  bleven  henvendt  paa  Koiyge- 
modereiv  Gunhilde,  saa  meddeles  her,  efter  de  bedste 
Kilder,  en  Udsigt  over  hendes  Liv,  som  da  tillige  maa  om- 
fatte Erik  Blodoxes  og  Hovedbegivenhederne  efter  hans  Dod. 
De  mangfoldige  Smaariger,  i  hvilke  Norge  var  deelt, 
forenedes  forste  Gang  under  Harald  Haarfager,  der  med 
Vaabenmagt  drog  igjennem  Landet,  tvang  Kongerne  til  at 
blive  hans  Jarler  eller  at  flye,  og  uagtet  mange  forbandt 
sig  imod  ham,  efter  det  store  Slag  i  Hafursfjord,  opka- 
stede sig  til  Enehersker  over  det  hele  Rige.  Det  var 
imidlertid  ikke  nok  at  forene  Rigerne;  denne  Forening 
niaatte  vedligeholdes  under  hans  Efterkommere,  men  i 
denne  Henseende  lagde  hans  med  mange  Hustruer  og 
Medhustruer  avlede  Sonner  Hindringer  i  Veien,  da  hver 
attraaede  sin  Deel  af  Riget  og  Kongenavu.  Kong  Harald 
saae  sig  nodt  til  at  give  efter  for  deres  Onske,  og  til- 
deelte  efterhaanden  hver  sit  Landskab;  men  han  sogte 
tillige,  i  det  han  opfyldte  deres  Fordringer,  at  forhindre 
Rigets  Adsplittelse  ved  at  forordne,  at  alle  hans  Sonner 
med  deres  Efterkommere  skulde  bære  Kongenavn,  de  der- 
imod, som  nedstammede  fra  hans  Dotre,  være  Jarler,  men 
over  begge  skulde  hans  kjæreste  Son  Erik,  som  han  havde 
avlet  med  den  jyske  Prinsesse  Ragnhilde,  være  Over- 
konge;  ved  offentlige  Moder  sade  derfor  overst  Overkon- 
gen, et  Trin  lavere  end  han  Kongerne,  og  atter  et  Trin 
lavere  Jarlerne.  Ved  den  Maade,  hvorpaa  Riget  sandedes 
og  strax  igjen  deeltes,  ved  sine  mange  Koner  og  Friller, 
samt  de  heel  forskjellige  Kuld  af  Sonner,  ved  hvis  Ret- 
tigheder hverken  Fodsel  eller  Alder  og  Dulighed,  men 
kun  Faderens  uindskrænkede  Villie  kom  i  Betragtning, 
har  Harald   Haarfagers   Regjering  megen   Lighed  med   en 


DR\    \ORSKK    DRO\M\n    (HMIILDKS    LETNRT.  SI 

osterlandsk  Monarks;  man  skjonner  derfor  let,  at  der, 
ligesom  i  Østerlandene,  strax  ved  lians  D<id  maatte  op- 
staae  voldsomme  Thron  forand  ringer  og  Drab,  og  TJegyn- 
delsen  hertil  viste  sis;  allerede  i  de  sidste  Aar  af  hans 
Liv,  da  han  havde  afståaet  Recierins-en  til  sin  Son  Erik. 
Erik  skal  allerede  da  han  var  tolv  Aar  gammel,  efter 
den  Tids  Skik,  have  draget  i  Viking  til  Ostersiien,  Sax- 
land  og  Frisland;  derefter  til  Bretland  (Wales),  Skotland, 
Irland  og  Valland  eller  Kysterne  af  Nederlandene  og  det 
vestlige  Frankerig;  paa  disse  Toge  tilhragde  han  omtrent 
otte  Aar.  Tyve  Aar  gammel  drog  han  til  Finmarken  og 
endnu  længer  osterpaa  til  Bjarmeland.  Da  han  vendte 
tilbage  fra  dette  Tog,  og  atter  landede  i  Finmarken,  lærte 
han  at  kjende  Gunhilde.  Hendes  Fader,  Ossur  eller  As- 
ser Tote,  var  en  mægtig  Mand  i  Helgeland,  og  nedstam- 
mede fra  den  gamle  finske  Kongeslægt.  Paa  den  Maade 
kan  man  rimeligst  forklare  sig,  hvorfor  Faderen  sendte 
hende  til  Opfostring  til  Finmarken  ,  efter  nogle  til  Finner- 
nes Konge  Mattul,  efter  andre  til  to  troldkyndige  Finner. 
Man  havde  forhen,  som  tildeels  endnu,  almindelig  Tro  til 
dette  Folks  Trolddomskunster,  og  i  Overeensstemmelse 
hermed  dannede  Sagnet  sig  om  hendes  Flugt  fra  Finmar- 
ken, i  hvilket  kun  Hovedbegivenheden  kan  fortjene  Tiltro. 
Der  fortælles  nemlig,  at  Gunhildes  overordentlige  Skjon- 
hed  tildrog  sig  Eriks  Mænds  Opmærksomhed,  og  de  bade 
hende  folge  med  sig.  Men  det  var  ingen  let  Sag  for  Gun- 
hilde at  komme  bort  fra  Gammen  eller  Finnehytten,  hvori 
hendes  to  Fosterfædre  boede,  da  de  begge  havde  forelsket 
sig  i  hende,  og  vilde  i  sin  Tid  have  hende  til  Kone. 
Imidlertid  viste  hun  allerede  da  sin  Klogt.  Da  Eriks 
Mænd  kom  til  hende,  vare  Finnerne  paa  Jagt,  men  de 
kunde  snart  ventes  hjem,  og  de  vidste  at  forfolge  et  Men- 
neskes Spor  saa  godt  som  Hunden  et  Dyrs;  for  at  skjule 
de  Fremmede  for  dem  stroede  derfor  Gunhilde  Aske  rundt 
omkring  Gammen.  Finnerne  vendte  hjem,  de  fulgte  Spo- 
rene til  Huset,  men  der  bleve  de  borte;  og  da  de  spurgte 

6 


82  DRX    NORSKE    DRONNING    GUNIIILDES    LEVNET. 

Gunhilde  efter  tie  Fremmede,  svarede  hun.  at  til  hende 
var  der  ingen  kommen.  Da  Finnevne  nu  havde  spiist  sig 
mætte,  redte  hun  sit  Leje,  og  had  dem  lægge  sig  hver 
ved  sin  Side  af  hende;  hvilket  de  saa  meget  heller  gjorde, 
som  de  tre  Nætter  i  Forvejen  ingen  Stivn  havde  faaet. 
fordi  de  af  Skinsyge  holdt  Oje  med  hinanden,  medens 
hun  sov.  Begge  faldt  nu  i  Stivn;  hun  vakte  dem,  de  sov 
atter  ind,  og  saaletles  blev  hun  ved  flere  Gange  at  vække 
dem.  indtil  hun  havde  overtydet  sig  om,  at  de  vare  ganske 
overvældede  af  Sovn.  Da  slog  hun  et  Sælhundeskind 
over  Hovedet  paa  dem,  og  bandt  det  fast  om  tieres  Liv, 
saa  at  Eriks  Mænd  nu  kunde  faae  Bugt  med  dem  og 
dræbe  dem.  Om  Natten,  forta-lles  der,  blev  det  et  saa 
stærkt  Tordenvejr,  at  de  ingensteds  kunde  rejse,  men 
næste  Morgen  forte  Eriks  Mænd  Gunhilde  til  tieres  Herre, 
som  tog  hende  med  sig  til  Helgeland.  Her  stævnede  han 
hendes  Fader  Ossur  Tote  til  sig,  og  bejlede  til  hans  Dat- 
ter; Faderen  gav  sit  Samtykke,  og  Erik  forte  hende  med 
sig  til  Kong  Harald,  hos  hvem  han  i  Almindelighed  op- 
holdt sig ,  indtil  ban  ved  Rigets  Deling  imellem  Stinnerne 
fik  Landskaberne  Helgeland,  Nordmore  og  Romsdalen, 
men  selv  da  var  han  ofte  hos  Faderen. 

Strax  efter  Delingen  begyndte  Striden  imellem  Kong 
Haralds  Stinner.  En  af  disse,  Rognvald  Rettelbene,  der 
havde  faaet  Hadeland  til  sin  Part,  lagde  sig  efter  alle 
Slags  Trolddomskunster,  og  blev  en  Seidmand.  En  anden 
berygtet  Seidmand,  som  Kongen  vilde  lade  straffe,  beraabte 
sig  paa,  at  Kongens  egen  Son  var  jo  ikke  bedre  end  han; 
derfor  lod  Kong  Harald  sin  Son  Erik  drage  til  Hadeland, 
hvor  han  indebrændte  sin  Broder  Rognvald  med  fiirsinds- 
tyve  Seidmænd,  en  Gjerning,  som  man  imidlertid  ansaae 
for  fortjenstlig,  da  Misgjerninger  derved  forebyggedes.  Men 
paa  den  Maatle  lod  Eriks  folgende  Brodermord  sig  ikke 
betragte.  To  andre  af  Haralds  Stinner,  Rjtirn  og  Olaf, 
havde  faaet  Vigen.  Bjorn,  som  de  andre  Brudre  sædvan- 
lig kaldte  Stimanden  (Farmanden)  eller  Kjtibmanden,  fordi 


bfcft  iVonsKR  nnowixo  gunhildes  levnet.        83 

han  havde  sit  Sæde  i  Handelsstuden  Tonsberg  og  selv 
sendte  Handelsskibe  til  andre  Lande,  plejede  enten  i  egen 
Person  eller  ved  sine  Mænd  at  bringe  sin  Fader  de  Af- 
gifter, han  skulde  yde  af  Landet;  men  engang  fordrede 
Erik,  der  just  vendte  tilbage  fra  et  Tog  i  Ostersoen,  og 
gjerne  vilde  tilegne  sig  Overherredomme  over  sine  Brodre, 
at  Bjorn  skulde  give  ham  Skatterne  med.  Da  Bjorn  af- 
slog det,  kom  de  i  Strid  med  hinanden ;  Erik  maatte  med 
uforrettet  Sag  sejle  videre,  men  da  Bjorn  om  Natten  var 
rejst  til  Gaarden  Sæheim  (nuværende  Sem)j  vendte  Erik 
tilbage,  overfaldt  ham  som  han  sad  og  drak  med  sine 
Mænd,  omringede  Gaarden,  og  vilde  indebrænde  ham; 
Bjorn  kom  ud  med  sine  Mænd,  men  faldt  i  det  han  fæg- 
tede for  sit  Liv.  Dette  Mord  kunde  Indbyggerne  i  Vigen 
aldrig  tilgive  Erik;  og  hans  Broder  Halfdan  Svarte,  der 
tilligemed  Halfdan  Hvide  og  Sigrod  havde  faaet  Thrond- 
hjein,  besluttede  at  hævne  sin  Broder.  Da  Erik  næste 
Vinter  var  til  Gjæstebud  paa  Gaarden  Solve  ved  Agdenæs, 
drog  Halfdan  Svarte  derhen  og  tændte  Ild  paa  Gaarden, 
og  kun  den  tilfældige  Omstændighed,  at  Erik  sov  i  et 
Udhuus*  gjorde  det  muligt  for  ham  med  fem  Mænd  at  und- 
komme og  flye  til  Skoven.  Han  begav  sig  strax  til  sin 
Fader,  som  i  sin  Forbitrelse  samlede  en  Hær  imod  Thron- 
derne,  og  der  vilde  snart  have  udbrudt  en  indvortes  Krig, 
hvis  ikke  Skjalden  Guttorm  Sindre  havde  mæglet  imellem 
Fader  og  Son. 

Da  Kong  Harald  var  omtrent  fiirsindstyve  (efter  an- 
dre halvfjerdsindstyve)  Aar  gammel,  overgav  han  Regje- 
ringen  til  sin  Son  Erik,  saaledes  at  denne  skulde  være 
Overkonge  over  det  hele  Rige;  men  de  andre  Brodre  und- 
droge  sig  hans  Herredomme,  og  sogte  at  vedligeholde  de- 
res Uafhængighed,  hvilket  Faderen  nu  var  for  gammel  og 
svag  til  at  forhindre.  Olaf  tog  sit  Sæde  i  Vestfold,  og 
lod  Bjorns  Son  Gudrod  opfostre  med  sin  egen  Son  Tryggve, 
og  Indbyggerne  i  Vigen  antoge  Olaf  til  deres  Konge. 
Throndernc  ligesaa  Halfdan  Svarte.     Denne  dode  imidlertid 


84  DK1\    NORSKE    DRONNING    GUNMILBÉS    LEVNET. 

pludselig  ved  et  Gjæstebud ,  og  det  var  almindelig  Tro. 
at  Dronning  Gunhilde  havde  underkjobt  en  Troldkvinde 
til  at  forgive  ham.  Thronderne  toge  derpaa  Sigrod  til 
Konge. 

Kong  Harald  oplevede  at  ose  Vand  paa  en  Son  af 
Erik  og  Gunhilde,  hvilken  han  gav  sit  Navn  Harald  med 
den  Bestemmelse,  at  han  skulde  være  Konge  efter  sin 
Fader  Erik.  Man  seer  ogsaa  heraf,  hvor  lidet  ordnet 
Thronfolgen  var;  thi  Erik  og  Gunhilde  havde  allerede  den 
Gang  to  ældre  Sonner,  Gamle  og  Guttorm.  Efter  Haralds 
Dod  (omtrent  030),  tre  Aar  efter  at  Erik  var  bleven  Over- 
konge, vedligeholdt  denne  sit  Herredomme  over  de  midter- 
ste Dele  af  Norge,  men  Throndhjem  og  Vigen  vedbleve 
at  forsvare  deres  Uafhængighed.  Han  var  allerede  af  sig 
selv  heftig  og  grusom;  hans  Giftermaal  med  den  klogtige 
og  grusomme  Gunhilde  bidrog  ikke  til  at  dæmpe  hans  her- 
skesyge Tænkemaade,  men  skaffede  ham  vel  endog  Mid- 
ler til  at  tilfredsstille  denne  paa  den  korteste Vei.  Næppe 
havde  det  Rygre  udbredt  sig,  at  han  med  Vaabenmagt 
vilde  underlægge  sig  hele  sin  Faders  Rige,  forend  Olaf 
og  Sigrod  forenede  sig  imod  ham  i  Tonsberg.  Her  miidte 
Erik  dem  med  sin  Hær,  slog  Brodrenes,  der  maatte  flygte 
til  Oplandene,  og  underlagde  sig  Vigen.  Endnu  blodigere 
Scener  vilde  uden  Tvivl  have  paafulgt,  dersom  der  ikke 
fra  en  anden  Side  var  bleven  gjort  Ende  paa  hans  Herre- 
domme. 

Hvilke  Forestillinger  man  gjorde  sig  om  Dronning 
Gunhildes  Tænkemaade,  sees  af  Fortællingen  om  Islæn- 
deren Egil  Skallegrimsens  forskjellige  Ophold  i  Norge. 
Engang  kom  Kong  Erik  og  Dronningen  til  Atlo.  hvor  der 
skulde  holdes  Diseblot,  og  deres  Gaardsfoged  Baard  havde 
anrettet  et  Gjæstebud  for  dem.  Ved  dette  blev  der  druk- 
ket stærkt,  thi  ved  hvert  Minne  eller  Skaal  skulde  Hornet 
tommes.  Egil,  en  stor  Skjald,  en  dygtig  Viking,  var  og- 
saa en  god  Drikker;  Baard  sogte  at  overvælde  ham,  men 
Egil  drak  alle  under  Bordet.     Da  overlagde  Baard  og  Gun- 


Di:\     NORSKE    DRONNING    GUNH1LDE8    LEVNET,  b~) 

hilde  med  hinanden,  at  blande  Gift  i  Drikken:    det    skete, 
Baard  signede  Bægere!,  og  Kvinden,  som  bar  Drikken  om, 
rakte  Hornet    til  Egil;    men    denne    tog   sin  Kniv,    ridsede 
sig  i  Haanden.  og  skar  Runer  paa  Hornet,   saa  det  brast, 
og   Drikken  spildtes.     Da  Egil  nu  vilde  gaae,  rakte  Baard 
ham  et  andet  Horn ,  og  had  ham  drikke  til  Afsked.     Egil 
drak,  men  da  han  strax  mærkede  Giften,  kastede  han  Hor- 
net,   trak  sit  Sværd,    dræbte  Baard    paa    Stedet,    og   und- 
flyede i  Morket,     Efter   et  Vikingstog   kom   Egil   atter  til- 
hage  til   Norge,    og    Gunhilde   satte    sine    Brodre,    Evind 
Skreja  og  Alf,  ud  paa  at  dræbe  enten  Egil  selv  eller  hans 
Broder.     De  forsogte  det  forgjæves  ved    en  Sammenkomst 
paa    Gaular,    hvor    der   var    et   stort    hedensk    Gudehuus; 
haade  Egil   og    hans  Broder  undgik  deres  Efterstræbelser, 
og   kun   een    af  deres  Mænd    blev  fældet.     Imidlertid  hlev 
Egil  landflygtig  fra  Norge,    og  kom  forst   nogle  Aar   efter 
tilhage,  for  at  kræve  sin  Kones  Arv.     Det  skete  paa  Gu- 
leting,   og  Dommen  syntes  at  ville  falde  ud  til  hans  For- 
deel.     Kong  Erik   lod  Retten    have  sin  Gang,    men  Dron- 
ning Gunhilde  sagde:  KVil  du  taale.  Konge,  at  denne  dum- 
dristige Mand,    som   du    har  forviist  Landet,    kommer  her 
og  forstyrrer  Lov  og  Ret?  jeg  i  det  mindste  vil  ikke  lade 
mine  Venner  træde  under  Fo'dder  af  ham."     Derpaa  sendte 
hun  sin  Broder  Alf  med  nogle  flere  Mænd  hen  til  Retten, 
hvor    de    hug    de  hellige  Baand    over,    hvormed    den    efter 
Sædvane  var  omgivet,  brode  Stængerne  ned,  imellem  hvilke 
hine   Baand   vare   befæstede,    og   sprængte  Dommerne    fra 
hverandre.      Forgjæves    gjorde   Egil    højtidelig   Indsigelse; 
han  hlev  erklæret  fredlfis.     Han  skal  derpaa,  for  at  hævne 
sig,  have  dræbt  Kong  Eriks  og  Gunhildes  Son,  Rognvald, 
som  siges  da  (930)  at  have   været   ti    til  elleve  Aar   gam- 
mel,   men    hverken   Snorre   eller   de    andre    vigtige   Kilder 
kjende  noget  til  denne  Son;  og  for  sin  Afrejse  rejste  han 
Nidstang   imod  Kongen   og  Dronningen.      Han   tog   nemlig 
en  Hesselstang,  gik  op  paa  en  Fjeldpynt,  som  vendte  ind 
imod  Landet,  satte  et  Hestehoved  paa  Stangen,  og  sagde: 


86  DEN    NORSKE    DRONNING    GUNHILDKS    LEVNET. 

Hor  rejser  jeg  Nidstang,  og  drejer  dette  Nid  imod  Kong 
Erik  og  Dronning  Gunhilde"  (i  det  samme  drejede  han 
det  gabende  Hestehoved  ind  mod  Land);  t  gid  alle  Land- 
vætter, som  hoe  og  hygge  i  dette  Land,  fare  forvildede 
om,  uden  at  kunne  finde  Huns  eller  Hjem,  indtil  de  have 
forjaget  Kong  Erik  og  Gunhilde  fra  Landet!"  Derpaa 
be fastede  han  Stangen,  og  indristede  Forhandelsen  paa 
den  med  Runer.  Hans  hævngjerrige  Qnske  gik  i  Opfyl- 
delse, saa  meget  mere  som  Eriks  egne  Gjerninger  maatte 
forjage  ham  fra  Riget. 

Rygtet  om  Kong  Eriks  Voldsomheder  og  hans  be- 
gaaedc  Brodermord  kaldte  Harald  Haarfagers  Stfn,  Hagen, 
der  skal  have  været  opfostret  hos  Kong  Adelsteen  i  Eng- 
land, og  derfor  sædvanlig  kaldes  Adelstcensfostre  eller 
Adelsteen,  til  Norge;  og  da  han  hiirte,  at  Erik  var  i  Vi- 
gen, vendte  han  sig  til  Throndhjem,  hvor  han  ved  den 
mægtige  Sigurd  Jarl  paa  Lades  Understøttelse  blev  hyldet 
til  Konge.  Imellem  ham  og  Erik  begyndte  nu  en  Kamp 
om  Riget,  der  dog  snart  endtes  med  Eriks  Flugt,  thi  hans 
Grusomhed,  der  tilvendte  ham  Navnet  Blodtixe,  havde  be- 
rovet  ham  Folkets  Kjærlighed,  og  Landets  mægtigste  Mænd 
forlode  ham ,  for  at  begive  sig  til  Hagens  Hær.  Kun  eet 
Aar  regjerede  han  over  Norge  efter  Faderens  Dod.  Da 
tyede  han  til  Vesterhavet,  og  flakkede  med  Kone  ogBorn 
omkring  i  Viking.  Forst  drog  han  til  Orkentierne,  hvor 
han  fik  Skibe  og  Folk,  saa  til  Skotland,  hvor  han  hær- 
gede omkring  paa  Kysterne,  og  endelig  til  det  nordlige 
England,  hvor  den  engelske  Konge  Adelstcen,  formedelst 
sit  forrige  Venskab  med  Harald  Haarfager,  gav  ham  Nort- 
humberland  eller  retlere  en  Strækning  deraf  lil  Leen,  imod 
at  han  skulde  forsvare  Landet  imod  de  Danske  og  andre 
Vikinger.  Desuden  maatte  han  og  hans  Familie,  ja  endog 
hele  hans  Hær,  lade  sig  kristne.  Mange  Nordmænd  tyede 
nu  til  ham,  og  da  Landet  han  besad  kun  var  lidet,  saa 
tilbragde  han  næsten  hver  Sommer  paa  Vikingetoge  til 
Skotland,    Syderoerne,    Irland    og  Bretland.      Paa   et   saa- 


BEN  NORSKE  DRONNING  GUNH1LDES  LEVNET*     87 

dant  Tog  tilsatte  han  Livet,  men  Beretningerne  derom  erc 
saa  forskjellige.  at  det  ikke  med  nogen  Bestemthed  lader 
sig  afgjore,  om  det  skete  i  det  store  Slag  ved  Brunauhorg 
(037),  eller  forst  senere  strax  efter  Kong  Adelsteens  Dod 
(040);  thi  da,  fortælles  der,  fratog  dennes  Efterfølger  Kong 
Edmund,  der  ikke  var  nogen  Ven  af  Nordmændene,  Erik 
sit  Leen,  og  efterat  have  plyndret  paa  de  skotske  Oer, 
Irland  og  Brétland,  sejlede  denne  da  over,  for  at  hærge 
paa  Englands  sydlige  Kyster,  og  hlev  fældet  af  den  en- 
gelske Landværnsmand ;  andre  lade  ham  tilsætte  Livet  ude 
i  Spanien,  og  atter  andre,  hvad  der  er  endnu  mindre  sand- 
synligt, i  Osterviking.  Men  hvorom  alting  er,  saa  maatte 
hans  Dronning  Gunhilde  forlade  England;  hun  forte  Eriks 
Skihc  og  Skatte  med  sig,  og  tog  forst  sin  Tilflugt  til  Or- 
kenoerne,  hvor  Datteren  Ragnhildc  siden  hlev  gift  med 
en  Son  af  Jarlen  Torfinn  Hdsklover  (Hjérnekluver) ;  men 
tyede  derpaa  til  Kong  Harald  Blaatand  i  Danmark,  som 
just  den  Gang  laa  i  Krig  med  den  norske  Konge  Hagen 
Adelsteen.  Hendes  Son  Gamle  var  noget  ældre,  end  sine 
Brodre,  men  den  Gang  endnu  ikke  fuldvoxen.  Hos  Kong 
Harald  Blaatand  hleve  de  vel  modtagne;  han  gav  dem  et 
Leen  i  sit  Rige,  og  lod  Sonnen  Harald,  som  han  knæsatte 
eller  antog  i  Sons  Sted,  opdrage  ved  sit  Hof.  De  ældre 
Brodre  droge  i  Viking,  saasnart  de  havde  Alder  dertil, 
og  hærgede  især  paa  Vigen ,  hvor  Kong  Hagen  Adelsteen 
havde  indsat  Tryggve  til  Konge.  Gjentagne  Gange  gjorde 
Eriks  Sonner  Hærtoge  til  Norge,  for  at  bemægtige  sig 
deres  Fædrenerige,  men  med  liden  Fremgang;  Guttorm 
og  Gamle  tilsatte  Livet,  og  Harald  var  nu  den  ældste. 
Han  sejlede  endelig  med  Harald  Blaatands  Understøttelse 
ud  fra  Vendsyssel  med  en  anseelig  Flaade,  og  overfaldt 
Hagen  Adelsteen  paa  Oen  Stord  i  Hordeland.  Gunhildes 
Brodre,  Evind  Skreja  og  Alf  Askmand,  der  skildres  som 
store  og  stærke  Kjæmper,  strede  med  megen  Manddom, 
men  heller  ikke  den  Gang  vilde  Eriks  Sonner  have  ud- 
rettet noget,  hvis  ikke  Hagen  Adelsteen  uformodentlig  var 


8N  DKN    NORSKE    DHO.\iM\(!    UU \ HILDKS    LEVRET; 

Meven  saaret,  i  <let  han  satte  efter  Fjenden.  Sagnet  til- 
lagde Gunhilde  hans  Dtitl ,  da  det  nemlig  skal  have  været 
hendes  Skosvend,  Kisping.  som  paa  een  Gang  lob  frem, 
raabte:  Giver  Plads  for  Kongens  Bane!"  og  derpaa  ka- 
stede den,  efter  nogle  forhexede,  Piil,  som  gav  Kong  Ha- 
gen Banesaar.  Men  Sagnet  stemmer  ikke  ret  med  den 
faktiske  Omstændighed,  at  Kong  Hagen  for  sin  Dod  (950 
eller  1)55)  udnævnte  Gnnhildes  Son  Harald,  der  som  Konge 
er  hekjendt  under  Tilnavnet  Graafeld,  til  sin  Efterfolger. 

Harald  Graafeld  og  hans  Brodre  herskede  nu  over 
iNorge  eller  rettere  over  den  midterste  Deel  af  dette  Rige, 
men  Regjeringen  forestodes  dog  egentlig  af  deres  Moder 
Gunhilde,  nu  kaldet  Kongemoder.  Der  hegyndte  en  Række 
af  indvortes  Krige,  som  alle  drejede  sig  om  det  Maal  at 
vinde  Herredommet  over  det  hele  Rige.  Tryggve  Olafsen 
herskede  i  det  ostlige  Vigen,  Gudrod  IJjomsen  paa  Vest- 
fold, Sigurd  Ladejarl  i  Throndhjem.  Boje  sig  under  Gun- 
hilde vilde  de  ikke,  de  maatte  derfor  ryddes  af  Vejen. 
Hun  var  ærgjerrig  og  herskesyg;  hendes  Sonner  havde 
det  Ord  paa  sig,  at  de  ikke  kunde  faae  Penge  nok  sam- 
lede, hvilke  de  nedgrove  i  Jorden;  hver  af  dem  havde  sin 
egen  Hird,  og  dertil  behovedes  meget:  Landet  blev  derfor 
trykket  med  Afgifter.  Under  deres  Regjering  hjemsogtes 
Riget  af  haarde  Aaringer,  langvarig  IVlisvæxt  og  Hun- 
gersnod;  især  herskede  der  Sult  i  Helgeland,  hvor  Sneen 
laa  paa  Jorden  midt  om  Sommeren,  og  Kvæget  hele  Tiden 
maatte  holdes  inde;  og  slette  Aaringer  og  IVlisvæxt  til- 
skreves  af  de  Gamle  altid  Kongerne.  Gunhilde  og  hen- 
des Sonner  vare  desuden  Kristne ,  de  kunde  rigtig  nok 
ikke  faae  Kristendommen  udbredt  i  Landet,  men  nedbrude 
dog  de  gamle  Gudehuse,  og  forstyrrede  de  hedenske  Of- 
tere overalt  hvor  de  kunde.  Naar  man  tænker  sis  alle 
disse  Aarsager  forenede,  saa  indseer  man  Jet,  at  deres 
Regjering  maatte  være  forhadt  i  Landet.  Næppe  havde 
de  stadfæstet  sig  i  Riget,  forend  Gunhilde  begyndte  at 
udvikle   sine  Planer.      Engang   sandede   hun    sine   Sonner 


DR  Al     NORSKK    DUOXAIMC    G  V  \  Hl  LDK8    LBViVKT.  89 

omkring  sig,  og  sagde:  .Hvad  er  nu  egentlig  eders  Hen- 
sigt med  Throndhjem?  Kongenavn  bære  I,  saaledes  som 
eders  Forfædre  have  baaret  det,  men  hvad  I  besidde  af 
Landet  er  lidet,  og  I  ere  mange  om  det.  Tryggve  og 
Gudrod  have  Vigen  inde;  de  kunne  have  nogen  Ret  der- 
til formedelst  deres  Herkomst.  Sigurd  Jarl  har  alene  hele 
Throndhjem;  hvad  Grund  er  der  til.  at  lade  en  Jarl  sidde 
inde  med  saa  stor  en  Deel  af  Riget,  som  egentlig  tilkom- 
mer eder?  I  drage  hver  Sommer  i  Viking  til  fremmede 
Lande,  og  her  i  Landet  seer  1  rolig  paa,  at  en  Jarl  skal- 
ter og  valter  med  eders  Fædrenearv.  Hvad  mener  du, 
min  Son  Harald!  vilde  Kong  Harald,  som  du  er  opkaldt 
efter,  have  taget  i  Betænkning  at  skille  en  Jarl  ved  Rige 
og  Liv,  han,  som  med  sine  Vaaben  undertvang  hele  Norge 
og  herskede  derover  til  sin  hoje  Alder".  tDet  er  ikke 
saa  let  en  Sag,  Moder!"  svarede  Harald  Graafeld,  itat  be- 
rove  Sigurd  Jarl  Livet,  som  at  slagte  et  Kid  eller  en  Kalv; 
han  har  megen  Magt,  mange  Frænder  og  Venner,  og  da 
han  veed  hvad  han  har  at  vente  af  os,  saa  lader  han  sine 
Thronder  passe  vel  paa  overalt."  MNu  vel,"  sagde  Mo- 
deren, 14saa  gribe  vi  Sagen  an  paa  en  anden  Maade.  Du, 
Harald!  og  Erling  skulle  til  Hosten  tage  eders  Sæde  paa 
Nordmore,  jeg  vil  selv  drage  med  eder,  vi  ere  da  i  Nær- 
heden, og  ville  da  see,  hvad  Lejligheden  forer  med  sig.'-' 
Hendes  Villie  blev  fulgt;  de  indbode  Sigurd  Jarls  yngre 
Broder  Grjotgard  til  sig,  og  lokkede  ham  ved  store  Lof- 
ter til  at  forraade  dem,  naar  de  fordeelagtigst  kunde  over- 
falde hans  Broder.  Grjotgard  mældte  dem,  at  hans  Bro- 
der med  et  lidet  Folge  var  dragen  paa  Gjæsteri  til  Gaar- 
den  Ugla,  hvorpaa  Harald  og  Erling  droge  derhen,  og 
indebrændte  Sigurd  Jarl  i  en  stjerneklar  Vinternat.  Men 
dette  Forræderi  blev  kun  en  Begyndelse  til  endnu  storre 
Udaad.  Thronderne  modsatte  sig  Gunhildes  Sonner,  og 
valgte  Sigurds  unge  Son  Hagen  til  deres  Jarl;  og  imellem 
ham  og  Gunhilde  begyndte  nu  en  Række  af  Fjendtligheder, 
under  hvilke  begge  Partier,  der  ikke  gave  hinanden  noget 


90  DEN    NORSKE    DRONNING    GUNHILDES    LEVNET. 

efter  i  Snedighed,  ikke  blot  modtes  med  legemlige  Vaaben, 
men  tillige  ved  Rænker  sogte  at  overliste  hinanden.  Der 
sluttedes  Forlig,  men  paa  dem  troede  Hagen  naturligviis 
ikke;  han  forenede  sig  med  Kongerne  Tryggve  og  Gudrod 
i  Vigen  ,  samt  med  Gudbrand  i  Gudbrandsdalen.  Derved 
vilde  hele  det  nordlige,  ostlige  og  sydlige  Norge  komme 
til  at  udgjore  en  næsten  uimodstaaelig  Forening  imod  det 
vestlige;  Gunhilde  maatte  sprænge  denne  Forening,  skulde 
det  end  koste  mere  end  Blod,  skulde  end  hendes  og  hen- 
des Sonners  Agtelse  hos  Folket  svækkes  for  bestandig. 
Det  kan  næppe  omtvivles,  at  det  var  hende,  som  lagde 
Planen  til  Tryggves  og  Gudrods  Dod,  som  hendes  Stin- 
ner  satte  i  Værk.  Under  Paaskud,  at  de,  som  ellers, 
vilde  fare  i  Viking  til  Vesterhavet  eller  Ostersoen,  sam- 
lede Kong  Harald  og  hans  Broder  Gudrod  Skibe  og  Folk; 
for  Afrejsen  holdt  de  et  Drikkelag,  og  Talen  faldt  paa 
Kongerne  selv.  En  priste  Kong  Harald  som  den  dygtig- 
ste af  Brodrene,  men  derover  blev  Gudrod  fortornet,  og 
sagde,  at  han  i  ingen  Henseende  vilde  staae  tilbage  for 
sine  Brodre,  og  det  kunde  de  forsoge,  naar  det  skulde 
være.  Det  ene  Ord  tog  det  andet;  Brodrene  grebe  til 
Vaaben,  og  kun  de  besindigere  Mænd,  som  Drikken  endnu 
ikke  var  stegen  til  Hovedet,  skilte  dem  ad.  Saaledes  for- 
lode  Brodrene  hinanden  tilsyneladende  som  Fjender,  gik 
ombord  hver  paa  sin  Flaade,  og  ingen  kunde  ane,  at  alt 
dette  ikke  var  andet,  end  et  aftalt  Spil,  for  at  dysse  deres 
Fjender  i  Sovn.  Gudrod  fulgte  Landet  osterpaa,  Harald 
styrede  vesterpaa  ud  til  Havs.  Gadrod  kom  til  Vigen, 
og  indbod  Kong  Tryggve  til  et  Mode,  under  Foregivende 
at  de  skulde  folges  ad  paa  Toget  til  Ostersoen,  men  da 
Tryggve,  i  Tillid  til  Tro  og  Love,  med  en  meste  Skude 
kom  til  ham,  for  at  træffe  nærmere  Aftale,  blev  han  ved 
Sotenæs  overfaldet  og  nedhugget  af  Gudrods  Mænd.  Og. 
saa  Kong  Harald ,  der  lod  som  han  vilde  til  Vesteibavet, 
vendte  pludselig  om,  stævnede  til  Vigen,  kom  om  Natten 
til  Tonsberg,   og  fældte  Kong  Gudrod,    der  var  paa  Gjæ- 


DK\    NORSKE    DRONNING    UUMIILIUIS    J. KVJiKT.  §\ 

steli  i  Nærheden  af  Byen;    hans  Son  Harald,    kaldet   deri 
Grenske,   inaatte  flygte  til  Oplandene,    og  derfra  til  S  ver- 
rig.      Lignende   Forfølgelse    udstod   Kong   Tryggves    kort 
efter  Faderens   Dod    fodte    Son,    den   siden   beromte  Olaf 
Trv«;<n'esen,   der   med  sin   Moder   blev   stærkt   eftersat   af 
Gnnbildes   Spejdere;    men   Forsynet,    der    havde    bestemt 
dette  Barn   til    engang  at  blive  Kristendommens  Befordrer 
i  Norden,    holdt   sin  beskjermende  Haand  overt  ham.     Vi- 
gen maatte  imidlertid  underkaste    sig  Harald  Graafelds   og 
hans  BrGdres   Herredomme,   og   Raden   var   nu   til   Hagen 
Jarl.     Men    overraske   lod   han    sig   ikke,    og   Thronderne 
vare  ham  hengivne;    han    saae   sig   undertiden   nodt   til   at 
vige,    og  opholdt  sig  nogen  Tid  i  Helsingeland,    men  han 
vendte  atter   tilbage,    og  gjorde   af  og  til,    naar  han  saae 
sin  Lejlighed,  Indfald  i  sine  Fjenders  Landskaber.     Blandt 
andet   fældte   han    sin   Farbroder   Forræderen    Grjotgard    i 
More.      Endelig   begav    han    sig   ned    til    Danmark,    uden 
Tvivl  fordi  hans  opfindsomme  Sjæl  ventede  der,   hos    den 
svage   og   fejge   Harald   Blaatand,    at    finde   Lejlighed   til, 
ikke  blot   at   befæste  sit  Herredomme  i  Throndhjem,   men 
at  vinde  hele  Norge.     Det  slog  ham  heller  ikke  fejl.     Kong 
Harald   Blaatands   Brodersen    Guldharald,    en   beromt   Vi- 
king,  attraaede   en  Deel   af  Danmark   som   Arv    efter    sin 
Fader,  og  Hagen  Jarl  forestillede  Kongen,    at  denne  For- 
dring  lettest  kunde    afvendes   ved   at   forskaffe  Guldharald 
Norge.      For   at   sætte    dette  i  Værk,    indbod   den    danske 
Konge  Harald    Graafeld    til   Danmark,    for,    som   det   hed, 
at  erholde  de  Leen  han  allerede  ftir  havde  haft;    der  her- 
skede, som  vi  vide,  Hungersnyd  i  Norge,    og  den   norske 
Konge   kunde   aldrig   faae   nok.      Indbydelsen  blev    derfor 
modtaget;   men    da  Harald  Graafeld    var   kommen  til  Hals 
ved   Limfjorden,    modte   Guldharald    ham    med    en    stime 
Flaade,  og  fældte  ham  (903  eller  964).     Hagen'  Jarl,    der 
havde  so'rget  for,  at  Harald  Graafelds  Broder  Erling,  der 
efter  Jarlens   Bortrejse    var   bleven   sat   over    Throndhjem, 
i  rette  Tid  blev  dræbt  af  Thronderne,  saaledes  at  Adgangen 


U2  DHN     NOHSK.K    I)R0NM.\C.     GUiXHILDES    LKVNET. 

til  delte  vigtige  Landskab  stod  ham  aaben,  henvendte  sig 
nu  ogsaa,  da  han  kunde  formode  at  Guldharald  havde 
fældet  Harald  Graafeld,  til  den  danske  Konge.  „Nu,v 
sas;de  han,  strider  Guldharald  med  Graafeld;  han  vil 
overvinde  ham.  Han  er  ung  og  fyrig,  kjæk  og  mægtig 
og  beromt  ved  Vikingsdaad;  nys,  da  han  kun  var  Herre 
over  nogle  faa  Skibe,  krævede  han  Halvdelen  af  Danmarks 
Rige;  mener  du  han  vil  være  dets  Skattekonge,  naar Norge 
adlyder  ham?  Vi  som  staae  for  Ledingen,  frygter  jeg 
for,  ville  komme  til  at  betale  Ledingsvide.  Hvor  længe 
mener  du  det  vil  vare,  forend  han,  som  krævede  det  halve 
Danmark,  vil  komme  ned  og  fordre  det  hele?  og  hvorle- 
des skal  han  erholde  det  uden  ved  din  D6d,  Herre  Konge? 
Ved  Haabet  om  et  Rige  lod  han  sig  overtale  til  at  svige 
en  Konge,  troer  du  ikke,  at  Visheden  om  et  andet  vil 
drive  ham  til  ogsaa  at  nedlægge  dig?  Bien  min  Flaade 
er  sejlklar,  mine  Mænd  vente,  deres  Hu  staaer  til  Norge; 
naar  jeg  faaer  dit  Samtykke,  hvad  skulde  da  afholde  mig 
fra  at  overfalde  og  dræbe  Guldharald?  Hvilken  Pligt  bin- 
der mig  til  ham?  hvilken  Kjærlighed  ham  til  dig?  Som 
Jarl  over  Norge  vil  jeg  sværge  dig  Troskab,  værge  Lan- 
det, og  yde  dig  Skat.  Du  skal  da  ingen  Frænde  have 
at  frygte,  som  kan  gjore  sin  Fodselsret  gjældende  til  dit 
Rige;  du  skal  ikke  see  Norges  Hersker  misunde  Dan- 
marks; men,  storre  end  din  Fader,  skal  du  selv  være  Herre 
over  begge  Riger."'  Disse  Forestillinger  virkede,  Harald 
Blaatand  gav  sit  Samtykke,  og  Hagen  Jarl  drog  ud  for 
at  opsoge  Guldharald;  han  traf  ham,  i  det  han  vendte  til- 
bage fra  sin  korte  Sejer,  fangede  ham,  og  lod  ham  hænge 
som  en  Forræder.  Saaledes  banede  Hagen  sig  Vejen  til 
at  blive  Jarl  over  Norge  under  Kong  Harald  Blaatands 
Overherredomme,  hvilket  han  dog  snart  vidste  at  unddrage 
sig.  Den  danske  Konge  sejlede  med  en  Flaade  paa  sex 
hundrede  Skibe  til  Vigen;  de  (ivrige  Landskaber  under- 
kastede sig  efterhaanden.     Harald  Grenske  fik  det  sydlige 


ni:\   norske  nuoNKiivc,    dvfiniLVRts   LKVXRT.        03 

Norge,  Hagen  Jarl  tiet  ovrige;  Gunliildes  Sonner  bleve 
fordrevne. 

Men  Gunhilde?  Hvad  kunde  det  nytte  Hagen  Jarl, 
at  Graafeld  blev  fældet,  saa  længe  hun  levede.  Det  var 
ikke  Graafeld,  der  var  hans  egentlige  Fjende,  det  var 
Gunhildes  Magt,  List  og  Ærgjerrigbed.  Forend  vi  be- 
tragte hendes  Endeligt,  meddele  vi  endnu  et  Par  Træk 
af  islandske  Sagaer,  der  skildre  hendes  Karakteer,  og  til- 
lige vise,  at  hun  paa  den  Tid,  vi  her  omtale,  ikke  kan 
have  været  nogen  udlevet  Kvinde. 

Thorgils  Orrabeen,  fortælles  der  i  en  Saga,  hvis  Tro- 
værdighed ellers  af  nogle  er  draget  i  Tvivl,  men  som  i  de 
Omstændigheder,  vi  her  meddele,  ikke  indeholder  noget 
usandsynligt,  Islænderen  Thorgils  Orrabeen  rejste  over  til 
Norge  paa  den  Tid  Harald  Graafeld  regjerede  der;  han 
tilbragde  Vinteren  hos  en  Mand  i  Hordeland,  til  hvem 
Kongen  og  Kongemoderen  kom  paa  Gjæsteri.  Da  de  havde 
været  der  nogen  Tid,  spurgte  de  Bonden,  hvem  den  frem- 
mede velvoxne  ungdommelige  Mand  var.  Bonden  forestil- 
lede ham  som  en  Islænder;  og  Kongen  fandt  megen  Be- 
hag i  ham,  da  han  ved  de  anstillede  Lege  blev  bekjendt 
med  hans  Legemsfærdighed.  Thorgils  greb  denne  Lej- 
lighed til  at  anbefale  sit  Ærinde  til  Norge,  de  Fordringer 
nemlig,  som  han  havde  paa  nogle  Jorder  i  Sogn.  De 
staae  nu  under  min  Moders  Bestyrelse,  sagde  Kongen, 
erhværv  dig  hendes  Yndest,  det  vil  ikke  blive  din  Skade. 
Thorgils  henvendte  sig  altsaa  til  Dronningen ;  hun  tog  ven- 
lig imod  ham,  lod  ham  sidde  i  Hojsædet,  og  foreslog  ham 
at  træde  i  Kongens  Tjeneste.  Han  var  uforsigtig  nok  til 
at  afslaae  det,  eller  for  uerfaren  til  at  forstaae  hendes 
Mening.  Han  havde  ikke  Lejlighed  til,  sagde  han,  at 
blive  ved  Hirden,  og  sagde  ligefrem  Nej.  Kongemoderen 
sprang  forbitret  op,  og  stodte  ham  ned  af  Hojsædet;  du 
har  liden  Skjon  paa  dit  eget  Bedste,  sagde  hun;  og  Jor- 
derne fik  han  ikke.  Men  Kongen  vedblev  at  ynde  ham; 
han   gav  ham  hemmelig   en   Deel  Solv;    „dét   kan  vel  for- 


94     I)E\  XORSKE  DRONNlXG  GUNHILDES  LEVNET. 

roeres  ved  Omsa^tning,"  sagde  han,  „hvis  du  har  Lykken 
med  dig;   og   henvend   dig    kun  altid  til  mig  som   en  god 
Ven,    helst  naar  min  Moder   ikke  er  tilstede."     Om  Som- 
meren  drog  Thorgils   bort   paa   en    Handelsrejse,    og   han 
var  saa  godt  som   nodt    dertil,   for    at  undgaae  Gunhildes 
Forfolgelse.     Klogere    var  Rut.     Opdragen  i  Norge,    drog 
han  til  Island,    og  forlovede  sig  med  en   islandsk  Ungmo, 
men  sejlede  siden  til  Norge  med  sin  Farbroder  Ossur,  for 
at  kræve   en  Arv.     De   begave  sig  i  denne   Anledning   til 
Kongehelle  i  Vigen,  hvor  Kong  Harald  Graafeld  og  Dron- 
ning Gunhilde    opholdt   sig.      Saasnart   Kongemoderen    er- 
farede Skibets  Ankomst,  lod  hun  forhore,  hvilke  Islændere 
der  vare  ombord,  og  da  hun  horte,  at  det  var  Ossur  med 
hans   Brodersoii,    sendte    hun   sin    Skosvend  hen,    for   at 
indbyde    dem   til   sig,    med  Lofte    om   at  understotte    dem 
hos  Kongen.    De  overlagde  med  hinanden,  hvad  de  skulde 
gjore.      „Jeg   kjender   Gunhilde,"   sagde   Ossur,    „tage   vi 
ikke  hen  til  hende,   saa  vil  hun  berove   os   alt  vort  Gods 
o0-  jage  os  bort  fra  Landet,  men  gjore  vi  det,  saa  vil  hun 
holde  sit  Lofte   og   fremme  vor  Sag."     Da  de   nu  kom  til 
Byen,   sendte   Dronningen   Rut   en    Hædersklædning,   med 
den  Befaling,    at  han  forst  maatte   fremstille   sig  for  Kon- 
gen.    Hun  var  selv  tilstede,  og  anbefalede  deres  Sag,  og 
Rut  blev  Kongens  Hirdmand;  dog  skulde  han,  som  havde 
fundet  Naade   for   Gunhildes  Ojne,   i   Folge   Kongens  Be- 
faling  have   sin   Underholdning   hos   hende.      Efter   Modet 
lod  hun   derfor  sin  Skosvend  folge   ham   til    hendes  Bolig 
og  beværte.     Rut  fik  Plads  i  hendes  Hojsæde;    hun  kom, 
han   vilde    springe   op  for   at   vise  hende  sin  Ærbodighed, 
men  hun  sagde:    „Bliv  siddende!  dette  Sæde  skal  du  be- 
holde,   saalænge    du   er   hos  mig."     Hun  satte  sig   derpaa 
hos  ham,  og  de  drak  sammen ;  og  om  Aftenen  sagde  hun 
til  ham:  „Du  skal  sove  hos  mig  i  Nat".     Saaledes  levede 
de  en  fjorten  Dage  sammen,  og  Gunhilde  forbod  strenge- 
lig  sine  Folk    at   ymte    et   Ord    om    dette    deres    Forhold. 
Hun    forsynede   derpaa  Rut   med  Skibe   og  Folk,    da  han 


dk\  xohski:  onoxMivn  gunhildiis  levnet.        05 

vilde  sejle  ned  til  Danmark,  for  at  forfolge  den  Mand, 
der  havde  bemægtiget  sig  Arven,  for  hvis  Skyld  Rut  var 
kommen,  og  da  denne  med  uforrettet  Sag  kom  tilbage, 
overgav  hun  ham  Arven,  som  hun  imidlertid  havde  be- 
mægtiget sia  ved  at  lade  sin  Son  Gudrod  dræbe  den  uret- 
mæssige  Besidder.  Rut  var  nu  om  Vinteren  hos  Kongen, 
men  da  Foraaret  kom,  vaagnede  Tanken  om  Island  og 
hans  Forpligtelse  der,  og  Gunhilde  bemærkede  hans  Tung- 
sindighed. „Har  du  en  Fæstemo  derude?"  spurgte  hun. 
Han  nægtede  det.  ltDet  troer  jeg  alligevel,"  sagde  hun; 
og  da  alle  hendes  Overtalelser  for  at  holde  ham  tilbage 
intet  frugtede,  forsynede  hun  ham  med  Fodemidler  til 
Rejsen,  skjondt  der  var  Mangel  i  Landet,  kaldte  ham  til 
sig,  da  han  var  færdig,  spændte  en  Guldring  om  hans 
Haand,  tog  ham  om  Halsen,  kyste  ham,  og  sagde:  „Hvis 
jeg  har  saa  megen  Magt  over  dig,  som  jeg  tænker,  saa 
finsker  jeg  dig  det  Meen,  at  du  ingen  Fornojelse  skal 
kunne  have  med  den  Kvinde  paa  Island,  som  din  Hu  staaer 
til;  ingen  af  os  skal  da  have  det  godt.  De  Ord  troede 
du  mig  nok  ikke  til."  Rut  lo  og  gik,  tog  Afsked  med 
Kongen,  og  rejste.  Men  hendes  onde  Ord  virkede;  Rut 
ægtede  sin  Kjæreste,  de  elskede  hinanden,  men  Ægteska- 
bet endte  med  Skilsmisse. 

Man  har  haft  megen  Vanskelighed  med  at  fatte  Ri- 
meligheden af  denne  Fortælling,  der  dog  findes  i  en  af  de 
troværdigste  Sagaer;  og  vist  er  det,  at  var  Gunhilde  den  Gang 
70  til  80  Aar  gammel,  saa  klinger  det  Hele  som  et  Æven- 
tyr.  Men  det  er  ligesaa  vist,  at  Tidsregningen  fra  Harald 
Haarfager  til  Olaf  Ttyggvesen  er  aldeles  uvis,  og  at  der 
hersker  den  storste  Forvirring  i  den  ældre  af  Sthoning 
og  Suhm  antagne.  Efter  de  nyeste  Forskninger  sa'ttes 
Harald  Haarfagers  Dod  omtrent  ved  Aar  020;  Erik  Blod- 
oxe  blev  da  forjaget,  og  Hagen  Adelsteen  Konge  030; 
Hagen  Adelsteen  faldt  055,  og  Harald  Graafeld  regjerede 
i  ni  Aar,  og  blev  fældet  004.  Man  tro  ikke,  at  jeg  hav 
lempet  dette  efter  den  foregaaende  Fortælling;  det  er  Egil- 


90     I)K\  NORSKE  DRONNING  GINHILDES  LEVNET. 

sens  Or<l   i   hans   latinske  Oversættelse    af  Olaf  Tryggve- 
sens  Saga  (Fortalen,   S.  XVI).     Dersom  man  ikke  holder 
sig  omtrent  til  denne  Tidsregning,  saa  vil  Nordens  Historie 
hlive  i  evig  Strid  med  de  tyske  og  engelske  Kilder.    Ruts 
Ophold  i  Norge   hestemmes  paa   denne  Maade:    naar  man 
folger  Fortadlingens  Gang  i  Njala,   saa  indfalder   det  om- 
trent sytten  Aar  for  den  Tid,  da  Aarene  ere  nojagtig  ud- 
satte i  den  latinske  Oversættelse  af  denne  Saga,  eller  for 
Aaret  977,    altsaa  Aar  9G0  eller  kort  for   denne  Tid;   det 
er   omtrent   fem   Aar   for  Harald    Graafelds   Fald.     Til    at 
bestemme   Erik  Blodoxes    og    Gunhildes   Alder   gives   der 
kun   faa   Data:     Efter   Tidsregningen    i    Egilssaga    dræbte 
Egil  Skallegrimsen    deres    Son  Rognvald,    som   da   var   ti 
Aar  gammel,    Aar   934;    han  var   da   fodt   924,    og  man 
kunde  antage,  at  Gunhilde,  da  hun  fodte  ham,   var  sexten 
Aar  gammmel  (at  Piger  paa  femten  Aar  bleve  gifte,    fore- 
kommer ej  sjelden  i  Sagaerne),  han  var  da  fodt  904.    Men 
denne  Sons  Tilværelse   er,    som   forhen    bemærket,   meget 
problematisk;    934   var  Erik  Blodoxe   allerede  forjaget  fra 
Norge  efter  de  nysanforte  Tidsbestemmelser,  og  med  alle 
sine  andre  Fortrin  er  Egilssaga   overhovedet  med  Hensyn 
til  Facta  temmelig  upaalidelig.     Vi  vende  os  da  til  Snorre: 
Erik  var,  efter  hvad  vi  have  seet,  omtrent  tyve  Aar  gam- 
mel,   da   han    ægtede    Gunhilde:   da   de   kom   til  Danmark 
(941),  var  den  ældste  Son,  Gamle,  endnu  ikke  mandvoxen. 
Antaget,  at  han  da  var  femten  Aar,  Gunhilde  da  hun  fodte 
ham  sexten  Aar,  saa  vilde  Gamle  være  fod  920,  Faderen 
905  og  Moderen  910.     Gunhilde   vilde  altsaa,    da  hun  le- 
vede saa  fortrolig  med  Rut  eller  9G0,  have  været  en  Kone 
paa  omtrent  et  halv  hundrede  Aar.     Og  hvis  hun,  hvilket 
vi  nu   komme   til    at   betragte,    strax    efter  Graafelds  Dod 
blev  lokket  ned  til  Danmark  og  der  dræbt,    saa  vilde  hun 
have  opnaaet  en  Alder   paa   fire   til  fem   og  halvtredsinds- 
tyve Aar  ' . 

1)  Efter  Schtinings  Regning  var  Erik  Hlodoxe  fSdt  8H8  og  han  ægtede, 
tyve  Aar  gammel.  Gunhilde  918;  hvis  hun  da  var  femten  Aar  gammel,  saa 


DRX    NGRKKK    DROX1VIXG    GUXH1LDRS    LEVKRT.  97 

Snor/e  fortæller,  at  Harald  Blaatand  efter  Graafelds 
Dod  sejlede  med  en  Flaade  til  Norge,  indsatte  Hagen  til 
Jarl  o.  s.  v. ,  og  at  Gunhilde  med  hendes  Sonner  drog 
til  Orkenoerne ;  Sonnen  Ragnfred  kom  næste  Aar  til  Norge, 
blev  slaaet  af  Hagen  Jarl,  og  maatte  atter  flye.  Men  for- 
gjæves  siiger  man  efter  et  Ord  om  Gunhildes  folgendc 
Skjæbne,  hendes,  om  hvem  dog  næsten  alle  Begivenheder 
hidtil  drejede  sig;  det  er  altsaa  aabenbart,  at  Snorre  ikke 
har  kjendt  noget  til  hendes  Dod.  Sagaen ,  som  indehol- 
der Begivenhederne  paa  Orkenoerne,  fortæller,  hvorledes 
Erik  Blodoxes  Sonner  kom  derover  fra  Norge,  da  de  vare 
fordrevne  af  Hagen  Jarl,  og  gjorde  megen  Ustyr  der  paa 
Oerne,  men  Gunhilde  nævnes  ikke.  Derimod  finder  man 
fire  andre  Beretninger  om  hendes  Dod,  som  i  det  Væsent- 
lige stemme  overeens,  og  af  hvilke  de  to  have  det  meget 
Mærkelige,  at  de  ikke  ere  islandske,  men  norske,  saa  at 
det,  de  fortælle,  hvis  det  ikke  ubetinget  antages  for  faktisk 
Sandhed,  dog  maa  grunde  sig  paa  ældgamle  norske  Sagn. 
I  Jomsvikingesaga,  hvis  Fortælling  har  Udseende  af  et 
Folkesagn,  hedder  det,  efter  at  Guldharalds  Dod  er  for- 
talt: uAIt  hans  Guld  tog  Hagen  Jarl  til  Hærfang,  og  be- 
talte med  dette  Gods  Kong  Harald  (Blaatand)  Skatterne 
forud  for  tre  Aar,  i  det  han  bemærkede,  at  han  en  anden 

vilde  hun  være  fodt  903.  Efter  Schoning  faldt  hendes  Son  Harald  Graafeld 
977;  dersom  hun  blev  dræbt  Aaret  efter,  saa  opnaaede  hun  altsaa  en  Alder 
af  75  Aar.  Schoning  siger  derfor  om  Rut,  at  han  deelte  Sæde,  Bord  og 
Seng  med  hende  uformodentlig  ej  med  megen  Smag,  da  Dronning  Gunhild 
da  maa  have  været  gammel,  70  Aar,  om  ej  derover."  Hvor  han  taler  om 
hende3  Dod  og  Harald  Blaatand*  Frieri  til  hende,  siger  han  derimod:  4llad 
hende  derfor,  da  dette  skal  være  skeet,  have  haft  sine  70  Aar  paa  Bagen, 
skjoudt  jeg  næppe  kan  troe  hun  har  været  9aa  gammel.'"  Efter  det  Nys- 
anforte  maa  hun  imidlertid  den  Gang  have  været  over  de  70;  men  det  Uri- 
melige i  den  hele  Regning  sees  kortelig  af  Folgeude:  Harald  Graafeld 
blev  fældet  ti  Aar  forend  Kejser  Ottos  Tog  til  Danmark;  Schoning  antager 
nu  tre  saadanne  Tog,  et  af  Kejser  Otto  den  forste  968,  et  andet  af  Kejser 
Otto  den  anden  976,  et  tredie  af  Kejser  Ot.o  den  tredie  968,  og  omtrent  ti 
Aar  forend  dette  sidste  sætter  han  da  Harald  Graafelds  Dod  977;  men  af 
disse  Toge  er  kun  et  historisk,  nemlig  974,  Harald  Graafelds  Dod  rykker 
altsaa  tilbage  til  964  eller  963,  og  dermed  gaaer  uuudgaaelig  hele  den 
gamle  Tidsregning  tilgrunde. 

7 


98  DEK     ROSSKE    DRONIMM!    GUNHILDBS    LEVNKT. 

Ganu:   maaskee   ikke  var  saa  vel  i  Stand  dertil,    som  nu" 
(Dette   er   en   Udsmykning   istedenfor    det   Historiske,    at 
Hagen  Jarl  betalte  Kong  Harald  Skat  i  tre  Aar).      (tKong 
Harald  var  vel  fornojet  dermed,  og  Hagen  tog  nu  Afsked 
fra  ham,  og  forlod  Danmark,  og  kom  til  Norge.     Der  be- 
giver han  sig  strax  til  Gunhilde  Kongemoder,  og  fortæller 
hende,    hvorledes   han    havde    hævnet  hendes  Son  Harald 
Graafeld   og   dræbt  Guldharald,    og  bliver  derpaa  ved,   at 
Harald  Gormsen  inderlig  onskede,    at   hun   med  et  ansee- 
ligt Folge  skolde  drage  til  ham,  thi  han  vilde  .ægte  hende. 
Men  dette  var  et  Raad,  som  Harald  og  Hagen  havde   op- 
lagt med  hinanden  for,  og  hvis  hun  gik  i  denne  Snare  og 
kom  ned  til  Danmark,    saa   havde   de   sat  Mænd   til  strax 
at   dræbe   hende.     Nu   viste  det  sig,   som  mange   meente, 
at  hun   var  noget  giftesyg,   thi  hun  drog  fra  Landet  med 
tre  Skibe  og  tresindstyve  Mand  paa   hvert.     Hun    sejlede 
nu  til  hun  kom  til  Danmark;  og  da  det  spurgtes,  at  hun 
var   kommen    til  Landet,   sendte  Harald   hende  Vogne   og 
Folk  imode,    og   hun   blev   strax   sat   i   en   prægtig  Vogn, 
og  man  sagde  hende,   at   der  hos  Kongen  var  anrettet   et 
kosteligt   Gilde    til    hendes   Modtagelse.     De    kjorte    med 
hende,  saalænge  det  var  Dag,  og  om  Aftenen  da  det  var 
blevet  morkt,  kom  de  ikke  til  Kongens  Hal,    derimod  laa 
der   en    stor  Mose   for   dem;    og   de   lagde   da  Haand  paa 
Gunhilde,  og  trak  hende  af  Vognen,  og  handlede  ilde  — 
—  —  —  —    Streng  —  —  —  —  —  —  —  derpaa  ud  i 

Moradset,  og  druknede  hende  der,  og  saaledes  lod  hun 
sit  Liv;  og  det  Sted  kaldes  siden  den  Tid  Gunhildes 
Mose  (Gunnhildar  mvrr).  Derefter  droge  de  bort,  kom 
hjem  til  Kongen,  og  berettede  ham,  hvorledes  de  havde 
udfort  hans  Ærende.  Kongen  sagde:  „Det  har  I  gjort 
vel;  nu  har  hun  faaet  den  Hæder,  jeg  tiltænkte  hende". 
I  Skalholterudgaven  af  Olaf  Trv^svesens  Sas;a  findes  et 
Stykke  af  Flatobogen  ,  skrevet  imellem  Aarene  1387-1395 
af  Præsten  Jon  Tbordersen,  men  for  hvilket  Gunlaug  Munks 
ældre  Deretninger  ligge  til  Grund  (Sagabibl.  3  D.  S.  205) : 


DBN  \ORSKR  DRONNING  GUNHILDES  LEVNET.     99 

heraf  lyder  et  Kapitel  saaledes:  (>Kong  Haralds  Brev- 
sending  lil  Gunhilde  og  hendes  Diid.  Da  Danekongens 
og  Hagen  Jarls  Venskab  var  paa  det  hojeste  efter  Harald 
Graafelds  og  Guldharalds  Drab,  og  Hagen  Jarl  erholdt 
Norge  af  Harald  Gormsen,  da  have  nogle  kyndige  Mænd 
saa  skrevet,  at  imellem  Hagen  Jarl  og  Gunhilde  Konge- 
moder herskede  der  stundum  noje  Venskab,  men  til  andre 
Tider  siigte  de  at  overliste  hinanden  ved  Svig;  og  efter- 
som Hagen  vilde  tilvende  sig  Norge  og  herske  der  alene, 
men  Gunhilde  paa  sin  Side  siigte  at  fremme  sine  Sonners 
Herredomme,  deres,  som  da  end  levede  og  bare  Kongenavn, 
Gudrod  og  Ragnfred;  saa  vilde  Hagen  forst  rydde  Gun- 
hilde af  Vejen,  og  dertil  fandt  han  paa  folgende  svigefulde 
List:  Han  sendte  Budskab  med  Venskabsforsikringer  til 
Kong  Harald,  og  bad  ham  skrive  et  Brev  til  Gunhilde, 
af  det  Indhold,  at  Kongen  vilde  ægte  hende,  og  at  hun 
skulde  være  hans  Dronning,  og  raade  og  styre  med  ham 
som  hun  vilde.  Hagens  Sendemænd  kom  til  Kong  Harald, 
og  fremførte  deres  Ærende;  og  denne  Sag  blev  nu  saa- 
ledes indledet,  at  baade  Kongen  og  Jarlen  samtykkede  og 
vare  vel  vidende  om  den  hele  Svig.  Derpaa  sendte  Kong 
Harald  Gunhilde  et  Brev,  skrevet  saaledes  som  Hagen 
Jarl  havde  forestillet,  at  Kongen  nemlig  onskede  hende 
til  sin  Ægtehustru,  og  sagde,  at  Danmark  vilde  være  lyk- 
keligt, hvis  det  kunde  faae  én  saa  forstandig  og  dygtig 
Dronning  som  Gunhilde  var,  men  hvis  hun  vilde  indlade 
sig  paa  dette  Forslag,  da  bad  Kongen  hende  snarest  mu- 
ligt at  begive  sig  til  ham,  ved  hendes  Ankomst  vilde  han 
da  holde  sit  Bryllup  med  hende,  saa  prægtigt  som  der 
var  Lejlighed  til  i  hans  Rige.  Dette  Brev  blev  bragt 
Gunhilde,  og  da  hun  erfarede  Indholdet,  syntes  hun  me- 
get vel  derom,  og  gjorde  sig  rede  til  Rejsen  med  megen 
Pragt,  og  drog  til  Danmark  med  et  smukt  Folge.  Da 
Kong  Harald  fik  Nys  om  hendes  Ankomst,  sendte  han 
sine  Trælle  og  Gjæster  til  hende;  de  grebe  fat  paa  Gun- 
hilde med  megen  Stiim  og  den  grummeste  Vold,  og  druk- 

7* 


100         DR\    NORKKF    DRONNING    CtNHILDRS    LEVNET. 

neile  (eller  nedsænkte)  denne  Dronning  paa  en  ynkelig 
Maade  i  et  skrækkelig  dybt  Morads.  Det  gik  da  som 
man  maatte  vente,  at  ond  Begyndelse  fik  en  slet  Ende, 
thi  Gunhilde  havde  (som  for  er  fortalt)  grusom  sveget 
sine  Mestere  Finnerne.  Og  her  ender  nu  Fortællingerne 
om  Gunhilde  Kongemoders  Grusomhed  og  Udaad,  saa 
hendes  Ondskab  skal  nu  ikke  længer  forstyrre  os  eller 
regjere  i  denne  Saga".  Theodorik,  der  var  Munk  i  Ni- 
daros  omtrent  II 00,  fortæller  dette  i  sin  Norske  Historie 
saaledes:  tiDa  Hagen  Jarl  var  kommen  tilbage  til  Norge, 
brugte  han  og  Gunhilde  allehaande  Rænker  og  Kunster 
imod  hinanden,  thi  den  ene  gav  ikke  den  anden  noget 
efter  i  Snedighed  og  Ondskab.  Hun  lod  altid  som  hun 
gav  efter,  han  derimod  gik  angrebsviis  frem.  Imidlertid 
ødelagdes  Landet,  og  Folket  maatte  doje  meget  Ondt. 
Endelig  fandt  Hagen  paa  folgende  List:  Han  sendte  Bud 
til  den  danske  Konge,  der  endnu  var  Hedning,  og  som 
saadan  hans  Ven,  og  bad  ham  at  sende  hemmelig  et  Brev 
til  Gunhilde  og  begjere  hende  til  Ægte ;  Danmark,  skulde 
han  forsikre,  vilde  blive  lykkelig  ved  en  saadan  Dronning, 
og  han  skulde  forestille  hende,  at  han  heller  ikke  havde 
Lyst  til  at  gifte  sig  med  en  ung  Kvinde,  han  var  jo  selv 
en  Mand  til  Aarene,  men  at  de  to  just  passede  godt  for 
hinanden.  Dronningen  fik  da  et  saadant  Brev  fra  Kongen, 
og  glædede  sig  ved  sig  selv,  og  sejlede,  altfor  lettroende 
som  en  letsindig  Kvinde,  til  Danmark.  Kongen  lod  hende 
strax  gribe,  og  nedsænke  i  en  Mose.  Og  dette  var  Enden 
paa  Gunhildes  ryggeslose  og  afskyelige  Liv.  Da  Hagen 
saaledes  havde  befæstet  sit  Herredomme,  blev  han  en  stor 
Afgudsdyrker,  og  siigte  ved  hyppige  Ofre  at  erholde  sine 
Skurdguders  Hjælp.  Ti  Aar  efter  brod  han  sit  Forbund 
med  Kong  Harald,  hvortil  han  fandt  en  gunstig  Lejlighed 
ved  Kejser  Ottos  Tog  til  Danmark"  (974).  Hermed  stem- 
mer endelig  Fortællingen  i  Brudstykket  om  norske  Kon- 
ger, der  ligeledes,  som  Sproget  og  Indholdet  tydelig  vise, 
er   skrevet  i  Norge.     I   dette   fortælles   nemlig,    hvorledes 


DK\    NORSKE    DBONNIWG    GUNHILDES    LEVNET.         101 

Hagen  Jarl  efter  Graafelds  Dod   kom  til  Regjeringen,  men 
i  Begyndelsen  fandt  megen  Modstand  hos  Gmihilde Konge- 
moder, og  at  begge  sogte  at  overliste  hinanden  med  Ræn- 
ker, som  det  ikke  skortede  dem  paa.     t-Men  Hagen  holdt 
endnu    den  (lang  Venskab    med  Kong  Harald   i    Danmark, 
og   skyndede  ham    til   at  hegaae  Svig  imod  Gunhilde,    og 
at  skaffe  hende  bort  fra  Landet,    ved  at  skikke    hende  en 
Skrivelse  og  Sendebud  for  at  bejle  til  hende;    han  sendte 
hende  da  ogsaa  en-Skrivelse,  hvori  han  forestillede  hende, 
at  det  summede  sig,  at  hun,  selv  gammel,  giftede  sig  med 
en  gammel  Konge.     Men  strax  da  hun    kom  til  Danmark, 
blev   hun   greben    og   nedsænket   i   en  Mose,    og   saaledes 
endte  hun  sine  Dage,  efter  hvad  mange  fortælle".     I  dette 
Brudstykke   skildres  Gunhilde   ogsaa  som   overmaade  dej- 
lig,   liden    af  Væxt,   men  stor  i  Anslag,    og  saa   tilbojelig 
til    Grusomhed,   at   Folket  næppe    kunde   udholde   hendes 
tyranniske  Færd.     Dermed  stemme  de  ovrige  Kilder,  som 
ophoje    hendes    legemlige   Skjonhed,    omtale    hendes  Lyst 
til  Pragt,  og  skildre  hende  som  skarpsindig,  vittig,  listig, 
munter  og  veltalende,   venlig   og    gavmild   mod   alle,    som 
vidste  at  rette  sig  efter  hendes  Sind,  men  derimod  haard, 
grusom,  falsk,  underfundig  og  ondskabsfuld  mod  alle,  som 
vare  hende  imod,  samt  losagtig,  og  i  huj  Grad  herskesyg. 
I  Folge  de  nysanforte  Kilder  maa  Gunhilde  være  myr- 
det Aaret  efter  Harald  Graafelds  Fald.     Schoning  har  be- 
mærket,   at   man  snarere  skulde  troe,   at  Harald  Blaatand 
under  Skin    af  Ægteskabstilbud    indbod  hende   til  sig  om- 
trent  paa   samme  Tid,    som   han    lokkede   hendes  Son  til 
Danmark ;    og  Suhm    har    uden    videre  optaget    dette  i  sin 
Danmarks  Historie  som  noget  der  var  saa.     Det  er  sandt, 
at   Hagen   Jarl,  den    kloge,   betænksomme  Hagen,   maatte 
indsee,  at  Sonnens  Dod  var  ikke  nok  til  at  vinde  Norge; 
det  var  kun  det  forste  Skridt,    Gunhildes   maatte    nodveu- 
dig   være    det    andet.     Det    er    ogsaa  fast  utroligt,    at  den 
listige    Dronning   kunde    lade   sig  besnære    strax    efter   at 
hendes   Son   paa  en   saa   forrædersk   Maadc   var   taget    af 


102         DMA    NARSKE    DROIWI*«    OU\HILDKS     LKVWKT. 

Dage.  Hvis  liun  derimod  paa  samme  Tid  som  Sonnen 
lagde  til  ved  Hals  ,  sejlede  længer  ned  for  at  holde  Bryl- 
lup, saa  hævdes  haade  Hagen  Jarls  Klogt  og  Gunhildes 
Klogskal).  Men  alt  dette  kan  dog  ikke  hevise  noget  imod 
saa  gamle  og  eenstemmige  Vidneshyrd  og  imod  de  (ivrige 
Kilders  Taushed  der,  hvor  de  just  vare  opfordrede  til  at 
tale.  Man  maa  da  antage,  at  det  lykkedes  Hagen  Jarl 
strax  da  han  kom  til  Norge,  at  fremstille  sig  ikke  som 
den,  der  havde  raadet  Graafeld  Bane,  men  som  hans  Hæv- 
ner (netop  det,  som  een  af  de  nysanforte  Kilder  siger), 
at  ingen  tilforladelig  Efterretning  om  Omstændighederne 
ved  Graafelds  Dcid  kom  hans  Moder  for  Oren,  samt  at 
de  Ulykker,  hun  allerede  havde  gjennemgaaet,  Folkets  Had, 
Landets  Elendighed,  flere  af  hendes  Sonners  Dod,  og  nu 
endelig  selve  Kongens,  hvorved  hendes  Herredomme  dog 
snart  maatte  faae  Ende,  havde  slovet  hendes  skarpe  Blik, 
saa  at  hun,  da  Harald  Blaatands  Budskah  kom,-  grel)  den 
sidste  Planke,  der  kunde  frelse  hende  fra  Skibbruddet  og 
endnu  engang  fore  hende  til  verdslig  Hojhed. 

Til  at  bestemme  Dronning  Gunhildes  Endeligt  er  Nav- 
net paa  den  Mose,  i  hvilken  hun  skal  være  nedsænket 
eller  druknet,  af  særdeles  Vigtighed.  Da  den  laa  i  Nær- 
heden af  Kongens  Sæde,  saa  kan  den  kun  soges  paa  to 
Steder  i  Danmark,  enten  i  Nærheden  af  Lejre  i  Sjælland, 
eller  i  Nærheden  af  Jellinge  i  Jylland.  Det  sidste  har 
Rimelighed  for  sig,  da  det  er  bekjendt,  at  Harald  opholdt 
sig  meget  i  denne  Egn,  ja  endog  skal  have  anlagt  Ha- 
raldskjær.  I  Diplomer  fra  1257  og  126S  nævnes  i  Sjæl- 
land et  Gunnilderuth  eller  -ryd,  men  om  end  Beliggen- 
heden ikke  lagde  nogen  Hindring  i  Vejen  for  at  anvende 
det  her,  saa  viser  Endelsen  ruth  (af  at  rydde)  noksom, 
at  Stedet  er  kaldt  saa  efter  den,  som  forst  opdyrkede 
det,  saa  at  Navnet  ikke  kan  have  Hensyn  til  den  norske 
Dronning.  Andre  Steder  med  dette  Navn  ere  ikke  fore- 
komne mig.  Ved  Vejle  er  i  en  Mose  fundet  et  Lig,  vold- 
som  nedsænket,    nedpælet,   med  Fortvivlelsens  Præg  paa 


Di:\     NORSKE    DRONNING    GUNB1LDES    LUVMiT.         10*1 

sit  Aasyn  efter  eo  lang  Aarrækkes  Forlob ;  det  er  kvinde- 
ligt; det  var  ifort  en  kostbar  Dragt,  som  ikke  henhorer 
til  vore  Tider;  det  bar  ligget  der  fra  umindelig  Tid,  kort, 
alle  Omstændigheder  vise,  at  det  kunde  vane  den  norske 
Dronnings.  Mosen,  siger  man,  hedder  Gutsmose  (Juls 
mose  er  blot  en  anden  Udtale  af  samme  Ord).  Det  kan 
næppe  omtvivles,  at  Gnnbildes,  Guimels,  kan  gaae  over 
til  Gnus-,  Guds-  (det  er  vist,  at  Saxildetorp  gik  over  til 
Saxeltorp,  Saxtorp,  og  Gudenso  til  Gnndse),  at  det  som 
taler  imod  Identiteten  af  Gnnnelsmose  og  Gndsmose  kun 
er  Udeladelsen  af  Bogstavet  n,  og  en  lignende  Udeladelse 
af  /  er  ganske  almindelig  i  Navne  som  ovennævnte  Ha- 
raldskjær,  forben  Hareldskjær,  Harridskjær.  Men  alt  dette 
beviser  endnu  ikke  nok;  naar  man  derimod  i  en  gammel 
Jordebog  over  denne  Egn  eller  lignende  authentisk  Kilde, 
linder,  at  Mosen,  hvor  dette  Lig  er  fundet,  eller  Egnen 
der  omkring  forhen  hed  Gnnnelsmose,  da  er  al  Tvivl  hæ- 
vet, der  endnu  kan  haves  om  Kongemoderens  Endeligt,  og 
derved  tillige  oplyst  en  ikke  umærkelig  Begivenhed  i  vor 
ældre  Historie. 

Hvad  enten  man  nu  antager,  at  det  fundne  Lig  er 
den  norske  Kongemoders  eller  en  anden  mærkelig  hojbaarcn 
Kvindes ,  saa  vil  stedse  den  Tid ,  vi  her  ere  komne  til  at 
omtale,  Overgangen  fra  Hedenskabet  til  Kristendommen 
i  Norden,  være  een  af  de  mærkeligste  Tidspunkter  i  Nor- 
dens Historie,  og  faa  Lande  fremvise  vel  i  de  Mægtiges 
Liv  og  Karakterer  saa  tydelige  Beviser  paa  Nødvendig- 
heden af,  at  et  nyt,  et  renere  Liv,  en  anden,  hojere  Aand 
maatte  fodes  og  hæve  sig  over  den  hedenske  Olds  Hoje. 
Hvem  skal  man  mest  hade  eller  foragte:  den  djærve  Ha- 
gen Jarl,  der  tillige  var  den  arrigste  Hedning,  som  med. 
Hænderne  dampende  af  sin  Sons  Blod  knælede  ned  for 
sine  finske  Guddommes  Alter,  og  med  samme  Kulde  ro- 
vede Kvindens  Uskyld  og  Mandens  Liv;  eller  Gunbilde, 
den  dejlige,  men  ærgjerrige,  onde,  leflende,  uteerlige  Gun- 
hilde;   eller   den  svage  Harald  Blaatand,    en    fej  g   Usling, 


104  METALLMASSAN    I    XÅORA    FORMKMMNflAR. 

et  Værktoj  uden  Daad,  sin  Slægtnings,  sin  Fostersons  Bane, 
men  ikke  af  fri  Hu,  Hersker  over  Norge  uden  at  besidde, 
og  senere  Kristendommens  Befordrer  uden  kristeligt  Sind. 
Men  finder  man  det  sandsynligt,  at  hine  Beretninger  om 
Gunhildes  Dtid  fortjene  Tiltro,  og  at  det  Lig,  som  nu  er 
fundet,  er  hendes,  saa  at  det  da,  efter  at  have  hvilet  i 
Jordens  Skjod  i  870  Aar,  uden  at  noget  Menneske  anede 
dets  Tilværelse,  vidunderlig  bevaret  mod  en  Forgjænge- 
lighed,  som  ellers  er  alt  det  Jordiskes  Lod,  i  vore  Dage 
er  kommet  for  Lyset  som  en  skrækkende  Gjenganger  fra 
hiin  rædselfulde  Tid;  da  maa  man  ogsaa  sande,  at  Histo- 
riens Genius  kan  slumre  i  Aarhundreder ,  men  vaagner  til 
sin  Tid,  og  taler  med  huj  Rost,  og  hæver  Eftermælets 
flammende  Skrift  hojt  over  Tiden;  at  derfor  ingen  skal 
begaae  Udaad  med  det  Haab  at  den  kan  skjules,  thi  den 
Tid  skal  komme,  da  Dagens  Lys  vil  beskinne  den,  og, 
for  at  ende  med  en  lysere  Tanke,  at  derfor  heller  ikke 
nogen  skal  forsage,  hvis  Nutiden  stiller  ham  i  Skygge, 
Erkjendelsens  Tid,  Retfærdighedens  Stund  skal  komme 
for  alle. 


UNDERSOKNING   AF    METALLMASSAN   I  NAGRA 
FORNLEMNINGAR;  af  Friherre  Jacob  Berzelius. 


Mj  rån  Fomskrift-Sållskapets  Redactions-Utskott  hafva  åt- 
skilliga  metalliska  fornlemningar  blifvit  mig  tillsande  for  at 
undersokas.  Jag  får  har  meddela  Sållskapet  de  resultat 
jag  erhållit. 

De  lemnade  piecerne  voro  22  till  antalet.  Jag  har 
doek  ej  ansett  ntidigt  att  analysera  dem  alla,  emedan 
mina  forsok  ej  leda  till  nagot  annat  resultat,  an  det  Klap- 
roth  langt  fore  mig  erhållit,  att  nemligen  metallen  till  de 
gamles   vapen    varit   en    med  olika  quantiteter  tenn   forsatt 


MKT  ALLMASS  \X     I     XAfiRA    F0RX  LKMXI  \GAll.  105 

koppar.  Några  af  de  skickade  profven  voro  nastan  i'ull- 
komligt  oxiderade.  Deras  analys  hade  kostat  niera  besvar 
an  resultatet  fortjente,  helst  de  under  oxideringen  upptagit 
åfven  andra  kroppar  an  syre,  på  sått  jag  kommer  att  visa. 

Den  analytiska  method  jag  anvåndt,  har  varit,  att 
uppltisa  den  renfilade  metallen  i  saltpetersyra ,  fri  från 
saltsyra,  hvarvid  en  något  litet  kopparhaltig  tennoxid  åter- 
står  olost.  Denna  halt  af  koppar  år  likvål  så  ringa,  att 
dess  forsummande  icke  markhart  inflyter  på  det  procen- 
tiska  resultatet,  då  den  sålian  uppgår  til  en  tusendel  af 
profvets  vigt. 

Losningen  i  saltpetersyra  priifvades  med  saltsyra  på 
silfver  och  med  svafvelsyra  på  hly.  Af  ingendera  har  jag 
funnit  annat  an  tvatydiga  spår. 

Kopparen  utfålldes  med  svafvelbundet  våte,  hvarmed 
våtskan  måttades  och  lemnades  så  i  24  timmar,  innan  den 
silades.  Det  genomgångna  afdunstades,  hvad  deri  fanns 
upplost  utfålldes  med  kolsyradt  natron,  blandningen  intor- 
kades  och  massan  glodgades  i  platinadegel.  Saltet  utdrogs 
och  den  olosta  oxiden  uppsamlades,  glodgades  och  vågdes. 

Denna  sist  afskilda  oxid  utgjorde  i  vigt  omkring  en 
procent  af  bronzens  vigt,  men  stundom  mycket  mindre. 
Den  utgtires  af  de  fråmmande,  vid  kopparns  garning  icke 
frånskilda  metaller,  som  det  rå  godset  fore  sammansmålt- 
ningen  til  bronz  innehållit.  Denna  oxidmassa  utgjordes 
till  storre  delen  af  nickeloxid,  men  den  inneholl  derjemte 
koboltoxid,  jernoxid,  manganoxid  och  zinkoxid.  Jag  har 
derur  framletat  hvar  och  en  for  sig,  men  jag  ansåg  utan 
allt  åndamål,  att  soka  beståmma  deras  relativa  vigt.  Det 
år  just  samma  metaller,  som  ånnu  forekomma,  åtminstone 
i  Fahlu-  och  Garpenbergs  koppar  i  Sverige,  men  den 
nårvarande  gaskopparen  haller  vida  mindre  deraf,  an  de 
gamles.  Om  det  i  den  nu  meddelade  undersokningen  in- 
nehålles  någon  ting  nytt,  så  ar  det  just  detta  directa  be- 
vis, att  de  gamle  garade  sin  koppar  såmre  iin  vi,  hvilket 
man  val  också  kannat  utan  bevis  antaga.     Att  zink  ingår 


106  HBTALLMASSAN    1    XÅGltA    FOR  \  LKM  \  I  XG  AK. 

till  så  ringa  del  i  dessa  vapen,  visar,  att  messing  ånnu 
vid  deras  forfårdigande  ej  kommit  i  bruk,  emcdan  i  mot- 
satt  fall  svårligen  kunnat  forekommas,  att  deras  vapen- 
smeder  fått  en  med  messing  uppblandad  bronz  att  for- 
arbeta. 

Afven  de  gamles  tenn  var  ej  rent.  Det  har  innehål- 
lit  arsenik.  Den  tennoxid,  som  vid  analysen  erholls,  luk- 
tade  i  reductionsogonblicket  ganska  starkt  af  arsenik.  Denna 
metall  finnes  annu  i  det  vanliga  arbetstennet,  som  från 
England  kommer,  under  namn  af  ordinårt  tenn. 

Jag  forsokte  att  genom  glodning  i  postjinsror  i  en  strom 
af  ren  vatgas  redncera  de  oxiderade  profven.  Detta  lycka- 
des  val,  men  ej  så  at  det  reducerade  kunde  anvåndas  till 
analys,  ty  med  vattenångorna  forflygtigades  en  ej  så  obe- 
tydlig  quantitet  chlortenn,  hvarigenom  tennbalten  i  det  re- 
ducerade betydligt  forminskades.  Huru  metallmassan  kun- 
nat upptaga  chlor  i  en  sådan  form,  att  det  forenat  sig  med 
tennet,  kan  jag  ej  rått  inse. 

Foljande  åro  resultaten  af  de  enskilta  profven. 

No.  1.     Ett  kort  svård  eller  en  stiirre  dolk. 
Koppar  88  .  02 
Tenn  11  .  98 
oxider   af  fråmmande  metaller,    d.  a.   orenhet  i    kopparen, 

No.  2.  Svård  med  halfrund  upphdjning  langs  åt  mid- 
ten af  bladet. 

Koppar  88  .  75 
Tenn  11  .  25 
fråmmande  metallers  oxider  1  procent. 

No.  3.  Svård  med  halfrund  upphojning  langs  åt  mid- 
ten af  bladet  och  med  et  rakt,  val  gjordt  upphojdt  streck 
på  hvardera  sidan  om  denna  upphojda  bladrygg. 

Koppar  87  .  44 
Tenn  12  .  56 
fråmmande  metallers  oxider  något  litet  mer  an  1  p.  c. 


METALLMASSAN  I  NÅGHA  FOHN  LKM  \l  NG  \  II.     107 

No.  4.     Knifsblad,  af  gulagtig  i  rutit  dragande  iarg. 
Koppar  92  .  75 
Tenn     7  .  25 
frammande  metallers  oxider  något  litet  mer  an  1  p.  c. 
No.  5.     Knifsblad  af  kopparfårg. 
Koppar  97  .  94 
Tenn     2  .  06 
frammande  metaller  såsom  i  de  foregående. 

No.  6.  Uppgifvet  att  vara  blad  af  en  pincett,  fårgen 
gulagtig. 

Koppar  90  .  3 
Tenn     9  .  7 
frammande  oxider  ^  p.  c. 

No.  7.     Skoning  på  något  skaft  af  tråd  (en  celt). 
Koppar  94  .  49 
Tenn     5  .  51 
frammande  oxider  1  p.  c. 

No.  8.     Ring,  snedt  på  tvåren  strimmig. 
Koppar  88  .  81 
Tenn  10  .  60 
Nickel    0  .  59 
No.  9.     Smal  halfrund  skena,  vriden  i  skruf-spiral. 
Koppar  88  .  88 
Tenn  11  .  12 
frammande  oxider  1  p.  c. 

No.  10.     Dylik,  men  trekantig. 
Koppar  90  .  35 
Tenn    9  .  65 
frammande  oxider  i  p.  c. 

Det  torde  icke  alideles  sakna  interesse  att  hår  til  j em- 
forelse  anfora  Klaproths  undersokningars  resultat  (i  dess 
BeytrågeVI.  81),  nemligen:  Svård  funnet  i  Mark  Branden- 
burg: koppar  89,  tenn  11  p.  c;  knif:  koppar  85,  tenn  15; 
knif:  koppar  87,  tenn  13;  en  ring:  koppar  91,  tenn  9;  Gre- 
kisk  vapenrustning:  koppar  89,  tenn  11;  en  spik:  koppar 
97.75,  tenn  2.25;   vas  af  bronz:  koppar  86,  tenn  14. 


108  OM    KLOSTUKSAGN. 

Af  dessa  iorånderliga  forhållandcn  emellan  tenn  och 
koppar  finner  man,  att  våra  forfader  icke  haft  några  rått 
såkra  methoder  att  heståmma  proportionerna  for  sina  me- 
tallblandningar  eller  at  hindra  blandningens  forandring  under 
den  metallurgiska  processen.  Troligen  har  också  då,  Iika- 
som  nu,  gainnial  tennhaliig  koppar  blifvit  omgarad,  utan 
att  dess  tennhalt  knnnat  rigtigt  afskiljas,  och  då  denna 
sedan  blifvit  anvånd  till  bronzberedning,  kunde  naturligtvis 
det  forut  deri  innehållna  tennet  icke  komma  med  i  beriikning. 


OM  KLOSTER -SAGN  I  ALMINDELIGHED,  OG  I 
SÆRDELESHED  OM  JOMFRUKLOSTERET  VED 
SKAARUP   BYE  I  DET  NORDVESTLIGE  FYEN; 

af  L.  S.  Vedel-Simonsen. 


ItJLan  maa  unægtelig  falde  i  Forundring,  naar  man  kaster 
Oiet  paa  de  mangfoldige  Steder,  Pontoppidan  i  sit  Atlas 
har  anmærket  som  saadanne,  der  enten  i  Folge  Navnet 
eller  Traditionen  i  gamle  Dage  maae  formodes  at  have  væ- 
ret Klostre  eller  i  det  mindste  Munke-  og  Nonne-Boliger, 
og  som  desuagtet  ikke  med  et  eneste  Ord  omtales  i  vore 
Documenter  og  Annaler  som  saadanne.  Dette  er  saaledes 
f.  Ex.  Tilfældet : 

I  Sjælland  med  et  Sted  i  Vallensbek  Sogn  (Atl.  6 
p.  10),  et  andet  ved  Bornp  i  Gjorlose  Sogn  (Atl.  0  p.  57), 
et  tredie  i  Orslev  Sogn  (0  p.  208,  NB.  som  Kloster  for  G 
Munke),  samt  med  Munkensgaard  i  Bronshoi  S.  (ibid.  p.  G), 
Munkegaard  i  Tikjob  S.  (p.  28),  Mankenip  i  Soborg  S. 
(p.  35)  og  Munkebjerg  i  Munkebjerg  S.  (p.  325). 

Paa  Moen  i  Borre  S.  (ibid.  p.  435  Daugaards  Klo- 
sterhistorie p.  282)  og  ved  Speilbye  i  Kjelbymaglc  S.  (ibid. 
p.  430.     Daugaard  p.  282). 


OM    KLOSTRRSAGN.  109 

Paa  Laalanh  med  Aalcvad  i  Godsted  S.  (ibid.  p.  483, 
Daugd.  p.  326),  i  Skovlænge  S.  (ibid.  p.  402)  og  Munke- 
bye  i  Tilitze  S.  (ibid.  p.  404). 

Paa  Falster  ved  Baarup  i  Lille-Brænde  S.  (ibid.  p. 
510,  Daugd.  p.  320). 

I  Fyriv  ved  Roerslev  (ibid.  p.  040,  Daugd  p.  315), 
Vantinge  (ibid.  p.  737,  Daugd.  p.  315),  Nielstrup  i  Ollerup  S. 
(At!.  3  p.  570-7,  Daugd.  p.  310,  Tbieles  Folkesagn  2  p.  53. 
138.  3  p.  19).  Munkerodgaard  i  Paarup  S.  (Atl.  0  p.  543), 
Klusct  i  Lumbye  S.  (ibid.  p.  551),  Munkeboe  Sogn  og 
Bye  i  Bjerge  Herred  (p.  5G8),  Munkeboe  i  Kjolstrup  S. 
(p.  508),  Nonnebogaard  (p.  570)  eller  Nunnebjerggard  (Atl. 
3  p.  420),  i  Birkinde  S.,  Munkebuus  i  Vigerslev  S.  (Atl.  0 
p.  017),  Munkebye  paa  Avernakke  (p.  745),  Munkegaard  i 
Rorup  S.  (p.  047),  Nonnebjerg  ved  Odense  og  Munkegaard 
i  Hoierup  Bye,  Brenderup  S. 

I  Aarhuus  Stift  ved  Soballe  i  Storring  S.  (Atl.  4 
p.  212-13),  ved  Emelev  i  Romsoe  S.  (ibid.  p.  293,  NB.  en 
Sommerbolig  for  Munke),  ved  Holm  og  Ostergaard  i  Vel- 
lev S.  (ibid.  p.  425),  ved  Borre  i  Vederslev  S.  (ibid.  p.  427, 
Daugaard  p.  424-5),  ved  Brestenbroe  i  Nim  S.  (ibid.  p.  199), 
i  Lading  S.  (p.  209),  i  Rosmos  S.  (p.  299),  samt  Munk- 
trup i  Christrup  S.  (p.  280),  Munkgaard  i  Egaae  S.  (p.  318) 
og  Munkhuus  i  Svenstrup  S.  (p.  540). 

I  Viborg  Stift  ved  Liim  i  Liim  S.  (ibid.  p.  737-8), 
ved  Frisdal  i  Valdsgaard  S.  (Atl.  5  p.  31),  ved  Egense  i 
Mov  S.  (5  p.  08,  Daugaard  p.  377),  samt  Munk-Sjorup  i 
Bjornsholm  S.  (Atl.  5  p.  35),  Munkgaard  i  Sebber  S.  (p. 
41)  og  Munkbolm  i  Sonderup  S.  (p.  48). 

I  Aalborg  Stift  ved  Skarp  i  Flade  S.  (ibid.  p.  209), 
Styvels  i  Torslev  S.  (p.  309),  ved  Heligsoe  i  Heligsoe  S. 
(p.  409),  samt  Munkholt  i  Ugilt  S.  (p.  208),  Munkbolt  i 
Helium  S.  (p.  291)  og  Klostergaard  i  Vang  S.  (p.  453). 
Endelig 

I  Ribe  Stift  ved  Norlund  i  Grinsted  S.  (p.  975), 
Toft  i  Skjærm  S.  (p.  743),  Munkgaard  i  Snebjerg  S.  (p.  753), 


110  OM    KLOSTRRSAOIV. 

Munkgaard  i  Borbjerg  S.  (p.  701),  Klostergaard  i  Stabyc 
S.  (p.  834),  Klostergaard  i  Nye  S.  (p.  841),  Munkehave  i 
Rom  S.  (p.  824),  Munklund  i  Ikast  S.  (p.  755),  Munks- 
gaard i  Gjording  S.  (p.  758),  Munklinde  i  Bording  S.  (p.  812), 
Munksgaard  i  Vandborg  S.  (p.  819),  Klostergaard  i  Hygom 
S.  (p.  820),  Klostergaard  i  Humlum  S.  (p.  829)  og  Munk- 
holm  i  Kollerup  S.  (p.  992). 

Jeg  gjentager  altsaa,  at  vi  billigen  maae  falde  i  For- 
undring over  disse  Angivelsers  Mængde;  men  denne  For- 
undring maa  endnu  mere  stige,  naar  man  har  havt  Leilig- 
hed  til  at  bereise  Landet  selv  og  hiire  de  blandt  Almuen 
opbevarede  Traditioner,  hvor  man  neppe  vil  gjennemreise 
et  eneste  Herred  i  Landet  uden  i  Folkemunde  at  finde  et 
eller  andet  Sted  omtalt  som  fordums  Kloster;  ligesom  man 
ved  at  gjennemblade  de  forskjellige  i  Anledning  af  Udskift- 
ningen foretagne  Taxationsforretninger  neppe  vil  finde  et 
eneste  Sogn,  hvor  jo  et  eller  flere  Agerskifters  Navn  bærer 
Vidne  om  Munke,  Nonner,  Klostre,  Capeller  o.  s.  v.  En 
saa  overordentlig  Rigdom  af  Klostersagn,  hvad  Landet  og 
Landsbysognene  er  angaaende,  kan  naturligviis  umuelig 
være  at  forstaae  om  egentlige  Klostre,  da  de,  som  sagt,  i 
Annaler  og  Documenter  aldeles  ikke  omtales  somsaadanne; 
ligesaa  lidet  som  den  —  i  Folge  den  Kundskab  og  Erfa- 
ring om  vore  Folkesagn  jeg  har  havt  Lcilighed  til  at  ind- 
samle —  kan  være  aldeles  uden  historisk  Grund;  og  det 
er  altsaa  vel  Umagen  værdt  at  undersoge  sammes  histo- 
riske Grund  eller  Ugrund  noget  noiere. 

Allerede  i  min  Afhandling  om  Elvkd  Kloster  l  har 
jeg  sogt  at  godtgjore,  hvorledes  disse  Klostersagn,  —  naar 
Stedet,  de  angik,  bcvisligcn  laae  paa  et  Strog,  hvor  Lande- 
veien  i  gamle  Dage  havde  fort  forbi ,  —  sandsynligviis 
kunde  forklares  derved,  at  de  vare  Klosterherberger,  Hellig- 
Gjesthuse,  Pillegrimshospitaler  o.  s.  v.,  fordi  disse  med  Ca- 
peller, Gudstjeneste  og  Aflad  forsynede  Huse  tildeels  vir- 
kelig vare  Klostre  i  det  Smaa  og  tildeels  kaldtes  saaledes, 

1)   IVordisk  Tidsskrift  for  Oldky  ndfghed ,  B.  3,  S.  230  lig. 


OM    KLOSTRRSAGN.  111 

fordi  de  vare  funderede  og  bestyrede  af  Munke  eller  Non- 
ner fra  de  storre  Klostre  i  Kjobstæderne  og  saaledes  sor- 
terede, som  Filialer,  under  samme.  Til  denne  Klasse  hen- 
regner jeg  saaledes,  hvad  Fyen  er  angaaende,  Nonnebjerg 
ved  Elvcdgaard  paa  Halvveien  af  Landeveien  mellem  Odense 
og  Bogense  og  paa  den  forste  Trediedeel  af  Landeveien 
mellem  Odense  og  Middelfart;  dermæst  Roerslev  (Atl.  0 
p.  04G,  Daugaard  p.  315)  paa  den  sidste  Trediedeel  af  be- 
mældte  Landevei;  Sellebjerg  (Sæluhiis-bjarg?)  i  Vissen- 
bjerg Sogn  paa  Landeveien  til  Assens;  Gjæstelev  eller 
Vantinge  (Atl.  G  p.  G37)  paa  Landeveien  til  Faaborg  og 
Svendborg;  og  Nonnebo  eller  Nonnebjerg,  Hvileholm  og 
Sellebjerg  (Atl.  3  p.  426  6  p.  570,  hvor  Wilhelms  Mulle 
skal  læses  Hvileholm,  som  paa  Chartet)  paa  Landeveien 
til  Nyborg  og  Kj ærteminde. 

Men  denne  Forklaring  lader  sig,  som  sagt,  ikke  alle 
Steder  anvende ;  der  er  saaledes  Bondergaarde  f.  Ex.  i  Mo- 
derup  i  Særslev  Sogn,  der  siges,  ja,  saagar  f.  Ex.  i  Haars- 
lev  Bye  og  Sogn,  der  skrives  at  have  været  Klostre  (jfr. 
desuden  de  i  det  Foregaaende  opregnede  Klostergaarde), 
hvilke,  —  da  alle  andre  mulige  Tegn  paa  dette  Foregi- 
vendes Sandsynlighed  mangle,  —  nodvendigviis  maae  for- 
modes blot  at  have  deres  Sagn  og  deres  Navn  deraf,  at 
de  enten  have  været  Klosterladegaarde  (Grangier)  eller 
ogsaa  under  andre  Forhold  have  tilhort  et  eller  andet  Klo- 
ster og  saaledes  vel  været  Klostergaarde,  men  ingenlunde 
Klostre.  Af  de  mange  Byer  og  Steder,  som  dernæst  hedde 
MunUeboe ,  Munkebye,  Munhegaard,  Munltehuus ,  Non- 
neboe ,  Nvnnebjerg  etc. ,  maa  man  ligesaa  lidet  slutte,  at 
disse  just  nodvendigviis  vare  Klostre,  thi  nogle  af  dem 
kunne  jo  muligviis,  ligesom  hine,  have  deres  Navne  af  at 
have  været  Klosterladegaarde  (Grangier)  og  andre  blot  deraf, 
at  de  have  tilhort  Munke-  eller  Nonne-Klostre  (jfr.  Daugaard 
p.  31G.  377).  Imidlertid  maa  man  dog  ingenlunde  være  for 
rask  til  at  antage  denne  Regel  uden  al  Undtagelse;  thi  vi 
seo  jo  endnu  det  Sted,   hvor  Eskildsoe  Kloster  i  Sjælland 


112  OM     KLOSTKRSAGX. 

laae,  nu  blot  at  betegnes  ved  Navn  af  Munkecapellet  (Daug. 
p.  212),  det  Sted,  hvor  Knardrup  Kloster  laae,  ved  Klo- 
ster-Engen (Atl.  G  p.  19),  det  Sted,  hvor  Fruekloster  ved 
Odense  formodentlig  en  Tidlang  laae,  ved  Nojinebjcrg 
(jfr.  D.  H.  8  p.  36.  293),  det  Sted,  hvor  Essenhek  Kloster 
laae,  blot  ved  det  en  Bondegaard  tildeeltc  Navn  af  Å  los  ter 
(Atl.  4  p.  280),  Omkloster  ved  det  2  Bondergaarde  tildeelte 
Navn  af  (Emborg)  Kloster  (ibid.  p.  200),  Vissingkloster 
ved  det  2  Bondergaarde  tildeelte  Navn  af  (Vissing)  Kloster 
(ibid.  p.  200),  Voerkloster  ved  det  en  Molle  tildeelte  Navn 
af  Klostermollen  (ibid.  p.  201),  Ringkloster  ved  det  3  Bon- 
dergaarde tildeelte  Navn  af  Kloster  (Daug.  p.  422),  Veiers- 
lev  Kloster  ved  det  en  Dam  tildeelte  Navn  af  Klosterkjær 
og  2  Moser  af  Brodre-  og  Soster-Mosen  (Daug.  p.  424), 
Semkloster  ved  det  en  Bondegaard  tildeelte  Navn  af  Mun- 
kegaard  (Atl.  5  p.  674)  og  Tviskloster,  foruden  mere,  og- 
saa  ved  det  en  Bondegaard  tildeelte  Navn  af  Munkeboe 
(ibid.  p.  750);  hvad  der  altsaa  i  saa  mange  Tilfælde  har 
fundetSted,  kunde  jo  ogsaa  have  fundet  Sted  endnu  i  flere; 
og  man  bor  altsaa  efter  min  Formening  aldrig  uden  fore- 
gaaende  Undersogelse  paa  Stedet  selv  og  af  de  Stedet  ved- 
kommende Documenter  og  de  Stedet  angaaende  Sagn  blindt 
hen  slaae  sig  til  Roe  ved  at  antage  foranforte  Regel,  som 
afgjort  Sandhed,  i  ethvert  Tilfælde;  thi  det  var  vel  mu- 
ligt, ved  vor  Klosterhistories  Ufuldstændighed,  at  man, 
Historiens  Taushed  uagtet,  ved  en  slig  Fremgangsmaade 
kunde  feile. 

Saa  meget  altsaa  med  Hensyn  til  den  Forsigtighed, 
der  er  nodvendig  for  hverken  at  bygge  for  meget  eller  for 
lidet  paa  disse,  visse  Steder  tildeelte,  klosterlige  Navne. 
Men  den  samme  Forsigtighed  bor  dernæst  ogsaa  med  Hen- 
syn tilSagnene  iagttages;  thi  skjondt  jeg  har  Aarsag  til  at 
formode,  at  der  er  historisk  Grund  for  ethvert  saadant 
Sagn,  saa  er  det  dog  paa  den  anden  Side  vist,  at  disse 
Sagn  gjennnem  Aarhundreder  ere  blevne  alt  for  forvan- 
skede til  at  man  just  skulde  tage  dem  ganske  efter  Ordene; 


OM    KLOSTKRSAUX.  I  I  •» 

og  nn.tr  vi  saaledes   I".  Ex.  hore  vor  Almue  i  sin  Troskyl- 
dighed  om   hiint  eller  dette  Sted  at  berette,   at   der   havde 
staaet  et   Kloster  eller  e(  Capel   (jfr.  Atl.  4  p.  199),    saa 
sec  vi  allerede  deraf,  at  de  ofte  antage  begge  for  synonyme, 
fordi  der  ogsaa  vare  Capelier  ved  Klosterne  og  fordi,    selv 
i  de  ved  de   hellige  Kilder1    oprettede  Capeller'2,   som  of- 
test Munke  fra  de   nærmeste  Klostre  forrettede  Gudstjene- 
sten (cfr.  Atl.  6  p.  466),   hvorved  altsaa  Kloster  og  Capel 
paa  en  vis  Maade  i  Almuens  Oine  smæltedc  sammen.    Men 
ligesom   saaledes    Sagnet    ikke    sjelden   forvexler  et   Capel 
med  et  Kloster,  saaledes  er  det  samme  vistnok  ogsaa  Til- 
fældet  med  de  forskjellige  Munkeboliger  eller  Munkeceller, 
—  for  ikke  at  sige  Munkeresidentser ,   —   der  ved   de   til 
Klosterne  henhorende  Kirker  vare  opbyggede,  for  at  den  i-iler 
de  Klostermunke,   som  forrettede  Tjenesten  i  samme,    der 
kunde  have  deres  Ovarteer  om  Helligdagene,  eller   den  Vi- 
carius,  der  paa  Klosterets  Vegne  ved  Kirken    var   ansat, 
der  kunde  have  sin  Bolig.     Saaledes  var  f.  Ex.  Klinte-Kirke 
i  hine  Dage  et  Klostei-Capellame,  og  e-o  Messemunk  kom 
hver  Helligdag  ridende  fra  Klosteret,  for  her  at  holde  Guds- 
tjeneste,  hvorfor  den  Engplet,    hvor   hans  Hest  græssede 
medens  Tjenesten   stod  paa,   endnu  kaldes  Munke-Engen 
(Præsteindberetning  af  1706).     Ligeledes   var  der  ved  Ub- 
berod  Kirkegaard   et  grundmuret  Huus   opbygt   til  den    der 

1)  Hvoraf  her  i  de  catholske  Tider  var  en  overordentlig  Mængde;  gee 
f.  Ex.  Atl.  4  p.  110(2)  141.  143-4.  194-  197.  200  207.  (hellig  Daab  kaldet  p.  208.) 
244.  284.  297.  310.  410.  414.  429.  476.  489.  Atl.  5  p.  41.  45.  271.  278.  285.  297. 
314  463.  968.  981.  Atl.  6  p.  6.  10.  14.  34.  53.  60.  93.  98.  177.  178.  184.  225.  245. 
247.  251.  262.  268.  273.  314.  324.  364.  365.  371.  373.  380.  381.  388.  392.  458.  466. 
514.  541.  549.  554.  556.  617(2)  694(2)  704.  724.  730.  —  2)  Hvoraf  her  ligeledes 
i  Danmark  synes  at  have  været  et  ikke  ubetydeligt  Antal;  see  f.  Ex.  GI. 
Saml.  I,  1,  p.  75.  77.  79.  119.  135.  Atl.  4  p.  109.  199.  202.  214.  314.  317.  482. 
673.  734.  Atl.  5  p.  30.  293(2).  312.  456-7.  457.  477.  558.  565.  737.  981.  Atl.  6 
p.  466.  694.  707.  725.  Ikke  at  tale  om  den  ovrige  store  Mængde  Capelier; 
see  f.  Ex.  GI.  Saml.  I,  1  p.  71.  74.  75.  77(2)  78.  80.  Atl.  4  p.  111,  244.  299.  422. 
426.  474.  491.  Atl.  5.  p.  25.  46.  51.  306.  310.  443.  450.  471.  477.  555.  563.  Atl. 
6  p.  58.  104.  208.  222.  323.  480.  743,  hvoraf  nogle,  soin  det  hedder,  vare  ind- 
rettede for  syge  Folk  f.  Ex.  GI.  Saml.  1,  1  p.  77.  78.  131,  og  andre  derimod 
oprettede  over  Afdode  for  der  over  dem  at  holde  Sjælemesser,  f.  Ex.  Atl. 
4  p.  290.  487.  647. 

8 


114  OM    KLOSTERSAGN. 

ved  Kirken  tjenstgjorende  Munk  (Atl.  6  p.  544)  og  et  ditto 
ved  Præstens  Hauge  i  'frostrup-Korup  (ibid.  p.  545).  En 
slig  Munke-Cellc  kunde  naturligviis  let  i  Almuens  Tanker 
faae  Anseelse  af  et  Kloster  i  det  Smaa,  hvilket  sandsyn- 
ligviis  ogsaa  kunde  være  Tilfældet  med  de  forskjellige  Ere- 
mitboliger, der  formodentlig  ligesaavel  her,  som  i  andre 
Lande,  have  existeret;  skjondt  jeg  derpaa,  foruden  den 
hellige  Thogers  Hytte  ved  Vestervig  (Pontop.  An.  Eecl.  1 
p.  194),  ikke  for  Oieblikket  mindes  flere,  som  dertil  med 
Sandsynlighed  kunde  henregnes,  end  Cluset  i  Lumbye  Sogn 
ved  Odense,  der  formodentlig  har  sit  Navn  af  Kloset,  ti.  e. 
en  indelukket  og  fra  andre  afsondret  Bolig,  saasom  en 
Klostercelle,  Eremithytte  o.  s.  v.  og  om  hvilket  Sted  det 
derfor  ogsaa  paa  Grundtegningen  over  Odense  af  1593  hed- 
der: itlocus,  ad  quem  oh  religionem  magnus  olim  populi  con- 
cursus  fuit,:'  hvoraf  man  altsaa  seer,  at  der  i  gamle  Dage 
skete  Processioner  eller  Valfarter  did.  Ogsaa  kunde  det 
samme  rimeligviis  med  Nielstrup  ved  Svendborg  have  været 
Tilfældet  (Atl.  3  p.  576-7.  Daugaard  p.  316.  Thieles 
Folkesagn  2  p.  53.  138.  3  p.  19). 

Det  skjonnes  saaledes  af  det  Foregaaende,  at  man 
ligesaavel  med  Hensyn  til  Klostersagnene,  som  til  Kloster- 
navnene, bor  være  saare  forsigtig;  men  derhos  ligesaa  lidet 
blindt  hen  antage,  som  blindt  hen  forkaste  samme. 

Og  for  end  mere  at  indskærpe  Nødvendigheden  af 
denne  Forsigtighed,  samt  for  tillige  at  give  et  Exempel  paa, 
hvorledes  det  klosterlige  Navn  og  Sagn  endnu  paa  en  heel 
anden  Maade  kunde  opstaae  iblandt  os,  har  jeg  troet  end- 
videre herved  at  burde  meddele  endnu  et  andet  fyensk 
Klostersagn,  samt  derhos  den  Forklaring  jeg  troer  vil  kunne 
oplyse  os  om  sammes  egentlige  Anledning. 

Der  er  nemlig  en  Gaard  i  Skaarup  Bye,  Skoubye  Sogn, 
Skoubye  Herred  og  Odense  Amt,  der  paa  Omegnen  er  be- 
kjendt  under  Navn  af  Jomfru -Klosteret;  og  ligesom 
Byen  selv  udmærker  sig  ved  sin  smukke,  paa  3  Sider  af 
Kratskov   omgivne   og  blot  paa  den   Side  mod  Harritslev- 


OM    KLOSTERS  AGN.  115 

gaard  fri  og  aabne.  Beliggenhed,  saaledes  har  ogsaa  denne 
Gaard  i  Byen,  som  nu  hehoes  af  Hans  Andersen  From,  — 
skjondt  den  i  Tilliggelse  hverken  er  eller  var  storre  end 
de  to  andre  Gaarde  i  Byen,  heller  ikke  nogensinde,  samlet 
med  disse,  udgjorde  en  eneste  Gaard,  —  derhos  udmærket 
sig  frem  for  de  andre  ved  en  aldeles  eiendommelig  og,  saa- 
vidt  jeg  skjonner,  i  Landets  Bygningshistorie  yderst  sjel- 
den  Structur.  Der  findes  nemlig  tydelige  Spor  af  fordums 
Volde  og  Graver  tæt  uden  for  Gaardens  sondre  Hauge, 
som  ogsaa  deraf  kaldes  Voldhaugen.  Vel  er  nu  Pladsen 
sloifet,  saa  nær  som  en  Levning  af  Graven  nærmest  ved 
Haugen ,  der  ved  Planeringen  ikke  hlev  fyldt,  fordi  man 
vilde  bruge  den  til  et  Vandsted,  og  paa  hvilken  man  saa- 
ledes endnu  kan  skjonne  disse  Gravers  fordums  Brede, 
Steilhed  og  Dybde.  Pladsen,  hvorpaa  disse  Graver  og 
denne  Vold  ere  opkastede,  er  noget  siid,  saa  at  der  er  run 
deligt  Vand;  dog  er  det  ingen  Eng,  men  en  god  fast,  leer- 
agtig  Jordbund;  og  det  kan  endnu  paa  det  sidere  Jordlag 
tydelig  sees,  hvor  Graverne  om  Volden  have  været,  da  de 
vel,  som  sagt,  for  faa  Aar  siden  storste  Delen  ere  fyldte, 
men  denne  Fylding  igjen  saaledes  sammensunken,  at  de 
kunde  behoves  at  fyldes  paa  nye  igjen  med  det  i  Midten 
værepde  hoiere  Jordlag,  hvis  Pladsen  skulde  blive  fuld- 
kommen jævnet  eller  allesteds  lige  af  Hoide.  Graverne 
vare  forresten  opkastede  i  en  Runding  og  Jorden  fra  alle 
Sider  indkastet,  hvoraf  der  saaledes  dannedes  en  Vold  eller 
rund  og  ophoiet  Jordplet  i  Midten,  der  i  Overfladen  havde 
et  Gjennemsnit  af  omtrent  20  Alen.  Af  den  Deel  af  Gra- 
verne, som  endnu  ikke  er  fyldt,  skjonner  man,  at  disse 
Graver  have  havt  en  Dybde  af  4  Alen  og  oveni  en  Bredde, 
som  af  det  folgende  vil  skjonnes,  omtrent  paa  14  Alen: 
dog  naaede  Vandet  i  samme  paa  nærværende  Tid  paa  1 
Alen  nær  ikke  Jordens  Overflade.  Mod  Vesten  var,  i  Folge 
Sagnet,  en  Vindebroe  anbragt  over  Graven,  men  da  den 
blev  afbrudt  eller  forfaldt,  og  man  dog  onskede  at  benytte 
Voldstedet  til  Blegplet,  maatte  man  bruge  Gaardens  lange 

8« 


110  OM    KLOSTRRSAGX. 

Huusstige  til  at  lægge  over  Graven  som  Broe,  hvortil  dens 
Længde  (16  Alen)  netop  var  tilstrækkelig.  Bjgningen,  som 
engang  i  sin  Tid  stod  her  paa  Voldstedet,  blev  allerede 
længst  tilbage  i  Tiden  forflyttet  og  forenet  med  Gaardens 
ovrige  Bygninger  eller  Udhuse,  som  laae  hiinsides  Graven 
i  Nord,  og  var  samme  derhos,  i  det  mindste  her  paa  denne 
sin  nye  Plads,  kun  af  9  Fags  Længde.  Da  man  siden 
vilde  jævne  Voldstedet,  for  dermed  at  fylde  Graverne,  var 
bemældte  Voldsted,  saavel  paa  Overfladen,  som  paa  Skraa- 
ningen  ned  imod  Graven  til,  bevoxet  med  Slaaen,  Vidie- 
buske  og  Hybentorn,  saa  det  var  aldeles  uigjennemtrænge- 
ligt.  Paa  den  udvendige  Side  af  Graverne  var  derimod 
hele  Pladsen  i  Kanten  af  Graven  besat  med  Pile;  men 
Pladsen  paa  Voldstedet,  hvor  selve  Bygningen  havde  staaet, 
var  derimod  omgivet  af  2  Rader  Æsketræer,  og  osten  for 
Bygningen  var  Pladsen  en  Deel  hoiere  end  det  ovrige  Vold- 
sted. Ved  at  jævne  Tomten  selv,  hvor  Bygningen  havde 
staaet,  traf  man  paa  Grundstenene  til  Stedets  fordums  Byg- 
ning og  saavel  af  deres  Direction,  som  af  de  2  Rader  Æske, 
der  vare  anbragte  langs  samme,  skjonnede  man,  at  Byg- 
ningen kun  havde  udgjort  een  Længde  Huus,  der  havde 
strakt  sig  i  Sonder  og  Nord,  og  altsaa  ligget  lige  over 
for  Vindebroen ,  men  vendt  den  nordlige  Ende  mod  Ste- 
dets ovrige  Bygninger  eller  Udhuse  paa  hiin  Side  Gra- 
verne: ligesom  man  ogsaa  af  den  Omstændighed,  at  disse 
Grundstene  ikke  vare  storre  end  at  en  Karl  kunde  loftc 
dem,  saae,  at  det  maattc  have  været  en  Bindingsværks- 
Bygning,  der  havde  staaet  paa  samme,  da  de  ikke  vare 
brede  nok  til  at  bære  en  Grundmuur.  Ogsaa  blev  der 
don  Gang  og  ved  samme  Leilighed  i  Grunden  opgravet 
adskillige  Levninger  af  den  fordums  Bygning  her  paa  Ste- 
det,  f.  Ex.  fihkantede  Glasruder  af  en  udmærket  Tykkelse, 
men  kun  af  3  Tommers  Brede  og  Længde,  hvoraf  altsaa 
sluttedes,  at  Vinduesruderne  havde  været  overmaade  smane: 
fremdeles  gule,  glasserede  og  med  Lovværk  udzirede  Styk- 
ker  Leer,    der    syntes    at   have    udgjort   Gesimset   paa    en 


<m    KI.OsTKKSAOX. 


117 


Kamin;  endvidere  adskillige  Skaar  af  simpelt  Pottemager- 
arbeide,  som  Potter  og  Fade,  men  af  en  udmærket  For- 
lighed, nemlig  I  Tomme  tykke;  og  endelig  nogle  faa  store 
rode  Muursteen,  hvoraf  3,  4  eller  5  saaledes  sade  sam- 
men, som  om  de  havde  indfattet  noget,  der  nu  var  borte, 
eller  som  om  de  havde  dannet  Zirater  paa  Bygningen  af 
samme  Fat;on,  som  dem,  der  endnu  ere  at  see  paa  Ny- 
borg Kirke. 

Ladegaarden  eller  Udhusene  til  denne  Hovedbygning 
laae,  som  sagt,  paa  hiin  Side  Graverne  mod  Nord,  hvor 
nu  Bondegaarden  ligger,  men  vare  derhos,  som  er  heel 
mærkeligt,  opforte  i  en  halvmaaneformig  Kreds  og  omfat- 
tede saaledes  paa  denne  Side  de,  ligeledes  i  Runddeel 
om  Hovedbygningen  lobende,  Graver;  og  til  denne  Lade- 
gaards sydvestre  Ende  var  det  saaledes  at  Hovedbygnin- 
gen, da  den  i  senere  Tid  blev  nedbrudt  paa  Holmen,  for- 
flyttedes og  udgjorde  paa  denne  sin  nye  Plads,  som  sagt, 
blot  9  Fag  Bindingsværk,  bestaaende  af  Gjæstekammer, 
Storstue  og  Dagligstue;  Vinduesruderne  vare  her  endnu 
omfattede  af  Blye  og  derhos  runde  foroven;  Stolperne 
vare  over  5  og  Spærene  9  Alen  hoie,  saa  at  Bygningen 
kunde  sees  over  hele  Sognet. 


l^en  gamle  Gaards  Beliggenhed  og  Forhold  til  den 
nuværende  (som  her  blot  med  Punkter,  ligesom  den  for- 
flyttede Hovedbygning  med  horizontale  og  den  gamle  Lade- 
gaardsbygning  med  perpendiculaire  Streger  er  angivet)  vare 
saadanne  som  ovenstaaende  Grundtegning   udviser. 


118  OM     KLOSTKRS.YGX. 

Da  du  den  nærværende  Bygning,  der,  som  andre  Bon- 
dergaarde,  bestaaer  af  4  sannnenbygte  Fliiie  og  ligger  paa 
samme  Plads,  som  den  gamle  Ladegaard,  blev  opbygt  og 
den  forrige  Bygning  paa  Stedet  til  den  Ende  nedrevet, 
fandtes  der  ved  Nedbrydelsen  af  det  gamle,  fra  Holmen 
hid  flyttede,  Stuehnus  et  Stykke  Tommer,  som  en  Losholt 
olier  Dordokke,  der  havde  siddet  over  Bygningens  Diir, 
og  i  samme  udhugget  en  Deel  Billedhuggerarbejde  (for- 
modentlig et  Adelsvaaben),  samt  en  i  Træet  1  Tomme 
dybt  indhugget  Inscription  med  vedfoiet  Aarstal,  hvoraf 
det  saaes,  at  denne  Bygning  var  det  gamle  Kloster,  der 
fra  Holmen  af  var  flyttet  over  til  Ladegaarden,  som  Stue- 
huus.  Dette  havde  den  gamle  General  Bardenfleth  paa 
Harritzlevgaard,  som  læste  det,  sagt  Gaardens  Beboere; 
men  disse  vidste  ikke  mere,  hvor  dette  Stykke  Tommer 
var  blevet;  derimod  vidste  de,  at  Generalen  i  den  Grad 
yndede  Stedet,  at  han  havde  betænkt  at  bygge  et  Lyst- 
huus  paa  Voldstedet  og  at  anlægge  en  Spadseregang  der- 
til fra  Harritzlevgaard. 

I  denne,  som  mig  synes,  i  enhver  Henseende  mærk- 
værdige Bygning  havde  der  nu  i  Folge  Sagnet  boet  tvende 
saakaldte  hellige  Jomfruer,  som  i  et  Kloster,  hvorfor  og- 
saa  Bygningen  alniindeligviis  kaldtes  Jomfruklostkrkt; 
og  da  der  tillige  om  disse  samme  Jomfruer  fortælles,  at 
de  i  Kjærbye  eiede  en  Gaard ,  et  Boelsted  og  et  Par 
Huse,  som  de  skjenkede  til  Skambye  Pra-stekald,  ligesom 
at  de  ogsaa  der,  nemlig  i  Skambye  Kirke,  ligge  begravne: 
saa  er  der  vel  neppe  noget  Sporgsmaal  om,  at  jo  derved 
Jomfru  Elisabeth  og  Eleonore  Svave  fra  Harritslevgaard 
forstaaes,  som  1612  havde  bygget  Hoyerup  Kirke,  1018 
skjenkede  en  Gaard  og  6  Huse  i  Kjærbye  til  Skambye 
Kirke  (Hoffmanns  Fund.  5  p.  204-7),  og  af  hvilke  den 
forste  dode  1618  og  den  sidste  1624,  men  begge  ligge 
begravne  i  Skambye  Kirke.  Disse  Jomfruer  maae  altsaa 
til  en  Tid  have  beboet  den  oftomtalte  Gaard  i  Skaarup, 
skjondt  de  61  en  anden  Tid  opholdt  sig  i  Sandager  (Hoff. 


OH    KI.OSTKUSAC.X.  1  19 

F.  5,   207)    og  derhos   skrive   sig   af  (dog   ikke   til)   Har- 
ritslevganrd ,   fordi  denne  var  deres  Fædrenegaard,    og    de 
der    vare   fodlc   (ibid.   p«    405),   men    vistnok   aldrig   eiede 
samme.     Et  storre  Sporgsmaal  er  derimod,   om  den  Skaa- 
rupgaard,    disse  Jomfru  Svaver  saaledes  efter   al  Formod- 
ning en  Tidlang   beboede,    igjen    er    den    samme  Skaarup- 
gaard,    hvor  Jomfru  Ane  Daae  1579  dode;   samt   om  den 
tillige   er   det  Daaholm   her   i   Sognet,    hvorpaa    bemældte 
x\ne  Daaes   Soster   Fru    Hilleborg  Daae,    Enke    efter   den 
1567  paa  Vcilegaard  afdode  Vilhelm  Oldeland,   1588  boede 
(Atlas   0    p.    019),    hvilket    jeg    man    formode    saavel    for 
Slægtskabets    Skyld,    som    fordi    den   sidstnævnte   let    kan 
have  opkaldt  Skaarnpgaard  efter  sit  Navn ,  helst  da  ellers 
intet  andet  Spor  til  noget  Daaholm  her  i  Sognet   kan    op- 
dages;   hvortil   endnu    kommer,    at   saavel    den    1579   paa 
Skaarnpgaard  afdode  Jomfru  Ane  Daae,    som  sidstnævnte 
hendes   1012  afdode  Soster  Fru  Hilleborp;  hleve  bea,s;e  her 
i  Nærheden,    nemlig  i  Eilbye  Kirke,   begravne1.     Og   be- 
styrkes jeg  derhos  saa  meget  mere  i  denne   min  Formod- 
ning, som  nogle  blandt  Almuen  endogsaa  bestemt  paastaae. 
at    det    var   (altsaa   i   det   mindste    den    Tid    ikke   Froken 
Svaverne,    men)  en  Frue  (altsaa  formodentlig  Frue  Hille- 
borg Daae),   der  boede  paa  Skaarnpgaard,    hvorfor,  ogsaa 
en  Lokke,  eller  indhægnet  Mark,  der  for  horte  til  bemældte 
Hans   Froms   Gaard   i   Skaarup,    men    nu   tilhorer   Jorgen 
Andersen  i  Tofte,  endnu  deraf  kaldes  Fruerlokken. 

Jeg  tænker  mig  altsaa  Sammenhængen  saaledes:  Fro- 
ken Ane  Daae  er  formodentlig  flyttet  hertil,  da  hendes 
Familie    1578    mistede  Enggaard  (nuværende  Gyldensteen) 

1)  See  Abildgaards  Rcisejournal.  IVaar  det  derimod  hedder  om  Dorthe 
Jorgensdatter  Daae  af  Snedingc,  at  hun  omtrent  ved  samme  Tid  boede  paa 
Skaarnpgaard  (Atl.  6  p.  721)  og  var  gift  med  Claus  Hundermark,  som  1588 
eiedc  Oxeudrup  i  Gudmeherred  (ibid.  p.  707)  og  1590  skrev  sig  til  Skaarnp- 
gaard (ibid.  p.  721)  og  hvis  Slægt  uddode  med  hans  Sonner  1015  (Wielands 
N.  Tid.),  saa  kan  derved  neppc  Skaarnpgaard  her  i  Sognet,  men  snarere, 
som  Atlas  paa  sidstnævnte  Sted  uden  Tvivl  rigtig  bemærker,  Gaarden  af 
samme  3Vavu  i  Sundshcrred  forstaaes. 


120  OM    KLOSTERSAGN. 

og  da  kaldtes  Bygningen  endnu  blot  Skaarnpgaarden;  men 
siden  er  ogsaa  hendes  Siister  Fru  Hilleborg  Daae  (Vil- 
helm Oldelands  Enke)  flyttet  hertil,  og  hun  har  formodent- 
lig opbygt  Gaarden  paa  den  foromtalte  Holm  i  Haugen, 
og  saavel  efter  den,    som   sit   eget  Familienavn    «>ivet   d 


,0        ^U«.^l        blM,»         «*,■«,  OV7«.         (?..  *--g*.>       «     UIHIIH.IKMII  ^ 


en 


Navn  af  Daakholm;  og  ved  denne  Frues  Dod  1012  er 
den  endelig  kommet  i  Jomfru  Svavernes  Eie  (hvis  Familie 
allerede  for  1500  havde  mistet  Harritzlevgaard)  og  disse 
er  det  formodentlig  saaledes,  der,  fordi  de  byggede  og  be- 
gavede Kirker,  have  faaet  Navn  af  hellige  Jomfruer,  og, 
fordi  de  levede  ugifte,  ligeledes  deres  Bolig  Navn  af  Jom- 
fruklosterkt;  ligesom  Navnet  Daaeholm  naturligviis 
maatte  forsvinde,  da  Gaarden  ikke  blot  kom  i  en  anden 
Families  Eie,  men  da  ogsaa  Stuehuset  (formodentlig  af 
bemældte  Jomfru  Svaver)  henflyttedes  til  Ladegaardsbyg- 
ningen,  og  saaledes  ikke  længere  laae  paa  den  Holm,  hvoraf 
det  havde  bemældte  sit  Navn. 

Det  være  nu  hermed  som  det  være  vil,  saa  er  dog 
saa  meget  vist,  at  man  finder  ingen  anden  Grund,  hvorfor 
den  foromtalte  Bygning  er  bleven  kaldt  Jomfrukloste- 
ret, end  fordi  den  har  været  beboet  af  2  ugifte  Jomfruer, 
der  ved  den  Tids  Andagt  (d.  e.  Gaver  til  Kirker  og  Geist- 
lighed) have  udmærket  sig  og  derved  faaet  Navn  af  hel- 
lige Jomfruer :  og  ligesom  det  derhos  var  almindeligt  at 
kalde  de  ugifte  Jomfruers  Bolig  (vore  Forfædres  Jomfru- 
buur)  et  Kloset,  saaledes  var  det  ikke  ualmindeligt  at 
sige  om  dem,  der  forbleve  i  deres  eenlige  Stand,  —  helst 
naar  de  tillige  udmærkede  sig  ved  Andagt,  —  at  de  henle- 
vede deres  Tid  som  Nonner;  og  saaledes  kunde  der  saa- 
vel af  det  ene  som  det  andet  lettelig  hos  Almuen  danne 
sig  den  Idee  om  et  virkeligt  Kloster  og  virkelige  Nonner. 
Og  finder  jeg  derhos  denne  Fortolkning  saa  meget  sand- 
synligere, som  det  ogsaa  hedder,  om  Kilebye  i  Naboesog- 
net, Eilbye,  at  alle  dens  3  Gaarde  i  gamle  Dage  kun  ud- 
gjorde en  eneste  stor  saakaldet  Kilegaard,  som  var  beboet 
af  2  eller  o  Jomfruer  ciler  Frokencr,   der  ligge  begravne  i 


0>I    KLOSTKRSAGN.  121 

Eilbye  Kirke  (hvorved  saaledes  de  ovenomtalte  Froken 
Daaer ,  der  altsaa  i  Folge  dette  Sagn  ogsaa  her  en  Tid- 
lang skulle  have  havt  deres  Bolig,  maae  forstaaes)  og  at 
af  disse  Jomfruers  Ophold  her  paa  Stedet  Gaarden  selv 
ogsaa  stunduni  endnu  kaldes  Klostkr;  ligesom  der  ogsaa 
skal  være  fundet  Tegn  til  en  hetydelig  gammel  Bygning 
paa  Stedet,  saasom  store  Muursteen  med  videre;  og  ende- 
lig ogsaa  paa  Anders  Olsens  Grund  i  Kile  skal  være  en 
Tofte  ved  de  saakaldte  Æskeagre  og  Skovhanker,  (som  i 
gamle  Dage  vare  bevoxede  med  Skov) ,  der  endnu  af  den 
Grund  kaldes  Gedetoft,  fordi  disse  Jomfruer  græssede  der 
deres  Geder.  Fremdeles  hedder  det  om  2  Gaarde  i  Skov- 
længe paa  Laaland,  at  der  i  gamle  Dage  boede  2  Sostre, 
der  vare  Nonner  og  som  byggede  et  Capel  og  en  Kirke, 
samt  en  Broe,  der  endnu  kaldes  Jomfrubroen  (Atl.  6 
p.  462),  ligesom  om  3  med  Graver  omgivne  Bygninger 
ved  Soehalle  Soe  i  Aarhuus  Stift,  at  ogsaa  der  boede  3 
Sostre,  som  vare  Nonner  og  eiede  en  Deel  Bondergods 
der  i  Sognet  (Atl.  4  p.  212-3);  thi  at  dette  ligeledes  paa 
oven  omskrevne  Maade  skal  forklares,  ligesom  formodent- 
lig Sagnet  om  Nonnen  i  Særkelose  i  Sjælland  (Atl.  6 
p.  114,  jfr.  Thieles  Folkesagn  2  p.  21),  sees  maaskee 
tydeligst  deraf,  at  der  endnu  her  i  Sognet  (Veflinge  S., 
Skoubye  H.,  Odense  A.)  findes  en  Bygning,  der  saagar  i 
vore  Dage  har  faaet  Navn  af  Klosteret,  og  det  paa  ingen 
anden  Grund,  end  fordi  den  længe  var  beboet  af  to  ugifte 
Piger,  der  vare  Sostre,  levede  i  sosterlig  Enighed  med 
hinanden  og  endelig  ogsaa  dcide  som  Piger. 


122 

ANTIQUARISKE   EFTERRETNINGER    FRA   GRON 
LAND;    redigerede  af  Dr.  C.  Pingkl. 


AFkt,  med  det  tredie  Bind  nu  sluttede,  Nordiske  Tids- 
skrift for  Oldkyndighed  har  Tid  efter  anden  (1  Bd.  S. 
94-108,  S.  151-56  og  S.  221-24,  2  Bd.  S.  313-43  og  3  Bd. 
S.  211-24)  meddeelt  sine  Læsere  Resultaterne  af  de  nyere 
Undersogelser  og  Eftergravninger  i  Gronlands  talrige  Min- 
desma'rker  fra  dette  Lands  nordiske  Fortid.  Da  disse 
Bestræbelser  for  omsider  at  bringe  Lys  ind  i  det  Morke, 
som  endnu  bestandig  er  udbredt  over  Gronlands  gamle 
Geographie,  ikke  blot  fremdeles  ville  blive  fortsatte,  men 
i  visse  Henseender  endog  udvidede,  saa  baabe  vi  ogsaa  i 
nærværende  Tidsskrift  af  og  til  at  kunne  nedlægge  anti- 
quariske  Efterretninger  fra  dette  fjerne  Land,  som  ikke 
ville  være  Venner  og  Dyrkere  af  nordisk  Oldkyndighed 
ganske  uvelkomne.  Ved  at  redigere  disse,  ville  vi  folge 
den  samme  Orden ,  som  tidligere  er  bleven  fulgt  i  det 
ovenfor  anforte  Tidsskrift,  altsaa  begynde  sydfra  med  den 
i  Fortiden  stærkest  bebyggede  Deel  af  Landet,  eller  med 
andre  Ord 

JULIANEHAABS  DISTRICT. 
Det  vil  være  den  storste  Deel  af  vore  Læsere  bekjendt, 
at  Islænderne  og  de  andre  Nordboer,  som  deeltoge  i  Ud- 
vandringen til  det  i  Slutningen  af  det  tiende  Aarhundrede 
opdagede  Gn'inland,  fortrinsviis  valgte  dette  Lands  frugt- 
bare, til  Fædrift  skikkede,  Fjorde  til  at  fæste  deres  Bopæle  i. 
Derfor  er  det  i  det  Indre  af  Gronlands  Fjorde,  at  vi  endnu 
i  vore  Dage  træffe  de  fleste  og  de  betydeligste  Minder 
fra  vore  nordiske  Forfædres  Tid.  Ikkun  i  sjeldne  Tilfælde 
finde  vi,  at  disse  have  boet  og  bygget  ude  paa  Oerne. 
Julianehaabs  District  er  i  hele  Gronland,  saavidt  vi  hid- 
indtil vide,  det  eneste,  der  paa  enkelte  Oer  udenfor  Lan- 
det, som  Nennortalik,  Sermersok,  Ounartok  og  Akkia, 
har  eller  har  havt  Ruiner  af  utvivlsom  nordisk  Oprindelse 


A  NT  I QC  ARISKE    El- TERRETMIXC.ER    FRA    (IltOM.AM).       123 

at  fremvise.  Men,  sammenlignede  med  dem  inde  i  Fjor- 
dene, ere  disse  kun  faa  i  Tallet  og  lidet  anseelige.  Denne 
Omstændighed  har  formodentlig  været  Aarsag  i,  at  de  ind- 
til den  allernyeste  Tid  ere  vedhlevne  at  være  saa  godt 
som  uhekjendte. 

I  Capitain-Lieutenant  Graahs  Undersogelses-Reise  til 
Ostkysten  af  Gronland  nævnes  S.  37  Ruiner  paa  Oernc 
Nennortalik  og  Sermersok;  men  der  tilfoies  blot,  at  de 
for  Tiden  ere  i  den  Grad  forfaldne,  at  de  med  Nod  og 
neppe  lade  sig  gjenkjende.  Senere  har  Hr.  Kjobinand 
xVrtie,  hvem  vi  skylde  de  udforlige  Efterretninger  om  de 
nordiske  Ruiner  i  Tessermiut  Fjorden,  der  findes  indryk- 
kede i  N.  T.  f.  O.  2  Bd.  S.  314-18  og  3  Bd.  S.  214-21, 
mundtligen  givet  os  folgende  Underretning  om  Ruinerne 
paa  det  nærliggende  Nenxortamk.  De  befinde  sig  paa 
Sydsiden  af  denne  Oe,  ikke  langt  osten  for  det  Sted,  hvor 
Handelsanlægget  af  samme  Navn  har  staaet,  inden  det  fol- 
et Par  Aar  siden  blev  flyttet  til  Illuilek  paa  den  sydost- 
lige Pynt  af  Oen.  De  herværende  Ruiner  ere  aldeles  for- 
styrrede og  næsten  uigjenkjendelige  som  saadanne;  hvil- 
ket ikke  er  at  undre  over,  da  der  netop  her  har  været 
et  indtil  Aaret  1830  beboet  Udsted,  og  Grønlændernes 
Vinterhytter  tildeels  have  staaet  paa  selve  Tomterne  af 
de  gamle  Nordboers  Huse.  Iblandt  de  Danske  forer  Ste- 
det Navn  af  Gammel-Nennortalik. 

Talrigere  og  af  storre  Betydenhed  ere  de  nordiske 
Ruiner  paa  den  store  Oe  Sermersok,  der  ligger  norden 
for  Nennortalik.  Det  synes  som  om  Arctander,  der  i 
Sommeren  1778  to  forskjellige  Gange  besogte  denne  Oe, 
begge  Gange  har  været  tæt  i  Nærheden  af  disse  Ruiner; 
men  han  fik  ikke  Ledighed  til  selv  at  besee  dem.  Efter 
hans  Beretning  (Ugeskriftet  „Samleren"  6  Bd.  S.  1183) 
fortalte  Grønlænderne  ham  ikkun  om  et  eneste  Huus,  som 
her  paa  Oen  skulde  findes  efter  de  gamle  Normænd,  og 
som  allerede  da  skulde  være  saa  forfaldent,  at  man  næsten 
ikke  var  i  Stand    til   at   gjenkjende  det.     Anderledes    lyde 


124      AKTiqUARISKK    KFTERRKTMiVGKR    FRA    URONLANU. 

de  nyere  Efterretninger  om  Sermersok  8  Ruiner,  hvilke  vi 
ifjor  have  modtaget  fra  et  Oievidne  Hr.  Assistent  Ove 
Kielsen,  og  her  skulle  meddele  vore  Læsere  i  Udtog. 
Den  2den  Juli  1835  begav  han  sig  i  en  Konebaad  fra 
Anlægget  Nennortalik  over  til  Sermersok,  ledsaget  af  en 
Nationalkatechet  og  en  anden  Indfodt,  begge  vel  bekjendte 
med  de  Ruiner,  han  agtede  at  opsuge.  De  landede  paa 
Sydostsiden  af  Sermersok,  i  Nærheden  af  et  forladt  Ud- 
sted ved  Navn  lkariak.  Det  Forste  de,  efterat  være  lan- 
dede, traf  paa,  var  en  mægtig  Hob  sammensjunkne  Ruiner, 
af  hvilke  enkelte  Muurlevninger  hist  og  her  ragede  frem. 
Dog  var  det  Hele  i  en  saa  forstyrret  Tilstand,  at  det  end 
ikke  lod  sig  afgjore,  om  der  her  havde  staaet  een  eller 
flere  Bygninger.  Ruinhoben  syntes  nogenlunde  at  udgjore 
en  Fiirkant,  som  holdt  omtrent  154  Alen  i  Omfang.  I 
nordvestlig  Retning  for  denne,  men  noget  hoiere  oppe, 
fandtes  en  lignende  og  ligesaa  ukjendelig  Ruin  af  omtrent 
75  Alens  Omfang.  Lidet  norden  for  denne  saaes  Lev- 
ningerne af  en  mindre  Bygning;  den  havde  nemlig  ikkun 
været  16  Alen  lang  og  8  Alen  bred,  for  Resten  ligget  i 
Ost  og  Vest.  Tæt  foran  denne  sidste  Ruin  laa  en  endnu 
mindre,  indvendig  11  Alen  lang  og  4  Alen  bred.  Denne 
var  af  samtlige  Ruiner  paa  Sermersok  den  bedst  vedlige- 
holdte; thi  Murene  vare  paa  et  Par  Steder  endnu  to  til 
tre  Fod  hoie.  Igjen  lidet  norden  for  denne  Ruin  fandtes 
en  femte,  men  saa  forstyrret  og  overgroet,  at  dens  Stor- 
relse  aldeles  ikke  lod  sig  angive,  og  endnu  lidt  nordligere 
en  sjette  af  40  Alens  Omfang.  Denne  sidste  var  atter 
bedre  vedligeholdt,  den  nordre  Muur  paa  sine  Steder  hen- 
imod  en  Fod  hoi.  Foruden  disse  sex  Ruiner  opdagedes 
noget  længere  imod  Nordvest  endnu  tre  andre,  af  hvilke 
den  ene  havde  omtrent  48  Alen,  den  anden  omtrent  30 
Alen  i  Omfang  og  den  tredie  en  Længde  af  12  Alen;  for 
Resten  vare  disse  tre  Ruiner  i  hoi  Grad  forstyrrede  og 
ukjendelige. 


ANTIQVARISKF.    RFTKRRRTM NOKR    FRA    r.ROXLWD.       1*25 

Alle  de  her  opregnede  Ruiner  ligge  langs  med  den 
ene  Bred  af  en  Elv,  paa  den  anden  Side  af  hvilken  der, 
imellem  de  lavere  Klipper  nede  ved  Stranden  og  de  hoierc 
Fjelde  ovenfor,  udbreder  sig  en  for  Grenland  temmelig 
anseelig  Slefte.  Denne  synes  for  storste  Delen  at  hestaae 
af  Eng  og  Mose,  og  strækker  sig  omtrent  en  halv  Fjer- 
dingvei  ind  i  Landet,  hvor  den  begrændses  af  en  Indsoe. 
Oven  paa  Fjeldene  her  omkring  viste  der  sig  flere  Var- 
der, som  de  medfolgendc  Gronlændere  erklærede  for  at 
være  reiste  af  Landets  gamle  Beboere,  Paa  den  sydligste 
Fjeldskrænt  saaes  tre  saadanne  ved  Siden  af  hinanden, 
af  hvilke  den  ene  især  udmærkede  sig  ved  sin  Storrelse. 
Men,  da  man  endnu  samme  Dag  vilde  tilbage  til  Nennor- 
talik,  saa  tillod  Tiden  ikke  at  tage  disse  Varder  i  nær- 
mere Oiesyn.  Ligesaa  lidet  kunde  der  foretages  nogen 
egentlig  Eftergravning  i  Ruinerne,  hvortil  man  heller  ikke 
var  forsynet  med  de  fornodne  Redskaber.  Imidlertid  ryd- 
dedes der  dog  ved  Grenlændernes  Hjælp  en  Deel  Steen  i 
den  forst  antrufne  store  Ruin ,  men  uden  at  der  herved 
blev  bragt  det  allermindste  Mærkelige  frem  for  Dagens 
Lys.  Ude  i  Mundingen  af  Ouivartok  Fjorden  ligger  en 
Oe,  bekjendt  af  sine  varme  Kilder,  som  have  givet  baade 
Oen  og  Fjorden  deres  gronlandske  Navn;  thi  Ounartok 
betyder  paa  Dansk  det  Kogende.  Paa  Bredden  af  den 
mellemste  blandt  de  herværende  tre  Kilder  eller  Damme 
troede  Arctander,  da  han  i  Aaret  1778  besogte  denne  Oe- 
at  see  Levningerne  af  et  Badehuus  ,  som  de  gamle  Nord- 
boer skulde  have  opfort  paa  dette  Sted.  Bygningen  havde 
været  8  Alen  lang  og  noget  smallere;  paa  den  ene  Side 
stod  Muren  endnu  henved  l^Fod  hoit  over  Jorden.  (Sam- 
leren OBd.  S.  1189-90).  Men  ethvert  Spor  af  denne  Byg- 
ning var  forsvundet,  da  Capitain-Lieutenant  Graah  (Reise 
til  Ostkysten  S.  39)  i  Sommeren  1828,  altsaa  netop  50 
Aar  efter  Arctander,  var  paa  Oen  Ounartok.  Derimod 
har  denne  nyere  Reisende  selv  seet  een  af  de  tre  nordiske 
Ruiner,  som  man  har  fundet  lige  overfor  Julianehaab   paa 


120      AXTIQFAR1SKE    EFTFRRETMXfiFR    FRA    OROXLAXD. 

Oen  Arkia  eller  Matthæus  s  La?idl,  under  hvilket  sidste 
Navn  denne  Oe  er  niere  bekjendt  iblandt  Europæerne  i 
Sydgrønland.  Ruinen  var  for  Resten  meget  ubetydelig, 
og  det  Samme  skal  være  Tilfældet  med  de  to  andre  (Reise 
til  Ostkysten  S.  42). 

Dette  er  Alt,  hvad  man  hidindtil  har  bragt  i  Erfaring 
om  nordiske  Ruiner  paa  0erne  i  Julianehaabs  District  og 
i  Gronland  overhovedet.  Vi  vende  os  nu  til  Fastlandet  i 
dette  District  og  netop  til  nogle  af  dets  interessanteste 
Oldtidsminder,  idet  vi  forelægge  vore  Læsere  folgende  Be- 
retning om  adskillige  i  Aarene  1830-32  foretagne  Udgrav- 
ninger, hvilken  Selskabet  har  modtaget  fra  dets  Medlem 
Hr.  J.  Mathiesen,  forhenværende  Bestyrer  af  Colonien  Ju- 
lianehaab. 

tl  Aaret  1830  blev  jeg  ansat  ved  Julianæhaab.  Fun- 
det af  den  bekjendte  Runesteen,  jeg  samme  Aar  hjem- 
sendte, lod  mig  attraae  at  undersoge  Stedet,  hvorpaa  den 
var  funden.  I  August  Maaned  gik  jeg  derfor,  i  Selskab 
med  Hr.  Pastor  Esmann  og  Hr.  Assistent  Kielsen,  med 
tvende  Konebaade  op  i  Igalikkos  nordre  Arm.  Stedet, 
paa  hvilket  Runestenen  blev  funden,  troer  jeg  ntiiagtigst 
at  kunne  angive  ved  at  henvise  til  N.  T.  f.  O.  1  Bd.  S.  98 
og  99,  hvor  Hr.  Dr.  Pingel  omtaler  en  Ruin,  han  vistnok 
med  Rette  antager  for  at  have  været  en  Kirke.  Ved  den 
ostre  Ende  af  denne  Bygning,  tæt  op  til  Muren  og  lidt 
sonden  for  den  sydligste  fremspringende  Huk,  som  af  Hr. 

Doctoren    er   afbildet  saaledes  T~         L_  ,   blev  Stenen 

funden.  Her  var  det  altsaa  at  vi,  ved  at  grave  omtrent 
2  Alen  i  Dybden,  4  Alen  i  Længden  og  2£  Alen  i  Bre- 
den,  ventede  at  linde  Oplysning  om,,  hvad  Stenen  havde 
dækket." 

1)  Af  de  Danske  kaldes  den  i  Almindelighed  Matthiesens  Land,  men 
urigtigen;  thi  den  er  opnævnt  efter  Matthæus  Stach,  en  af  Hrodreunitetcts 
fiirste  Missiouaircr  i  Gronland,  der  her  paa  denne  Oe  maatte  overvintre 
17G5-66  (Fortsetzung  der  Historie  von  Gronland,  insonderheit  der  Missions- 
Geschichte  der  Evangelischen  I)riider,  von  David  Cranz.  Hårby  1770.  S.  215). 
Indtil  den  Tid  havde  Oen,  selv  iblandt  de  Indfodte,  intet  Navn  havf. 


ANTIQUAHISKK    Kl'TRMlKTX  IXfi  Kit    FRA    dltOM-AXn.       127 

tDa  vi  i  Jorden  ikke  fandt  enten  Muurværk  eller  An- 
det, der  knude  betegne  en  enkelt  Grav,  saa  er  det  sand- 
synligt, at  vi  ved  Undersogelsen  ere  komne  til  Sidegrave. 
Paa  anden  Maade  lader  det  sig  nemlig  ikke  forklare,  at 
vi,  istedetfor  Levningerne  af  et  enkelt  Liig,  fandt  Hove- 
dernc  af  ikke  mindre  end  syv  saadanne  og  desuden  en 
Mængde,  tildeels  halvfortærede,  Menneskebeen.  Ved  Cra- 
nierne  er  det  at  mærke,  at  de  fleste  af  dem  vare  temmelig 
skrobelige,  dog  alle  saaledes  beskafne,  at  man  tydeligen 
kunde  skjonne  den  skandinaviske  Herkomst  paa  den  brede 
Pande,  det  lange  Ansigt  og  den  udstaaende  Hage.  Et  af 
Hovederne  var  i  Særdeleshed  af  usædvanlig  Storrelse  og 
i  Underkjaben  besat  med  meget  stærke  og  store  Tænder. 
Dette  Hoved  havde  jeg  isinde  at  tage  med  mig;  men  et 
uheldigt  Fald  ned  i  Graven  bibragte  mig  et  Hold  i  Bry- 
stet, der  nodte  mig  til  at  tilbringe  en  Daostid  i  Sengen. 
Da  jeg  derefter  atter  besogte  Graven,  havde  en  gammel 
Kjerling  havt  det  Indfald,  at  de  ovenfor  Graven  liggende 
Hoveder  foraarsagede  en  just  indtruffen  Skylregn,  og  der- 
ved foranlediget,  at  Mandfolkene  tilkastede  den  ene  Ende 
af  Graven,  efter  deri  at  have  nedlagt  de  optagne  Frag- 
menter af  Hovedpander  og  Been." 

tiUagtet  vi  smaaligen  undersogte  enhver  Spadefuld 
Jord,  som  opkastedes  af  Graven,  fandt  vi  dog  intet  Spor 
enten  af  Træ  eller  af  Klædningsstykker,  dog  med  Undta- 
gelse af  et  lidet  Stykke  grov  traadet  Toi  (omtrent  to  Tom- 
mer i  Ouadrat),  der  var  saa  mort,  at  det  strax  hensmul- 
drede,  efterat  det  var  kommet  i  Luften." 

ttUnder  Gravningen  sogte  vi  at  komme  saa  nær  ind 
til  Muren  som  muligt;  men  desværre  kunde  vi  ikke  ganske 
naae  denne,  da  de  fra  Bygningen  nedfaldne,  vældige  Steen- 
blokke ikke  lode  sig  bringe  af  Stedet  med  vore  ufuld- 
komne Redskaber." 

ttDa  vi  saaledes  maatte  betragte  Arbeidet  paa  dette 
Sted  som  endt,  anvendte  vi  endnu  en  halv  Dag  til  at 
grave  i  en  af  de  mangfoldige  Ruiner  her  i  Nærheden.     Vi 


128     antiquariskf  kftfrrf.tmngfr  fra  gronland. 

valgte  den  mindst  forfaldne,  der  ligger  i  det  sydostligc 
Hjorne  af  Hoben;  men  vor  Umage  var  ogsaa  her  spildt, 
da  der,  uagtet  omtrent  den  halve  Bygning  hlev  undersogt, 
Intet  fandtes,  undtagen  Jord  og  Steen.  Det  er  næsten 
ikke  Omtale  værdi,  at  vi  desuden  gravede  paa  et  Par 
Steder  udenfor  Omfanget  af  de  herværende  Ruiner,  men 
at  vi  Intet  fandt  uden  hvad  man  finder  overalt  i  Igalikko, 
hvor  man  graver  i  Jorden  —  en  forhausende  Mængde  Been 
af  stort  og  smaat  Ovæg." 

4(Skjondt  jeg  siden  har  havt  stor  Lyst  til  at  under- 
stige  i  det  Mindste  Overfladen  af  det  Stykke  Land,  som 
man  i  Igalikko  med  Foie  anseer  for  en  gammel  Kirkegaard, 
da  der  vel  neppe  kan  være  nogen  Tvivl  om  at  denne  jo 
maa  indeholde  Gravstene  af  større  Betydenhed  end  den 
dersteds  allerede  fundne  Runesteen;  saa  har  jeg  dog  senere 
ikke  fundet  Leilighed.  dertil,  fornemmelig  paa  Grund  af 
Igalikkos  store  Afstand  fra  Colonien." 

tiDen  saakaldte  Kirkeruin  i  Kakortok  var  derimod 
nærmere  ved  Haanden.  Jeg  besluttede  derfor  i  Sommeren 
1831,  paa  en  Tid,  da  mine  Forretninger  tillode  det,  at 
gjore  et  Forsog  paa  at  rydde  den  Bygning,  som  paa  dette 
Sted  næstefter  Kirken  er  bedst  conserveret,  og  som,  jeg 
veed  ikke  af  hvad  Grund,  almindeligen  antages  for  at  have 
været  Præstens  Bolig." 

tlDen  15de  August  afgik  jeg,  i  Folge  med  de  Herrer 
Assistenter  Kielsen  og  Motzfeldt,  fra  Colonien.  Efter  at 
vi  med  vore  to  Konebaade  vare  ankomne  til  Stedet,  be- 
gave vi  os,  i  Alt  sytten  Mennesker,  strax  til  Rydningen. 
Denne  foretoges  paa  samme  Maade,  som  da  den  her- 
værende store  Ruin  i  sin  Tid  ryddedes  og  undersogtes1. 
Den  IGde  om  Middagen  var  Arbeidet  til  Ende,  men  Ud- 
faldet kun  lidet  tilfredsstillende.  Det  Eneste,  vi  fandt, 
bestod   i   en   Mængde   Vegsteenstykker    af   samme    Slags, 

1)  Rydningen  af  Kirkeruinen  i  Kakortok  fandt  Sted  i  Aaret  1828,  og  er 
omstændelig  beskreven  i  N.  T.  f.  O.  1  Bd.  S.  151-56  og  i  Graah's  Heise  til 
Østkysten  af  Grouland  S.  42-45. 


AMmcjuariskk  rkthkuetMacrr  fra  gronlaxd.  129 

som  man  allerede  tidligere  havde  fundet  ved  at  rydde 
Pladsen  til  Vaaningshuset  i  Friedrichsthal.  Oiensynligen 
ere  de  Brudstykker  af  Kar,  men  senere  maae  de  have 
været  anvendte  til  Synkestene  i  Fiskegarn;  hvilket  lader 
sig  slutte  deraf,  at  de  fleste  af  de  her  fundne  Stykker 
vare  gjennemborede.  For  Resten  fandtes  de  enten  enkelt- 
viis  eller  i  Hobe  af  6,  8  til  10  Stykker.  Endnu  fortjener 
det  maaskee  at  bemærkes,  at  nogle  af  dem  vare  betegnede 
med  Kors." 

„Da  det  den  16de  om  Middagen  blæste  saa  haardt 
af  Sydost,  at  vi  ikke  kunde  begive  os  paa  Tilbageveien, 
benyttedes  Tiden  til  at  grave  paa  et  Par  Steder  foran  den 
her  omtalte  Ruin,  samt  bagved  den  store  Ruin;  men  Alt 
uden  Nytte.     Den   17de  gik  vi  tilbage  til  Colonien/' 

ttDa  jeg  i  Sommeren  1832  med  Briggen  Hvalfisken 
reiste  op  til  Colonien  Frederikshaab ,  traf  det  sig,  at  vi, 
formedelst  Modvind  og  Storiis*  en  Tid  lang  maatte  ligge 
i  Havn  i  Nærheden  af  Kaingkrdluarsuk  Fjorden.  Ved 
Velvillig  Understøttelse  af  Briggens  Forer  Hi\  Capitain 
Gram  blev  en  lille  Ruin  i  Mundingen  af  denne  Fjord  ud- 
gravet. Stedet,  hvor  denne  Ruin  tilligemed  tvende  andre 
findes,  omtales  ikke  af  Arctander;  iblandt  Grønlænderne 
hedder  det  Nunarsoeitsiab  Igloko,  d.  e.  Husene  ved 
Nunarsoeitsiak,  et  Fjeld  i  Nærheden1.  Af  de  herværende 
ubetydelige  Ruiner  var  den,  vi  undersøgte,  den  bedst  ved- 
ligeholdte. Indvendig  var  den  omtrent  8  Alen  Ians:  o«:  5 
Alen  bred^  Murene  af  simple  Graasteen  og  endnu  2  Alen 
hoie.  Uagtet  Bygningen  fuldstændige!)  blev  ryddet,  fand- 
tes der  dog  Intet  i  den.  ikke  engang  Vegsteen.  Da  dette 
Sted  og  dets  Ruiner  ikke  ere  omtalte  af  Andre,  vil  jeg 
endnu  tilfoie,  at  der  imellem  Fjeldene  ikke  langt  vesten 
for  Ruinerne  findes  Levninger  af  et  Steengjærde,  omtrent 
30  Alen  i  Quadrat/' 

1)    Nunarsoeitsiak  betyder  paa  Dansk   det  middetmoadig  store  Land  og 
Igloko  et  Stykke  Huus; 

9 


]W      ANTIQUAH1SKB    KKTKUKKTMSCJRR    FRA    GROXLAND. 

Et  Par  Dage  derefter  seiledc  vi  med  Skibets  Cha- 
luppe  hen  til  et  andet  Sted,  for  ogsaa  her  at  gjore  For- 
sog  med  Eftergravninger.  Vi  foretoge  disse  ved  Singit- 
sok  ,  omtrent  en  Miil  vesten  for  Colonien  Julianæhaab. 
De  herværende  Ruiner  lade  sig  ikke  skjelne  fra  hinanden, 
da  det  Hele  danner  et  fuldkomment  Chaos.  Paa  Lykke 
og  Fromme  ryddede  vi  derfor  i  en  Udkant  af  Hoben;  men 
Alt,  hvad  vi  her  fandt,  indskrænkede  sig  til  nogle  Trækul. 
I  Hunden  traf  vi  et  Sted,  som  tydeligen  har  Vidne  om 
Ildens  Virkninger;  selv  Stenene  vare  i  den  Grad  forbrændte, 
at  de  lode  sig  hensmuldre.  Endnu  maa  jeg  bemærke,  at 
jeg  i  de  herværende  Ruiner  fandt  det  torste  Spor  af  Træ- 
værk fra  Normændenes  Tid,  som  er  forekommet  mig. 
Vel  havde  det  ved  torste  Oiekast  kun  Udseendet  af  et 
Jordlag;  men  ved  niermere  Undersogelse  lod  det  sig  let 
adskille  fra  den  virkelige  Jord,  der  omgav  det,  og  man 
kunde  da  tydeligen  skjonne,  at  det  havde  været  et  Stykke 
Brædt  eller  Planke. " 

t;Her  ende  mine  Undersogelser  i  Julianæhaabs  Distriet, 
som  jeg  kort  derpaa  forlod   for  bestandig/' 

I  Anledning  af  de  i  Slutningen  af  Hr.  Mathiesens  Be- 
retning omtalte  Ruiner  ved  Singitsok,  kan  jeg  ikke  und- 
lade med  et  Par  Ord  at  berore  nogle  Levninger  af  nor- 
diske Huse,  som,  efter  Afstanden  fra  Colonien  Julianehaab 
at  domme,  maae  ligge  ganske  i  Nærheden  af  hine,  hvis  de 
ikke  maaskee  enuog  ere  de  samme.  En  god  Miilsvei,  om 
jeg  ikke  feiler,  vesten  for  Julianehaab  er  der  noget  oppe 
tilfjelds  en  Hule  eller  rettere  sagt  en  Klippehvælving,  som 
de  danske  Colonister  have  givet  Navn  af  Uglspils  Bager- 
ovn. Lidt  vesten  for  denne  gaaer  en  lille  Bugt  ind  i 
Landet,  i  hvilken  man  paa  Bredden  af  en  Elv  seer  nogle 
aideles  sammenstyrtede,  overgroede  og  næsten  ukjendelige 
Ruiner.  Dette  Sted,  som  jeg  besfigte  den  Gte  August 
1828,  da  jeg  fra  Julianehaab  reiste  ind  i  Kangerdluarsuk 
Fjorden,  kaldte  mine  gronlandske  Ledsagere  Karosumiut 
(de,  der  boe  i  Nærheden  af  Hulen). 


INTiqtfARtSKB    KrTKllUKTMNOKU    FRA    OHONLAVDi       131 

Medens  Hr.  Mathiesen  i  Sommeren  1831  var  oppe  i 
Kakortok.  noledes  han  ikke  med  at  latle  den  derværende 
mindre  Ruin,  som  man  sædvanligviis  anseer  for  at  have 
være!  Prustens  Bolig,  udgrave;  men  han  opmaalte  tillige 
nOiagtigen  haade  denne  Kuin  og  den  ostligere  liggende 
Kirkeruin.  Af  en  særskilt  Meddelelse  herom  uddrage  vi 
Folgende.  „Som  hekjendt",  siger  Hr.  Mathiesen,  14er  den 
saakaldte  Kirkeruin  meget  vel  conserveret;  ligeledes  den, 
vesten  for  samme  beliggende,  mindre  Ruin.  Maalet  paa 
disse  to  Bygninger  maa  derfor  temmelig  niiie  lade  sig  an- 
give. Alligevel  tindes  de  til  forskjellige  Tider  optagne 
Maal  at  være  indbyrdes  uovereensstemmende.  Jeg  har 
derfor  i  Forening  med  Skihseapitain  Gram,  saa  noiagtigen 
som  det  var  os  muligt,  med  Maalestokke  og  Liner  opmaalt 
de  herværende  Bygninger,  Steengjærder  o.  s.  v.  Vi  have 
paa  denne  Maade  fundet,  at  den  store  Ruin  ved  Foden 
er  udvendig  25  Alen  10  Tommer  og  indvendig  20  Alen 
22  Tommer  lang,  udvendig  12  Alen  13  Tommer  og  ind- 
vendig 8  Alen  5  Tommer  bred.  Steengjærdet  omkring 
denne  Ruin  er  endnu  saa  kjendeligt  og  saa  lige  i  Fiirkant, 
at  der  ingen  Tvivl  kan  være  om  dets  Afstand  fra  Byg- 
ningen. Vi  fandt  den  at  være:  imod  Nord  14  Alen  2  Tom- 
mer, imod  Ost  12  Alen  7  Tommer,  imod  Syd  13  Alen 
20  Tommer  og  imod  Vest  10  Alen  0  Tommer.  Den  min- 
dre Ruins  Længde  er  udvendig  18  Alen  4  Tommer  og 
indvendig  12  Alen  15  Tommer;  Breden  er  udvendig  13 
Alen  og  indvendig  7  Alen  18  Tommer."  Efter  Arctandef 
liffffer  denne  formeentlijn?  PriTsteholis;  ikkun  14  Skridt  vesten 
for  Steengjærdet  eller  Kirkegaardsmuren.  Dette  kan  imid- 
lertid neppe  forholde  sig  saaledes,  da  Hr.  Mathiesen  ved 
Opmaaling  fandt,  at  Afstanden  imellem  den  store  Ruins 
sydvestlige  og  den  mindres  nordostlige  Hjorne  udgjof 
92£  Alen. 

Inden  vi  forlade  Kakortok,  maae  vi  endnu  meddele 
vore  Læsere  nogle  Notitser,  som  paa  en  Maade  staae  i 
Forbindelse   med   de   derværende   Oldtidsminder,    og    som 

9> 


132     ANTiquARISK*!    RKTt:RllKTMXaK»    FHA    (IRlixLAXD. 

indeholdes  i  en  Skrivelse  fra  Hr.  Mathiesen  til  Selskabets 
Secretair.      ltDen    15de   August  1831,"   skriver  han,    itvar 
jeg,   i   Forening   med  Assistenterne  Kielsen    og  Motzfeldt, 
i  Værk  med  at  udgrave  en  af  de  i  Kakortok  Fjorden  væ- 
rende  Ruiner.      Under    Arheidet    henimod   Aften    fortadler 
en  af  Roerskerne,    at    hun  af  en  navngiven  gammel  Kone 
ved  Julianæhaab  havde  ho'rt,  at  denne  i  sin  Ungdom  oppe 
imod  Toppen  af  det  herværende  saakaldte  Kirkefjeld  havde 
seet  en  Steen  med  Indskrift  paa.     Da  det  var  mig  af  Vig- 
tighed at  faae  Vished  herom,   medens  jeg  endnu  opholdt 
mig  i  Kakortok,  saa  formaaede  jeg  Roerskerne  til,  uagtet 
den  tilstundende  Nat,  strax  at  fare  til  Colonien  og  der  at 
afhente  den  omtalte  gamle  Kone.      De  lovede  at  være  til- 
hage henimod  Morgenstunden    og  holdt  Ord ,    da  vi  Kl.  4 
havde  Konen   paa  Land   hos    os.      Hendes  Fortælling   lod 
saaledes.     I  en  Alder  af  14  til    15  Aar  havde  hun,  tillige- 
med en  anden  jevnaldrende  Pige,    Vieret    oppe  paa  Kirke- 
fjeldet,    for   at   plukke  Bær.     Da   de   næsten   havde   naaet 
Toppen  af  Fjeldet,    saae    de   en    flad  Steen  ligge   over    et 
lidet   Vandlob.      Paa   Stenen    selv   bleve    de    flere    Linier 
Skrift  vaer ;  de  kunde  tydeiigen  kjende  Bogstavet  R.     Hver- 
ken  hun  eller  hendes  Ledsagerinde  havde  siden  været  paa 
Stedet     Adspurgt,    hvorfor   hun    ikke   tidligere  havde  for- 
talt dette  til  Europæerne,    da  hun  dog  vidste,    at   det  var 
os  magtpaaliggende  at  finde  slige  Stene,  svarede  hun,    at 
hun  nu  var  gammel  (hun  saae  ud  til    at   være  imellem  GO 
og  70  Aar)  og  vel  havde  vidst,   at   vi,    naar   hun  fortalte 
os   dette,   vilde   have   hende  med  tilfjelds,    for   at   opsoge 
Stenen;    tilmed  vidste  hun  ikke,    om  hun  nu  vilde  være  i 
Stand   til   at   gjenfinde  Stedet.     Desuagtet   lod   hun  sig  af 
Assistent  Motzfeldt  overtale  til  at  ledsage  os,  og,    efterat 
hun   havde   vederkvaget   sig  med   den    gronlandske  Livs- 
balsom  —  Kaffe  —  begave  vi  os  paa  Veien.     Denne  forte 
forst  over  Mark  og  Smaafjelde  2-3000  Skridt  imod  Osten 
og  dernæst  saa  godt  som  lodret  opad  Fjeldet  til  en  Hoide 
af  omtrent  2200  Fod.     Vi  tilbragte  sex  Timer    paa  denne 


ANTIKVARISKE    EFTERRETNINGER    FKA    GRONLAND.      133 

besværlige  Vandring,  men  maatte  mod  uforrettet  Sag  vende 
tilbage.  Vol  fandt  vi  Leiet  til  Yandlobet,  som  nu  forme- 
delst den  stærke  Torke  var  aldeles  udi  tirret;  men  efter 
nosen  Sogen  erklærede  don  Gamle,  at  linn  ikke  kunde 
finde  Stedet  og  begav  sig  uden  Videre  paa  Tilbageveien. 
Der  blev  nu  Intet  tilovers  for  os  uden  at  folge  hendos 
Exempel;  livilkot  vi  ogsaa  gjorde,  idet  vi,  men  i  Særdeles- 
hed Assistent  Motzféldt,  krydsede  Fjeldet  i  flere  Retnin- 
ger. —  At  der  ligger  Sandhed  til  Grund  for  Konens  Ud- 
sagn, troer  jeg,  fordi  Intet  vidnede  imod  hende,  uden  den 
Omstændighed,  at  hun  ikke  kunde  paavise  Stedet;  men 
at  hun  nu,  efter  et  halvt  Aarhundrcdes  Forlob,  skulde 
have  været  i  Stand  til  at  finde  en  bestemt  Plet  paa  et 
Fjeld  af  en  saadan  Udstrækning,  som  Khkefjeldet  i  Ka- 
kortok  har,  var  næsten  utænkeligt." 

Sit  Brev  slutter  Ur.  Mathiesen  mod  den,  som  han 
selv  tilstaaer,  saare  tvivlsomme  Efterretning,  at  der,  ifolge 
flere  Grønlænderes  Fortælling,  i  Stranden  ved  det  Eide 
eller  Overbærested,  som  adskiller  Kakortok  Fjorden  fra 
Kangerdluarsuk  Fjorden,  for  flere  Aar  tilhage  skal  være 
fundet  en  lille  Steen  med  Indskrift  paa,  og  at  denne  af 
den  daværende  Colonie-Bestyrer  J.  C.  Morch  med  Skibet 
Jupiter  skal  være  bleven  hjemsendt  til  Bergen.  Uagtet 
det  i  hoi  Grad  Usandsynlige  i  hele  denne  Fortælling,  var 
Sagen  dog  netop  i  dette  Oieblik  af  altfor  megen  Interesse 
til  at  man  skulde  have  forsomt  at  indhente  Oplysning 
derom  i  Bergen  selv  ,  hvor  Morch  for  nogle  Aar  siden  er 
dod  som  Toldoasserer;  men  fra  en  særdeles  paalidelig 
Haand  har  man  modtaget  Underretning  om,  at  der  iblandt 
den  Afdcides  Efterladenskaber  og  Optegnelser  ikke  findes 
Noget,  som  i  mindste  Maade  kunde  bestyrke  hiin  apokry* 
phiske  Efterretning. 

FISKENÆSSETS   DISTRICT. 

Om  Fiskkfjordkn  har  det  for  lang  Tid  siden  været 
bekjendt,  at  den  i  sit  Indre  bevarede  nogle  nordiske  Ruiner. 


13-4     AKTIQUARISKE    EFTKRRBTMXiJIIH    FRA    CR01VLAAD. 

De  omtales  allerede  af  P.  Olsen  Valloe  og  af  David  Cranz 
(Sandelen  l  Bd.  S.  101  og  Cranz  Historie  von  Gronland 
1  Th.  S.  13).  Ingen  af  dem  melder  imidlertid  det  Rin- 
geste om  Ruinerne  selv;  Cranz  tilfoier  ikkun,  at  der  i 
Nærheden  af  dem  var  fundet  Metal,  som  havde  Udseendet 
af  Klokkemalm  og,  ifolge  hans  Mening,  maatte  hidrot© 
fra  de  gamle  Christnes  Kirkeklokker.  Denne  sidste  Om* 
stændidied  har  uden  al  Tvivl  forledet  nu  afdode  H.  P. 
v.  Eggers  til,  i  sin  hekjendte  Afhandling  at  gaae  endnu 
et  Skridt  videre  og  at  henlægge  een  af  de  syv  Fortidens 
Kirker,  som  han  har  havt  den  Kjækhed  at  ville  paavise 
Levningerne  af,  i  Fiskefjorden.  (Det  Kongelige  Landhuus- 
holdningsselskahs  Skrifter  4  Bd.  S.  200). 

De  forste  egentlige  Efterretninger  om  de  herværende 
Ruiner  have  vi  i  Aaret  1830  modtaget  fra  Hr.  Kjohmand 
I.  N,  Moller,  som  paa  den  Tid  var  Bestyrer  af  Logen 
Fiskenæsset;  vi  have  udtogsviis  meddeelt  dem  i  jN.  T.  f.  O, 
1  Bd.  S.  103.  Senere  har  saavel  Hr.  Moller  som  hans 
Eftermand  ved  Logen  Hr.  Kjohmand  O.  V.  Kielsen  tik 
stillet  os  adskillige  yderligere  Oplysninger,  hvilke  vi  her 
ville  henytte  i  Forening  med  hine  ældre,  for  paa  eet  Sted 
at  give  vore  Læsere  en  mueligst  fuldstændig  Skildring  af 
Ruinerne  i  Fiskefjorden  og  disses  nærmeste  Omgivelser. 

Af  et  Specialkaart,  som  Cranz  i  sin  Tid  har  leveret 
over  Vestkysten  af  Gronland  fra  Bals  Revier  og  ned  t\\ 
den  store  lisldink  imellem  Fiskenæssets  og  Fredcrikshaahs 
Districter,  see  vi,  hvad  der  i  de  nyere  Beretninger  er  for- 
udsat som  almindelig  hekjendt,  at  de  nordiske  Ruiner  i 
FLskefjorden.  ligesom  en  stor  Mængde  af  Gronlands  (ivrige 
Ruiner,  hefinde  sig  paa  Nordsiden  af  Fjorden  og  folge- 
ligen  vende  imod  Syd.  De  ligge  samlede  paa  en  Slette 
eller,  om  man  hellere  vil,  en  Fjelddal,  som  imod  Osten 
gr.ændser  til  en  temmelig  hetydelig  Indsoe  og  imod  Vesten 
strækker  sig  ned  til  en  Arm  eller  Bugt  af  Fjorden .  men 
i  Nord  og  Syd  indesluttes  af  hoie  Fjelde.  Uagtet  det 
vel  ikke  kan  være  nogen  Tvivl  underkastet,  at  denne  Fjeld- 


ANTiqilARlsKK    KFTKRRRTIVINGEB    FRA    GR0NLAND.       133 

dals  gamle  Beboere  jo  fortrinsviis  have  lagt  sig  efter  Fæ- 
drift, viser  Sletten,  som  nærmest  omgiver  de  herværende 
Ruiner,  eller  Hjemmemarken,  dog  intet  Tegn  til  fordums 
Dyrkning;  den  er  fverfimod  saa  gold  og  sandet,  at  den 
neppe  nogensinde  har  kunnet  afgive  Græsning  uden  fil 
nogle  Faar  eller  Geder.  Flere  Steder  oppe  ti  I  fjelds  groer 
Græsset  desto  frodigere.  Dette  er  især  Tilfældet  i  Fjeld- 
kløfterne paa  Sydsiden  af  de  hoie  Nordfjelde;  lier  voxer 
tillige  Angelica,  Cochleare  og  andre  for  Kvæget  tjenlige 
Urter.  Disse  samme  Fjelde  have  forsynet  Stedets  gamle 
Behoere  med  det  fornodne  Brændsel,  da  de  fiideels  ere 
bedækkede  med  Kratskov,  der  endog  har  strakt  sig  ned 
over  en  Deel  af  Sletten ,  men  især  paa  den  nordre  Side 
af  Indsoen  været  betydelig.  Her  har  baade  Logen  Fiske- 
næsset og  de  mæhriske  Brodres  Mission  Lichtenfels  i  en 
Række  af  Aar  skovet  Brændsel.  Som  en  nødvendig  Fcilgc 
deraf  er  Kratskoven,  der  hesfaaer  af  Birk  og  Ener,  men 
forneinmeligen  dog  af  Ellebuske  og  Vidicr,  nu  temmelig 
medtagen  ,  og  Brændselet  bliver  Aar  for  Aar  vanskeligere 
at  overkomme.  Den  ostenfor  Ruinerne  beliggende  Indsoe 
er,  efter  Hr.  Kielsens  Angivelse,  en  god  halv  Miil  lang 
og  en  Fjerdingvej  bred.  Elven,  igjennem  hvilken  den  har 
sit.  Udlob  til  Fjorden ,  er  ikke  betydelig  og  skal  heller 
ikke  være  synderlig  fiskerig.  Grenlænderne  fortælle  at 
der,  naar  man  stiger  over  nogle  Fjelde  ostenfor  den  forste 
Soe,  findes  en  anden  af  et  langt  betydeligere  Omfang. 
Denne  har  II r.  Kielsen  ikke  selv  seet,  men  vel  Elven, 
som  kommer  ud  af  den.  Elven  forer  iblandt  de  Indfodte 
iNavn  af  Storelven  og  synes  at  fortjene  dette  Navn,  da 
den  er  den  stttrste  af  alle  de  Elve,  som  Hr.  Kielsen  har 
truffet  i  Gronland.  Foruden  den  Leilighed  til  Ferskvands- 
fiskerie, som  de  herværende  Elve  og  Indsoer  have  tilbudt 
de  gamle  Beboere,  har  der  maaskee  i  ældre  Tider  ræret 
god  Jagt  her  i  Egnen.  Rensdyrene  indfinde  sig  i  den 
senere  Tid  stedse  hyppigere,  og  i  de  Aar,  H»*.  Moller  var 
ansat   ved  Logen,    blev    der   hver  Sommer    skudt   flere   af 


130      AXTIQUARISKE    EFTERRETNINGER    FRA    GROiVLAXD. 

disse  Dyr  paa  Fjeldene  i  Nærheden  af  selve  Ruinerne. 
Ogsaa  til  Indsamling  af  Æg ,  der  til  sine  Tider  afgive  et 
i  Gronland  ikke  uvigtigt  Næringsmiddel,  have  de  gamle 
Behoere  ikke  savnet  Ledighed  her  i  Omegnen ;  thi  ude 
ved  Fjorden  er  et  Fuglefjeld,  hvori  den  lille  Maage  Larus 
tridactylus  hygger  i  uhyre  Mængde.  Af  storre  Betydning, 
end  haade  Ferskvandsfiskeriet  og  Landjagten,  har  upaa- 
tvivleligen  Fiskeriet  og  Jagten  ude  paa  Fjorden  ogsaa  i 
ældre  Tider  været.  Fiskefjorden  har,  som  hekjendt,  sit 
danske  Navn  af  den  Mængde  Fisk,  men  især  Torsk  og 
saakaldte  grønlandske  Sild  (Mallotus  arcticus),  som  her 
aarligen  falder.  Vel  fryser  Fjorden  til  hver  Vinter,  og 
det  oppe  fra  Bunden  af  og  til  en  Miilsvei  nedenfor  den 
Bugt,  som  gaaer  op  til  Ruinerne,  og  Vinterisen  hliver 
længe  liggende,  da  den  forst  gaaer  hort  i  Slutningen  af 
Mai  Maaned;  men  om  Foraaret,  saasnart  Veirliget  begyn- 
der at  blive  mildere,  roe  Gronlænderne  derop  i  deres  Ka- 
jakker og  skyde  Fjordsælene  (PIiqcci  hispida),  som  da  i 
stort  Antal  krybe  op  paa  Isen,  for  at  bade  sig  i  Solskin- 
net. Dette  maa  være  nok  om  Egnen  og  dens  Herligheder 
baade  til  Lands  og  til  Vands. 

Hvad  nu  Ruinerne  selv  angaaer,  da  ligge  disse  i  det 
nordostlige  Hjorne  af  Sletten ,  nemlig  tæt  under  de  nord- 
lige Fjelde  og  ikke  langt  fra  Bredden  af  Indsoen.  Fra 
Ruinerne  er  der  en  Strækning  af  omtrent  350  Skridt  til 
de  sydlige  Fjelde  og  henimod  900  Skridt  til  Bugten  af 
Fjorden.  Af  den  paa  næste  Side  vedfoiede  Grundtegning  vil 
det  sees,  at  der  i  Alt  findes  Levninger  af  lire  Bygninger, 
som  have  ligget  i  Nærheden  af  hinanden  og  sandsynlig- 
vjis  udgjort  en  eneste  Gaard. 

Den  nordligst  beliggende  af  disse  Bygninger  har  ikke 
blot  været  den  betydeligste,  men  tillige  den  solideste  og 
omhyggeligst  opforte.  Den  viser  endnu  tydeligen ,  at  den 
har  bestaaet  af  flere  Afdelinger,  hvilket  ikke  er  Tilfældet 
med  nogen  af  de  tre  andre  her  paa  Stedet.  Det  er  der- 
for vist  ikke  udcu  Fiiie,    at   den  er  bleven  antaget    for  at 


ANTIQFARIBKE    EFTKRHKTNINGKR    FRA    GR0NLAND.     187 


/ 


have  været  de  gamle  Beboeres  Vaaningshuus.  Ruinen 
er,  udvendig  maalt,  30  Alen  lang  og  8^  Alen  bred.  I  den 
ostlige  Ende  har  der  været  en  stor  Stue,  som  har  indtaget 
Rygningens  hele  Brede.  Den  har  indvendig  været  16 
Alen  lang  og  G  Alen  bred.  Husets  Hovedindgang,  der 
efter  Sædvane  er  paa  Sydsiden,  forer  ind  i  denne  Stue; 
Doraabningen  er  anbragt  i  4^  Alens  Afstand  fra  den  ost- 
lige Endeinuur  og  synes  at  være  3  Alen  bred.  Murenes 
Tykkelse  varierer  fra  1£  til  1^  Alen;  de  ere  opfiirte  af 
uregelmæssige,  men  temmelig  store  Stene.  Fra  Hoved- 
værelset kommer  man,  som  det  synes,  igjennem  to  Dore, 
hver  2  AJen  bred,  ind  i  tvende  ligestore  Kamre,  der  ind- 
tage den  vestlige  Deel  af  Huset.  Ethvert  af  disse  .Kamre 
har  indvendig  været  omtrent  6  Alen  langt  og  2^  Alen 
bredt.  Murene  ere  her  saa  sammenfaldne ,  at  deres  Tyk- 
kelse ikke  lader  sig  angive;  den  nordlige  Deel  af  den 
vestlige  E.ndemuur  stotter  sig  op  til  en  stor  Steen.  Mur 
ligen  har  der ,  som  Hr.  Kielsen  troede  at  bemærke,  været 
et  Slags  Gang  imellem  den  store  Stue  og  begge  Kamrene, 
Paa.  den  nordre  Side  af  Huset  findes  en,  som  man  næsten 
skulde  formode,  senere  Tilbygning.     Den  begynder  3  Alen 


138     AXTIQl  AR1SKK    EFTERRETNINGER    KUA    GRONLAND. 

fra  Endemurene  (af  den  store  Stue),  og  har  udvendig  været 
10  Alen  lang  og  3^  til  4  Alen  bred,  indvendig  derimod 
7-|  Alen  lang  og  omtrent  2  til  2.]  Alen  bred.  Hvor  Ind- 
gangen i  denne  Tilbygning  bar  været,  lader  sig  ikke  med  no- 
gen  Bestemthed  angive;  overhovedet  er  det  kjendeligt,  at  den 
er    opfort   med  mindre  Omhu  end  den    egentlige  Bygning. 

Noget  sonden  for  den  Bygning,  vi  have  antaget  for 
A  aaningshuset,  sees  en  anden,  som  danner  en  langagtig 
Fiirkant  og  formodes  at  have  tjent  til  Stald  for  Kvæget. 
Den  har  ligget  i  Nord  og  Syd,  den  sydlige  Endernuur 
stottet  til  en  mægtig  Steenblok.  Udvendig  har  denne  Byg- 
ning været  omtrent  20  Alen  lang  og  6  Alen  bred,  indven- 
dig omtrent  18  Alen  lang  og  2^  til  3  Alen  bred.  Ruinen 
viser  intet  Spor  af  indvendige  Afdelinger,  men  vel  af  to 
Udgange,  begge  paa  Ostsiden.  Af  disse  er  den  ene,  som 
befinder  sig  tæt  ved  den  nordre  Endenmur,  kun  li  Alen 
bred,  medens  den  anden,  der  er  10  Alen  fra  den  ftirste 
og  4^  Alen  fra  den  store  Steenblok  i  den  syd  re  Ende- 
mimr,  er  2}2  x\len  bred,  altsaa  netop  dobbelt  saa  bred  som  hiin. 
Begge  disse  Udgange  vende  imod  Indsoen,  hvis  Bred  her  i 
Nærheden  er  skraat  nedadlobende.  ligesom  flere  Vandings- 
steder  i  Danmark,  og  paa  sine  Steder,  som  det  forekom  Hr. 
Moller,  af  Menneskehænder  belagt  med  flade  Stene.  Af- 
standen imellem  Soen  og  denne  Bygning  udgjor  1 08  Skridt. 

Foruden  disse  tvende  stiirre  Bygninger  findes  der  to 
mindre,  som  rimeligviis  kun  have  tjent  de  gamle  Beboere 
til  Forraadshuse.  Det  ostlige,  der  ikkun  ligger  150  Skridt 
fra  Indsoen,  er  af  disse  det  bedst  vedligeholdte;  det  har 
udvendig  været  0  Alen  langt  og  5  Alen  bredt,  indvendig 
4  Alen  langt  og  3  Alen  bredt,  og  har  paa  den  nordre 
Side  havt  en  1|  Alen  bred  Indgang.  Det  vestlige,  nær- 
mere ved  Fjorden  liggende  Huus  er  saa  aldeles  odelagt, 
at  det  ikke  lader  sig  udmaale.  For  Resten  synes  det 
barade  i  Sforrelse  og  i  Skikkelse  nogenledes  at  have  sva- 
ret til  det  foregaaende. 


ANTIQUAJUSI.E    Kl-'TKRRKTNIINGKR    FRA    GRONLAND.     130 

Afstandene  imellem  Ruinerne  indbyrdes  har  Hr.  Kjob- 
mand  Kielsen  ligeledes  udmaalt  og  faaet  iolgende  Resul- 
tater. Fra  Vaaningsluiset  er  der  20  Alen  til  Kvægstalden, 
27£  Alen  til  det  Gstlige  og  12  Alen  til  det  vestlige  For- 
raadsbuns.  Fra  Staldbygningen  er  der  22  Alen  til  den  ost- 
lige og  35£  Alen  til  den  vestlige  af  de  to  mindre  Byg. 
ninger,  imellem  hvilke  Afstanden  udgjiir  54  Alen.  Vi  be- 
liovc  neppe  at  gjore  vore  Læsere  opmærksomme  paa  den 
Uoverensstemmelse,  der  finder  Sted  imellem  de  her  op- 
givne og  de  i  Grundtegningen  aflagte  Distancer;  hvilket 
hidrorcr  derfra,  at  dette  er  taget  ud  af  et  Situationskaart 
ikke  blot  over  Ruinerne  men  over  hele  Omegnen,  som 
ikke  grundede  sig  paa  Opmaalinger. 

Hvad  endeligen  den  nuværende  Tilstand  af  de  her 
beskrevne  Ruiner  angaaer,  da  er  der  kun  Lidet  tilbage. 
Efter  Hr.  Mollers  Forsikkring  rage  de  overgroede  Levnin- 
ger af  Murene  intet  Sted  mere  end  i  det  Hoieste  en  Fod 
frem  over  Jordens  Overflade.  Han  lod  grave  baade  i  Rui- 
nerne -elv  og  udenfor  dem;  men  der  fandtes  ikke  det  Mind- 
ste, som  kunde  antages  at  have  tilhort  Stedets  gamle  Beboere. 


Endnu  staaer  der  tilbage  for  os,  korteligen  at  omtale  de 
gronlandske  Oldsager,  som  ere  fundne  eller  vi  ftirst  ere 
komne  til  Kundskab  om,  efterat  vor  sidste  antiquariske  Be- 
retning fra  Gronland  (N.  T.  f.  0.,  3  Bd.  S.  211  o.  f.)  var 
nedskreven.  Af  egentlige  eller  nordiske  Oldsager  har 
juan  til  Museet  i  den  Tid  kun  erholdt  et  Stykke  smel- 
tet Klokkemetal,  fundet  paa  Sommerpladsen  Iglo  inde  i 
Narksalik  Fjordens  nordre  Ann,  Sermilik  kaldet;  det  hjem- 
sendtes af  Hr.  Assistent  MotzfeMt.  Museet  besidder  alle- 
rede flere  Stykker  af  dette  Klokkemalm,  som  af  omflak- 
kende Gronlændere  efterhaanden  er  spredt  over  en  stor 
Deel  af  det  sydlige  Gronland  og  hyppigen  er  blevet  fundet 
paa  Steder,  hvor  der  ikke  er  Spor  af  nordiske  Ruiner. 
Dette  er  pavhligen  Tilfældet  med  Narksalik  Fjorden. 


140     ANTI4LARISK.K    KFT  KIIHKTM  AOKR    FKA    CUOMAND. 

Af  de  saakaldte  eskimoiske  Oldsagrb,  under  hvilken 
Benævnelse  man  lidt  uegentligen  indbefatter  Alt,  hvad  der 
lindes  hensat  i  eller  ved  Siden  af  de  ældre  grønlandske 
Begravelser,  har  man  til  Museet  fra  flere  Sider  faaet  en  Deel 
tilsendt.  Vi  ville  her  kun  nævne  enkelte,  af  en  eller  anden 
Aarsag  mærkelige,  Stykker.  Af  Madam  Arøe,  som  i  en 
Bække  af  Aar  har  levet  ved  det  sydligste  Handelsetahlis- 
senient  i  Landet,  foræredes  et  Par  opaliserende  Glasperler, 
den  ene  af  en  Tommes  Diameter,  den  anden  af  sædvanlig 
Størrelse.  De  ere  fundne  i  Efteraaret  1833,  da  man  ved 
Ikigeit,  et  Sted  lige  overfor  Friediichsthal,  hvor  der  ved 
Siden  af  meget  mærkelige  nordiske  Ruiner  (S.  T.  f.  O., 
3  Bd.  S,  213)  sees  flere  gamle  grønlandske  Begravelser, 
lagde  den  første  Grund  til  det  under  Handelsanlægget  Wen- 
uortalik  hørende  Udliggersted,  Ostprøven  kaldet,  Aaret 
derefter  fandtes  paa  det  samme  Sted  en  heel  Deel  sorte 
Glasperler  og  andre  til  Pynt  anvendte.Sager,  i  Forhindelse 
med  nederlandske  Kobbermynter  fra  den  forste  Halvdeel 
af  det  forrige  Aarhundrede,  hvoraf  dog  Intet  er  kommet  i 
det  herværende  Museum.  Det  er  derfor  ikke  usandsynligt, 
at  hine  opaliserende  Perler  ogsaa  ved  Hollændernes  Handel 
med  de  Indfødte  ere  komne  til  Grønland,  altsaa  i  det  Høieste 
ere  fra  det  attende  Aarhundredes  Begyndelse  '.  For  at 
faae  de  fornødne  Grundsteen  til  en  europæisk  Bygning,  der 
i  Sommeren  1835  blev  reist  ved  Illuilek  paa  Ostenden  af 
Oen  ISennortalik,  forstyrredes  en  grønlandsk  Grav  af  et 
meget  forældet  Udseende.  Ved  denne  Ledighed  fandtes 
der  adskillige  gamle  Sager,  iblandt  hvilke  en  Harpun  af 
Been  i  Stedet  for  Jern  og  en,  af  et  eneste  Stykke  Træ 
udhulet,  Bakke,  der  havde  en  med  fine  Beenstifter  fastgjort 
Beenrand,   især  synes   at   være  mærkelige.     Museet   besad 

1)  for  skulle  Hollænderne  ikke  have  udrustet  Hvalfangere  til  Davis- 
etrædet,  altsaa  heller  ikke  have  handlet  paa  de  groulandske  Kyster.  tJt 
wae  not,  it  appears,  until  the  wlialclishery  vas  011  the  decline  at  Spitzber- 
gen,  that  the  Davis'  Straits  lishery  was  resorted  to.  The  Dutsch  sent  their 
first  slups  thither  in  the  ycar  1719 ".  (W.  Scorcsby's  Account  of  the  arctic 
rieions  and  of  the  northcru  whalc-lishcry.     Edinburgh  1820.    Vol.  llpag.  6^. 


AxTiqr AiuskK  KiTRiiurTMvnt'n   fra  brok-land.    141 

allerede  tidligere  en  lignende  Træbakke,  som  var  fundet  i 
eller  vod  Siden  af  en  gammel  grønlandsk  Grav  i  Nærheden 
af  Colonien  Holsteinsborg,  og  nedsendt  at'  den  i  Gronland 
reisende  Botaniker  lir.  J.  Vahl.  Samtlige  ved  llluilek  fundne 
Oldsager  ere  af  den  daværende  Bestyrer  af  Anlægget  Nen- 
Dortalik,  lir.  Assistent  Ove  Kielsen.  forærede  til  Museet. 
Fra  Fiskenæsset  Iiar  Hr.  Kjobmand  O.  V.  Kielsen  ligeledes 
hjemsendt  adskillige  eskimoiske  Oldsager,  som  ere  fundne 
i  og  ved  Hedningegrave  i  Logens  District.  Iblandt  disse 
Sager  er  en  liden  Lampe  af  Vegsteen,  ikkun  5  Tommer 
lang,  og  en  Fiskekrog  af  Been.  Denne  sidste  er  uden 
Tvivl  temmelig  gammel,  da  vi  af  Beskrivelserne  over  de 
ældre  Keiser  til  Gronland  see,  at  Fiskekroge  af  Jern  bore 
til  de  europæiske  Artikler,  som  tidligst  (og  formodentligen 
ogsaa  i  storst  Mængde)  have  fundet  Veien  til  Gronland. 
Fra  det  nordre  Gronland  har  Hr.  J.  Vahl  ifjor  nedsendt 
en  Art  Slev  af  Been ,  som  de  Indfodte  have  brugt  til  at 
rore  om  i  deres  Kjedler  med  og  til  deraf  at  udtage  det 
kogte  Kjod;  den  er  12  Tommer  lang  og  8  Tommer  bred, 
og  af  Hr.  Vahl  selv  fundet  i  Nærheden  af  Colonien  Uma- 
nak.  —  Ved  det,  under  denne  Colonie  horende  Udsted  Ikare- 
sak  er  der  i  en  grønlandsk  Grav  fundet  en  mærkelig  Spæk- 
kniv, som  desværre  ikke  erholdtes.  Efter  Beskrivelsen  maa 
den  ganske  have  lignet  den,  som  Hr.  Capitain-Lieutenant 
Graab  hjembragte  fra  en  Grav  paa  Ostkysten ,  og  som 
tindes  afbildet  paa  den  ottende  Kobbertavle  i  hans  Reise- 
beskrivelse. Dog  skulle  Haifisktænderne  i  det  Exémplar 
fra  Ikaresak  have  været  fæstede  i  Been,  medens  de  i  det 
fra  Ostkysten  kun  ere  indfalsede  i  Træ.  Uagtet  der  ved 
Ikaresak  opholder  sig  en  dansk  Mand,  var  det  her  omtalte 
interessante  Stykke  dog  givet  til  Priis  for  Grønlændernes 
Born  og  ikke  længere  til  at  redde,  da  Hr.  Pastor  J.  C.  W. 
Funch  paa  en  Missionsreise  kom  til  dette  Udsted. 


14*2 

BESKRIVELSE  OVER  TVENDE  FUND  PAA  RINGE- 
RIGE I  NORGE  AF  OLDSAGER  FRA  HEDEN- 
SKABETS SIDSTE  PERIODE;  ved  R.  Keyser. 


FUIND   I   EX   HO!    VED   GAARDEX   VEIEX 
I  XORDERHAUG  SOGX. 

JL  aa  en  med  tynd  Skov  begroet  sandig  Strækning  ved 
Gaarden  Veien,  i  Norderhaug  Sogn  paa  Ringerige,  findes 
flere  Gravhoie,  ifolge  Sagnet  Minder  efter  et  Slag  mellem 
en  Konge  Veie  paa  Veien  og  en  Kong  Tane,  der  boede 
paa  den  nærliggende  Gaard  Tanberg.  i  bvilket  Slag  Kong 
Veie  skal  være  falden.  En  af  disse  Hoie,  der  afBonderne 
benævntes  Kongshoien,  fordi  det  bed.  at  den  faldne  Konge 
der  var  nedlagt,  blev  i  Sommeren  182-1  udgravet.  Ifolge 
en  i  sin  Tid  indgiven  kort  Beretning  af  et  Oievidne,  blev 
der  fra  2  Sider,  nendi«;  forst  fra  Nord  02:  siden  fra  Ost, 
drevet  en  omtrent  5  Alen  bred  Gang  ind  i  Hoien.  Da  man 
var  kommen  et  Par  Alen  ind  fra  den  yderste  Rand,  stodte 
man  paa  Kul  og  enkelte  sniaa  Been.  Omtrent  i  Midten 
af  Hoien  traf  man  paa  flere  store  Træstykker,  maaskee 
tildeels  Levninger  af  det  sammenstyrtede,  tomrede  Grav- 
kammer, og  imellem  disse  Træstykker  var  det  at  adskillige, 
hoist  mærkelige  Oldsager  fandtes,  hvilke  nu  bevares  i  det  Nor- 
ske Universitets Musæum  for  Nordiske  Oldsager  i  Christiania. 
1.  Tre  Guld-Ringe,  a)  En  cylinderisk  Stang  af 
flint  Guld ,  uregelmæssig  sammenboiet ;  i  lige  Udstrækning 
vilde  den  være  omtrent  23  Tr.  lang:  dens  Gjennemsnidt  er 
2  Lr. ;  Vægt:  11  L.  3  Qv.  55  Æs;  uden  fim  Politur  og 
aldeles  uden  Zirater;  Enderne  skarpt  af  buttede.  Uden  Tvivl 
en  af  Oldtidens  Betalings-Ringe,  b)  En  Finger-Ring  (see 
Tab.  III.  Fig.  1)  af  7  Liniers  Brede;  vægtig:  l  L.  3  Qv.  52 
Æs;  har  udvendig  i  parallelt  lobende,  horizontale,  opboiede 
og  afrundede  Striber,  mellem  hvilke  smaa  opboiede  Punk- 
ter; forresten  grovt  forarbeidet.  c)  En  Finger-Ring  (Fig.  2), 
noget  mindre  i  Gjennemsnidt  end  den  forrige;  7  Lr.  bred; 


VVVli    VKD    VKIKV    VW    ni\OKRIGK. 


143 


vægtig:  "2  L.  2K  Æs;  udvendig  tre  parallelt  lobende,  hori- 
sontale, skarpt  opboiede  Sf libor.  med  mindre  Striber  imel- 
lem; Guldet  er  særdeles  fiint,  men  Arbeidet  plumpt.  Disse 
3  Guld-Ringe  skulle  have  ligget  omtrent  midt  i  Hoien,  og 
den  stSrste  omgiven  af  et  Stykke  Træ. 

2.  Brudstykker  af  flere  Urnkr  af  brændt  Leer.  Kun 
af  3  af  disseere  Brudstykkerne  saa  betydelige,  at  man  kan 
danne  sig  et  nogenlunde  klart  Begreb  om  deres  Storrelse 
og  Udseende;  nemlig:  a)  en  meget  svagt  glasseret  Urne 
af  graalig  Farve,  hvoraf  her  vedfoies  en  Afbildning;  dens 
Htiide  bar  været  5-G  Tr.,  dens  Vidde  ved  Aabningen  omtr. 
5  Tr.  i  Gjennemsnidt;  Kanden  er  noget  udadboiet;  Bugen 
lidt  videre;  Bunden 
flad ;  om  dens  ovre 
Deel  gaae  horison- 
tale, indtrykte  Stri- 
ber, b)  en  Urne  (Fig. 
3)  med  udvendig  tynd 
sort  Glassur;  dens 
Hoide  synes  at  have 
været  vel  o  Tr.,  Aab- 
ningen omtrent  3  Tr. 
i  Gjennemsnidt;  Halsen  har  været  temmelig  lang;  Bugen  be- 
tydelig  videre,  men  kort;  om  Midten  har  været  indtrykte  Zira- 
ter,  deels  af  cirkelrunde  og  ovale  Figurer,  deels  af  holgende 
Striber,  c)  v,n  uglasseret  Urne  af  graa  Farve;  Formen  har 
været  omtrent  som  ved  «,  men  Bugen  noget  mere  kugledan- 
net; paa  Siderne  har  den  havt  tvende  Orer;  dens  Hoide  har 
været  omtrent  4  Tr. ;  den  eneste  Zirat  har  været  en  op- 
hoiet  Stribe  i  Form  af  en  Snoening  om  Bugens  overste  Deel. 

3.  Brudstykker  af  flere  smaa  Træ-Spand  af  Bodker- 
Arbeide,  samt  Brudstykker  af  det  til  samme  horende  Bronee- 
Bes'ag.  Ikkun  af  eet  af  disse  Spand  ere  Brudstykkerne 
saa  betydelige,  at  man  kan  gjore  sig  en  klar  Forestilling 
om  dets  Udseende.     Dette   har   været   næsten  3  Tr.    holt; 


144  FLT-VD    VED    VRIK*     PAÅ    RIXGKKIGti. 

Bunden  cirkelrund,  omtrent  3  Tr.  i  Gjennemsnidt ;  Aah"- 
ningen  lidt  trangere;  om  Midten  har  gaaet  en  Bronce-Gjord 
1  T.  bred;  om  Randen  et  smalt  Bronce-Beslag;  langs  opad 
paa  2  Sider  et  Bronce-Beslag  paafæstet  med  fine  Nagler 
af  samme  Metal;  tvert  over  Aabningen  har  været  en  Bronce- 
Hadde,  eller  krumboiet  Hank,  der  ved  Kroge  i  begge  Ender 
har  været  fæstet  til  de  sidstnævnte  Side-Beslag.  Af  et 
aldeles  lignende,  men  bedre  vedligeholdt  Spand  leveres 
nedenfor,  under  det  andet  Ringerigske  Fund,  Beskrivelse 
med  Afbildning,  jfr.  Fig.  4.  De  ovrige  synes  at  have  lig- 
net det  beskrevne  fuldkommen  med  Hensyn  til  Form,  Om- 
gjordning  og  Beslag;  kun  Storreisen  har  været  forskjellig. 
Det  storste  har  havt  en  Hoide  af  omtrent  7  Tr.  Bronce- 
Gjorderne  ere  alle  tynde  og  flint  polerede,  men  ganske 
uden  Zirater;  af  Brede  10  Lr.  -  1  T.  Rand-Beslaget  har 
været  boiet  om  Randen,  og  paa  ingen  af  Siderne  gaaet 
længere  ned  end  hoist  2  Lr.  Side-Beslagene  ere  tykkere 
end  Gjorderne,  men  kun  mellem  2  og  3  Lr.  brede.  Af 
de  tvertover  gaaende  Hanke  eller  Hadder  fandtes  Brud- 
stykker af  tvende.  Den  ene  (her  afbildet  Fig.  5)  har  havt 
næsten  4  Tr.  mellem  Enderne  og  er  paa  Midten  omtrent 
3  Lr.  bred;  den  har  paa  Oversiden  taggede  Stribe-Zirater. 
Den  anden  har  været  lidt  storre,  men  forovrigt  af  samme 
Form  og  med  samme  Forziringer.  Disse  Spand  have  over- 
hoved været  særdeles  flint  og  godt  arbeidede,  baade  med 
Hensyn  til  Træværket  og  til  Metal-Arbeidet. 

4.  Brudstykker  af  et  Bronck-Bkslag,  der  synes  at 
have  været  Rand-Beslaget  om  et  Drikkehorn;  Beslaget  er 
tyndt;  paa  den  indre  Side  vedklæbe  mangesteds  Levnin- 
ger af  Hornet;  rundt  om  udvendig  har  ligget  4  eller  5 
ganske  småle  men  tykke  Bronce-Gjorder  i  jævn  Afstand 
fra  hinanden  indbyrdes.  Beslaget  har  været  fæstet  til 
Hornet  med  fine  Nagler,  hvis  runde  Hoveder  ere  af  Solv 
og  have  dannet  ligesom  en  Bord  om  Beslagets  nedre  Deel. 
Arbeidet  er  liint. 


HXD   MII)   vrirn    PAA    rixgrrigr;  145 

5.  Stykker  af  Ljbdrb  samt  Brudstykker  af  Broxcr- 
SpAjndrr  og  Bronee-Beslag,  hvilket  alt  synes  at  have  hen- 
liovt  til  et  Belte.  Læder-Remmen  har,  saavidt  det  kan  skjon- 
nes,  været  IA-2  Tr.  bred ;  paa  begge  Sider  ere  Huller  efter  line 
Nagler,  der  synes  at  have  været  af  Bronce;  i  nogle  Stykker 
ere  saadanne  Huller  ogsaa  tvert  over.  Smaa  Bronce-lvinge, 
der  hatte  ved  et  tyndt  Beslag  af  damme  Metal,  synes  at. 
have  prydet  Beltets  Rand«  Alt  tyder  hen  paa,  at  dette 
Stykke  har  i  sin  Indretning  og  Forziring  lignet  de  Kniv- 
Belter,  som  Bonderne  i  Norge  indtil  for  50  Aar  siden  eller 
lidt  læpger  tilhage  almindelig  brugte,  og  som  de  endnu  paa 
mange  Steder  af  Landet  bruge,  kun  noget  simplere. 

G.  Brudstykker  af  Si».r\dkr  og  Brslag  af  Solv, 
for  storste  Delen  af  særdeles  flint  og  kunstigt  Arheide; 
af  disse  ere  især  mærkelige:  aj  Et  Solv-Beslag,  der  synes 
at  have  omfattet  en  tynd,  langagtig ,  fiirkantet  Træ-Plade 
(Fig.  G).  Den  Deel  af  dette  Beslag,  der  lader  til  at  have 
dækket  den  ydre  Side,  er  gjennnenibrudt  i  forskjellige  Fi- 
gurer og  ziret  med  Udgravermg,  Indlægning  og  paaloddede 
Border.  Blandt  Ziraterne  sees  ophoiede  Hestehoveder  og 
hjelmprydede  Menneskehoveder;  ogsaa  findes  paa  flere  Ste- 
der indlagte  sniaa  Stjerner  af  en.  fra  andre  Oldsager  be- 
kjendt  morkgraa,  glindsende,  temmelig  blod  Materie,  af 
Udseende  som  Blyant.  Paa  de  jævne  Steder  er  Spor  af 
stærk  Forgyldning.  Den  Deel  af  Beslaget,  der  har  dækket 
den  modsatte  Side  af  Træ-Pladen,  synes  at  have  været, 
dannet  af  en  heel,  glat  og  ganske  tynd  Solvplade,  der  er 
ophtiiet  om  Kanden  af  Træ-Pladens  to  lange  Sider  og  saa- 
ledes  forbunden  med  den  figurerede  Deel  af  Beslarret. 
Stykkets  Længde  har  i  det  mindste  været  1\  T. ;  Bredcn 
noget  over  1\  T.;  Tykkelsen  omtrent  J  T.  Træ-Pladen, 
af  hvilken  endnu  noget  klæber  ved  enkelte  Stykker  af  Be- 
slaget, synes*  ligesom  paa  Siderne,  saalcdes  ogsaa  for  den 
ene  Ende  at  have  været  omfattet  af  dette,  medens  den 
derimod  ad  den  modsatte  Kant  lader  til  at  have  strakt  sig 
videre  end  Beslaget.     Om  der  til  Beslaget  har  bort  nogen 

10 


146  FUND    VED    VEJEN    PAA    RJXCERIG  E. 

Hempe,  kan  nu  ikke  skjonnes.  Meget  af  dette  Stykke  er 
borte;  og  da  man  neppe  med  Sikkerhed  kan  udlinde,  hvor- 
ledes det  heelt  og  ubeskadiget  har  seet  ud,  bliver  det  saa- 
meget  mere  vanskeligt  at  gjætte  sig  til  åcia  Bestemmelse. 
bj  Brudstykker  af  smaa  tynde  Solv-Plader  (Fig.  7,  8,  0), 
meget  fiint  arbeidede  og  omtrent  i  samme  Smag  som  a, 
med  paaloddede  Border  og  indtrykte  Zirater  af  Snirkler, 
Punkter,  Ruder  og  Spidser.  Paa  flere  Stykker  er  Spor 
af  Forgyldning;  paa  enkelte  findes  ogsaa  indlagte  Zirater 
af  den  ovenfor  omtalte  morkgraa,  glindsende  Materie,  r)  En 
liden  Ring-Spænde  af  Solv  (Fig.  10);  oval;  1  T.  2  Lr. 
lang;  8  Lr.  bred  og  meget  tyk;  Formen  som  ved  en  af 
de  nu  brugelige  Spænder.  Tvende  smaa  lose  Solv-Boiler 
hænge  ved  den,  rimeligviis  Levninger  af  det  Beslag,  hvor- 
med den  har  været  fæstet  til  Remmen. 

Ovenbeskrevne  Smaasager  af  Solv  fandtes  deels  klæ- 
bende ved,  deels  ganske  indsluttede  i  forraadnede  Træ- 
stykker, ved  hvilke  ogsaa  hæfte  betydelige  Levninger  af 
to  forskjellige  Slags  uldent  Toi  og  af  loddent  Skind. 
DétTtfi,  der  ligger  Træet  nærmest,  er  meget  fiint,  af  Væv- 
ning lignende  det  Norske  fiirskjæftede  Vadmel;  Farven  er 
nu  for  Tiden  kaffebruun ;  hvorledes  den  oprindelig  har 
været,  kan  ikke  skjonnes.  Uden  om  dette  ligger  et  meget 
grovere  Toi  af  samme  Slags  Vævning  og  endnu  m orkere 
Farve.  Det  lodne  Skind  ligger  yderst,  men  heraf  ere  kun 
ubetydelige  Levninger  tilbage;  det  er  tyndt  og  for  Tiden 
af  hruun  Farve.  Ved  en  af  Træstumperne  klæber  endelig 
ogsaa  et  lidet  Stykke  af  en  Læder-Rem  med  en  tilliorende 
simpel,  liirkantet  Bronce-Spænde.  Skjondt  der  paa  Træ- 
stykkerne, af  hvilke  Barken  ei  engang  synes  at  have  været 
bortflaaet,  nu  ikke  kan  oines  noget  Spor  af  Forarbeidelse 
til  et  ordentlig  Gjenjme,  saa  skulde  man  dog  af  Omgivel- 
serne fristes  til  at  antage,  at  de  indsluttede  Metal-Sager 
ere  forsætlig  indlagte  i  Træet,  og  at  de  to  Slags  Toi  samt 
det  lodne  Skind  have  dannet  en  tredobbelt  Omvikling  ,  til 
hvis  Fastholdelse  Læder-Remmen  med   tilhorende  Spænde 


ki\r»   ved   vi:ii:\    paa    n  i:\oeuioe.  1-17 

har  tjent.  Muligt  er  det  imidlertid  ogsaa.  at  Træstykkerne 
ere  Levninger  af  Gravkammerets  Træværk,  og  at  ved  det- 
tes Sammenstyrtning  og  senere  Forraadnelse  Træet  sanske 
filfældigen  er  kommet  i  den  Forbindelse  med  de  i  Grav- 
højen værende  Sager,   hvori  det  ved  Udgravningen  fandtes. 

7.  En  Perle  af  Glas-Mosaik,  fiiut  arheidet ,  men 
noget  beskadiget;  ganske  kugleformet,  ^  T.  i  Gjenuemsnidt ; 
figureret  i  Ruder  med  mellemliggende  Stjerner;  Farverne 
ere:  Hvidt,  Rodt,  Blaat,  Guult  og  Gront.  Smaa  Brud- 
stykker af  tiere  lignende  Perler  fandtes. 

8.  Brudstykker  af  en  ti  in  Ska  alk-Vægt  af  Bronce; 
Yagtstangen  G  Tr.  lang;  Skaaleme  have  været  cirkelrunde, 
næslen  2  Tr.  i  Gjenuemsnidt,  og  meget  tynde;  et  ganske 
lidet  rundt  Lod  af  Bronee,  meget  fortæret,  laae  hos.  En 
lignende,  langt  bedre  vedligeholdt,  Skaale-Vægt,  ligeledes 
funden  paa  Ringerige  i  en  hedensk  Gravhoi  paa  Gaarden 
Braaten  i  Nordcrhaugs  Præstegjadd,  findes  beskreven  og 
afhildet  i  N.  T.  f.  O.,  B.  1,  S.  398  og  flg. 

9.  En  Broivce-Spfimje  af  det  i  Fund  fra  Hedenold 
oftere  forekommende  hjerteformede  Slags  eller  rettere  af 
Form  som  et  tretunget  Blad  (Fig.  11  a  og  /;) ;  2  Tr.  i 
Gjenuemsnidt;  udvendig:  ophoiede  Slange-Zirater;  indven- 
dig: Befæstning  og  Boile  for  Naalen,  der  synes  at  have 
været  af  Jærn,  men  nu  er  borte;  og  desuden  Levning  af  en 
lille  Hempe,  som  sædvanlig  findes  paa  dette  Slags  Spænder. 

10.  Brudstykke  af  en  Fibu  la  af  Broncf,  formet  om- 
trent som  en  Hank  eller  Boile  (Fig.  12);  4  Tr.  lang,  me- 
get massiv  og  prydet  med  indslagne  Cirkel-Zirater.  Naa- 
len med  hvad  der  horer  til  sammes  Befæstning  er  borte. 
Spænder  af  samme  Slags  ere  oftere  fundne  i  Danske 
Gravhoie. 

11.  En  Bronce -Na al  (Fig.  13),  2  Tr.  lang,  paa 
den  ene  Side  noget  ophoiet,  paa  den  anden  noget  indhuul, 
omtrent  1  L.  bred  paa  Midten,  ved  Oiet,  der  er  cirkel- 
rundt, lidt  bredere  og  ligeledes  i  den  modsatte  Ende,  hvor 
den  er  afrundet  og  formet  som  en  Ore-Sked 

10' 


148  fund   ved   veikn    paa    RI.NGKRIGE. 

12.  Et     HTJTJLT      CYLINDERFORMF.T     RoR     AF     BROftOE 

(Fig.  14);  5  Tr.  langt;  8  Lr.  i  Gjenncmsnidt;  aabent  i  begge 
Ender  og  forfærdiget  af  en  ganske  tynd  Bronce-Plade,  der 
er  sammenboiet  og  udvendig  omgiven  med  temmelig  skarpe 
Bronce-Ringe.  Disses  Antal  er  nu  for  Tiden  6,  men  rime- 
ligviis  har  den  7de  omgivet  Rorets  overste  Rand,  ligesom 
den  nederste  er  omgiven  med  en  saadan.  Inden  i  Roret 
ligge  tvende  Stykker  glat  tilskaarne  Rens-  eller  Hjorte- 
Horn,  der  synes  engang  at  have  været  sammenhængende, 
og  have  da  dannet  en  langagtig  Keglefigur,  4^  T.  lang, 
og  i  den  tykke  Ende  omtrent  af  samme  Gjennemsnidt  som 
Roret.  Overst  i  den  tykke  Ende  synes  at  have  været  et 
Slags  Knap,  der  har  raget  ud  over  Roret,  men  nu  er  af- 
hrukken,  og  nedenfor  denne  er  der  Spor  efter  en  Bronee- 
Ring,  maaskee  den  overste  Ring  om  Roret.  Et  lidet  Stykke 
længere  nede  er  Hornet  gjennemboret  i  tvende  Retninger, 
saaledes  at  Hullerne  skjære  hinanden  i  nogenlunde  rette 
Vinkler.  I  Roret  selv  tindes  ogsaa  i  den  ovre  Ende,  hvor 
den  omgivende  Ring  er  bortfalden,  et  rundt  Hul,  svarende 
i  Storrelse  til  de  i  Horn-Stykket ;  rimcligviis  har  der  ogsaa 
i  Roret  været  4  Huller,  men  Bronce-PIaden  er  her  meget 
fortæret  af  Ir.  Sandsynligviis  have  disse  Huller  tjent  til 
derigjennem  at  anbringe  en  Befæstning  for  Horn-Stykket 
inde  i  Roret.  Dette  er  ellers  paa  den  ene  Side  meget 
beskadiget  af  Ir,  saaledes  at  der  er  store  Huller  mellem 
Ringene,  hvilke  forovrigt  ikke  have  fuldkommen  jævn  Af- 
stand fra  hinanden.  Noget  Tilsvarende  til  dette  Stykke, 
eller  som  kan  oplyse  dets  Bestemmelse,  er  saavidt  bekjendt 
hidindtil   ikke  fundet. 

13.  En    VÆVRRSKYTTRLFORMKT    StKK\    MRI)BrO\CE- 

Omfatmno  om  Siderne,  og  indlagt  i  et  tilskaaret  Stykke 
Træ  (Tab.  IV  Fig.  15).  Stenen,  der  er  af  det  i  Fund  fra 
Hedenold  hyppig  forekommende  Slags,  har  paa  Oversiden 
en  Længde  af  4|  T.,  paa  Undersiden  af  4.^  T. ;  dens  stor- 
ste  Brede  paa  begge  Sidi?r  er  1  T.  3  Lr. ;  dens  Tykkelse 
omtrent   1    T.     Rundt    om    dens  Sider  er  lanses  Midten    en 


Fl\D    VKI)    VKIRN     PW    RI.XGKRIOE.  140 

Fordybning,  der  ved  begge  Stenens  Ender  er  stærkest. 
Bronee-Onifatningen,  der  uiensynlig  er  bestemt  til  at  falde 
i  bemeldte  Fordybning,  bestaaer  i  en  oval-bolet  Bronce- 
stang,  paa  den  indre  Side  flad,  paa  den  ydre  ophoiet,  at' 
oml  rent  2  Lr.s  Brede  og  samme  Tykkelse.  1  den  ene 
Ende,  hvor  Omfatningen  er  heel,  lindes  en  indsat  Bronce- 
stift  af  omtrent  |  T.s  Længde  og  med  Hoved  i  begge 
Ender.  I  den  modsatte  Ende  er  Omfatningcn  aaben,  dog 
sammenklemt  nærmest  Stenen  og  med  Spor  af  en  Traad- 
Omvikl'mg;  men  udenfor  denne  boier  den  udad  1  i  I  begge 
Sider  i  en  Længde  af  henimod  £  T.  De  yderste  Ender 
ere  her  afbrudte,  men  i  Bruddet  sees  paa  begge  Sider 
Spor  afNagJe-Hul.  Bronce-Omfatningens  nuværende  Længde 
er  i  det  Hele  5.^  T,  Af  Træ-Kapselen  er  ikkun  omtrent 
Halvdelen  tilhage.  Den  bestaaer  i  et  tilskaaret  'frastykke, 
som  paa  den  ene  Side  er  udhulet  efter  Stenens  og  Bronce- 
Omfatningens  Form,  paa  den  anden  Side  heel  og  afrundet, 
ved  Enden  udenfor  Udhuligen  dannet  til  et  cylinderformet 
Haandfang  af  omtrent  l  T.s  Længde  og  J  T.s  Gjennem- 
Snidt.  Henimod  Midten  af  Udhulingen,  paa  dens  indre 
Side,  er  ved  Banden  en  liden  Udskjæring  ligesom  for  at 
kunne  faae  Fingeren  ned  for  at  optage  Stenen.  Denne 
har  været  nedlagt  i  Kapselen  saaledes,  at  den  stime  Flade, 
som  viser  Spor  til  Slid,  har  vendt  opad;  den  mindre,  som 
er  lidt  ophoiet,  nedad  mod  Bunden.  Hvis  man  antager, 
at  Træ-Kapselen  har  strakt  sig  ligesaalangt  udenfor  Ste- 
nen paa  den  Side,  hvor  den  nu  er  opraadnet,  som  paa 
den  modsatte,  da  har  Længden  af  det  hele  Instrument 
været  omtrent  8.A  T.  Ogsaa  dette  Stykke  er,  saavidt  vides, 
hvad  det  Hele  angaaer,  hidlil  det  eneste  i  sit  Slags,  og 
kan  muligen  tjene  til  nærmere  at  oplyse  Brugen  af  de 
væversky ttelformede  Stene. 

14.  Brudstykker  afV\ABE\  og  Redskaber  af  Jer\; 
blandt  hvilke,  afBust  næsten  aldeles  odelagte,  Sager  endnu 
kan  skjelnes:  a)  Stykker  af  et  temmelig  bredt  Svæbd, 
der    synes    at    have   været  i  en   Træ-Balg.     bj   Et  Stykke 


150 


FUND   vki)   vkik\    paa    it  i \(;i:ii  k; k, 


af  en  Spyd -Spids,  der  synes  at  bave  været "  fireegget. 
ej  Et  Stykke  af  en  Kastnspyd-Spjds  ,  egentlig  en  Jæru- 
Pig  noget  tykkere  mod  Odden  end  i  den  modsatte  Ende, 
hvor  den  er  indrettet  til  at  stikkes  ind  i  et  Træskaft.  Et 
bedre  vedligeholdt  Exemplar  af  en  saadan  Spyd-Spids.  (H 
T.  lang  og  liresidet  (Fig.  10).  er  fundet  i  Jorden  paa 
Gaarden  Hovindsholm  paa  Oen  Helge  i  Miosen,  og  be- 
vares  i  Antiquitets-Musæet  i  Christiania,  dj  Tvende  nogen- 
ledes hele  Skjold -Bulkr  til  Parer- Skjolde  (Fig.  17). 
Begge  ere  cirkelrunde  og  have  havt  en  Vidde  af  omtrent 
0  Tr.s  Gjennemsnidt;  den  ene  er  3*,  den  anden  3  Tr. 
dyb.  Begge  have  været  temmelig  tilspidsede.  Levninger 
af  det  egentlige  Skjold,  der  har  været  af  Træ,  sidde  endnu 
ved  dem;  ligesom  man  ogsaa  seer  Hovederne  af  de  Jærn- 
INagler,  med  hvilke  de  have  været  fæstede  til  Træet,  ej  Brud- 
stykke af  Bladet  af  en  Tollekniv,  af  sædvanlig  Form. 
15.  Tvende  runde,  gjennemhorede  Skivkr  eller  ret- 
tere Klumper  af  brændt  Lkkr.     Den  hedst  vedligeholdte, 

hvoraf  her  tilfoies  en  Afbildning,  har 
havt  i  største  Gjennemsnidt  omtrent 
3£  T.  og  været  paa  Midten  omtrent 
11  T.  tyk.  Kanterne  ere  afrundede; 
Formen  uregelmæssig  og  langtfra 
ikke  afglattet.  Hullet ,  som  er  paa 
Midten,  er  rundt  og  af  5  T.S  Gjennemsnidt.  Den  anden 
synes  at  have  været  lidt  mindre  i  Omkreds,  men  er  der- 
imod vel    1J    T.  tyk;   forresten  af  samme  Form. 

10.  Enkelte  Bkkxstumprr,  hvorihlandt  en  Dyre- 
Tand.  Disse  Beenstumper  hære  ikke  Spor  til  at  have 
været  i  Ild;  de  ere  imidlertid  hoist  uhetydelige,  og  det  er 
vel  muligt,  at  de  ei  hore  den  egentlige  Grav  til,  men  have 
ligget  yderligere  i  Hoien  og  ere  forst  ved  Gravningen  komne 
sammen  med  de  fivrige  Oldsager.  Af  de  andre  fundne 
Ting  er  der  heller  Intet,  der  lader  til  at  have  vieret  i  Ilden, 
uden  om  det  skulde  være  nogle  af  de  forefundne  Brud- 
stykker af  Jærn-Yaaben. 


FUND    VHD    S.KTtHNO     PAA     RINGE  RIGE. 


151 


FUND   I   EN   llOl   VED  GA ARDEN   SÆTRANG  I  HAUG 
SOGN,  NOKDERHAUG  PRÆSTEGJÆLD. 

I  Aaret  1831  kjtihtc  en  privat  Mand  paa  Ringerige 
en  betydelig  Hoi ,  der  laae  paa  Gaarden  Sætrangs  Grund 
i  Haugs  Aiinex  lil  Norderhaugs  Præstegjæld,  for  at  lade 
don  Muld-Jord,  at'  hvilken  han  antog  Hoien  at  hestaae, 
bortkjore,  og  benytte  den  paa  en  i  Næi  heden  værende 
Gaard  ham  selv  tilhorende.  Hoien  var  rund,  omtrent  32 
Alen  i  Gjennemsnidt  og  0  Alen  i  lodret  Hoide.  Ved  Grav- 
ningen stodte  man  snart  paa  tæt  sammenlagte  store  Stene, 
og  opdagede  ved  fortsat  Arbeide,  at  det  var  en  Gravhoi. 
Omtrent  i  Hoiens  Midte  og  næsten  i  Linie  med  den  om- 
givende Mark  fandtes  et  dobbelt  Gravkammer,  hvoraf  her 
tilfoies  en  Grundtegning: 


Det  var  tonnet,  dog  kun  af  2  Stokkelags  Hoide.  Fire 
småle  Render  gik  fra  Gravkammeret  gjennem  Steen-Hoben. 
Den  Deel  af  Gravkammeret,  der  laae  nordligst,  og  fra 
hvilket  der  gik  een  Rende,  var  trekantet;  den  nord- 
ligste Side,  fra  hvilken  Renden  gik  i  en  Boining  mod 
Nord-Ost,  var  omtrent  2  Alen  lang,  de  andre  to  Sider, 
der  dannede   en  spids  Vinkel,    vare    hver   omtrent  3  Alen 


152  Fl'XD    VED    S.ETRASC     l'AA     R  I  \  ti  KK  Ifi  R, 

lange.  Den  spidse  Vinkel  stiidte  til  den  nordlige  Væg 
af  det  andet  Gravkammer  og  adskiltes  fra  dette  ved 
en  opretstaaende  Træstolpe  omtrent  midt  i  Hoien.  Det 
sondre  Gravkammer  dannede  en  uregelmæssig  Furkant, 
Den  nordre  Væg  lod  til  at  liave  været  omtrent  2  Al. 
lang,  og  den  sondre  omtrent  3  Al.,  af  hvilken  Længde 
ogsaa  begge  Sidevæggene  vare.  Fra  denne  Deel  af  Grav- 
kammeret gik  tre  Render,  alle  i  Krumning,  den  ene  i,  Syd- 
Ost,  den  anden  i  Syd -Vest,  den  tredie  i  Nord-Ost.  Om 
der  forresten  mellem  de  tvende  Gravkammere  havde  været 
nogen  aaben  Forbindelse,  kunde  ei  skjonnes, 

I  det  nordlige  Gravkammer  fandtes : 

1.     Nærmest  den  nordlige  Væg:  Brudstykker  af  flere 
Th.f.-Si'And  af  Bodker-Arbeide.    Man  kan  bestemt  adskille 
Brudstykkerne  af  5   saadanne  Spand,    der    alle  i  det  Hele 
taget  have    været    af  een    og    samme  Form  og  Indretning, 
nemliu;  som  det  under  det  Veienske  Fund  beskrevne,  men 
af  forskjellig  Sfoirelse.     Det  bedst  vedligeholdte  (Tab.  III 
Fig,  4)  har  været  sammensat  af  0  Staver,  og  er  af  Hoide 
næsten  3  Tr.     Bunden  er  cirkelrund,  3  Tr,  i  Gjennemsnidtj 
Aabningen    noget  mindre,     Randen    har  været    omfattet   af 
et  sjnalt  Bronce-Beslag,  og  om  Midten  har  været  en  Gjord 
af  Bronce  af  1   T.s  Brede.     Til  Spandet   horer    en  Haddc 
af  Bronce,   der  ved  tvende  Kroge  har  været  hæftet  ti|  dets. 
Sider,    hvilke    her    have    været  forsynede    med    et    langsad 
gaaende,   temmelig   bredt   Beslag   af  Bronce,    fæstet   med 
smaa  Nagler   af  samme   Metal.     Hadden    hæfter   i   tyende 
smaa  Hemper   af  Bronce,    en   paa   hver  Side   af  Spandet^, 
hvilke    Hemper    nedentil    danne     triangulære    Plader,    som, 
hver  med  tre  Bronce-Nagler,  ere  fæstede  udenpaa  de  langs 
ad  Siderne  gaaende  Beslag.     Af  dette  Spand  ere  alle  Styk- 
kerne,  tilstede.     Af  samme  Størrelse  har   et    andet   Spand 
vieret,  men   dette  har  havt  tvende  smalere  Bronce-Gjorder, 
samt    smalere  Side-Beslag.     Tvende  Spand    have  havt    en 
Hoide  af  7  Tr.     Af  det   bedst    vedligeholdte   af  disse  er 
Bunden  6^  T.  i  Gjennemsnidt,  og  sammensat  af  3  Stykker 


FUND    TRO    SÆTRANG    PAA    RINGRRIGR.  153 

ved  Hjadp  af  smaa  Træ-Nagler.  Begge  disse  Spand  have 
havt  3  Brouce-Gj order,  liver  (»jord  ikke  fuldt  l  T.  bred, 
i  en  god  Tommes  Afstand  fra  hinanden.  Om  Randen 
Bronee-Omfatning.  Det  storste  Spand  har  havt  en  Hoide 
af  omtrent  ^  Alen;  men  dets  Vidde  kan  ei  skjonnes,  da 
Bunden  og  flere  af  Sidestykkerne  fattes.  Det  hærer  Spor 
efter  langsad  gaaende  Bronce- Beslag.  Af  Bronce- Gjor- 
derne  og  de  (ivrige  Bronce -Beslag  o.  s.  v.  til  disse  Kar 
henhorende  fatfdtes  en  Mængde  Brudstykker,  alle  af  flint 
og  vel  poleret  Arbeide. 

2.  Omtrent  i  Gravkammerets  Midte  fandtes:  Brud- 
stykker af  flere  Urner  af  brændt  Lkkr  og  uglasserede. 
Fire,  med  Hensyn  til  Form  og  Zirater  forskjellige,  kan 
endnn  ved  Hjælp  af  Stykkerne  adskilles;  dog  mangler  alt 
for  meget,  til  at  man  kan  gjore  sig  et  tydeligt  Begreb  om 
deres  Udseende  i  heel  Tilstand.  Disse  4  have  alle  havt 
iudtrykte  Stribe -Zirater,  anbragte  paa  forskjellig  Maade; 
og  til  den  ene  horer  rimeligviis  et  Ore,  som  lindes  blandt 
Stykkerne.  Efter  Finderens  Udsigende  skulle  Urnerne 
have  været  6  i  Tallet.  Foruden  dem  fandtes  ogsaa  her 
nogle  ubetydelige  Brudstykker  af  et  lidet,  som  det  synes, 
af  heelt  Træ  udskaaret  Kar  af  Urne-Form. 

3.  Inderst  i  Gravkammerets  sydlige  skarpe  H forne 
hiae:  Et  Kar  af  Glas  (Tab.IVFig.  18).  Dets  Htiide  er 
41  T. ;  Aabningen  i  Gjennemsnidt  2£  T,  og  cirkelrund; 
Formen  som  en  omvendt  Kegle;  Bunden  rund,  saaledes 
at  Karret  ei  vel  kan  staae  uden  at  s'ættes  i  en  Fod.  Glas- 
set er  gjennemsigtigt  og  tyndt,  men  grovt  og  fuldt  af 
Blærer;  det  har  ved  Ælden  antaget  Udseende  af  lyst, 
gjennemsigtigt  Horn.  Parallelt  med  den  overste  Rand  og 
i  en  Afstand  fra  samme  af  omtrent  4  Lr.  er  sleben  en 
smal  Stribe.  Længere  nede,  i  samme  Retning,  er  indslebet 
4  Rader  af  Rundinger,  de  overste  mere  ovale,  de  nederste 
mere  cirkelformede.  Karret  er  vel  vedligeholdt,  og  kun  et 
lidet  Stykke  af  Randen  er  borte. 


154  FIT\D    TKD    8TCTRAX0    PA  A    RIN6ERIOE. 

I  det  sydligt;  Gruvkammer  fandtes : 

1.  Betydelige  Stykker  af  uldknt  toi,  vævet  som 
fiirskjæftet  Vadmel.  Disse  Topstykker  lade  til  at  være  Lev- 
ninger af  en  Klædning,  da  der  paa  et  af  dem  tydelig  viser 
sig  et  syet  Læg.  Toiet  lader  til  at  have  været  rudet,  men 
af  hvad  Farve,  kan  ei  mere  skjdnnes.  Det  fandtes  lige- 
som udbredt  over  Gravkammerets  Jordgulv,  og  ovenpaa 
det  laae  omstrdede: 

2.  En  Mængde  Pkrlkr  af  forskjellig  Materie,  Farve 
og  Form.  a)  Glatte  af  eensfarvet  Glas,  omtrent  500  i 
Tallet,  deels  grdnne,  deels  blaa,  deels  dunkel-hvide,  deels 
lysgule  gjennemsigtige.  Den  sammentrykte  Kugleform  er 
den  forherskende;  dog  findes  ogsaa  adskillige  cylindriske 
og  prismatiske  ,  hvilke  to  sidste  Slags  ere  gjennemborede 
i  Længden,  medens  paa  hine  Gjennemboringen  gaster  gjen- 
nem  de  sammentrykte  Ender.  Med  Hensyn  til  Storreisen, 
da  variere  de  mellem  4  Lr.s  og  2  Lr.s  Gjennemsnidt.  I 
enkelte  af  dem  findes  endnu  Levninger  af  Snoren,  paa 
hvilken  de  have  været  optrukne,  og  som  synes  at  have 
været  en  temmelig  tyk  Silketraad.  b)  Figurerede  af  eens- 
farvet Glas;  af  disse  fandtes  12  hele,  for  det  meste  af 
sammentrykt  Kugleform  med  afrundede  Rifler  paa  langs; 
færre  af  Cylinderform.  Den  stdrste,  som  er  cylindrisk,  er 
^  T.  lang  og  i  Gjennemsnidt  omtrent  4  Linier,  c)  Bro- 
gede Glas-Perler,  deels  af  Glas-Mosaik,  deels  med  et  Slags 
broget  Glassur.  Af  dette  Slags  fandtes  32  hele.  Flere 
ere  ret  smukke,  men  ingen  storre  end  af  omtrent  4  Lr.s 
Gjennemsnidt.  Kugleformen  er  ogsaa  her  den  forherskende, 
d)  Rdde  Perler;  enkelte,  ganske  faa,  af  Koral,  Mængden 
af  fittit  brændt  Leer;  Formen  som  ved  Klassen  a;  kun 
meget  faa  ere  meer  end  3  Lr.  i  Gjennemsnidt.  Af  dette 
Slags  fandtes  over  200,  e)  Perler  af  Rav,  omtrent  200 
i  Tallet;  paa  et  Par  cylindriske  nær,  alle  af  Kugleform; 
de  stdrste  have  et  Gjennemsnidt  af  omtrent  i  T.  /)  Tre 
Perler  af  Bronce,  alle  af  sammentrykt  Kugleform;  den 
gtdrste  0  Lr.  i  Gjennemsnidt  med  langsad  gaaende  Striber; 


Fr\n  vi:d  sctiiaxa   paa   Ri\nF,iiicF..  155 

dm  anden  7  Li.  i  Gjennemsnidt  med  inddrevne,  halvmaane- 
forniedc  Zirater;  den  mindste  er  glat  og  henved  4  Lr.  i 
Gjennemsnidt. 

Ved  Gravkammerets  ost  re  Væg  fandtes: 
3.     Brudstykker  af  et  eller  tvende  Sværd  af  Jærn. 
Det  bedst  vedligeholdte  heraf  er  et  Sværdfæstk  (Fig.  10). 
Længden  af  Haaiidfanget  er  o£  T. ;  paa  Midten  er  det  cy- 
lindrisk, noget  over  1  T.  i  Gjennemsnidt,  men  udvider  sig 
til  begge  Ender,  saaledes  at  det  længste  Gjennemsnidt  her 
er  2i  T.,  det  korteste  omtrent  1  T.     Inderst  er  J;ern,  der- 
udenom  Træ,    yderst  Bronce ,    der  lader  til  at  have   vårret 
stærk  forgyldt.     Om  Midten  lobe  tre  brede,  ophiiiede  Stri- 
ber;   ellers  er  det  Hele  ziret  med   rundtom    gaaende  tætte, 
finere  Striber.     Knappen  dannes  af  en    oval  Bronce-PIade, 
der  paa  Oversiden  bar  en  langsad  lobende,  temmelig  skarp 
Byg.      Den   fandtes   adskilt   fra   det   egentlige   Haandfang. 
Af  Pareer-Pladen    er   ingen   Levninger.     Formen  paa  dette 
Sværd-Hefte  er  ellers  temmelig  ulig  den,  som  ved  andre  i 
Norske  Gravhoie  fundne  Jærn-Sværde    er    den  almindelige. 
Brudstykkerne  af  Klingen  ere  saa  ilde  medtagne  af  Rust, 
at  man   har  vanskeligt  for  at  slutte  sig   til    dens  Storrelse 
og  Form ,    saa   meget   mere   som  Stykkerne  ere   sammen- 
rustede   med   den  Træbalg,   i    hvilken  Klingen    har   ligget. 
Det   synes   imidlertid   at   have  været  tveegget,    og  Breden 
med  Balgen  iberegnet  har  været  noget  over  2^  T. 
Ved  denne  samme  Væg  fandtes  ogsaa: 
4.     Stykker   af  et  Bkltf,    af  overmande  kostbart  og 
fiint  Arbeide  (Fig.  20-24).     Dette  Belte  har  været  omtrent 
li  T.  bredt  og  af  Læder,  der  dog,  som  det  synes,  ei  har 
udgjort   et   heelt   Stykke,   men    paa   enkelte   Steder   været 
sanimenfæstet  med  smaa  Solv-Ringe.     Paa  den  ene,  rime- 
ligviis  den  nedre,  Side  har  det  været  garneret  med  en  Rad 
frit  hængende  Solv-Ringe.    Paa  mange  Steder  har  det  været 
belagt  med  ganske  tynde  Plader  af  fiint  Guld,  smukt  zirede 
i  forskjellige  Figurer,  og  med  indfattede  smaa,  halvkugle- 
formede, glatte  Glasstykker  af  en  skjon  blaa  Farve,    Denne 


0<>  Kt'XD    VKD    Si.ETRAJlG     P.W     RI  !\  GKR  IG  K. 

Guld-Belægning,  hvis  Zirater  ere  dannede  ved  Præsning, 
bar  været  omfattet  af  fine  fiirkantede  Solvstænger.  Langs 
hele  den  ovre  Iland,  som  det  synes,  og  ellers  paa  mange 
Steder  tvert  over  har  det  været  tæt  besat  med  smaa  Siilv- 
Nagler  med  runde  ophoiede  Hoveder.  Spænden,  som  endnu 
hænger  ved,  er  af  en  hroncelignende  Metalcomposltion  og 
simpel.  En  Deel  tynde  Solv-Plader  af  forskjellig  Figur 
og  med  forskjellige  Zirater  have  udentvivl  henhørt  til  samme 
Belte.  Skade  at  der  af  dette  mærkelige  Stykke  kun  findes 
saa  uhetydelige  og  saa  stærkt  medtagne  Levninger,  at  man 
vanskelig  kan  gjore  sig  nogen  klar  Forestilling  om  dets 
Udseende  o»  Indretning  i  heel  Tilstand.  Man  maa  imid- 
lertid  af  det  Forefundne  slutte,  at  det,  ligesom  det  oven- 
for under  det  Veienske  Fund  Nr.  5  heskrevne,  i  det  Hele 
har  lignet  de  senere  Norske  Kniv-Belter. 

Ved  Gravkammerets  sydlige  Væg  fandtes: 

5.  Flere  Spyd-Spidser  af  J.erjv,  deels  nogenlunde 
hele,  deels  i  Brudstykker.  Den  bedst  vedligeholdte  er 
0^  T.  lang,  hvoraf  det  egentlige  Blad  er  4.V  T.  langt,  ^ 
T.  bredt  paa  det  bredeste  og  paa  Midten  over  }£  T.  tykt, 
med  skarp  Ryg.  Den  er  indrettet  med  Huling  for  Skaftet 
og  igjennem  denne  gaaer  en  Nagle  af  Jærn.  Foruden  denne 
kan  man  skjelne  Brudstykkerne  af,  i  det  mindste,  4  andre. 
De  trende  af  disse  have  været  fireeggede,  og  den  ene  des- 
uden med  tilhagegaaende  Hager.  Bladet  alene  af  den  sid- 
ste har  været  over  8  Tr.  langt. 

Paa  forskjellige  andre  Steder  i  samme  sydlige  Grav- 
kammer fandtes  desuden : 

6.  Fem  Guld-Ringr.  a)  En  Finger -Ring;  5  Lr. 
bred;  med  tre,  stærkt  ophoiede,  horizontale  Striber;  af 
simpelt  Arheide;  vægtig  2  L.  26  Æs.  b)  En  Finger-Ring; 
4  Lr.  bred;  har  3  ophoiede,  horizontale  Striber,  med  tvende 
mindre  mellem  hvert  Par.  Arheidet  er  noget  finere,  og 
Guldet  blegere  end  ved  a,  Vægt:  I  Ov.  17  Æs.  c)  En 
Finger-King;  omtrent  l i  L.  bred;  af  Vægt  T  Ov.  34  Æs ; 
har  to  ophoiede,  horizontale  Striber  med  en  finere  imellem. 


FUND    VED    S.ETRANG     PAA    ni  NO  F.RICE.  157 

Guldet  er  meget  blegt,  d)  En  Spiral-Ring  (Fig.  25),  dan- 
net af  en  cylindrisk  Guld-Stang  af  omtrent  l  L.s  Gjennem- 
snidt Qg  tre  Gange  onidreiet.  Gjenncmsiiidfct  af  Ringens 
Aabning  er  næsten  1  T. ;  dens  Brede:  vel  4  Lr. ;  dens 
Vagt:  I  L.  3  Ov.  15  Æs. .  Et  lidet  Stykke  i  den  ene 
Ende  er  af  brakket,  men  dog  tilstede,  ej  En  Spiral-Ring; 
Stangen,  der  danner  den,  er  cylindrisk,  omtrent  ^  L.  i 
Gjennemsnidt,  og  3.|  Gang  onidreiet.  Ringens  Vidde  er 
i  Gjennemsnidt  7  Lr. ;  dens  storste  Brede:  5  Lr. ;  Vægt: 
3  Qv.  2  Æs.     Guldet  er  overmaadc  finit. 

7.  To  smaa  Solv-Ringe,  aldeles  ligedanne;  deres 
Brede  er  ikke  mere  end  \\  L. ;  Aabningen  9  Lr.  i  Gjen- 
nemsnidt; 3  horizontale,  ophoiede  Striber;  forresten  tynde 
og  af  simpelt  Arbeide. 

8.  15  cirkelrunde  Stykker  stobt  Glas,  paa  den  ene 
Side  flade,  paa  den  anden  noget  ophoiede,  med  afrundet 
Kant.  De  12  ere  sorte,  de  3  hvide,  alle  regelmæssige  og 
blanke,  men  uden  Zirater  og  uden  Gjennemboring.  Deres 
"Storrelse  er  overbovedet  omtrent  ^  T.  i  Gjennemsnidt,  dog 
ere  nogle  lidt  større,  andre  lidt  mindre;  Tykkelsen  er  ube- 
tydelig. Om  de  have  været  et  Slags  Brikker,  eller  om 
de  indfattede  i  Metal  have  tjent  til  Prydelse,  er  vel  van- 
skeligt at  afgjiire.  Hos  disse  Glasstykker  fandtes  ogsaa 
en  rund  afsleb  en  dunkel-hvid  Steen  omtrent  af  samme  Form 
og  Storrelse,  men  ikke  fuldt  saa  regelmæssig. 

9.  Brudstykker  af  tvende  Kniv-Skafter  af  Tk.f,; 
begge  have  været  cylinderformede;  det  storste  3^  T.  langt 
og  ^  T.  i  Gjennemsnidt:  det  mindste  3  Tr.  langt  og  knap 
^-  T.  i  Gjennemsnidt;  begge  have  havt  Kobber -Holk  for 
Enden  og  Kobber-Beslag  nede  ved  Bladet;  de  synes  at 
have  tilhort  Tolle- Knive.  Desuden  flere  Ting  til  Knive 
henhorende,  saaledes  to  Jærn-Knapper  af  Kniv-Skafter  og 
et  lidet  Stykke  af  et  Kniv-Blad  af  Jærn,  hvilket  har  varet 
1  T.  bredt,  med  enkelt  Eg  og  tyk  Ryg.  samt  med  ind- 
trykte  Stribe-Zirater  paa  Siderne. 


158  FTVD    VKD    SÆTBAK«     PAA     UINGERIGK. 

10.  Brudstykker  af  forskjellige  Smaasager  af  Broncc. 
a)  Ret  storste  af  disse  (Fig.  20)  er  et  Beslag,  der  i  heel 
Tilstand  synes  at  have  været  omtrent  3^  T.  lang  og  paa 
det  Bredeste  omtrent  ^  T.  Det  er  dannet  af  tvende  næ- 
sten triangulære  Bronce-Plader,  hvis  hredeste  Kanter  vende 
mod  hinanden  og  i  en  Afstand  af  omtrent  |  T.  ere  for- 
hundne  ved  en  ovenpaa  liggende,  noget  smalere,  langagtig, 
fiirkantet  Plade  af  samme  Materie.  Paa  den  ydre  Side 
findes  indtrykte  Cirkcl-Zirater.  Lignende  Beslag  ere  anden- 
steds fundne  paa  Levningerne  af  Sværd-Balge  af  Læder; 
til  en  saadan  har  udentvivl  ogsaa  nærværende  Stykke  bort. 
bj  En  Spænde-Torn  af  Bronce,  3  Tr.  lang,  synes  at  have 
tilkort  en  ef  de  almindelig  forekommende  ovale  Spænder. 
ej  En  mindre  Spænde -Torn  af  Bronce  med  tilhorende 
Befæstning  af  samme  Metal  (Fig.  27),  har  i  det  Hele  kun  en 
Længde  af  £  T.  d)  En  dobbelt  Ring  af  Bronce,  li  T.  lang 
og  \  T.  hredest,   har  maaskee  ogsaa   hort  til  en  Spænde. 

11.  Et  lidet  Solv-Ror  (Fig.  28);  7  Lr.  langt;  ganske 
smalt  paa  Midten,  medens  de  cirkelrunde  Aahninger  for  En- 
derne have  i  Gjennemsnidt  omtrent  7Lr.  Aahningen  i  den  ene 
Ende  har  været  dækket  med  en  tynd  Solv-PIade,  der  nu  findes 
los ;  om  det  samme  har  været  Tilfældet  ved  den  modsatte 
Ende,  kan  ikke  sees.  Et  andet  ganske  spædt  Solv-Ror  af 
samme  Længde  og  omtrent  1  L.s  Gjennemsnidt  fandtes  hos. 

12.  Brudstykker  af  et  lidet  Bronce-Instrument,  lig- 
nende en  Oreskee,  i  Formen  omtrent  som  den  ved  det 
Veienske  Fund  omtalte  Naal,  kun  at  der  i  den  ovre  Ende 
intet  Oie  er,  men  derimod  en  Klemme  eller  en  Spalte, 
hvori  en  smal  Skind-Rem  synes  at  have  været  befæstet. 

13.  En  huul  Bronce-Cylinder  (Fig.  29),  3i  T.  lang 
og  1  T.  viitl  i  Gjennemsnidt.  Den  er  udvendig  omgiven 
af  4  småle  og  flade,  efter  langs  stribede  Ringe,  den  ene 
om  den  iiverste  Rand,  de  (ivrige  nedover  i  1  T.s  Afstand 
fra  hinanden.  Den  nederste  Rand  er  omgiven  af  smaa 
sølvknappede  Nagler,  der  synes  at  have  tjent  til  at  be- 
fæste  Noget  i   Roret   indstukket.      I    denne   samme   Ende 


FIND    VED    S.ETRANG    PAA    RIXGERIGE.  159 

findes  ligeledes  Indvendig  en  ved  Brnncen  klæbende  Traad- 
Omvikling,  der  naturligviis  ogsaa  har  skullet  tjene  til  Be- 
fæstning. Delte  Stykkes  Bestemmelse  er  uvis.  Med  Hen- 
syn til  Formen  er  det  noget  beslægtet  med  det  ovenfor 
under  det  Veienske  Fund  Nr.    12   beskrevne. 

14.  En  liden  Pincette  af  Bronce,  2^  T.  lang;  Benene 
i  Enden  4  Lr.  brede  og  med  en  indad  gaaende  Kant;  udvendig 
smaa    indslagne  halvmaaneformede  Zirater  langs  Kanterne. 

15.  En  rund  Steen-Ski  ve  med  Hul  igjennem;  1  T. 
2  Lr.  i  Gjennemsnidt  og  vel  \  T.  tyk;  af  det  almindelig 
forekommende  Slags,  hvoraf  Afbildning  lindes  i  N.  T.  f.  O. 
B.  1,  Tab.  IV,  Fig.  52. 

16.  Brudstykke  af  en  Steen-Oxe;  ikkun  den  bager- 
ste Deel  findes;  Banen  afrundet. 

17.  En    LANGAGTIG    RUND,    GLATSLEBEN    STEEN    (Fig. 

30);  4  Tr.  lang,  1£  T.  bred  og  næsten  ligesaa  tyk. 

18.  Stykker  af  Been,  Læder  eller  Skind,  J.f.rn  og 
Glas.  Beenstykkerne,  der  synes  at  være  baade  af  Menne- 
sker og  Dyr,  men  forovrigt  ere  ubetydelige,  lade  ei  til  at 
have  været  i  Ilden,  hvilket  derimod  synes  at  være  Tilfæl- 
det med  Glasstykkerne. 


BEMÆRKNINGER  OM  ET  FUND  AF  ET  MUMIE- 
AGTIGT KVINDE  LIG  I  EN  MOSE  VED  HARALDS- 
KJÆR  I  JYLLAND;  ved  Oldsag -Committeen. 


vFmtrent  en  Fjerdingvei  S.  O.  for  det  gamle  Herresæde 
Haraldskjær,  imellem  den  ved  samme  værende  Kobber- 
fabrik  og  Rude  Mark  i  Skibet  Sogn,  Tyrrild  Herred,  Veile 
Amt,  ligger  en  Torvemose,  som  af  Almuen  der  i  Egnen 
benævnes  Juthe  Mose,  efter  andre  Hiudtes  eller  Giudtes 
Mose.  Den  udgjor  egentlig  en  Deel  af  en  stor  Slette,  nu 
frugtbar  Eng  og  Mose,  der  mod  Vest,  tildeels  ogsaa  mod 
Ost,  begrændses  af  skovklædte  Bakker,   og  imod  Syd  og 


160  FUND    I    RN    MOSE    VRD    HAR  \  LDSKJ.FIR. 

ISord  ligeledes  omgives  af  Bakker,  hvilke  dog  nu  ere  ntfgne, 
men  rimeligviis  have  i  Oldtiden  ogsaa  været  hevoxede  med 
Skov.  Nordost  for  Haraldskjær  strækker  en  Arm  af  denne 
Slette  sig  i  Ost  mellem  meget  hoie  Bakker  ,  eller  som  de 
i  Egnen  almindeligviis  kaldes  Bjerge,  lige  til  Veile  Fjord, 
af  hvilken  den  hele  Fordybning  skjonnes  at  have  i  sin  Tid 
været  en  Fortsættelse. 

Den  20de  Oetoher  1835  vare  nogle  Arheidsmænd  be- 
skjæftigede  med  at  grave  en  Skjolgrdft  gjennem  denne 
Mose,  da  den  ene  af  dem  i  en  Dybde  af  1^  Alen  under 
Jordens  Overflade  bemærkede  en  Arm  og  en  Fod  af  et 
menneskeligt  Legeme.  Da  der  ikke  var  Ledighed  til  samme 
Dag  at  foretage  videre  Undersogelse,  opsattes  saadan  til 
den  folgende.  Man  begyndte  nu  med  at  trække  i  de  alt 
bemærkede  Lemmer,  men  kunde  ikke  faae  Liget  rykket 
op,  og  begreb  i  Forstningen  ikke  Grunden  til,  at  det  kunde 
ligge  saa  fast  i  det  bliide  Torvemudder,  indtil  man  ved  at 
grave  omkring  og  undersoge  det  nærmere,  bemærkede,  at 
det  var  fæstet  ned  i  Mudderet  med  Trækroge,  een  tæt 
ovenfor  hvert  Knæled,  og  een  ligeledes  ovenfor  hvert  Al- 
bueled, samt  endvidere  med  tvende  stærke  afbrudte  Grene 
som  Tværboiler,  den  ene  over  Brystet  og  den  anden  over 
Underlivet,  saaledes  anbragte,  at  Legemet  derved  holdtes 
nedad,  med  Hovedet  vendt  mod  Ost  og  Fodderne  mod 
Vest.  Da  disse  Kroge  og  Grene  vare  losnede,  optoges 
Liget,  som  befandtes  at  være  af  en  Kvinde  og  vel  beva- 
ret. Som  naturligt,  tænkte  Almuesmændene  sig  her  en 
skjult  Forbrydelse,  og  sogte  at  bringe  dette  i  Forbindelse 
med  Rygtet  om  en  saadan ,  der  skulde  være  skeet  i  eller 
kort  for  deres  Tid;  men  da  man  noiere  undersogte  Klæd- 
ningsstykkerne, som  dog  kun  i  Fragmenter  optoges,  saa- 
velsom  selve  Liget,  der  var  gaaet  over  i  en  mumieagtig 
Tilstand,  blev  det  tydeligt  at  dette  sikkert  i  mange  A år- 
hundreder havde  ligget  skjult  paa  Stedet.  Den  5te  De- 
cember næstefter  foretog  man  en  gjentagen  Eftergravning, 
og  fandt  da  flere  Levninger  af  Klædningsstykkerne,    samt 


tftTND    I    F.y    MOstf   VRD    H  AftALDSK J.KR.  H)  f 

af  Trækroge  og  Pæle,  men  da  Vandet  i  Mosen  tiltog  og 
Aarstiden  heller  ikke  var  gunstig,  maatte  man  til  en  be-^ 
kvemmere  Tid  opsætte  den  videre  Undersøgelse.; 

En  saadan  foretoges  dernæst  efter  Øvrighedens  Foran- 
staltning og  i  dens  Overværelse  af  fir.  A.  F.  Lassen  den  3dio 
Juni  næsffolgende  Aar.  Leiet  afpæledes  i  en  aflang  Fiirkant* 
6^  Alen  i  Længde  og  H2  Alen  i  Brede,  hvorefter  kludderet, 
som  blev  blodere,  jo  længere  man  kom  ned,  opkastedes  og 
undersogtes  niiiagtigen  til  en  Dybde  af  næsten  5  Alen.  Bun- 
den eftersporedes  dernæst  med  en  Stang  af  7  Alens  Længde, 
der  sank  næsten  heelt  ned,  inden  en  nogenlunde  fast  Bund 
kunde  mærkes,  saa  at  Moradsets  Dybde  paa  dette  Sted 
kan  anslaaes  til  omtrent  11  Alen.  Ved  at  optage  Stan- 
gen, frembrod  en  mægtig  Vandstraale  formodentlig  af  et 
Kildevæld  i  Dybet;  og  man  formeente  at  det  vilde  være 
et  frugteslost  Arbeide  at  trænge  dybere  ned  t  hvorfor  man 
lod  det  beroe  ved  det  ubetydelige  Udbytte  man  havde  gjort, 
som  bestod  i  otte  Fragmenter  af  Kroge  og  Pælej  lignende 
dem,  som  ved  de  forrige  Undersogelser  vare  fremkomne. 
De  til  vor  Undersogelse  oversendte  Sager  ere  folgende: 
En  meget  stor  og  lang  Lok  Ha  ar,  som  har  losnet 
sig  fra  Hovedet;  den  er  20  Tommer  lang,  nu  af  en  blank 
hruun  Farve,  som  /dog  skjonnes  ikke  at  have  været  den 
naturlige.  Et  Forsog  paa  at  udfinde  denne  har  kun  ledet 
til  et  negativt  Resultat,  som  folgende  Meddelelse  fra  Prof, 
Forchhammer  udviser:    ,tJe»  har  underkastet  Haaret  af  det 

et  O 

Lig,  som  blev  fundet  i  Mosen  i  Nærheden  af  Veile,  en 
Undersogelse,  for  om  mueligt  at  udfinde  dets  oprindelige 
Farve.  Naar  man  helder  Ammoniakvand  derpaa  og  lader 
det  henstaae  i  nogen  Tid,  oploser  sig  en  stor  Mængde  af 
et  bruunt  Stof,  som  ved  noiere  Undersogelse  viser  sig  at 
være  Torv.  Haaret  bliver  derved  lysere  og  mere  guult, 
en  Farve  som  ved  fortsat  Behandling  med  Ammoniak  ikke' 
forandrer  sig.  Denne  Undersogelse  kerer  altsaa  med  Hen- 
syn til  Haarcts  oprindelige  Farve,  at  det  hverken  kan  ba\  £ 

li 


lfri  Fl'\D    l    K\    THOSK    VED    HARALDSKJJRR. 

været  sort,  eller  inorkebruunt,  men  om  det  har  været  graat, 
lysehruunt,  eller  guulrodt,  kan  ikke  bestemmes." 

Et  stort  Fragment  af  en  Skindoverkl/Ndnuvg  ,  for- 
modentlig en  Hættekaabe  (Imjl),  kunstig  sammensyet  af 
forskjeilige  Stykker  Skind,  som  man  har  antaget  for  at 
være  unge  Sælhundeskind,  hvilke  udvendig  have  havt  Haarene 
paa,  hvoraf  enkelte  smaae  nn  bruunlige  Partier  ere  synlige. 
Den  er  syet  med  Sener  eller  Tarmestrimle,  den  saakaldte 
Tarmesyning,  den  samme  omtrent  som  Eskimoerne  i  Gron- 
land,  ligesom  Lapperne  i  Finmarken  og  tiere  beslægtede 
Nationer,  endnu  betjene  sig  af.  Paa  nogle  Steder  er  den 
kantet  med  et  smalt  Skindbaand,  som  meget  noiagtig  er 
paasyet  med  samme  Slags  Traad.  Da  den  blev  funden, 
var  den  vaad ;  ved  at  renses  og  torres  har  den  tabt  noget 
af  den  oprindelige  Form,  saa  at  denne  er  bleven  utyde- 
ligere. Den  synes  ikke  at  have  været  længere  end  om- 
trent en  Alen,  men  er  derimod  meget  vikl,  nemlig  forneden 
2i  Alen.  Paa  den  vedfoiede  Tab.  V  have  vi  ladet  afbilde 
nogle  af  de  her  fundne  Sager,  og,  fornemmelig  for  at  vise 
Syningsmaaden,  under  Fig.  I  et  Stykke  af  denne  Skind- 
klædning, hvis  hele  Form  burde  ved  en  Afbildning  have 
været  fremstillet,  hvis  den  endnu  havde  kunnet  noiagtig 
bestemmes. 

Fragmenter  af  et  hoist  usædvanligt  Slags  temmelig 
tykt  Toi,  der  er  dobbelt  kibret  eller  af  det  saakaldte  fiir- 
skaftede.  Det  ene  har  nu  en  morkebruun  Farve,  og  er 
et  Hjorne  horende  til  et  Klædemon,  der  efter  Syningerne 
at  domme  synes  at  have  været  nu-kantet.  Kanten  er  om- 
boict  og  fastsyet  med  Traade  af  samme  Art  som  dem,  af 
hvilke  Toiet  er  vævet.  Det  andet  Stykke  er  endnu  mær- 
keligere, og  vi  have  derfor  valgt  det  til  Afbildning  under 
Fig.  2.  Det  er  af  samme  Vævning,  men  noget  finere,  ved 
det  at  Traadene  ere  mere  snoede.  Det  er  nu  lysehruunt, 
men  line  Striber  af  en  morkere  Farve,  som  dele  Toiet  i 
Ruder,  ere  indvævede  i  samme.  Man  seer  at  det  er  et 
Endestykke,    og    for    Enden    ere  Traadene,    hvoraf  det    er 


F IT IV D    I    RIV    MOSR    VRD    H  ARA  LDSKJÆR.  103 

vævet,  to  eller  flere,  sammensnoede,  hvilke  Snoninger  ende 
sig  i  Knuder  og  danne  et  Slags  Fryndser,  inden  for  hvilke 
Kanlen  derhos  tillige  er  styrket  ved  en  Kastning  i  lange 
Sting.  Den  ene  Side  er,  ligesom  paa  det  forhen  omtalte 
Stykke,  summet  ligeledes  i  ualmindelig  lange  Sting  med 
Traad  af  samme  Art  som  den ,  hvoraf  Toiet  er  vævet. 
Paa  en  lille  Deel  af  den  anden  Side  lindes  Levninger  af 
Fryndser ,  fremkomne  paa  samme  Maade  som  de  paa  En- 
den, hvilke  udvise,  at  man  har  det  hele  Stykkes  Brede, 
der  kun  har  været  7  Tommer. 

Det  var  naturligviis  magfpaaliggende  at  vide,  hvoraf 
dette  Toi  var.  Derom  oplyser  os  en  Meddelelse  fra  Læ- 
reren i  Technologie  ved  den  herværende  Polytechniske 
Lære-Anstalt  Hr.  E.  Wilkens,  saa  lydende:  ltFor  at  over- 
tyde mig,  om  de  Prover  af  fiirskaftet  Toi,  som  ere  sendte 
til  min  Undersogelse,  ere  vævede  af  uldne  eller  Silkctraa- 
der,  har  jeg  underkastet  de  enkelte  Trævler  en  microsco- 
pisk  Analyse.  Da  de  viste  sig  med  en  meget  ureen  og 
plettet  Overflade,  hehandledc  jeg  dem  med  forlyndet  Am- 
moniakvand, som  udtrak  det  meste  af  det  hrune  Farvestof; 
de  saaledes  rensede  Trævler  fandt  jeg  for  storste  Delen 
saa  destruerede,  at  det  var  mig  umucligt  at  slutte  mig  til 
deres  naturlige  Udseende.  De  vare  oversaaede  med  Længde- 
ridser,  hyppig  udflossede  i  Enderne  og  i  Boininger  og  fulde 
af  uregelmæssige  Skaar  paa  tværs,  som  vedstaaende  Af- 
bildning udviser.  Nogle  faa 
viste  dog  paa  Kanterne  re- 
gelmæssige Indsnit  som  Saug- 
tænder,  der  alle  vendte  Spid- 
serne i  samme  Retning  saa- 
ledes 2311152552551  ;  og  enkelte  havde  vedligeholdt  sig 

saa  hele  og  frie  for  Ridser,  at  jeg  tydelig  kunde  skjelne 
brudte  Linier  paa  tværs,  som  forenede  Spidserne  af  disse 
Saugtakker,  saa  at  Trævlerne  saae  ud  som  om  de  vare 
dannede  ved  Indskydning  i  hinanden  af  Kræmmerhuse  med 

11- 


KU  FCND    I    K\    MOSE    VED    H  \  R  ALDSK  J  J^U. 

takkede  Kanler,  saaledes:  IiSil251l5li2i]l|5  •  Efter  denne 
Undersogelse  tager  jeg  ikke  i  Betænkning  at  erklære  Toiet. 
for  at  være  uldent.  Traadene  ere  stærkt  snoede,  og  Ulden 
temmelig  fiin." 

Fragment  at'  en  tyk,  af  mange  Traade  dobbelt  snoet 
Svor,  omtrent  af  en  Penneposes  Tykkelse,  som  fandtes 
indflettet  i  Haaret.  ber  fremstillet  under  Fis.  3. 

En  tilspidset  svær  Pæl  af  Egetræ,  19  Tommer  lang 
og  foroven  3  Tr.  i  Gjennemsnit,  bor  fremstillet  betydelig  for- 
mindsket under  Fig.  4.  Man  seer  endnu  tydelig  paa  den  over- 
ste  Ende,  at  den  er  bleven  nedbamret  med  svæve  Slag  af  en 
Hammer  eller  Bagsiden  af  en  Oxe,  som  bar  efterladt  fiirkan- 
tede  dybe  Indtryk  i  Overenden.  Denne  Pæl  fandtes  forst  ved 
den  anden  Undersogelse.  Man  bar  tænkt  sig,  efter  Fortids 
Skik  for  at  hindre  Dode,  især  saadanne  som  ansaaes  for 
Trolde  og  Hexe,  fra  at  gaae  igjen,  at  dens  Bestemmelse 
kunde  have  været  at  drives  tværs  igjen  nem  Underlivet, 
men  det  bar  dog  ved  noieie  Undersogelse  ikke  stadfæstet 
sig  at  den  bar  ber  været  saaledes  anvendt,  eftersom  Lege- 
met ikke  paa  dette  Sted  har  Beskadigelser.  <k?r  vilde  have 
været  forvoldte  ved  en  saadan  Fremgangsmaade.  Mueligen 
have  de  tværs  over  Legemet  anbragte  Grene  ^æret  fast- 
holdte ved  saadanne  Pæle. 

Kroge  og  Hager,  af  Naturen  dannede,  nemlig  en 
kloftet  Green  med  tilspidsede  Ender.  De  ere  af  meget 
let  Træ,  nemlig  Vidiepiil,  som  endnu  voxer  i  samme  Mose, 
i  hvilken  de  rimeligviis  ere  huggede,  for  strax  paa  Stedet 
at  anvendes  til  Bestemmelsen.  Een  af  dem,  her  fremstil- 
let, ligeledes  i  formindsket  Maalestok,  under  Fig.  5,  er 
storre  end  de  andre,  nemlig  nu  25  Tr.  lang,  men  har  op- 
rindelig været  endnu  længere,  og  Hagen,  der  har  sluttet 
om  eet  af  Benene,  er  tilspidset  og   10  Tr.   lang. 

Om  selve  det  mumieagtige  Lig  oplyser  fol gende  Med- 
delelse: 


Ftl MB    I    E!V    H08H    VKD    RA&ALDSKJJSR.  105 

OPLYSNINGER  OM  ET  1  EN  MOSE  N.Eli  HARALDSKJÆR 
FUNDET  KVINDELIGT  LIG;  ved  J.  F.  Ch kistens,  Di- 
etrictalaige  i   Veile. 

Aldkr.  efter  Ligets  Udseende  at  domme:  a)  Det 
havde  alle  sine  Tænder,  som  dog  ere  meget  afslidte,  men 
i  (ivrigt  temmelig  gode,  og  sidde  i  den  sædvanlige  Orden. 
b)  Skindet  er  meget  rynket,  hvilket  vidner  om,  at  Legemet 
har  været  temmelig  fyldigt;  c)  dette  bekræfte  ogsaa  Bry- 
sterne, der  strax  efterat  Liget  var  optaget  af  Mudderet 
vare  kjendelig  store  med  tydelige  Vorter.  Disse  tre  Punk- 
ter,  i  Forhindelse  med  d)  den  ved  Liget  fundne,  temme- 
lig tykke  Haartot,  synes  at  begrunde  Formodning  om, 
at  denne  Kvinde  kan  ved  sin  Dod  antages  at  have  været 
omtrent  50  Aar  gammel. 

Dodsmaade.  At  denne  Kvinde  er  kommen  paa  en 
voldsom  Maade  af  Dage  og  sandsynligen  levende  nedpælet 
i  Mudderet,  derfor  tale:  a)  En  betydelig  Hævelse  i  det. 
venstre  Knæ,  tæt  ovenfor  hvilket  den  til  Museet  indsendte 
store  Trækrog  holdt  saa  fast,  at  det  kostede  megen  Moie 
at  faae  den  trukken  op  af  Grunden,  h)  Ansigtstrækkene, 
hvilke  strax  efter  Optagelsen  næsten  tydelig  kunde  kjen- 
des  at  være  fortvivlede. 

Beskadigelser.  Ligets  bl(ide  Hovedbedækning  samt 
det  liiiirc  Beens  og  den  venstre  Arms  hlode  Dele  vare 
meget  beskadigede,  hvorover  man  ikke  kan  undre  sig.  naar 
man  seer  hen  til  Maaden,  paa  hvilket  det  opdagedes.  Den 
Groft,  hvor  dets  Leie  var,  oprensedes  nemlig  af  en  Ar- 
beider  med  store  jernbeslagne  Træskostovler  paa,  der  med 
en  stor  Spade  gravede  hen  over  Liget  uden  at  bemærke 
noget.  Efter  ham  kom  en  anden-,  som  skuflede,  og  gik 
omtrent  en  Alen  dybere,  og  fik  da  fat  paa  den  ene  Fod 
og  Arm.  Hovedets  Beendele  vare  ubeskadigede  ,  og  For- 
eningerne eller  Sommene  (swturæ)  sees  at  være  naturlige  og 
ikke  sammenvoxne.  Paa  Brystet  og  Underlivet  kunde  aldeles 
ingen   Beskadigelse   opdages,    saasom    Saar   eller    deslige. 


100  FURB    I    EX    MOSE    VED    HARALDSKJ JER. 

Ved  Synsforretningen  aahnedes  Underlivet,  men  der  fand- 
tes under  Hadbedækningen  ikkun  en  lille  Deel  fedtagtig 
Masse;  alle  Indvolde  vare  forsvundne.  At  indskjære  og 
senere  igjen  sammensye  Huden  var  formedelst  dennes  over- 
ordentlige Fasthed  og  Styrke  meget  vanskeligt. 

Bedst  bevarede  ere  alle  til  Hudorganet  horende  Dele, 
ligesom  ogsaa  Benene  (ossa).  Huden  har  en  Beskaffenhed, 
som  naar  man  seer  et  Stykke  garvet  gammelt  Læder,  der 
er  opblddt  i  Vand;  den  er  fast  og  tæt  og  af  sortebruun 
Farve.  Selve  Genitalia  kunde  tydelig  bemærkes,  saavel 
Labia  majora  som  minora.  Hænder  og  Fiidder  havde  gan- 
ske  deres  sædvanlige  Form,  vel  conserverede  med  Nægle 
paa.  Begge  Dele  vare  smaae,  og  efter  Skjonnende  neppe 
tilhorende  en  Person  at'  den  arbeidende  Klasse.  Benene 
(ossa)  ere  ubeskadigede,  sortebrune  af  Farve,  og  paa  Ste- 
der hvor  de  ere  synlige  sees  de  ikke  at  have  tabt  noget 
af  deres  Substants. 

Foraadruvgrr  fra  Opth;else:v  iadtil  nu.  Strax 
efter  Optagelsen  havde  Liget,  da  det  var  befriet  fra  Mud- 
deret, et  sort  Udseende,  og  var  overgroet  med  Græsrod- 
der,  der  paa  sine  Steder  vare  trængte  dybt  ind  i  Huden, 
hvilket  maaskee  kunde  tjene  som  et  Beviis  paa  Ælde. 
Under  Tørringen  i  et  varmt  Værelse  antog  det  en  mere 
bruun,  ja  paa  enkelte  Steder  lysebruun  Farve,  omtrent 
som  den  indsendte  Skindbedæknings,  hvilken  strax  efter 
Udvaskningen  kunde  sammenlægges  i  Form  af  en  Trtiie 
uden  Ærmer.  Fra  den  Tid  dette  mærkelige  Lig  blev  fun- 
det indtil  Torringen  hengik  omtrent  en  Maaned,  i  hvilken 
det  laae  i  Sygehusets  Ligstue  paa  et  Bord;  og,  uagtet 
det  som  oftest  var  mildt  og  fugtigt  i  Luften,  kunde  ikke 
spores  den  mindste  Lugt  af  Forraadnelse,  hvortil  Grun- 
den vel  maa  være  den,  at  det  sandsynligen  i  mange  Aar 
maa  have  ligget  i  Mosen  og  være  blevet  aldeles  gjennem- 
trængt  af  jernholdigt  Mosevand.  Da  det  omsider  begyndte 
at  skimle,  blev  det  befæstet  paa  et  Bord,  og  hensat  i  et 
varmt  Værelse.     Uader  Toningen  tabtes  for  en  Deel  For. 


FUND    I    KN    M08R    VKD    HARALDSKJÆR.  107 

men  paa  Hænder  og  Fodder,  Huden  blev  meget  rynket  og 
sammentrukket),  Oienlaagene  trak  sig  noget  tilhage,  hvor- 
ved noget  af  Oieæblet  (bulbus  oculi)  tydelig  kunde  be- 
mærkes som  lysere  og  morkere  farvede  Dele.  Oincne  syn- 
tes at  have  været  vendte  opad.  Alle  Dimensioner  forfra 
bagtil  ere  betydelig  formindskede;  kjendeligst  var  dette 
dog  paa  Brystkassen,  da  Brystbenet  var  trykket  noget 
bagtil,  og  nogle  af  Ribbenene  brækkede.  Denne  fladtrykte 
Form,  som  Liget  havde  faaet,  maa  tilskrives  Trykket  af 
den  betydelige  Jordmasse,  som  havde  bedækket  det,  og 
maaskee  tillige  Maaden  paa  hvilken  det  blev  opdaget.  Mti- 
skclsubstansen  var  allevegne  forsvunden,  Indvoldene  i  Un- 
derlivet fattedes,  og  rimeligviis  er  dette  ogsaa  Tilfældet 
med  de  i  Brystet  og  Hovedet  indeholdte  Dele;  man  kau 
derfor  sige  at  Liget  kun  bestod  af  Hud,  nogen  Fedt  lig- 
nende Masse  samt  Been  og  en  betydelig  Mængde  Mose- 
vand. Af  dette  Vand  udsivede  allerede  en  Deel,  medens 
Liget  henlaae  paa  Sygehusets  Lighuus;  det  tilbageblevne 
bortskaffedes  ved  Torringen  i  Varme.  Ved  Torringen  tabte 
naturligviis  Liget  en  stor  Deel  af  sin  Fyldighed,  i  det  især 
Lemmernes  Hudbedækning,  der  i  Forstningen  var  udspændt 
med  Vand,  herved  sluttede  sig  nærmere  til  selve  Laar- 
benene  (ossa  femoris),  indkrympede  og  rynkede  sig.  Det 
er  altsaa  rimeligt,  at  dette  Mosevand  har  ganske  garvet 
Huden,  og  efterat  være  trængt  ind  igjennem  dens  Porer 
samt  Legemets  naturlige  Aabninger,  har  ganske  oplost 
den  blode  Muskelsubstans.  Efterat  Liget  var  nogenledes 
gjennemtorret,  har  Øvrigheden  foranstaltet  det  hensat  i  en 
Kiste  i  Byens  Kirke. 

Dimensioner.  Efterat  Liget  er  tftrret,  er  dets  nu- 
værende hele  Længde  2  Alen  0  Tommer,  Hovedets  Længde, 
fra  Midten  af  Panden  til  Baghovedbenets  Forhoining,  (i  T. ; 
fra  Hagen  til  midt  paa  Hovedet  GT.;  fra  det  ene  Tinding- 
becn  til  det  andet  3.^  T. ;  den  storste  Brede  over  Bag- 
hovedet 5  T.  Armenes  Længde  I  Alen;  Hænderne  5  T. 
lange    og   2£    T.   brede.      Foroven    maalt   er   Breden    over 


108        PUND  1  KN  MOSE  VED  HARALDSKJ.ER. 

Skuldrene  12  T.;  Halsens  Længde  omtrent  1^  T.;  Bry- 
stets 02;  Underlivets  Lænede,  fra  Halsen  til  Bækkenet* 
forreste  Sammesifoining,  omtrent  22  T. ;  Laarets  og  Benets 
Længde  omtrent  1  Alen  1  T. ;  Foddernes  Længde  0^  T.  og 
deres  Brede  2  LT.  måalt  fra  Knoen  af  Stortaaen  tværsover. 
Om  Ælde  synes  især  den  Omstændighed  at  vidne, 
at  selve  Beenmassen  er  gjennemtrængt  af  det  jernholdige 
Mosevand  og  farvet  bruunt,  hvortil  kommer  alle  musculose 
Deles  og  Indvoldenes  Forsvinden  paa  en  lille  Deel  fedt, 
agfig  Masse  nær  samt  Hudens  regelmæssige  Garvning, 
Maaden,  paa  hvilken  Liget  saa  omhyggelig  og  moisomme* 
lig  var  nedpakkct,  synes  ligeledes  at  vidne  om  noget  Over- 
ordentligt, og  har  tieppc  været  eet  eller  to  Menneskers 
Foretagende  i  en   kort  Tid. 


Det  er  ikke  furste  Gane  man  erfarer  den  næsten  vid. 

o 

underlige  Kraft  det  jernholdige  Mosevand  har  til  at  bevare 
ikke  alene  almindelige  Sager  fra  Oldtiden  ,  men  selv  Delo 
af  det  menneskelige  Legeme.  I  vort  Fædreland  har  man 
forud  seet  to  Exempler  Iierpaa. 

Ved  at  grave  Torv  i  Rocrsdam  i  den  tæt  udenfor 
Odense  beliggende  Hede  for  henved  20  Aar  siden  stodte 
man  paa  det  uforraadnede  Lig  af  et  ungt  Fruentimmer, 
Dragten,  det  var  ifqrt,  bestod  af  Dyrehuder,  der  vare 
meget  raat  tilberedte,  og  ikke  sammensyede  med  Traad, 
men  paa  en  ufuldkommen  Maade  alene  med  Strimle  af 
samme  Slags  Skind  ligesom  raae,  vilde  Nationers  lignende 
Klædningsstykker,  Dette  Lig  med  den  Dragt,  hvori  det 
Jdev  fundet,  opbevares  i  St,  Knuds  Kirke  i   Odense. 

Nogle  Aar  tidligere,  nemlig  1 797,  fandt  man  ved  Lands- 
byen Undeleff  i  Holebtill  Sogn,  Tandem  Amt,  ligeledes  i 
en  Torvemose,  Liget  af  en  Mand,  klædt  i  Kohuder  som 
^are  dobbelt  sammenlagte,  saaledes  at  Haareue  paa  ^vn 
f\\c  vendte  indad  imod  Legemet,  og  paa  den  anden,  som 
ya?  meget  grovere,  udad,     Disse  Huder,  som  i  ovrigt  ikke 


KUND    I    KN    MOSE    VKD    HARALBSKJJSR.  109 

havde  Form  af  Klæder,  holdtes  sammen  om  Legemet  med 
Kenime  i  Snorehuller,  der  vare  anbragte  igjenncm  begge 
Huder.  Som  en  Prove  paa,  hvorledes  Dragten  har  været, 
erholdt  man  hertil  den  paa  den  ene  Fod  siddende  Sko 
eller  Fodbeklædning,  bestaaende  af  et  Stykke  af  en  Kohud 
med  Haarene  paa,  bagtil  sammensyet  med  Skindtrevler 
istedenfor  Traad,  og  hvori  Huller  ere  anbragte,  saa  at  det 
med  Skindremme  kunde  fastbindes  om  Foden.  Den  anden 
Fod  var  nu  bar,  og  af  andre  Klædningsstykker  fandtes 
ikke  det  ringeste  Spor,  heller  ikke  fandtes  andre  Gj en- 
stande  undtagen  tre  Hesselkjæppe.  Liget  var  af  en  Mand 
af  lille  Statur  med  brede  og  stærke  Lemmer  og  med  rode 
Hovedhaar,  som  hang  i  Lokker,  samt  særdeles  lange  Nægle 
paa  Fingrene.  Da  det  blev  optaget,  kunde  man,  efterat 
have  renset  det  fra  det  vedklæbende  Mosevand,  tydelig 
kjende  Næse,  Mund,  Orer  og  Oine;  ligesom  Hud  og  Kjod 
befandtes  i  en  tilsyneladende  ufortæret  Tilstand,  især  paa 
de  Steder  som  havde  været  bedækkede  med  Kohuderne; 
men  da  det  just  var  en  varm  Sommerdag,  og  man  havde 
lagt  Liget  op  i  Solen,  indvirkede  denne  derpaa,  Huden 
krympede  sig  mere  og  mere  sammen,  og  sank  ind  til  Be- 
nene, og  der  udbredte  sig  en  saa  stærk  Stank,  at  man 
hesluttede  at  tildække  Liget  igjen  med  Jord,  eftersom  den 
var  saa  overordentlig,  at  Indbyggerne  i  Landsbyen  Hoke- 
rup  næsten  eenstemmig  paastode  at  de  havde  mærket  den 
under  Arbeidet  paa  deres  Torvemose,  som  ligger  omtrent 
en  Fjerdingvej  fra  den,  hvori  Liget  blev  fundet.  Almuen 
dannede  sig  ogsaa  her  forskjellige  ganske  besynderlige  Fore- 
stillinger, blandt  hvilke  de  fleste  heldede  til  den,  at  det 
vel  var  Liget  af  en  Zigeuner,  der  for  omtrent  100  Aar 
siden  maatte  være  druknet  i  denne  Mose,  ikke  betænkende 
at  Dragten  og  Syningsmaaden  samt  den  totale  Mangel 
paa  Underklædning  henvise  til  en  heel  anden  Periode  og 
vidne  om  en  Raahed  og  Naturtilstand,  der  maaskee  maa, 
sættes  mere  end  2000  Aar  tilbage  i  Tiden. 


170  FUND    I    EN    MOSK    VKD    HARALDSKJÆK. 

Ogsaa  udenfor  Danmark  har  man  fundet  Lig  fra  Old- 
tiden bevarede  i  Moser.  Saaledes  gjordes  i  Aaret  1817 
et  mærkværdigt  Fund  i  F riedeburgs  Torvemose,  Elzel  Sogn 
i  Ostfriesland,  af  et  mandligt  Lig,  der  med  tværs  over 
Kroppen  anbragte  Egegrene  og  med  Pæle  var  fæstet  ned 
i  Mosen.  Det  var  ifort  en  hoist  besynderlig  Klædning  af 
valket,  men  ikke  vævet,  Toi  af  Haar  uden  Syning  og 
Knapper,  alene  med  vide  Ærmegab  og  Aabning  for  Halsen. 
Beenklæderne  vare  af  samme  Stof  og  befæstede  om  Læn- 
derne med  en  Linning  og  Remme.  Som  Sko  tjente  et 
Stykke  ugarvet  Læder,  uden  særskilte  Saaler,  og  uden 
Syning,  forsynet  ovenpaa  med  Huller  og  Remme,  Læderet 
i  ovrigt  ziirlig  udskaaret l. 

Ikke  mindre  Ligbed  med  det  ved  Haraldskjær  fundne 
Lig  synes  et  i  Mosegrund  (bog,  small  turbarg,  eller  som 
den  i  Egnen  benævntes  moss)  ved  Foden  af  Bjerget  Drum- 
keragb,  Baroniet  Kinalearty  i  Downsbire  i  Irland  paa  Lord 
Moiras  Gods  i  Aaret  1780  opdaget  kvindeligt  Lig  at  have2. 
Det  var  af  et  meget  lille  Fruentimmer,  og  laae  i  en  Dybde 
af  1 1  Fod  under  Jordens  Overflade  med  Fodderne  vendte 
mod  Vest  og  Hovedet  mod  Ost,  og  var  ifort  Klædnings- 
stykker af  en  meget  usædvanlig  Art,  tildeels  vævede  af 
Haar,  og  havde  paa  Hovedet  indflettet  i  Haaret  et  Slags 
ualmindelig  Prydelse.  I  ovrigt  gives  hverken  Afbildnin- 
ger af  Klæderne  eller  bestemte  Beskrivelser,  men  anmær- 
kes alene  at  Grevinden  af  Moira  forte  dem  tilligemed  de 
flettede  Haarlokker  med  sig  til  London,  for  at  undersoges, 
at  det  yderste  Stykke  var  et  Slags  Kappe,  samt  at  Drag- 
tens forskjellige  Stoffer  og  udmærkede  Vævning  udviste 
at  de  maae  have  tilhort  en  fornem  Person.  Ved  samme 
Ledighed  beskrives 3  en  anden  mærkelig  Samling  af  Old- 
sager, ligeledes  fundne  i  en  Torvemose  (turf  bog  or  peat 
moss)  i  Irland,  i  en  Dybde  af  15  Fod,  bestaaende  af  en 
Kappe,  flere  hundrede  Pileodde  af  Jern,  nogle  dreiede  Bol- 

1)  See  Afbildningen  i  Spangenbcrgs  Neues  vaterl.  Arcliiv  fl.  2,  S.  59.  — . 
2)  Aichæologia  T.  VII  p.  90-110.  —  3)  Archæologia  T.  VII  i>.  111-112. 


FUND   1    KN    MOSK    VED    HAR.4JjDSKJ.tiR.  171 

ler  af  Btige-  og  Elle-Træ,  og  adskillige  audre  Træredska- 
ber tildeels  kun  halvt  fuldendte,  samt  derved  tre  Sække 
fulde  med  Nodder.  Man  antog  at  dette  Fund  har  tilhort 
een  af  Oldtidens  Dreiere.  Kappen  var  vel  af  en  grov  Art, 
men  dog  var  Vævningen  saaledes  at  Landsbyvanerne  er- 
klærede at  de  ikke  forstode  at  foi  færdige  Toier  af  denne 
Art  og  aldrig  havde  sect  saadanne. 

Vi  have  saaledes  anfort  adskillige  analoge  Fund,  der 
alle  vidne  om  Ligs  og  Klædningsstykkers  Bevaring  fra 
umindelige  Tider  i  Moser.  Vi  behove  ikke  at  anmærke, 
at  hvor  det  bevarende  Mosevand  har  indvirket,  der  ville 
nogle  A århundreder  mere  eller  mindre  ingen  synderlig  For- 
andring bevirke  med  Hensyn  til  Conservationen.  Sagerne 
komme  i  ovrigt  ikke  uden  Indvirkning  af  Mosevandet  til 
os;  alt  antager  en  bruunlig  Farve,  og  man  kan  kun  ved 
at  betragte  dennes  storre  eller  mindre  Moikhed,  spore  om 
den  oprindelige  Farve  har  været  morkere  eller  lysere;  at 
udfinde  den  enkelte  bestemte  Farve,  vil  sikkert  være  umue- 
li<j;t.  Derimod  bevarer  Stoffet  sia:  til  Forundring  for  det 
blotte  Oic  uforanderligt;  Uld,  Haar,  Skind  o.  s.  v.  ere  i 
en  saa  vel  bevaret  Tilstand,  at  enhver  Deel  lettelig  kan 
kjendes.  Det  er  imidlertid  en  Selvfolge,  at  naar  saadanne 
Sager  tindes  nedsænkede  i  Mosedynd,  optages  de  ikke 
uden  at  en  stor  Deel  af  dette  folger  med,  saa  at  man  forst 
efterat  de  ved  Udvaskning  ere  befriede  fra  Dyndet,  faster 
et  tydeligt  Begreb  om  dem. 

Beskrivelsernes  Ufuldstændighed  og  tildeels  Mangel 
paa  troe  Afbildninger  tillader  os  ikke  at  fremsætte  nogen, 
endog  nok  saa  ubestemt,  Gisning  hverken  om  det  ostfries- 
landske  eller  de  irlandske  Funds  Tidsalder,  og  det  vil 
heller  ikke  være  mueligt,  end  ikke  paa  Aarhundreder  noi- 
agtig  at  bestemme,  fra  hvilken  Old  de  lo  ved  Odense  og 
i  det  Slesvigske  hidrore.  At  imidlertid  begge  disse  til- 
hore en  meget  ældre  og  raaere  Periode,  end  den  hvortil 
vi  troe  med  Grund  at  kunne  henregne  det  ved  Haralds- 
kjær  fundne  Lig,  derpaa  indeholde  de  ovenfor  indforte  Be- 


172  FUND    I    K.\    M08K    VED    HARALDSKJÆR. 

skrivelser  umiskjendelige  Beviser.    De  kunne  maaskee  sæt- 
tes mere  end  1000  Aar  længere  tilbage  i  Tiden. 

Det  er  en  heldig  Omstændighed  at  blandt  de  ved 
Haraldskjær  fundne  Sager,  foruden  Skindkaaben,  ogsaa 
nogle  Fragmenter  af  vævet  Toi  ere  bevarede;  thi  Betragt- 
ningen af  disse  vil  sandsynligviis  snarest  kunne  lede  til 
at  bestemme  Tidsalderen,  naar  de  nemlig  sammenlignes 
med  andre  Toier  der  ere  fundne  i  Hedenolds  Gravhoie  og 
i  Forbindelse  med  Sager  af  eharacteristisk  Beskaffenhed. 
I  en  Gravhoi  ved  Bjolderup  i  Nærheden  af  Haderslev  fandt 
man  saaledes  for  en  Deel  Aar  siden  i  en  af  en  udhulet 
Egebul  paa  en  meget  raa  Maade  uden  Anvendelse  afSaug 
forfærdiget  Kiste,  i  Forbindelse  med  en  Paalstav  og  flere 
Broncesager1  samt  en  Lok  Menneskehaar,  en  Kappe  for- 
færdiget af  et  Slags  ganske  eget  Toi,  nemlig  flere  Lag  af 
grovt  Vadmel,  som  ved  Syninger  holdtes  sammen.  Uden- 
paa  dette  var  ligeledes  ved  Syning  fæstet  en  Art  Filt, 
eller  valket,  ikke  vævet,  Toi,  i  hvilket  en  Mængde  korte, 
fine  sorte  Traade  med  Knuder  paa  Enderne  vare  indstukne. 
Vi  have  her  under  Fix.  G  ladet  afbilde  et  Fragment  af 
dette  Toi,  og  over  samme  en  af  Toiet  udtrukken  Traad 
med  Knuder  paa  Enderne.  De  forskjel'ige  Lag  give  det 
næsten  en  Fingers  Tykkelse;  og  hvor  grovt  det  end  er, 
vil  det  dog  skjonnes  at  vidne  om  et  hfjiere  Culturtrin  end 
det,  hvorpaa  disse  nordiske  Landes  Beboere  stode,  den 
Gang  de  alene  klædte  sig  i  raae  Dyrehuder;  imidlertid 
maa  den  grove  Vævning  ligesaa  fuldt  som  Broncesagerne, 
og  i  Særdeleshed  at  man  ikke  har  brugt  Saug  til  Kistens 
Forfærdigelse,  overtyde  os  om,  at  dette  Fund  ingenlunde  kan 
være  fra  nogen  af  Hedenskabets  seneste  Perioder,  men 
sikkert  maa  tilhore  en  meget  tidligere  Old. 

Storre  Lighed  og  tildeels  en  næsten  fuldkommen  Over- 
censstcmmelse,  saavel  i  Henseende  til  Stof  som  Vævnings- 
maade  have  derimod  nogle  Toier,    af  hvilke  vi  have  ladet 

1)    Dette  mærkelige  Fund  findes  beskrevet  ug  sammenlignet  med  et  lig-« 
nend«  ved  Griathoriie  i  Yorkshire  i  BJ.  T.  f.  O.   3  B.  S.  210-':86 ,  jfr-  Tab.  I, 


FIND    I    EX    MOSE    VED     II  \  R  A  1.1)8  KJ  i' II.  173 

Fragmenter  afbilde  under  Fig.  7,  8  og  9.  De  hore  til 
trende  forskjellige  Fund  fra  norske  Gravhoie,  Fig.  7  og  8 
nemlig  til  det  Veienske  og  Fig.  9  til  det  Sætrangske  Fund 
paa  Kingerige,  der  begge  opbevares  i  Museet  i  Christiania, 
hvis  Inspecteur  Lector  R.  Keyser  har  overladt  os  til 
Sammenligning  Prover  af  Ttfiet,  og  meddeelt  den  her 
foran  indforte  Beskrivelse  over  begge  disse  rige  og  af 
mangfoldige  Gjenstande  bestaaende  Fund,  som  han  for- 
mener efter  temmelig  sikkre  Kjendemærker  at  kunne  hen- 
fore  til  Hedenskabets  sidste  Periode,  altsaa  omtrent  til 
Dronning  Gunnilds  Tidsalder,  en  Tidsbestemmelse  om  hvis 
Rigtighed  Betragtningen  af  Hoienes  Structur  og  de  fundne 
Sager  ikke  lader  nogen  Tvivl,  og  som  vi  derfor  ganske 
maae  bifalde. 


BESKRIVELSE   OVER  NOGLE  MINDRE  FUND  AF 
MÆRKELIGE  OLDSAGER;   ved  Oldsag-Committeen. 


A.     OXEBEEN   FORDUM  BRUGTE   TIL   SKOITER  I 
HOLLAKD  OG  I   NORDEX. 

MJet  er  maaskee  ikke  nok  bemærket,  hvilken  Overens- 
stemmelse der  ofte  finder  Sted  imellem  forskjellige  Lan- 
des Oldsager,  og  hvorledes  opdagede  Gjenstande,  som 
man  vanskelig  kan  forklare,  undertiden  fra  andre  Lande 
kunne  oplyses.  Vi  ville  her  fremfore  et  Exempel,  som 
viser  at  en  fattet  Formodning  ad  denne  Vei  kan  vinde 
betydelig  Bekræftelse,  og  Oplysningen  endogsaa  hentes 
fra  et  længere  bortfjernet  Land. 

Paa  en  nylig  foretagen  Reise  i  Holland  blev  Selskabets 
Medlem  Generalkrigscommissair  C.  T.  Falbe  opmærksom  paa 
en  Tegning  i  det  Leydenske  Museums  Archiv,  forestillende 
Oxebeen,  som  opbevares  i  Antitivitets-Cabinettet  i  Middel- 


174  M1XDRK    nM)    AF    M.FRKEMGE    OLDSAGER. 

burg,  og  vare  fundne  i  en  Gravhoi  i  Provindsen  Zeeland;  <le 
have  en  Længde  af  en   tlan.sk  Fod.  erc  flade  og  glatte  paa 

Undersiden  .  og  gjennem- 
borede  i  begge  Ender,  saa- 
ledes  som  den  Iiervedfoiede 
Afbildning  udviser.  Man  har  i  Holland  formodet,  at  man  i 
Oldtiden  har  betjent  sig  af  dem  saaledcs  som  nu  til  Dags  af 
Skoiter  eller  rettere  Skoitejern  med  en  paaheftet  Træplade 
foroven;  og  maa  man  ved  denne  Gisning  om  deres  Brug 
mærke  sig  det  hollandske  Ordsprog,  hvormed  Folk  afvise 
deres  Born,  naar  disse  begjere  at  lobe  paa  Skoiter:  tiJo!  jeg 
skal  give  dig  Oxebeen,  saa  kan  du  skoite  oppe  paa  Lof- 
tet." Hertil  foier  den  ene  af  Committeens  Medlemmer 
Finn  Magnusen  folgende  Oplysninger,  der  ville  belindes 
paa  det  fuldstændigste  at  bevise  ovenmeldte  Gisnings  Rig- 
tighed: icJeg  har  i  min  Opvæxt  og  end  senere  seet  dette 
Slags  Skoiteloben  som  almindelig  brugt,  især  af  de  Fat- 
tigere blandt  Almuen,  i  mit  Fodeland  Island,  og  uden 
Tvivl  bruges  den  der  endnu  paa  samme  Maade ;  baade 
Oxe-  og  Hesteheen  pleie  at  anvendes  til  dette  Brug.  Jeg 
har  allerede  bemærket  dette  i  mit  paa  Latin  skrevne  Lexi- 
con  over  den  nordiske  Mythologie  S.  493,  og  deraf  sogt 
at  forklare  Saxos  Sagn  om  Olier,  der  foer  over  Havet 
(nemlig  den  tilfrosne  Sti)  paa  et  ved  paamalede  eller  ind- 
skaarne  Tryllesange  forhexet  Been,  osse  quod  (Uris  enr- 
minibus  obsic/navlssct,  med  samme  Hurtighed  som  om  han 
dertil  havde  brugt  et  Fartoi  (i  aabent  Vand),  hvorfor  jeg 
har  henviist  til  Edtlaernes  Beretninger  om  FJller,  der  af 
de  gamle  Nordboer  ansaaes  for  Vinterens,  Sneens,  Isens, 
Ski-  og  Skoite -Fartens  Guddom.  Jævnfor  herom  P.  E. 
Mullers  Critisk  Undersøgelse  af  Danmarks  og  Norges  Sagn- 
historie S.  39,  hvor  nysanforte  Forklaring  billiges.  Man 
sammenholde  endvidere  i  Bjorn  Haldorsons  islandske  Lexi- 
con  Ordet  isleggir,  solcæ  osscæ,  som  paa  Dansk  udlæg- 
ges ved  et  Slags  Skoiter  af  Hesteheen,  hvilket  dog  sna- 
rere burde  hedde  af  Oxe-  eller  Hesteheen.     Disse   simple 


MINDRE    FUND    AF     M.ERKELIOE    OLD8AGRR.  173 

Skoiter  kaldes  ellers  som  oftest  blot  lkggir."  Metallets 
Kostbarhed  i  Oldtiden  bar  sikkert  været  Hovedaarsagen 
til  at  man  til  denne  Brug  har  anvendt  Been,  som  vare 
lette  at  overkomme. 


B.     ET  BRONCE-EVSTRUMENT ,  FUNDET  PAA  IRLAND. 

I   en  Mose   i   Nærheden    af  Ballymoney  i  Grevskabet 
Antrim  paa  Irland  fandtes  for  nogle  Aar  siden  et  Bronce- 
Instrument,    hvilket  Biskoppen    af  Down    i   Marts  Maaned 
1829    forelagde    de  Kongl.  Irlandske  Videnskabers   Acade- 
mie  som  et  særdeles  mærkeligt  Stykke,  hvis  Bestemmelse 
ingen  endnu  har  kunnet  udfinde.     Da  vi  beller  ikke  kunne 
fremvise  noget,  som  kan  tjene  til  dets  Oplysning,  og  ikke 
ere  i  Stand  til  at  forklare  det,   troe  vi  at  burde  henvende 
flere  Antiqvarers  Opmærksomhed  derpaa  og  tilfoie   en  Af- 
bildning  for   at  tydeliggjcire  Beskrivelsen,    i   den  Forvent- 
ning  at   der    mueligen    eet   eller   andet  Sted  skulde   findes 
noget,  der  kunde  lede  paa   Spor.      Instrumentet  er  forfær- 
diget af  Bronce  af  samme  Composition  som  de  fleste   paa 
Irland  fundne  Bronce- Sager,   hvilken  temmelig  noie  stem- 
mer   med    den,    hvoraf  de   her    i    Norden    fundne  ere,    og 
som   foran  i  dette  Bind    (S.    104-108)   er  beskreven,    efter 
en    foretagen    chemisk  Undersogelse,    af  Selskabets  Med- 
lem   Professor   Baron    J.  Berzelius.      Hovedstykket    er    en 
Cylinder   af   18   Tommers    Længde,    altsaa  4  Gange  Stor- 
reisen af  den  her    forestillede,    bestaaende    af  tre  Afdelin- 
ger,   bestemte   til    at   skydes  ind   i   hinanden,    som,    naar 
dette   er  skeet,    faae  Udseende   af  et   eneste  sammenhæn- 
gende Stykke.     Ved  A  og  B    ere  Sammen foiningerne,   og 
Hullerne  E  og  F,    som  ere  af  ^  Tommes  Diameter,  anta- 
ges for  bestemte  til  derigjennem  at  anbringe  Nagler,   som 
skulde    holde    Instrumentet    sammen,     naar     dets    enkelte 
Stykker    vare    skudte    i    hinanden.       Tværs    igjennem    ere 
tykke  Metaltraade  anbragte,  paa  hvis  ene  Ende  en  Metal- 
fugl   er    fæstet,    den    anden    derimod    er    omboiet,    og    deri 


170 


MliVnilK    FIM)    AK    M KKKKMOH    OLDSAGK.R. 


B 


hænger  en  Bing.  Da  nogle  af  disse 
Metal!  raade  ere  L-rngcre  end  fornodent, 
kunne  de  paa  dem  siddende  Fugle 
skydes  lidt  op  og  ned.  Som  noget 
besynderligt  maa  det  anmærkes,  at  da 
man  tog  de  enkelte  Stykker  af  Cy- 
linderen fra  hverandre,  fandt  man  at 
de  indeholdt  Fletninger  af  fine  Broucc- 
traade  i  en  Zigzag-Form,  der  oprinde- 
lig synes  at  have  været  elastiske,  men 
ved  Opgravningen  nu  vare  i  en  meget 
angreben  Tilstand  og  forvittrede;  disse 
maae  have  havt  stor  Lighed  med  flere 
^v)  af  Guld  og  Solv,  som  ere  fundne  i  nor- 
diske Gravhoie.  Fugle  synes  at  have 
været  en  yndet  Forestilling,  og  det  be- 
mærkes at  man  ofte  finder  saadanne  paa 
irlandske  Bispestave,  der  antages  at 
være  endogsaa  fra  det  7de  Aarhun- 
drede.  Lignende  Fugle  ere  indvævede  i 
Klædningsstykket ,  som  fandtes  i  den 
i  Aaret  088  afdiide  engelske  Biskop 
Cuthberths  Grav.  I  Instrumentets  ene 
Ende  er  en  Ring  anbragt  til  at  ophænge 
det  i;  gjennem  den  anden,  der  er  ud- 
videt, ganer  en  Metaltraad,  som  er  om- 
boiet  dobbelt  med  to  Has;er,  02;  svnes 
indrettet  til  at  hænge  noget  i.  Den 
blotte  Anskuelse  kunde  lede  til  at  an- 
tage at  man  her  har  et  musikalsk  In- 
strument, men  saavel  Indretningen  i  det 
Hele,  som  de  inden  i  værende  flettede 
Metaltraade,  maa  gjore  det  klart,  at  det 
ikke  kan  have  havt  denne  Bestemmelse, 


177 

DE  DANSKES  TOGE  TIL  VENDEN.  Ex  historisk 
Frrmstilliivg  af  N.  M.  Petersen,  Registrator  i 
Geheimc-  Archivet. 


FORS  TE    AFSNIT. 
DE  VENDISKE  FOLK. 

xtLllerrdr  i  flere  Aarhundreder  havde  nordiske  Vikinge- 
snækker  hjemsogt  Ostersoens,  Nordsoens  og  Atlanterhavets 
Kyster.  Det  danske  Navn  gjenlod  fra  Liffy  til  Ifa;  det 
var  blevet  en  Skræk  for  Beboerne  af  Seines  og  Loires 
Brædder.  Plyndring  og  Mord  fulgte  det;  talrige  Krigs- 
fanger maatte  betale  den  umættelige  Bcgjerlighed  svære 
Losepenge,  og  Templerne  for  hvide  Krist  gik  op  i  Luer. 
Men  ved  Kristendommens  Indforelse  i  Norden  vaktes  From 
heden,  og  Vikingefærden  ophorte.  Fredens  Kunster  be 
gyndte  at  trives;  Skoven  sank  for  Oxen;  Sværdet  om- 
byttedes med  Ploven,  og  Stæder  begyndte  at  fremblomstre. 
Da  kom  Gjengjældelsens  strænge  Ret.  Hvad  Ædelt  der  op- 
fostredes i  Fredens  og  Mildhedens  Skjod,  hvad  der  helligedes 
ved  from  Tro  og  varme  Bonner,  ved  kristelig  Kjærlighed 
imellem  Mand  og  Kvinde,  imellem  Forældre  og  Born, 
imellem  Herskeren  og  hans  Undergivne,  der  hyldede  ham 
som  den,  Gud  havde  udkaaret  til  Magtens  Haandthæver, 
det  truedes  nu  med  Undergang  af  vilde  Hedninger,  der  i 
Had  og  Grumhed  ikke  stode  tilbage  for  Nordboen,  den 
Gang  ogsaa  han  rasede  som  Bersærk  og  bar  Had  som  en 
Hedning.  Alle  Danmarks  Oer  og  Kyster  vare  udsatte  for 
Plyndringer;  de  fredelige  Indvaanere  fortes  bort  som  Fan- 
ger, deres  Boliger  sank  i  Aske,  deres  Dotre  bortfortes  til 
Skjændsel.  Dog  var  ogsaa  dette  et  Middel  til  at  vække 
Folkets  Kraft.  Paa  alle  Landets  betydeligste  Punkter 
hævede  sig  Forskansninger  og  Kasteller,  der  snart  bleve 
til  ligesaa  mange  Stæder,  igjennem  alle  Sunde  gyngede 
Baade;  fra  de  fjerneste  Provinser  iler  man  ombord,  for  at 
gjenne,  bekjæmpe  og  fordrive  Fjenden,  eller  for  at  opstige 

12 


178  dk  da:nskes  toge  til  vrxdkx. 

ham  i  sit  eget  Land,  for  at  sltijfe  hans  Værker  og  om- 
styrte hans  Afguder.  Kongerne  selv  gaae  i  Spidsen  for 
Hæren,  Biskopperne  kaste  Bispestaven  og  grihe  til  Svær- 
det, hegge  Dele  fore  de  med  Ære,  Landets  ædleste  Mænd 
stride  i  de  Simples  Rækker.  Trange  Sunde  maa  gjennem- 
fares,  sumpige  Moradser  gjennemvades,  store  Skove  gjen- 
nemvandres,  kun  for  at  naae  Fjenden;  at  naae  ham  er  nok, 
da  er  han  næsten  slagen.  Men  han  forsvinder  her  og 
kommer  hisset  frem;  han  er  falsk,  som  Landet  han  be- 
hoer.  Tapperhed  og  List,  Mod  og  Udholdenhed,  Ufor- 
sagthed og  from  Tillid,  alt  er  nodvendigt  for  at  svække  og 
kue  den  ikke  nær  saa  tapre,  som  grumme,  mere  tro- 
lose,  end  listige,  ikke  begejstrede,  men  fanatiske  Fjende. 
Mange  Forsog  gjores,  og  mislykkes,  og  gjores  atter; 
thi  just  dette  er  Kjendetegnet  paa  den  kristne  Helt,  at 
mislykkede  Forsog  ikke  afskrække  ham,  fordi  han  veed 
hvorfor  han  fægter,  og  at  han  frejdig  og  tillidsfuld  paa  ny 
bekjæmper  den  paa  ny  frembrydende  Fjende,  der  endelig 
maa  bukke  under,  fordi  han  bærer  Spiren  til  sin  Under- 
gang i  sig  selv. 

Man  maatte  forundre  sig,  hvis  Danmark,  der  havde 
bestaaet  saa  mangen  Kamp,  ikke  ogsaa  skulde  gjenneni 
kjænrpe  denne.  Dets  Beliggenhed,  som  havde  befordret 
dets  Vikingers  fri  Fart  over  alle  Nordens  Have,  til  alle 
nordlige  Landes  Kyster,  maatte  ogsaa  udsætte  det  for 
lignende  Anfald  af  andre.  Hvor  Kraften  var  lige,  hvor 
Hedning  stred  mod  Hedning  eller  Kristen  mod  Kristen, 
der  havde  Danmark  sejret;  ingen  kunde  rose  sig  af  at 
have  vundet  en  Fodsbred  Land  indenfor  dets  naturlige 
Grændser;  tværtimod  udstrakte  det  sit  Herredomme  over 
alle  nærliggende,  endog  fjerne  Kyster.  Til  Lands  strakte 
det  sig  saa  langt  ned,  som  Havet,  dets  naturlige  Værn, 
omgiver  det  paa  begge  Sider;  paa  hin  Side  Havet  adlod 
England  og  tildeels  Norge  det  samt  de  sydlige  Stræknin- 
ger af  nuværende  Sverrig,  eller  de  nærmeste  Lande,  som 
Havet  beskyllede   mod  Vest   og   Ost.     Men  paa  hin  Side 


DK    DAXSKKS    TOGK    TIL    YEXJ>K!*\  170 

Havet  trodsedes  det  endnu  af  et  hedensk  Folkeslag,  til 
Lands  nær  ved  dets  Grændser  og  over  Soen  ikke  fjernere,  end 
at  faa  Dage  kunde  bringe  dets  Snækker  til  de  danske  Kyster. 

Det  er  de  Danskes  Krige  med  dette  Folk  og  sammes 
Undertvingelse,  hvoraf  vi  forsoge  at  meddele  en  historisk 
Fremstilling;  men  for  at  gjore  denne  haade  klar,  levende 
og  grundig,  maae  vi  forst  meddele  nogle  Betragtninger 
over  selve  Folket  og  Landet. 

2.  Ved  Venden,  som  vi  nu  sædvanlig  kalde  det,  eller 
Angelsaxernes  Veonodland ,  Islændernes  Vindland,  for- 
staaer  man  den  hele  Kyststrækning  ved  Østersoen  fra 
Danmarks  Gnrndser  ved  Slien  indtil  Weichselfloden.  Fol- 
ket, som  beboede  den,  inddeeltes  i  Ost- Vender  og  Vest- 
Vender  (hos  Islænderne  Austr-Vindr  og  Vestr -Vindt); 
deres  Lande  kaldtes  ogsaa  Venden  (i  indskrænket  Forstand) 
eller  det  vendiske  Rige,  og  Pommern;  hint  mod  Vesten, 
dette  mod  Osten;  Grændsen  imellem  begge  var  Oder- 
floden.  Vi  komme  her  især  til  at  betragte  den  hele  Stræk 
ning  fra  Oder  til  Sli,  og  de  nærmest  liggende  Egne  usten 
for  O  de  ren. 

Gaae  vi  tilbage  til  de  ældste  Efterretninger  om  disse 
Landstrækninger,  saa  finde  vi  dem  beboede  af  gothiske 
Folkeslag.  Vore  Forfædres  Fædre  eller  deres  nære  Slægt- 
ninge have  rimeligviis  en  Gang  boet  i  disse  Egne  eller  i 
det  mindste  gjennemvandret  en  Deel  af  dem,  forend  de 
kom  til  Norden.  Efter  Indvandringen  til  Norden,  hvis  Tids- 
punkt det  næppe  er  muligt  med  nogenlunde  Sikkerhed  ;it 
bestemme,  men  som  Historieskriverne  efter  rimelig  Gisning 
sætte  enten  ved  eller  noget  efter  Kristi  Fodsel,  deelte  de 
tilbageblevne  gothiske  Folk  sig  i  smaae  Stammer,  der 
efterhaanden  tabte  sig  saa  meget,  at  Geograferne  i  andet 
Aarhundrede  efter  Kristus  kun  kjende  et  Par  saadanne 
smaae  gothiske  Folkestammer,  Guthinerne  i  nuværende 
Bohmen  og  Gudderne  i  nuværende  Preussen.  Paa  een 
Gang  bliver  derimod  det  gothiske  Navn  til  et  af  Historiens 
beromteste.     Efter  hvad  man  i  Almindelighed  antager  vau- 

12« 


180  DE    bAXSKKg    TOUK    TIL    VKXDKX. 

diede  Gother  fra  Norden  over  Havet,  forenede  sig  med 
sine  Slægtninge,  stiftede  i  Fællesskab  med  dem  og  andre 
Slægtninge  store  Riger  ved  det  sorte  Hav,  hvorfra  de,  nu 
sammensmæltede  til  een  uhyre  Kolos,  styrtede  hen  over 
det  rommerske  Rige,  greb  det  i  sine  meer  end  hundrede 
Arme,  og  rystede  det,  saa  det  faldt  i  mangfoldige  Styk- 
ker, der  forst  efter  lang  Tid  atter  samlede  sig  i  mindre 
Stater;  mindre  end  hint,  men  kun  smaae  i  Forhold  til  det 
Uhyre,  af  hvis  Lævninger  de  bleve  til. 

De  Landstrækninger  ved  Ostersoen,  som  saaledes  ved 
Gothernes  Udvandringer  blottedes  for  Indbyggere,  bleve 
efterhaanden  besatte  af  et  ostligere  Folk,  hvis  Grund- 
stamme uden  Tvivl  ogsaa  her  havde  sit  oprindelige  Hjem. 
hvilket  dog  taber  sig  i  Oldtidens  Morke.  Allerede  501) 
Aar  for  Kristi  Fodsel  finder  man  et  saadant  betydeligt 
Folkeslag  omtalt  som  boende  i  Sarmatierj,  imellem  Æstier 
paa  den  ene  Side  og  Gother  paa  den  anden ;  de  handlede 
med  Bernsteen,  udbredte  sig  fra  Weiehselen  af  indtil  Osel, 
og  den  Deel  af  Ostersoen,  ved  hvilken  de  boede,  kaldtes 
det  vendiske  Hav,  de  selv  Veneder  (Ousvsoc).  Dette  Folk, 
hvis  Slægtskab  med  den  store  slaviske  Folkestamme  er 
afgjort,  henhorte  hverken  til  samme  Grundstamme,  som 
Gother  og  Germaner  paa  den  ene  Side,  eller  til  samme, 
som  Finner  paa  den  anden;  men  enten  maa  man  antage, 
at  en  saare  tidlig  og  gjennemgribende  Blanding  havde  fun- 
det Sted  imellem  dem  og  Germanerne,  fra  hvilke  de  dog 
i  Sæder  og  Skikke  vare  meget  forskjellige,  eller  ogsaa 
begge  maae  være  oprundne  fra  en  fælles  Grundstamme, 
den  kaukasiske.  Ligheden  i  Sprogenes  forste  Ord  og 
Sproglære  beviser  det.  Begge  Sprog  soge  deres  Grund 
i  Asien;  de  slaviske  Sprog  have  mest  Lighed  med  Ar- 
meniernes, de  germaniske  med  Persernes;  dog  fiilger  deraf 
næppe  mere,  end  at  begge  have  haft  eet  fælles  Stamfolk. 
Af  deres  ældste  ostlige  Naboer,  Finnerne,  kaldtes  de 
Vena,  Finnerne  kalde  endnu  Russerne  Venåleine  og  Rus- 
land  Venuhenmaa  eller  Vendernes  Land.     Denne  Benæv- 


DE    DA\*KKS    TOGE    TIL    VENDEN.  I S I 

nelse  træffe  vi  atter  hos  vore  egne  nordiske  Forfattere, 
som  omtale  Folket  Vanir  og  deres  Land  Van  al  and,  hvil- 
ket grændsede  til  Asernes,  og  igjennem  hvilket  disse  droge 
paa  deres  Vej  til  Norden.  Herved  bliver  det  os  ogsaa 
paa  een  Gang  forklarligt,  hvorfra  den  Lighed  imellem 
hegge  Folks  Gudelære,  saa  megen  Forskjellighed  uagtet, 
kan  være  opstaaet,  og  hvorledes  en  vedvarende  Blanding 
af  hegge  Folkestammer  kunde  vedligeholde  sig  i  Aarhun- 
dreders  Lob.  v 

Paa  alle  Sider  omgivne  af  gothiske  Folk,  hegyndte 
en  stor  Deel  af  Venderne  allerede  at  udvandre  i  det  ftir- 
ste  Aarhundrede  efter  Kristus ;  flere  nordtyske  Folk  trængte 
da  ind  i  deres  Land,  og  fortsatte  derpaa,  ligesom  de, 
Vandringen  imod  Syd.  Andre  fredelige  Stammer,  deels 
af  deres  Naboer,  Finnerne,  deels  af  selve  Vender,  bleve 
tilhage,  og  dannede  ligesom  Smaakantoner;  ogsaa  disse 
Mandede  sig  efterhaanden  ind  i  den  almindelige  Folke- 
vandring, der  var  disse  Aarhundreders  bestandige  Særkjcnde, 
og  af  Blandingen  opstod  nye  Folkeslag.  Et  Exempel  der- 
paa er  Vidioaricme  (Vidiverjerne)  eller  Vitlænderne  i  Vest- 
preussen, en  Blanding  af  Vender  og  Gother. 

I  nogen  Tid  staae  Venderne  i  Skygge,  da  Historien- 
har  fæstet  sin  Opmærksomhed  paa  langt  mægtigere  Riger: 
Til  det  store  gothiske  Rige  under  Ermanarich  (Jormttn- 
rekr)  -J-  375  horte  ogsaa  Folkene  ved  Ostersoen:  Vender, 
Æstier.  Fenner  eller  Tschuder.  Ogsaa  Atlilas  store  hun- 
Diske  Rige  udstrakte  sig  til  Ostersoen,  og  rimeligviis  have 
da  ogsaa  Vendern-*  været  skatskyldige  dertil.  For  os 
Nordboer  maa  dette  være  saa  meget  sandsynligere,  som 
vore  ældgamle  Sagn  have  opfattet  Folkenavnet  Huner,  og 
anvendt  dette  paa  de  vendiske  Folk  langsmed  Ostersoen, 
og  vide  at  fortælle  mangehaande  Tildragelser,  som  fore- 
faldt imellem  Konger  af  Reidgotaland ,  det  sydlige  Jyl- 
land, og  Hunaland,  Venden.  De  nysnævnte  gothiske  og 
hunniske  Riger  sank  imidlertid  med  deres  Stiftere,  og 
hvad    der   endnu    kunde   være   en   Hindring   for  Vendernes 


182  DK    DARSKÉ6    TOGK    TIL    VREDE*. 

friere  Udbredelse,  det  store  Vandalske  Rige,  der  havde 
dannet  sig  af  gothiske  Folk,  hvoriblandt  Rugier  ved  Peene 
og  paa  Rugen,  det  drager  sig  o^saa  i  Begyndelsen  af  edt 
femte  Aarhundrede  imod  Syden.  Da  begynde  ogsaa  Ven- 
derne at  udbrede  sig  sydpaa,  og  træde  nu  snart  frem  i 
anseelige  Riger  i  Bohmen ,  Slesien ,  Kroatien ,  Måhren. 
To  Hovedstammer  blive  da  efterhaanden  mere  kjendelige: 
Slaviner  og  Anter,  og  kun  nogle  Smaastammer  ved  Weich- 
selen  bevare  endnu   Ravnet  Vender. 

Imidlertid  rykkede  en  anden  slavisk  Stamme,  Ljæchcr 
eller  Lecher,  fra  Ungarn  imod  Norden,  og  satte  sig  fast 
i  Polen  og  Pommern.  Denne  deelte  sig  atter  i  mange 
mindre  Stammer,  som  fik  Navne  efter  deres  Boliger:  Pol- 
jæner  eller  Poler  paa  Sletten  (pole),  Lutitier  i  Sumpegne 
Qusice) ,  Pomeraner  ved  Havet  Qjo  morej  o.  s.  v.  Po- 
meranerne  vandrede  ind  i  Gothernes,  Burgundernes,  Van- 
dalernes og  Rugiernes  forrige  Land ,  og  blandede  sig 
rimeligviis  med  Lævninger  af  Varnerne  ved  Floden  War- 
n ow  og  af  Rugier  paa  Oen  Rugen;  de  antoge  i  det 
mindste  deres  Navne:  Varner  og  Rugier.  Lutitierne  indtoge 
ikke  blot  Lausitz,  som  endnu  bærer  deres  Navn,  men  og- 
saa Forpommern  og  en  Deel  af  Meklenborg  og  de  bran- 
denborgske  Mark' er.  Den  Deel  af  Lutitierne,  som  boede 
i  Lausitz,  kom  under  Sorbernes  Herredomme,  en  anden 
mægtig  slavisk  Stamme  imod  Syden;  de  nordligere  Luti- 
tier derimod  bevarede  deres  Uafhængighed  under  Navnet 
Welataber  eller  Wilzer.  Mange  nyere  Smaastammer  ud- 
viklede sig,  deels  som  Kolonister  fra  de  forrige,  deels 
maaskee  af  tidligere  vendiske  Stammer,  og  under  Navnene 
Obotriter,  Wagrier,  o.  m.  fl.  nærmede  de  vendiske  Folk 
sig  stedse  mere  Danmarks  Grændse.  Efterat  Slaverne 
saaledes  vare  trængte  frem  til  Ostersoen  og  Slien,  udgjorde 
de  en  overordentlig  stor  Stamme,  hvis  Top  udbredte  sine 
Grene  mod  Ost  og  Vest  ved  Ostersoen,  og  hvis  Rodder 
tabte  sig  paa  den  ene  Side  ved  det  sorte  Hav,  paa  den 
anden  ved  den  venetianske  (venediske,  vendiske)  Bugt. 


I)E  DANSKES  TOGE  TIL  VENDEN.  183 

3.  At  skildre  et  Folk  er  i  Grunden  at  skildre  en  Per- 
son. Hver  Folkestamme  har  sit  Særkjende,  ligesom  hver 
Familie,  og  hvert  Folkeslag  fremtræder  atter  som  en  en- 
kelt Person  i  Forhold  til  Stammen.  At  opfatte  det  sær- 
egne ved  saadanne,  især  i  Oldtiden,  er  vanskeligt,  fordi 
noget  almindeligt  er  tilfælles  for  alle.  Hedningen  er  sig 
selv  Hig  overalt,  og  dog  kan  man  ikke  nægte,  at  hver 
hedensk  Nation  har  et  særeget  Præg.  Venden  har  derfor 
i  Almindelighed  Karakteer  tilfælles  med  hele  den  slaviske 
Stamme,  men  denne  Almindelighed  maa  atter  have  antaget 
noget  særegent  ved  Folkets  Afsondring  fra  det  Hele. 

Efter  meget  tidlige  Efterretninger  skildres  Slaverne  som 
Folk  med  stærkthyggede  Lemmer,  lysehrune  Haar  og  brun- 
lig Ansigtsfarve.  De  ligne,  hedder  det,  den  vilde  Indianer 
i  en  overordentlig  Haardforhed  og  Smidighed;  de  rulle  sig 
sammen  i  en  Krog,  hvor  man  næppe  skulde  troe  et  men- 
neskeligt Legeme  kunde  rummes,  og  kunne  blive  liggende 
saaledes  i  flere  Timer,  ventende  paa  det  gunstige  Øjeblik 
til  at  overliste  deres  Fjende.  Forat  undgaae  sine  Forføl- 
gere kunne  de  tilbringe  hele  Dage  under  Vandet,  i  det  de 
ligge  ubevægelige  paa  Ryggen  og  drage  Aande  igjennem 
Ror,  der  ere  stukne  i  hinanden  og  rage  op  over  Vandets 
Overflade. 

Haardforhed,  Legemssmidighed  og  Udholdenhed  ere 
almindelige  Egenskaber  hos  Vilde.  Dem  ligne  Slaverne 
ogsaa  i  et  andet  Hovedtræk:  en  hoj  Grad  af  Letsindighed 
og  Ligegyldighed  for  den  folgende  Tid.  Nydelsen  af  det 
nærværende  Ojeblik  er  for  saadanne  Folk  Livets  Maal; 
Grublen  over  det  tilkommende  ligger  udenfor  deres  Tanke- 
gangs Sphære.  Heraf  folger  Uvirksomhed,  naar  ingen 
Niid  driver  til  Arbejde;  og  denne  skal  hos  Venderne  have 
gaaet  saa  vidt,  at  de  ofte  efter  deres  Undertvingelse  fore- 
trak at  forblive  i  Trællestanden ,  for  ikke  at  have  Bekym 
ring  for  en  Huusholdnings  Sysler.  Nydelsens  Gjenstande 
ere  de  forste  og  naturligste:  Vellevnet  i  Spise  og  Drikke 
tilfredsstiller  Legemets  Fordringer;  munter  Omgang.  Sang 


I  Si  Uh    UA.NSKKÉ    TOGE     TIL    TK.NDKX. 

og  Musik  Sjælens;  Dandsen  lurener  begge.  Heraf  ud- 
viklet sig  en  i  det  hele  godmodig  Karaktcer,  der  er  til- 
freds med  ^Nydelsen,  og  kun  ophidses,  naar  denne  mangler, 
som  gjeme  meddeler,  naar  den  selv  har  nok,  og  skjormer 
l>aa  det  Gode,  som  meddeles  af  andre.  Denne  Godmodig- 
hed findes  hos  alle  slaviske  Folk;  den  ytrer  sig  i  Hen- 
givenhed til  Munterhed,  i  Folkesange,  i  sjelden  Gjæst- 
frihed,  i  Taknemmelighed  mod  Forældre,  og  lignende 
Karakteertræk. 

Allerede  i  det  sjette  Aarhundrede  fortælles  om  de 
nordlige  Vender,  at  de  altid  havde  Liren  i  Haanden.  Dette 
Instrument  havde  tre  Strenge,  var  storré  end  en  Fiolin 
og  rimeligviis  en  Slags  Harpe;  i  det  mindste  er  det  uden 
Tvivl  dette  Instrument  der  menes,  naar  Nordboerne  i  den 
hekjendte  Fortælling  om  Aslaug  berette,  at  hendes  Foster- 
fader Heimer  skjulte  hende  i  en  Harpe  (harpaj.  For- 
uden dette  Instrument,  Russernes  Hnsli,  Servicrnes  Gos/e, 
kjendte  Venderne  ogsaa  Hornet  og  Sækkepiben  (Kosslo). 
Et  meget  bojeligt  Sprog  lettede  Sangen,  og  Folkesange 
opstode  tidlig. 

Af  Mangel  paa  Kundskab  om  de  egentlige  Venders 
Folkesange  berore  vi  blot  Serviernes:  det-  karakteristiske 
i  disse  Sange  er  uden  Tvivl  ogsaa  det  samme  hos  alle 
slaviske  Folk.  Servierne  have  Sange  om  en  Helt  Marko, 
der  kan  sammenlignes  med  Grækernes  Herkules,  og  endnu 
mere  med  vor  Stærkodder;  han  er  den  fiirste  af  Helte, 
besidder  en  uendelig  Styrke,  hans  Villie  er  ubetinget,  og 
han  frembringer  hvad  han  vil.  Han  rider  en  Hest  i  halv- 
andet hundrede  Aar,  og  han  bliver  selv,  ligesom  vor 
Stærkodder,  tre  hundrede  Aar  gammel.  I  andre  Sange 
skildres  Stæder,  der  befæstes  ved  Menneskeoffer,  ligesom 
i  vore  Sagn,  og  Fugle  bruges  som  Budskab,  ligesom  i 
gamle  Sagn  hos  os.  Men  især  ville  vi  bemærke  Servier- 
nes Militza,  da  Sangen  om  hende,  den  bly  Mo,  som  El- 
skeren forgjæves  stiger  at  bringe  til  at  skue  i  Vejret,  aan- 
der  en  elskværdig  Simpelhed  og  Ho.  og  har  megen  Lighed 


DK    DAXSKKS    TOGE    ML    VKXDK*.  185 

med  vort  bekjondte  Sagn  om  Ottar  og  Sigrid,  der  ikke 
kastede  sit  Oje  paa  den  Elskede,  forend  Lyset,  med  hvil- 
ket hun  lyste  ham  til  Brudelejet,  brændte  ned  paa  hendes 
Fingre.  Den  serviske  Sang  lyder  efter  Bowring1  om- 
trent saa: 

Lange  Bryn  hos  min  Militza   skygge 
over  hendes  milde  Rosenkinder, 
Rosenkinder,  og  det  hulde  Aasyn. 
Trende  Aar  har  jeg  betragtet  Miien, 
men  jeg  kunde  ej  de  hulde  Ojne 
faae  at  see  og  ikke  Lilje -Panden. 
Til  vor  Landsby  -Dands  jeg  forte  Miien, 
hen  til  Dandsen  forte  jeg  Militza, 
haabed  da  at  see  de  hulde  Ojne. 

Moerne  paa  Gronsværfladen  dandsed, 

pludselig  blev  Solens  Skin  fordunklet, 

ud  af  Skyerne  foer  stærke  Lynglimt. 

Alle  Pigerne  saae  op  til  Hinden, 

alle  Pigerne  —  men  ej  Militza. 

Stille  hun  paa  Græsset  saae,  og  skjælved 

ej,  som  Pigerne,  dex  skjalv,  og  hvisked: 

tlO  Militza,  du  vor  Legesoster! 
Er  du  fjantet  eller  overviis? 
siden  du  paa  Græsset  seer  isteden 
for  at  see  paa  Himlen  over  os, 
og  paa  Skyerne,  som  staae  i  Flamme." 
Men  Militza  svarede  dem  rolig: 
„Hverken  overviis,  ej  heller  fjantet 
er  jeg,  ikke  Vila,  Skyers  Samler; 
jeg  er  kun  en  Mo,  og  skuer  for  mig."' 

Vendernes  Dands    bestod,    som  Slavernes  i  Alminde- 
lighed, i  overordentlig  heftige  Legemsbevægelser,  i  krigersk 

1)  Servian  popular  poetry,  translated  by  Bowring. 


186  DK    DANSK*:«    TOCK     TIL    VfciVDKN. 

Gang,  stærke  Gestikulationer,  Fordrejelser  af  Legemet  og 
Loften  og  Svingen  af  Dandserinderne. 

Alle  Skribenter  ere  enige  i  at  tillægge  dem  en  overor- 
dentlig Gjæstfrihed;  efter  Biskop  Ottos  Vidnesbyrd  forsikres 
endog,  at  Manden,  naar  han  gik  ud,  ikke  lukkede  sit  Huus, 
men  lod  Spiser  sætte  paa  Bordet,  og  tildækkede  dem,  forst  de 
kunde  være  gode,  hvis  der  kom  Gjæster  medens  han  var 
ude.  Denne  Gjæstfrihed  befordrede  Handel  og  fredelige 
Kunster,  og  den  gjensidige  Meddelelse  og  Velgjorenhed 
hindrede  Betleri  og  Tyveri;  Betlere  og  Tyve,  forsikres 
der,  fandtes  ikke  iblandt  dem.  Den  gjensidige  Tiltro 
fordrede  ingen  edelig  Bekræftelse;  at  sværge  og  at  sværge 
falsk  ansaae  de  for  lige  syndigt. 

I  Afholdenhed  og  Kyskhed  lignede  de  Nordboen; 
Fleerkoneriet  var  almindeligt,  men  Ægteskabsbrud  straffe- 
des med  Doden.  Konen  kjobtes  eller  rovedes,  som  hos 
Nordboen;  men  hun  betragtedes  i  langt  hojere  Grad,  end 
hos  ham,  som  Gods.  Hun  behandledes  som  Trælkvinde, 
og  maatte  som  saadan  forrette  det  sværeste  Arbejde;  havde 
Manden  en  Seng,  saa  maatte  Konen  ligge  udenfor  denne 
paa  Gulvet.  Ligesom  Mand  og  Fader  hos  Morlakkerne 
ikke  tale  om  Kone  og  Datter  uden  med  Tillægget:  med 
Forlov  at  sige  {da  prostite,  moia  aena,  med  Forlov  at 
sige,  min  Kone),  saaledes  berettes  det  selvsamme  om  de 
gamle  Vender.  Som  andet  Gods  maatte  Konen  folge  sin 
Mand  i  den  anden  Verden ;  ved  Mandens  Diid  overlod 
man  hende  derfor  Valget,  enten  hun  vilde  aflive  sig  selv 
ved  hans  Begravelse,  eller  lade  sig  dræbe  paa  Baalet l. 
Dode  hun  ej  med  Manden,  da  var  hun  til  Skjændsel  hele 
sit  folgende  Liv.  Denne  grusomme  Skik,  som  vidner  om 
Vendernes  asiatiske  Oprindelse,  ophorte  i  Polen  forst  i 
det  tiende,  i  Rusland  forst  i   det  ellevte  Aarhundrede. 

1)  Insnper  et  fineili,  quvd  est  fidelissimum  genus  hominum ,  hunn 
håbet  morem  ,  ut  mulier ,  viro  mortuo ,  se  in  rvgo  cremati  pariter  arsitra, 
prirripitet.  E;»iat.  JJonifacii  Archicpise.  Mnpuiitini  ad  Ethclbalriuui  regcm 
Meiciormn  (Bibi.  max.  I'alrum,  T.  13,  S.  7b;. 


DE  DVNSKKS  TOGK  TIL  VNNDKX.  187 

Mandens  Liv  havde  Værd  i  sig  selv,  Kvindens  intet; 
det  er  derfor  troligt,  at  Moderen  ikke  tog  i  Betænkning 
at  dræbe  sine  Dotre  strax  ved  Fodselen ,  naar  de  bleve 
for  mange,  medens  Sonnerne  derimod  sædvanlig  hleve 
skaanede.  Men  utrolige  ere  de  enkelte  Fortællinger,  som 
haves  om,  at  Bornene  dræbte  deres  gamle  Forældre,  naar 
de  ikke  længer  kunde  arbejde;  Krantz  siger  endog,  at  de 
begrove  dem  levende;  dette  Tra>k  maa  enten  henfores  til 
ilcn  allerældste  Tid,  eller  og  en  saadan  Handling,  som  den 
Krantz  anforer  som  forefalden  i  Aaret  1310,  maa  have 
været  frembragt  af  den  hojeste  Nod. 

Som  Krigere  gave  de  ældste  Vender  ringe  Beviser  paa 
Tapperhed,  ja  man  vil  endog  have  fundet  hele  Folkeslag 
ihlandt  dem,  som  afskyede  Krig.  Naar  Krigerskhed  ud- 
viklede sig  hos  dem,  saa  skete  det  af  Nodvendighed.  Den 
bestod  derfor  ikke,  som  hos  Nordhoerne  i  Almindelighed, 
i  Tapperhed,  udsprungen  af  Æresfolelse,  men  Hensigten 
var  kun  Selvforsvar  eller  Lyst  til  Bytte,  og  de  sædvanlige 
Vaaben  vare  Baghold  og  hemmeligt  Overfald  om  Natten. 
Herved  bleve  Vendernes  Krige,  som  de  overalt  skildres 
os,  til  Roverkrige.  Da  Venderne  ved  Ostersoen  havde 
lært  Sofarten  af  Normannerne,  som  besogte  deres  Kyster, 
bleve  de  til  de  umætteligste  Korsarer;  de  tilsidesatte  Ager- 
dyrkning og  levede  af  Byttet,  som  gjordes  paa  Havet. 
Disse  Rovertoge  fordærvede  deres  Karakteer;  de  hleve 
mistroiske,  rovsyge,  hævngjerrige,  mordlystne.  I  denne 
Henseende  lignede  de  de  nordiske  egentlige  Vikinger,  som 
ikke  ejede  andet,  end  deres  Skibe,  og  hvad  de  med  dem 
og  Vaabenmagt  kunde  erhværve,  men  som  den  ædelbaarne 
Nordbo  derfor  ansaae  det  for  en  Ære  og  Fortjeneste  at 
bekjæmpe  og  odelægge.  Hos  Venderne  blev  ogsaa,  som 
hos  Nordboerne,  Byttet  nedgravet;  ja  Rovsygen  var  saa 
stor,  at  selv  Visheden  om  at  de  ej  kunde  beholde  Byttet, 
ikke  afholdt  dem  fra  at  hemægtige  sig  det;  Saxe  forta'ller 
et  Exempel  herpaa:  ved  Roskilde  trak  Venderne  midt  paa 
Flugten  Skindet  af  de   rovedc  Faar;    de  kunde  dog  i  det 


188  DK    DA.TkSR.KS    TO.GK    Til.    TIIMIKN'. 

mindste  besidde  det  saa  længe  indtil  Fjenden  naaede  dem 
og  fratog  dem  det.  Overvundne  fandt  de  sig  i  den  skræk- 
keligste Undertrykkelse,  og  lede  de  grusomste  Pinsler  med 
Standhaftighed,  som  den  vilde  Indianer;  som  Sejerherrer 
behandlede  de  de  Va^rgelose  med  det  frygteligste  Raseri. 
De  skalperede  de  faldne  Fjender;  de  bandt  Fangerne  til 
en  Pæl,  trak  dem  Indvoldene  ud  af  Livet,  og  snoede  dem 
om  denne.  Forst  naar  Mordlysten  havde  sat  sig,  vendte 
den  oprindelige  Godmodighed  tilbage,  og  de  da  overblevne 
Fjender  bleve  behandlede  med  Mildhed. 

Disse  Træk  udviklede  sig  hos  Folket,  de  vare  dem 
ikke  naturlige.  Oprindelig  vare  de  godgjorende,  gjæstfri, 
ydmyge  og  lydige,  Fjender  af  Plyndring;  de  elskede  Ager- 
dyrkning og  Kvægavl,  dreve  Handel  ved  Soen  og  Bjerg- 
værkerne i  Bjergegnene,  bearbejdede  Metallerne,  vævede 
Lærred,  bryggede  Mjod,  plantede  Frugttræer,  og  sang. 
Hine  Træk  vilde  derfor  næppe  have  udviklet  sig,  naar  de 
havde  faaet  Lov  til  at  leve  og  nyde  Livet  i  Fred.  Men 
fra  Karl  den  Store  af  indtil  deres  Undertvingelse  hjem- 
søgtes de  af  uforsonlige  Fjender,  Franker  og  Sakser,  som 
faldt  ind  i  deres  Lande,  rovede  deres  Rigdomme,  gjorde 
dem  selv  til  Trælle,  eller  udryddede  dem  ganske  i  hele 
Landskaber,  og  paatvang  dem  en  fremmed  Religion.  Deres 
Kamp  blev  saaledes  til  en  Kamp  for  Arne,  Liv  og  Guder; 
Hævnen  og  Listen  vaagnede;  jo  svagere  de  vare,  desto 
grusommere  maatte  de  blive;  jo  mere  de  elskede  et  roligt 
Liv,  desto  mere  maatte  de  geraade  i  Raseri,  naar  det 
forstyrredes,  og  havde  de  forst  engang  faaet  Smag  paa 
kosteligt  Bytte,  saa  var  der  ingen  Grændse  mere  for  Gjer- 
vigheden1. 

A.  Vendernes  Gudelære  bestaaer,  saavidt  man  kjender 
den,   kun  i  Brudstykker.     Folket  har  ikke  efterladt  nogen 

1)  Allfremeine.  Welthistorie ,  51  Th.  S.  221  fgg.  Anton  ErBte  Linien 
eines  Versuches  nber  iler  allen  Slaven  Urspriing  e(c.  1  Tli.  S.  30  f'jrg.  jf. 
2  Th  S.  48  ffrg.  Schreitcr  IJeilragc  zur  Gcsch.  der  alten  Wenden.  Do- 
browsly  Slavin.  Snlim  nm  Slavernes  Herkomst  og  ældste  Sade  i  hans 
Saml.  Skr.  10de  D.  e.  11. 


DK    DA3SKBS    TOGK    Tit    >KM)K\.  18!) 

sammenhængende  Fremstilling  eller  noget  profeterende  Digt 
som  Nordboernes  Vfduspa ,  hvoraf  man  kunde  uddrage 
deres  Forestillinger  om  Verdens  Skabelse  og  Undergang 
og  oin  det  Guddommeliges  Forhold  til  det  Menneskelige. 
Det  hvorpaa  vi  kunne  grunde  nogle  Slutninger,  er  kun 
samtidige  Historieskriveres  Beretninger  og  enkelte  hist  og 
her  fundne  Gudebilleder;  men  nogen  klar  Sammenhæng 
imellem  deres  Gudebilleder,  samt  de  ved  dem  udtrykte 
Ideer  og  andre  Folks  har  endnu  ingen  fremstillet;  Stoffet 
dertil  synes  ogsaa  næsten  ganske  at  mangle.  Naar  vi  da 
vove  at  meddele  nogle  Bemærkninger  om  Vendernes  Gude- 
lære i  Almindelighed  og  dens  Forhold  til  Nordboernes,  saa 
maa  vi  især  for  de  sidste  bede  om  Overbærenhed,  da  de 
staae  næsten  ene  og  afsondrede,  og  kunne  ikke  stotte  sig 
paa  nogen  hojere  Autoritet,  end  den  Sandsynlighed,  af 
hvilken  de  selv  monne  bære  Præg. 

Man  vil  i  Almindelighed  om  Vendernes  Gudelære 
kunne  bemærke,  at  den  bærer  samme  raa  Præg,  som  alle 
gamle  Folks,  hos  hvilke  Kunsterne  enten  ikke  ere  til 
eller  i  det  mindste  ikke  have  naaet  en  saadan  Hojde,  at 
de  og  Gudelæren  gjensidigen  kunne  tjene  til  at  forhtije 
hinanden.  Nogen  Lighed  med  Nordboernes  vil  man  ogsaa 
gjenkjende,  hvilken  kan  forklares  enten  af  en  tidlig  Blan- 
ding af  begge  Folk,  eller  deraf  at  begges  Gudelære  har 
haft  en  fælles  Kilde;  men  i  det  Hele  taget  bærer  Vender- 
nes Religion  et  endnu  mere  sandseligt  Præg,  end  Nord- 
boernes, hvilket  ogsaa  ligefrem  folger  af  Folkets  Karakteer. 

Venderne  antoge,  ligesom  alle  Hedninger,  ogsaa  Nord- 
boerne, eet  htijeste  Væsen,  den  Unævnelige.  Ideen  ligger 
for  dybt  i  Menneskets  Sjæl  til  at  den  nogensteds  ganske 
kunde  udslettes;  men  den  fremtræder  mere  eller  mindre 
klar.  Hvor  mange  forskjellige  Skikkelser  de  end  giver 
deres  Guder,  siger  Helmold l,  og  hvormeget  de  end  til- 
egne dem  Marker  og  Skove,  Glæder  og  Sorger,  saa  nægte 
de  ikke  dermed  een  Gud  i  Himlen,    som  hersker  over  de 

1)  Lib.  I,  cap.  83. 


190 


DR  DAXSKR«  TOGK  TIL  VRXDRX. 


andre,  og  som  uindskrænket  bestyrer  de  himmelske  Ting. 
Men  de  andre  Guder,  som  drage  Omsorg  for  de  forskjel- 
lige  verdslige  Ting,  ere  oprundne  fra  ham,  og  enhver  af 
dem  ansees  for  saa  meget  ypperligere,  som  han  kommer 
nærmere  til  hiin  Gudernes  Gud.  Dette  hojeste  Væsen  har 
vel  ingensinde  været  synlig  fremstillet,  ligesom  vi  hos 
Nordboen  heller  ikke  en  Gang  finder  det  navngivet,  uden 
forsaavidt  Odin  ogsaa  benævnes  Alfader.  Det  er  dette 
Væsen,  som  hos  saa  mange  Folk  fremtræder  som  den 
dunkle  Skjæbne,  der  svæver  over  alt,  ophojet  over  alle 
Forandringer,  og  styrende  dem  alle;  hos  andre  derimod, 
som  den  Almægtige,  der  overlever  Guder  og  Verden  og 
dommer  alt1.  Besynderligt  maa  det  vel  synes,  at  My- 
thologerne  soge  denne  Unævneliges  Billede  blandt  de  be- 
kjendte  vendiske  Gudebilleder,  og  ansee  ham  forestillet 
ved  Triglaw  eller  Trigla  (den  med  tre  Hoveder),  thi  under 
denne  synlige  Form,  der  rimeligviis  svarer  til  Hinduernes 
Trimurti,  indtræder  allerede  Personificationen  af  de  tre 
guddommelige  Virksomheder,  der  som  Form  ogsaa  gaae 
over  i  Forstandens  eller  det  Begribeliges  Gebeet,  medens 
derimod  den  Unævnelige  (han,  som  man  ej  tor  nævne2) 
intet  andet  udtrykker  end  hvad  vi  kalde  den  Ubegribelige. 
Gaae  vi  fra  denne  over  alle  Naturens  Omskiftelser 
Ophojede  over  til  de  menneskelige  Forestillinger  om  det 
Guddommelige,  forsaavidt  det  aabenbarer  sig  i  Naturen 
(Mennesket  selv  indbefattet  i  denne),  saa  fremtræder 
her  det  Onde  og  det  Gode,  det  Fortærende  og  det  Op- 
livende, det  Fordærvelige  og  det  Velgjorende.  Begge  disse 
Principer  vise  sig  ogsaa  tydelig  i  Vendernes  Gudelære, 
endskjondt  det  vel  er  overdrevent,  med  ganske  skarpe 
Grændser  at  skjelne  imellem  Vendernes  onde  og  gode  Gu- 


1)     pe  kemr  hinn  rt'ki 
at  regin-domi 
bflugr  ofan, 
ed  er  bllu  rætir. 

Volusjia,  Str.  Go. 


2)     pd  kemr  annarr 
enn  mdtkari, 
\>6  |  ori  ek  eigi 
fan/i  at  nefna. 

HjndluljoS,  Str.  41. 


DK    DAXSKKS    TOGK    TIL    VMVDH1V.  101 

der  (Helmold  l  modsætter  ogsaa  egentlig  kun  den  gode  og 
den  onde  Gud)  niere  end  imellem  Nordboernes.  Det  Gode 
og  Onde  er  forenet  i  Naturen  og  i  Mennesket,  derfor  og- 
saa i  Menneskets  Forestillinger,  men  snart  er  det  ene, 
snart  det  andet  mere  fremtrædende.  Ilden  er  baade  vel- 
gjorende  og  tidelæggende;  den  brænder,  som  en  stille  Lue 
paa  den  fredelige  Arne,  Haandværker  og  Kunster  spire 
ved  dens  milde  Varme,  og  Stæder  fremblomstre,  men  den 
er  ogsaa  et  vildt  fortærende  Dyr,  en  rivende  Fenrisulv, 
der  aabner  sit  umættelige  Gab  og  sluger  i  eet  Oieblik 
Aarhundreders  Frembringelser.  Den  blide,  oplivende  Mor- 
gensol aabner  Menneskets  Oje  til  Klarhed  og  Henrykkelse, 
men  den  brændende  Middagssol  slapper  hans  Kræfter,  og 
kaster  ham  i  Armene  paa  den  dosige  Slummer;  det  er 
den  samme  Sol,  Vaarsolen,  der  lader  spire,  Sommersolen, 
der  lader  gjære,  Hostsolen,  der  lader  modne,  den  samme, 
som  bruner  Axet  og  svier  det  af.  Naar  Mennesket  op- 
fattede disse  eller  lignende  Aarsager  med  deres  Virkninger, 
og  forbandt  dem  i  et  Billede  med  sine  Attributter,  saa 
ligger  i  disse  ofte  en  Doppelthed,  som  i  selve  de  Ting, 
hvis  blotte  Symboler  de  ere. 

Helmold  siger,  at  Venderne  dyrkede  den  onde  Gud 
under  Navnet  Zcerneboch,  d.  e.  den  sorte  Gud;  at  Hel- 
mold ogsaa  tillægger  ham  Navnet  Diabol,  Djævel,  maa 
uden  Tvivl  tilskrives  kristelige  Forestillinger 2.  Han  kal- 
des ogsaa  Czart,  og  dyrkedes  med  blodige  Ofre  blandt 
andre  Steder  i  Rhetra.  Hans  Billede  skal  have  været 
efter  nogle  en  Mand  med  Haanden  fuld  af  Ild,  efter  an- 
dre en  Love  (Ulv?).  Tillægsordet  czarny  er  det  samme 
som  gi.  t.  swarz;  bog  betyder  Gud3.  Aabenbar  er  altsaa 
Navnet  Czernybog  det  samme  som  Nordboernes  Surtr 
(Svartr,  den  sorte),  der  ligeledes  for  dem  var  den  hojeste 
fjendtlige  Gud,  eller  den  fortærende  himmelske  Ild.    Dette 

1)  Lib.  1  cap.  52.  —  2)  Helmold,  lib.  1  cap.  52.  —  3)  Anton,  1  Th.  S.  40. 
2  Th.  S.  51.  Kayssarows  slawisclie  Mj  thologie.  Ingemanns  Grundtræk  til 
en  nordslavisk  Gudelærc. 


191  DK    DANSKKS    TOGK    Til.    TF!NDE\. 

forklarer    maaskee   mere   end   alt   andet,    hvad   Vendernes 
Czernebog  oprindelig  har  været. 

Som  Modsætning  af  forrige  ansees  Belbog  eller  Bjel- 
bog,  den  lyse  eller  hvide  Gud,  af  bily,  bjahj,  hvid.  Han 
dyrkedes  i  den  ældste  Tid  hverken  ved  Billede,  Tempel 
eller  Offer1.  Denne  Guddom  svarer,  synes  mig,  ligesaa 
tydelig  til  Nordhoernes  Buldr,  den  lyse  eller  hvide,  d.  e. 
det  rene,  velsignende  Himmellys,  den  lyse  Dag  om  man 
vil,  der  strider  med  Morket  (Hoftr)  og  overvindes  af  dette, 
men  fodes  paa  ny-.  Den  hvide  Urt,  Baldersbraa,  der  var 
helliget  denne  Gud,  viser  ikke  hlot  Guddommens,  men 
selve  Navnets  Betydning. 

Bjelhog  menes  at  have  været  den  samme,  som  Svan- 
levit  eller  Zvantevitk,  der  dyrkedes  af  hele  den  slaviske 
Stamme,  men  især  af  Riigerne,  og  holdtes  for  den  overste 
og  hedste  af  alle  de  skahte  Guder.  At  han  skulde  være 
den  kristne  Helgen  Sanctus  Vitus,  og  skylde  denne  sit  Navn 
og  sin  Dyrkelse,  som  Helmold  og  Saxe  anfore,  er  aahen- 
har  en  Misforstaaelse 3.  Navnet  forklares:  det  hellige 
Lys,  den  hellige  Forer,  den  hellige  Hævner4  efter  den 
forskjellige  Betydning  man  tillægger  Ordet  vit ;  men  man 
er  enig  i,  at  Navnets  Begyndelse  kommer  af  swety,  sivaty, 
swanta,  hellig.  Saxe5  beskriver  hans  Tempel  og  Billed- 
støtte i  Byen  Arkona  paa  Riigen.  Midt  i  Byen  stod  hans 
Tempel  af  Træ,  omgivet  af  to  Indhegninger.  Billedet 
havde  fire  Halse  og  ligesaa  mange  Hoveder,  som  vendte 
til  fire  Sider  (udtryktes  maaskee  derved  Solen,  som  skuer 
overalt?).     I   den  hojre   Haand   havde   det   et  Horn,    som 

Præsten  paa  et  af  Aarets  Hoved  fester  fyldte  med  Viin,  for 

— i       — « — 

■  1)  Nysanfortc  Slaifler.  At  han  senere  fremstilledes  med  et  blodigt 
Ansigt,  som  var  bedækket  med  Fluer,  betvivles  vel  med  Rette.  Dobrowsky 
Slavin,  S.  403-404.  —  2)  De  vendiske  Guddomme  maatte  af  Aserne  betrag- 
tes som  fjendtlige:  Surtr  var  Asernes  Fjende.  Jeg  nævner  derfor  i  Forbi- 
gaaeudc  den  ellers  dunkle  og  ubekjendtc  Bcli ,  som  Frey  strider  med  og 
overvinder  ( Vol  u  s  på,  Str.  54.  Suorra- Edda,  S.  41),  da  det  mulig  kan  op- 
lyses, at  denne  Befi  er  den  samme  som  Bjelbog  opfattet  under  en  fjendtlig 
Form.  —  3}  Helmold,  lib.  1.  cap.  52.  6.  Saxo,  lib  14.  S.  321  —  4)  Anton, 
1  'l'h.  S.  44.    Dobrowsky,  S.  41  i.    Ingemann,  S.  8.  —  5)  Saxo,  lib.  14,  S.  31!). 


DR  DANSKKS  TOGR  Til.  VBWDRN.  103 

deraf  at  forudsige  det  tilkommende  Aars  Frugtbarhed. 
Billedet  var  omgjordet  med  et  Sværd.  Ved  Hostfesten 
gik  Præsten  Dagen  for  den  egentlige  Festdag  ind  i  Tem- 
plet, hvor  ingen  anden  maatte  komme,  for  at  feje  og 
rense  alt;  endog  Præsten  torde  ikke  drage  sin  Aande  i 
Templet  selv,  men  maatte  hver  Gang  dette  var  nodvendigt 
begive  sig  til  Doren.  Paa  Festdagen  samledes  Folket 
udenfor  Templet;  Præsten  betragtede  Vinen  i  Hornet,  og 
naar  han  ikke  fandt  den  formindsket,  bebudede  han  et 
frugtbart  Aar.  Derpaa  hældte  han  Vinen  ud  som  Offer 
for  Guden,  og  fyldte  Hornet  paa  ny;  drak  det  ud  under 
Bonner  om  Sejer  og  Velsignelse,  og  fyldte  det  atter  og 
satte  det  i  Haanden  paa  Billedet.  Ligeledes  ofredes  en 
Honningkage,  saa  stor  og  bred,  som  et  Menneskes  Hojde; 
Præsten  stillede  den  imellem  sig  og  Folket,  og  spurgte 
om  de  kunde  see  den?  Svarede  de  Ja,  saa  onskede  han, 
at  de  ikke  maatte  see  den  om  et  Aar;  dermed  onskede 
han  hverken  sin  eller  Folkets  Dod,  men  en  tilkommende 
rig  Host.  Resten  af  Dagen  tilbragdes  med  Gjæstebud. 
Til  Templet  betaltes  en  Kopskat  (eller  Næseskat,  lig  den 
Odin  indforte  i  Upsal),  samt  tredie  Delen  af  det  Bytte, 
der  erhværvedes  ved  at  paakalde  Guden.  Desuden  hold- 
tes trehundrede  Ryttere  til  Gudens  Tjeneste.  Hans  egen 
hvide  hellige  Hest  maatte  kun  Præsten  fore  eller  ride;  at 
Guden  selv  red  den,  troede  man,  da  Præsten  ofte  frem- 
viste den  om  Morgenen  fuld  af  Skum,  som  om  den  havde 
lobet  en  lang  Vej.  Naar  et  Krigstog  skulde  foretages  til 
Lands  eller  Vands,  opstilledes  udenfor  Templet  sex  Spyd, 
to  og  to  sammen,  hvert  Par  stillet  overkors  med  Jernet  i 
Jorden;  den  fuldt  opsadlede  Hest  fortes  derpaa  frem  af 
Præsten,  som  ledte  den  hen  til  Spydene  og  lod  den 
springe  over  dem;  loftede  Hesten  den  hojre  Fod  forst,  da 
var  det  et  godt  Varsel  for  Krigens  Udfald;  men  satte  den 
kun  en  eneste  Gang  den  venstre  forst  over,  da  blev  der 
intet  af  Toget. 

13 


194  DE  DAX8KKS  TOOK  TIL  VRXDFX. 

Ordet  wit ,  som  man  har  forklaret  saa  forskjellig, 
anseer  Dobrowsky1  for  Stamordet  til  un'téz,  Sejerherre; 
det  er  da  beslægtet  med  woda,  Anforer;  og  man  har  vel 
ikke  uden  Grund  sammenlignet  det  med  Saxernes  Wodan 
os  Nordboernes  Odinn.  At  det  har  haft  en  saadan  al- 
mindelig  Betydning  synes  ligefrem  at  fiilge  af  Gudenavnene 
Rugiævith  og  Purevith  hos  Saxe2,  som  dyrkedes  i  Byen 
Carenz  paa  Rugen.  Den  forstes  Billede  var  af  Egetræ, 
saa  hojt,  at  Biskop  Absalon,  om  han  end  stod  paa 
Tæerne,  næppe  med  sin  Haandoxe  kunde  naae  til  dets 
Hage;  det  havde  syv  Ansigter,  som  alle  samledes  i  een 
Isse;  ligesaa  mange  Sværd,  hvert  i  sin  Skede,  ved  Siden, 
det  ottende  draget  i  den  hojre  Haand.  Porevits  Billede 
havde  fem  Ansigter  og  var  ubevæbnet.  Som  forskjellig 
fra  disse  nævner  Saxe  dernæst  ogsaa  Porenut3,  som  fore- 
stilledes med  fire  Ansigter,  og  et  femte  paa  Brystet;  paa 
Panden  af  det  sidste  lagde  han  sin  hojre  og  paa  Hagen 
sin  venstre  Haand. 

Paa  en  lignende  Maade  maa  vel  Navnet  Radegast 
eller  R. degast  forklares,  hvilket  man  ellers  har  anseet 
for  uforklarligt.  Adam  fra  Bremen  har  allerede  angivet 
det:  Idolum  Redigast,  siger  han,  forte  nomen  håbet  a 
metropoli  Rethra ,  q?iasi  spiritus  Rethrorum  (af  gosty 
Aand).  Men  da  er  Navnet,  som  man  seer,  saxisk  og 
senere,  og  Guden  maa  have  haft  et  ældre  vendisk  Navn, 
hvilket  man  ogsaa  angiver,  nemlig  Roswodiz,  men  for- 
klarer paa  forskjellig  Maade4.  Han  afbildedes  med  en 
Fugl  paa  Hovedet  og  en  Hellebard  i  Haanden;  og  var, 
mener  man,  Styrkens  og  Ærens  Gud.  Han  dyrkedes, 
efter  Helmold s,  hos  Obotriterne,  og  havde  et  Hoved- 
tempel i  Rhetra,  med  et  Billede  af  Guld. 

1)  S.  412.  —  2)  Lib.  14,  S.  327.  —  3)  Der  altsaa,  som  Dobrowsky  mener, 
ikke  kan  ansees  for  en  Læsefejl  for  Porevit.  Derimod  fortjener  det  en  ndjere 
IJndersog-else,  om  Navnet  Porenut,  som  det  nu  skrives  hos  Saxe,  kan  være 
Russers,  Preussers  og  Letters  Tordengad  Percunust  eller  Peron. — 4)  Inge- 
mann, S.  11-12.  —  5)  Lib.  I,  rap.  52.  2. 


DK  DANSKES  TOGK  TIL  VENDEN.  195 

Siva  nævner  Helmold1  som  Polabernes  Gudinde;  hun 
dyrkedes  imidlertid  af  alle  Vender  og  af  flere  slaviske 
Folk;  det  er  Polakkernes  Zyvvie,  der  udtales  som  Sive. 
Et  Hovedtempel  skal  hun  have  haft  i  Ratzeborg.  Hun 
var  Livets  (Frugtbarhedens,  Kjærlighedens)  Gudinde,  og 
afhildedes  som  en  Mo,  der  ikke  havde  anden  Bedækning, 
end  sit  lange  Haar,  der  naaede  hende  til  Knæerne;  i  den 
hojre  Haand  havde  hun  et  Æble,  i  den  venstre  en  Viin- 
drue.  Kan  der  vel  da  være  Tvivl  om ,  at  det  er  af  denne 
Gudinde  Nordboerne  have  dannet  deels  deres  Sif  med  det 
skjonne  Haar,  deels  deres  Idun  med  de  foryngende  Æbler. 
Ingemann  har  gjort  samme  Bemærkning.  Hun  er  en  For- 
ening af  Styrke  og  Ungdom;  Nordboerne  afsondrede  disse 
Forestillinger,  og  gav  gamle  Thor  Styrken,  men  alle  de 
ovrige  Guder  den  evige  Ungdom. 

Retfærdighedens  Gud  Prove  dyrkedes  i  Oldenborg  i 
Wagrien  i  en  Lund,  og  havde,  efter  Helmold,  intet  Bil- 
lede. Han  fortæller,  hvorledes  han  selv  tilligemed  Biskop 
Gerold  kom  til  en  Lund2  af  hellige  Ege,  hvor  Prove  blev 
dyrket;  den  var  omgivet  med  et  Hegn,  hvorpaa  der  vare 
to  Porte.  Her  plejede  Folket  med  Præsten  (Mike)  og 
Kongen  at  samle  sig  forat  holde  Ting;  men  kun  Præ 
sten,  eller  de,  som  vilde  ofre,  maatte  betræde  Lunden, 
eamt  de,  som  vare  i  Dodsfare,  hvilke  her  fandt  et  Fri- 
sted3. Andre  anfore  forskjellige  Billeder  med  forskjellige 
Attributter,  blandt  hvilke  det  mest  karakteristiske  er 
Provejernet  (det  gloende  Plovjern,  vomer  ignitus).  Nav- 
net er  efter  nogle  beslægtet  med  vort  Prove,  efter  andre 
derimod  med  polsk  prawa,  Ret,  beslægtet  med  vort  brav*. 
Man  tvivler  om,  om  denne  Guddom  virkelig  er  af  slavisk 
Oprindelse. 

1)  Lib.  1,  cap.  52.  —  SS)  Man  troer,  at  denne  Lund  har  ligget  ved  Ha- 
vet bag  Landsbyen  Putlofs  paa  et  £ted,  »om  nu  kaldes  Wienbergen.  See 
i  Dankwerths  Laudesbeschr.  Schl.  u.  Holst.  Kortet  over  Wagrien.  —  3)  Hel- 
mold, lib.  1,  c.  52.  69.  83.  —  4)  Navnet  Prouo  derimod  er  efter  al  Sand- 
synlighed en  Læsefejl;  Landsbyen  Proweuaw  i  Wagrien,  hvor  Gudens  liil- 
lede  sto(f^  angiver  bestemt  nok  den   rette  Form  af  Ordet. 

13' 


100  DK  DANSKES  TOCK  TIL  VENDES. 

Endelig  nævner  Helmohl  Podaga  som  en  Guddom, 
der  dyrkedes  i  Plon;  hos  andre  vendiske  Stammer  kaldtes 
lian  ogsaa  Pogwist.  Han  menes  at  have  raadet  for  Vejr- 
lig og  frugtbart  Aar.  Efter  Dohrowsky  er  Pochwist  Gu- 
den for  slet.  og  Pogoda  for  godt  Vejrlig. 

Den  forhennævnte  Triglaw  forestilledes  som  en  Kvinde 
med  tre  Hoveder  (af  tri,  tre,  og  glaiva,  Hoved),  med  en 
Halvmaane  i  Haanden.  Hun  dyrkedes  i  Stettin  og  i  Julin 
i  Pommern.  En  sort  Hest  var  helliget  hende,  og  brugtes, 
ligesom  Svantevits,  til  Orakel.  Dohrowsky  anseer  det 
imidlertid  for  vist,  at  Triglaw  har  været  Epitheton  for  en 
trehovedet  mandlig  Gud.  Dersom  Attributtet  sigter  til 
Maanens  Forandringer,  saa  har  Guddommen  ogsaa  rime- 
ligviis  været  mandlig. 

Disse  ere  de  vigtigste  vendiske  Guddomme,  som  man 
finder  anforte  hos  de  ældre  Forfattere.  Hele  den  vendiske 
Gudelære  er  endnu  saa  lidet  behandlet  med  Kritik,  at  vi 
her,  hvor  vi  blot  onske  at  meddele  det  vigtigste  og  paa- 
lideligste,  maae  forbigaae  de  øvrige.  Adskillige  Gude- 
navne ere  sikkert  ogsaa  antagne  for  saadannc  uden  at  være 
det;  Svvetibor  f.  Ex.,  som  man  forklarer  ved  den  hellige 
Skov,  kan  dog  ikke,  som  Dobrowsky  rigtig  bemærker, 
være  Navnet  paa  Guden  selv,  der  dyrkedes  i  Skoven. 
Andre  Guddomme,  som  man  har  antaget  for  vendiske,  til- 
hore ikke  dette  Folk;  Crodo  f.  Ex.  var  saxisk.  Flere 
Ligheder  med  de  nordiske  Guder,  end  de  her  antydede, 
have  rimeligviis  fundet  Sted;  Zir  f.  Ex.  eller  Zirnitra  er 
maaskee  Nordboernes  Tyr,  og  Drommeguden  Marowit 
synes  aabenbar  at  være  Nordboernes  Mara  (Spiigelset 
Maren).  Det  fejler  vel  heller  næppe,  at  det  slaviske  Navn 
paa  Gud,  bog,  i  nogle  Dialekter,  som  Bohmisk,  bu,  og 
som  i  de  ældste  Tider  synes  især  at  have  betegnet  Solen 
eller  Maanen1,  er  det  samme  Ord,  som  Saxes  Bons  (Bo)2, 
som  Odin  avlede  med  Rind,  og  som  hævnede  Balders  Dod. 

1)   Arndt   iiber  die  Verwandschaft   der  curop.  Spr.  S.  310.   —  2)  Saxo, 
lib.  3,  S.  46. 


DK    BANSKBS    TOG'K    III    VKNDBW.  H>7 

5.  Vendernes  ældste  hellige  Steder  bestode,  som 
na>sten  alle  gamle  Folks,  i  hellige  Træer,  Lunde  og  Kil- 
der. De  omgaves  med  en  Indhegning,  og  Stedet  kaldtes 
chram  (hvilket  dog  nogle  holde  for  et  nyere  Ord);  det 
udtrykker  det  samme,  som  Nordboernes  ve.  En  af  de 
forste  Gjenstande  for  Dyrkelse  var  det  enkelte  Træ,  en 
hellig  Eg,  eller  Symbolet  for  samme,  en  oprejst  Træ- 
stamme. Det  var  Billedet  paa  Naturens  skabende  Kraft, 
og  derefter  paa  den  hele  Verdens  Organisme.  Dette  maa 
man  i  det  mindste  formode  var  Betydningen  af  de  enkelte 
Træer,  som  man  finder  dyrkede  af  Venderne.  I  Stettin 
var  det  en  stor  lovrig  Eg,  under  hvilken  der  var  en  yndig 
Kilde;  Almuen  troede  den  besjælet  af  en  mægtig  Guddom, 
og  ærede  den  hojt1.  I  Oldenborg  vare  de  hellige  Ege 
omgivne  af  Templet2.  I  Julin  var  det  en  Træstamme3. 
Fojer  man  hertil,  at  man  i  Stettin  udforskede  Skjæbnen 
ved  at  bringe  sit  Offer  til  et  gammelt  Noddetræ  og  en 
Kilde  udenfor  Byen,  hvor  en  under  Træet  boende  Vogter 
modtog  og  gjengjældte  det  med  Orakelsprog4,  og  at  man 
hos  Esterne  finder  en  lignende  Dyrkelse  af  en  stor  (vel 
deels  formedelst  Offerblodet,  deels  formedelst  Offerilden) 
bestandig  gran  Eg,  hvis  Stamme  nedentil  dannede  tre 
Hovedlodder,  og  oventil  udbredte  sig  i  tætte  Grene,  samt 
at  der  ved  Foden  af  dette  Træ  underholdtes  af  Præsten 
en  Snog  eller  Slange,  saa  kan  man  vel  ikke  tvivle  paa, 
at  man  her  gjenfinder  Saxernes  Ir?nensnl,  Nordboernes 
Yggchasill  og  de  sidstes  Minier  og  Urdes  Kilde,  samt 
Slangen  Nidhug  og  flere  lignende  Attributter. 

Hos  Venderne,  som  hos  flere  Folk  ved  0.sterstfen, 
vare  uden  Tvivl  Gudebilleder  elier  lignende  Symboler  op- 
hængte  eller  paa  anden  Maade  anbragte  i  det  hellige  Træ, 
Snart  forvandledes  dog  ogsaa  Gudernes  Boliger  til  sær- 
egne Templer  eller  Kirker;  et  saadant  kaldtes  kostel.  De 
vare,    som  vi  allerede    have    seet,    af  Træ;    Lævninger  af 


1)  Vila  S.  Ottonis,   anfort  i  Allgcm.  Wellliist.   51  Tli.  S.  2J8.  —  2)  Hel- 
IDolil,  lib.  1,  cap.  85.  -  3;  Allgem.  WeUhtst.  52  Th.  S.  46.  —  4)  Sgt.  S.  52. 


198  DK    »AIVSKKS    TOG!!    TIL    VEXDKJf. 

dem  gives  derfor  ikke  mere.  Naar  Byen,  hvor  Templet 
anlagdes,  hvilket  oftest  var  Tilfældet,  laa  ved  Vand,  saa 
omgaves  Templet  af  dette,  og  kun  en  eneste  Træbro  forte 
dertil;  denne  maatte  kun  de,  der  vilde  ofre  eller  hente 
Orakelsvar,  betræde1.  Tænker  man  sig  indenfor  denne 
Bro  Samlingen  af  Gudebilleder,  og  Guden  ved  Broen,  som 
bevogtede  Overgangen,  saa  har  man  en  tydelig  Forestilling 
om  hvad  Nordboerne  mene  med  deres  Heimdal ,  Bevogter 
af  den  hellige  Bro,  der  forte  fra  Jorden  (Midgaard)  til 
Himlen  (Asgaard).  Indretningen  af  saadanne  Gudeboliger 
paa  Jorden,  foranlediget  ved  naturlige  Omstændigheder, 
overfortes,  som  ellers,  tillige  paa  de  himmelske  Boliger, 
og  Synet  af  Regnbuen  i  Skyen  forte  ligesaa  naturlig  til 
Forestillingen  om  en  lignende  Forbindelse  imellem  Himmel 
og  Jord. 

Ofrene  til  Guderne  bestode  i  Oxer  eller  Faar;  Præ- 
sten erholdt  det  bedste  deraf;  Resten  fortæredes  i  fælles 
Gjæstebud  af  Folket.  Der  omtales  ogsaa  Menneskeofre 
af  Kristne,  hvis  Blod  Venderne  troede  var  en  Gammen 
for  deres  Guder2 ;  i  Meklenborg  dræbtes  en  kristen  Bi- 
skop, og  hans  Hoved  blev  ofret  til  Radegast3.  Med 
Ofringen  forbandtes  Orakelsvar;  hvorledes  disse  gaves 
ved  Gudens  hellige  Hest,  er  allerede  anftirt.  En  anden 
Maade  at  erfare  Gudernes  Villie  var  Lodkastning:  hertil 
betjente  man  sig  af  to  Stykker  Træ,  som  paa  den  ene 
Side  var  farvet  hvidt,  paa  den  anden  sort;  de  kastedes  i 
Skjodet;  den  hvide  Side  gav  Lykke,  den  sorte  Ulykke4. 
Hertil  svarer  Nordboernes  Skik  at  kaste  Tærning  eller 
Kviste  i  Skjod. 

To  eller  tre  Hovedfester  omtales:  Ditmar  af  Merse- 
burg  nævner  festum  Julemu  eller  Julefesten,  som  Obo- 
tiiter  og  Gere  Folk  højtideligholdt  i  Februar;  andre  om- 
tale en  Foraarsfest,  der  holdtes  ved  Aarets  Begyndelse  i 
Marts,    til  Erindring  om  de  Afdttde,    af  hvilken  Fest   der 

1)  HelmoTd,  lib.  1,  cap.  2.  —  2)  Sst.  lib.  1,  cap.  52.  —  3)  Sat.  cap.  23. 
—  4;  Sax.»,  lib.  14,  S.  321. 


DK    DAi\SKKS    TOGK    TIL    VKNDEJV.  199 

endnu  findes  mange  Lævninger  hos  de  slaviske  Folk1.  Hvor- 
ledes Hostfesten,  efter  Saxe,  helligholdtes  i  Arkona,  er 
forhen  anfort 

Da  Krigen  ogsaa  betragtedes  som  en  hellig  Gjerning, 
saa  havde  Folket  et  til  Guderne  viet  Banner.  Saxe  for- 
tæller, at  Rugierne  ærede  deres  Stanitia,  der  udmærkede 
sig  ved  sin  Storrelse  og  Farve,  næsten  ligesaa  hojt,  som 
Guderne  selv'2.  Ordet  er  det  slaviske  sta?iiz  eller  stanice, 
Hærfane  eller  Hærtegn3.  Endnu  mærkeligere  for  os  Dan- 
ske er  den  vendiske  Zirnitra,  et  Metalbillede  forestillende 
en  Drage  med  Kvindehoveder  og  bevæbnede  Menneske- 
arme, hvilket  sattes  paa  Fanestangen;  dette  Billede  staaer 
nemlig  endnu  som  den  vendiske  Lindorm  i  det  danske 
Vaah 


a.iocii 


4 


Men  ikke  blot  krigersk  Færd,  ogsaa  Livets  helligste 
Forbindelser  vare  religiose.  Ikke  blot  Forbindelsen  imel- 
lem Mand  og  Kvinde  maatte  helliges  ved  Gudernes  Vel- 
signelse, ogsaa  Venskabet  imellem  Mand  og  Mand,  imel- 
lem Kvinde  og  Kvinde.  En  Lævning  deraf  finder  man 
endnu  hos  Morlakkerne,  som  have  en  egen  religios  Vel- 
signelsesformel  for  Venskab;  de  saaledes  i  Liv  og  Dcid 
Forbundne  kaldes  Probatini,  Medbrodre6.  Nordboernes 
Fostbroderlag,  ligeledes  indviet  ved  en  hojtidelig  Ceremoni, 
hvorved  de  Forbundnes  Blod  forenedes  i  den  fælles  Mo- 
derjord, er  en  lignende  Skik,  som  viser,  hvorledes  det 
religiose  Element  udbredte  sig  igjennem  alle  Livets  Grene, 
og  gav  dem  alle  Friskhed  og  Varme. 

6.  Ogsaa  den  politiske  Forfatning  udviklede  sig  af 
den  religiose.  Præst,  Dommer  og  Regent  vare  fra  aller- 
forst af  forenede  i  een  Person;  da  Dommer  og  Regent 
bleve  en  særegen  Person,  vedblev  han  ikke  desmindre  at 
være  afhængig  af  hiin;  det  forste  Kongevalg  bestemtes  hos 
Riigerne  af  Overpræsten.     Præsten  talede  med  Guden,  og 

1)  Anton,  l  Th.  S.  69-78.  2  Th.  S.  65-68.  116.  —  2)  Saxo,  lib.  14,  S.  322. 
—  3)  Anton,  l  Th.  S.  88-89.  —  4)  Allgcm.  Wclthist.  ol  Th.  S.  265.  Inge- 
mann, S.  27-28.  —  5)  Dobrow-Bky  Slav  in,  S.  108. 


200  DK    DANSKES    TOGK    TIL    YhWDKJf. 

forkyndte    lians   Yillie;    Krig   og   Fred   afhang   af  Guden, 
derfor  ogsaa  af  hans  Organ ;  kun  Udforeisen  var  Kongens. 
I  Templet  var  ogsaa  det  offentlige  Skatkammer,  hvis  Ind- 
komster ikke  blot  ydedes  af  Landets  egne  Bom ;  fremmede 
Kjobmænd    ofrede   en  Deel   af  deres  Varer   dertil,    for  at 
faae  Tilladelse   til   at   handle;    fremmede,    kristne  Fyrster 
sendte  det  Gaver.     Ikke  blot  af  Præsten,  ogsaa  af  Folkets 
Ældste    indskrænkedes   Kongen;    kun    efter    Overlæg   med 
dem,    kun    efter  deres  fleerstemmige  Kjendelse  kunde  han 
afsige  Retsdomme.     Kongens  Stilling  var  overhovedet  far- 
lig;   Folket  gav  ham  Magten,   Folket  kunde  ogsaa  berove 
ham  Livet;  Uaar,  Ulykke  tilskreves  hans  Vanskjæbne,  og 
Gudernes  Mishag  maatte  hæves  ved  hans  Dod,     Lignende 
tinde   vi    i   Norden;    de  Svenske   ofrede  Domalde,    og  be- 
stænkede Gudernes  Altere  med  hans  Blod,  for  at  afværge 
den  herskende  Hungersnod.     Ved  sit  Valg  modtog  Kongen 
Hyldingen  staaende  paa  en  Steen,  ligesom  i  Norden;  han 
maatte   fremtræde  i  ringe   Dragt,    og   i   en  Bondes  Haand 
aflægge  Loftet  om  at  ville  beskytte  Fædrenes  Tro,  Enkerne 
og  de  Faderlose,  og  at  haandthæve  Lov  og  Ret;  hvo  tæn- 
ker  ikke    ogsaa   herved   paa   den   nordiske  Skik,    i  Folge 
hvilken    een    af    de    mest    anseete    Bonder    gav    Kongen 
Kongenavn,  en  Ceremoni,  som  omtales  ved  næsten  ethvert 
Kongevalg  i  Norge.      Konger   omtales   saavel   hos   Ruger, 
som  Wagrier  og  flere  vendiske  Folk,    men  ikke  den  hans 
Værdighed  tillagte  Tittel.      Blandt  de  mange  slaviske  Be- 
nævnelser  paa   denne   mærke   vi   kun  Ordet  Woiwoda   (af 
boj,  Krig),    Anforeren    i   Krigen,    deels   fordi  denne  Tittel 
forekommer  temmelig  ofte,    deels    fordi    man    i    Slutningen 
deraf  har  meent  at  gjenfinde  Odins  Navn. 

Noden  tvang  til  at  vælge  en  Hersker,  en  Forsvarer  i 
Krig;  den  nodte  ogsaa  til  at  anlægge  Byer.  der  forst  og 
egentlig  kun  vare  Fæstninger.  Byerne  bestode,  som  vi 
siden  ved  enkelte  Stæder  ville  see,  ikke  af  stærktbefolkede 
Pladser,  men  af  en  Samling  af  Træhuse,  omgivne  med  en 
Jordvold;  Templet  med  den  mægtige  Gud,  som  laa  inden- 


DR  DANSK RS  TOGR  TIL  VRNDRN.  2«U 

for  denne,  beskyttedes  af  den,  men  gav  tillige  efter  Fol- 
kets Tro  hele  Pladsen  sit  vigtigste  Værn.  I  Fredstider 
stode  saadanne  Fæstninger  aabne,  vare  vel  endog  næsten 
ubeboede;  i  Krigstider  spærredes  Indgangen,  og  Gudens 
Bolig  blev  et  almindeligt  Tilflugtsted  især  for  Krigerne, 
der  saae  Fjenden  hærge  Landet  rundt  om,  men  fra  de 
sikre  Mure  ventede  paa  et  gunstigt  Ojeblik  til  Overfald 
og  Hævn.  For  Værgelose,  for  Kvinder  og  Bom  anlagdes 
Tilflugtsteder  i  Skovene  og  i  Sumpene,  som  næsten  ikke 
vare  til  at  opdage  af  den  med  Landet  ubekjendte  Fjende. 
Enkelte  Stæder  hævede  sig  imidlertid  ved  udbredt 
Mandel  til  anseelige  Byer.  Vendernes  Handel  var  vel, 
som  ethvert  mindre  driftigt  Folks,  passiv,  men  deres  Lands 
Beliggenhed  langsmed  Ostersoen  frembragde  ikke  des- 
mindre  en  levende  Vareomsætning.  Det  er  især  i  denne 
Henseende  at  Togene  til  Venden  og  Erobringerne  samme- 
steds maatte  have  en  varig  Indflydelse  paa  Norden ;  ved 
Venden  dannedes  Forbindelsen  imellem  Nor-den  og  Syd- 
europa. Tidlig  droge  Nordboerne  for  Sildefangstens  Skyld 
over  til  Vindlands  Kyster;  de  Varer,  som  de  havde  af- 
tvunget Havet  saa  godt  som  ligefor  dets  nærmeste  Besid- 
deres Ojne,  bragde  de  derpaa  til  Torvs  i  disses  Kjob- 
stæder;  eller  de  rovede  som  Vikinger  den  ene  Dag  de 
Varer,  som  de  den  anden  Dag  solgte  til  Landsmænd  af 
dem,  fra  hvem  de  vare  tagne;  for  begge  Slags  tilbyttede 
de  sig  andre  Kostbarheder,  næsten  hidtil  ubekjendte,  fra 
det  fjerne  Syden.  Herved  aabnedes  efterhaanden  en  be- 
standig Færsel  fra  Throndhjem  af  til  Slesvig,  og  derfra 
til  Julin,  Wolgast  og  flere  vendiske  Stæder.  Fra  Julin 
især  handledes  igjen  paa  Garderige,  og  Nordboerne  fandt 
saaledes  Vejen  langsmed  de  vendiske  Kyster  hertil,  og 
traadte  derved  i  middelbar  Forbindelse  med  Grækenland 
og  Orienten.  Venderne  yndede  Vellevnet  og  Pynt;  de 
virksomme  Franker  imod  Vesten  benyttede  deres  Passivi- 
tet, hentede  deres  Varer,  og  bragde  dem  andre  fra  Syden. 
Derved  traadte  Nordboen  fra  en  anden  Side  i  Forbindelse 


202  UK    DAiNSKKS    TOOJ;    TIL    VK1NDKJV. 

med  Landene  ved  Donau,  med  Venedig,  Konstantinopel 
og  Alexandrien.  Julin  blev  Middelpunktet  for  hele  Han- 
delen, og  ansees  for  den  daværende  storste  Handelstad  i 
det  nordlige  Europa;  den  beboedes  af  Vender,  Saxer  og 
Græker;  paa  dens  Torve  sandedes  de  sjeldneste  Varer  fra 
Vesten  og  Osten1,  hvilket  næsten  alt  blev  et  Bytte  for 
Nordboen,  der  stormede  og  nedrev  dens  Mure,  plyndrede 
dens  Skatte,  og  forte  dens  Borgere  med  sig  i  Trældom. 

Saavel  Folkets  Karakteer,  som  Landets  Beskaffenhed 
og  den  Maade,  paa  hvilken  Stater  her  opstode,  fore  os 
endnu  til  den  Bemærkning,  at  Venderne,  skjont  de  havde 
Religion  og  Sæder  tilfælles,  ikke  udgjorde  noget  stort 
anseeligt  Rige,  som  kunde  være  i  Stand  til  at  gjore  en 
angribende  Fjende  nogen  anseelig  Modstand  paa  deres 
egne  Kyster,  eller  til  at  fuldende  nogen  betydelig  Erobring 
udenfor  deres  eget  Land.  Deres  Historie  danner  derfor 
heller  ikke  noget  sammenhængende  Heelt.  De  bestode  af 
enkelte  Stammer,  hver  med  sin  Hovdingslægt,  uden  fælles 
Interesse,  som  uden  fælles  Maal.  Efter  disse  almindelige 
Bemærkninger  om  Folket,  hvilke  man  tildeels  kan  læse 
udførligere  hos  andre  Forfattere,  og  ved  hvis  Opfatning 
vi  især  havde  Vendernes  Forhold  til  Nordboerne  for  Oje, 
maae  vi  derfor  endnu,  for  at  kunne  give  en  klar  Frem- 
stilling af  Togene  til  Venden,  betragte  de  forskjellige  Stam 
mer  og  de  enkelte  Steder,  som  disse  Toge  fornemmelig  be- 
rorte.  Ogsaa  ved  denne  Betragtning  vil  Hensigten  især  gaae 
ud  paa  at  oplyse  dem,  som  omtales  i  de  nordiske  Kilder* 


ANDET     AFSNIT. 

VENDISKE  STEDER. 

V  kndernes  Land  (Vindland)  indbefatter  i  den  mest 
udstrakte  Betydning  den  hele  Landstrækning  fra  Hol- 
sten (Hollsetaland  og  Saxland)  indtil  Kurland  og  Garde- 
rige; d.  e.  den  ostlige  Deel  af  nuværende  Holsten,  Meklen- 

1)  Adam.  JJrem.  lib.  2,  cap.  12-13. 


DK    DANSKES    TOGE    TIL    TEN  DEN.  '2(>;> 

borg,  Pommern  og  det  egentlige  Preussen;  i  mere  ind- 
skrænket Betydning  derimod  kun  de  Meklenborg- Pommer- 
ske Lande,  hvorfra  dog  Venderne  ogsaa  udbredte  sig  imod 
Nord,  saa  at  Grændsen  omtrent  bliver  paa  den  ene  Side 
Eideren,  paa  den  anden  Weicfiselen1.  Grændsen  mod  Sy 
den  var  til  forskjcllige  Tider  forskjellig,  eftersom  Saxerne 
trængte  frem  i  Vendernes  Besiddelser.  Disses  Land  havde 
nemlig  en  dobbelt  Kamp  at  udholde;  mod  Vesten  og  Sy- 
den trængte  de  tilgrændsende  Folk  stedse  dybere  ind  i 
Landet,  og  frareve  Venderne  den  ene  Stad  efter  den  an- 
den; mod  Norden  skyllede  Havet  over  Kysterne,  satte 
dem  under  Vand,  gjorde  dem  i  lang  Tid  ufrugtbare, 
og  opslugte  endelig  af  og  til  hele  Strækninger.  Som 
Grændser  mod  Saxerne  angives  imidlertid  Svale,  der  kom- 
mer fra  Egnen  af  Bornhoved,  lober  til  Neumunster  og 
falder  i  Stor,  og  derefter  Elben2.  Den  hele  af  Vender 
beboede  Landstrækning  kaldes  af  Saxe,  som  af  flere  Skri- 
benter fra  omtrent  samme  Tid,  Sclavia;  dog  nævner  han 
ogsaa3  særskilt  Pomerania,  der  havde  sin  egen  Hertug. 

Folket  Vender  (VindrJ  inddeeltes  i  Vester- Vender 
(Vestrvindr)  og  Ostervender  (Austrvindr)*,  hvilke  sidste 
ogsaa  nævnes  af  Snorre,  der  fortæller,  at  Harald  Haardraade 
blev  sat  til  Landværnsmand  imod  Ostervender  og  Læser5. 
Det  af  Folkenavnet  dannede  Tillægsord  vendisk  hedder  paa 

1)  Schwarz  Geogr.  Nordertcutschl.  S.  15-16.  Omnis  Slavorum  regio, 
incipien*  ab  Egdora,  qui  est  limes  regni  Danortim,  extendilur  intcr  mare 
Balticum  et  Albiam  per  longisaimos  tractus  usque  ad  Zuerin.  Helmold, 
lib.  2,  cap.  14.  —  2)  Rivulus  Suale,  qui  disterminat  Saxones  a  Slavia. 
Helmold ,  lib.  1,  cap.  25.  Albia  in  orcasum  ruens  primo  impetu  Boemoa 
alluit  cum  Sorabis ,  medio  curftu  Slavos  dirimit  a  Saxonibus.  Helmold, 
lib.  1.  cap.  4.  —  3)  Lib.  14,  S.  3(10.  —  4)  Knytl.  Kap.  123.  128.  —  5)  11kr. 
3  D.  S.  55.  De  her  af  Snorre  nævnte  Læser  maae  efter  Sammenhængen 
være  et  Folk  i  Nærheden  af  Ostervenderue.  Man  antager  dem  for  at  va;rc 
de  Lazii,  Lecchi  .  Lezchi,  Lesgi,  der  huldes  for  at  være  Stamfolket  til 
Polakkerne,  og  engang  boede  ved  det  sorte  Hav;  det  er  ikke  usandsynligt, 
at  de  have  trukket  sig  hojere  op  mod  Ostersiien ,  hvor  man  finder  Pro- 
vinsen Lassiin  ved  Pceneflodcn  i  Fyrstendommet  Wolgast,  og  Provinsen 
Lbsitz  (Loitz)  i  Forpoinmern,  begge  med  ældgamle  Stæder  af  samme  Navn. 
(See  Hkr.  anf.  St.  Schlbzers  Nord.  Gesch.  S.  515.  Schwarz  Geogr.  Norder- 
tcutschl,  S.  255  fgg.  241  fgg.) 


204  DK  DANSKES  TOG«  TIL  VENDEN. 

Oldnordisk  vindver  sk  r.  Hos  Saxe  forekommer  den  samme 
Inddeling  i  Sclavi  orient  åles  og  Sclavi  occidentales  l. 
Grændsen  imellem  dem  dannede  Oderfloden,  hvoraf  Ud- 
trykket Sclavia  citra  et  ultra  Odorani1. 

2.  Ved  Betragtningen  af  de  vigtigste  Landstrækninger 
i  Vendernes,  især  de  vestliges  Lande,  som  dem  de  Dan- 
skes Toge  fornemmelig  vedkomme,  begynde  vi  fra  Dan- 
marks Grændser,  og  rykke  efterhaanden  frem  fra  Vesten 
mod  Osten. 

Strax  naar  vi  gaae  over  Eideren,  komme  vi  da  ind  i 
Wagrien  eller  Wagrernes  Land.  Her  udbredte  Venderne 
sig  dels  paa  Fastlandet,  dels  paa  Oen  Femern,  i  det 
seneste  paa  den  Tid,  da  Saxernes  mægtige  Rige  svæk- 
kedes ved  Frankernes  Anfald  under  Karl  den  Store.  Den 
naturlige  Beliggenhed  maatte  foraarsage  idelige  Krige  imel- 
lem begge  Folk,  og  Saxernes  Overgang  til  Kristendommen 
endnu  mere  foroge  Hadet.  I  sin  storste  Udstrækning  om- 
fattede Wagrien  den  hele  Strækning  imellem  Ostersoen  paa 
den  ene  Side,  og  Floderne  Trave,  Svale  og  Schwentin 
paa  den  anden,  med  Stæderne  Lybek,  Segeberg,  Oldes- 
loh,  Plon,  Lytkenborg  og  Oldenborg.  En  stor  Deel  af 
Landet  var  under  deres  Herredomme  enten  begroet  med 
Skov  eller  laa  ode;  ældre  Stæder,  Kasteller,  Moller  og 
andre  Anlæg,  som  vidnede  om,  at  Landet  forhen  havde 
været  dyrket  og  stærkt  befolket,  odelagdes  efterhaanden  af 
de  indtrængende,  hærgende  Vender3. 

Saavel  Lytkenborg  (Lntilinburg,  hos  Saxe4  Liutcha) 
som  Plon  (Plnnum)  anfores  af  Helmold5;  saa  og  Alberg 
(mons  Alberg)*',  senere  bekjendt  under  Navnet  Segeberg; 
men  Vagrernes  ældste  og  vigtigste  Stad  var  Oldenborg. 
Som  den  yderste  By  mod  Nord  tjente  den  til  Værn  saa- 
vel  mod   Danske,    som   Saxer,    og   var   Kongernes  Sæde. 

1)  Saxo,  lib.  14,  S.  308.  lib.  15,  S.  377.  —2)  Helmold,  Kb.  1,  cap.  15.  — 
3)  Helmold,  lib.  1,  cap.  12.  Zventina,  limes  Saxonia?.  Adam.  IJrem.  lib.  2. 
cap.  9.  —  4)  Saxo,  lib.  13,  S.  231.  —  5)  Lib.  1,  cap.  12  og  cap.  2").  —  C)  Lib. 
1,  cap.  49. 


DR  DANSKES  TOGE  TIL  VENDEN.  205 

Saxc1  kakler  denne  By  urbs  antiqua,  hvilket  er  en  lige- 
frem Oversættelse  af  det  vendiske  Navn  Storgård,  og  af 
samme  Betydning,  som  det  saxiske  Aldinburg'1  eller  Ol- 
denburg, den  gamle  Borg.  Den  kaldes,  siger  Helmold3, 
af  de  Danske  (dunke)  Bi  andehuse,  hvilket  da  maa  være 
det  samme,  som  med  nogen  Forandring  anfores  af  danske 
Forfattere;  hos  Saxe4  hedde  nemlig  Indhyggerne  Bram- 
mesii ;  og  i  Knytlinga5  kaldes  Stedet  Bramnes  eller  Bri't- 
nes.  Forskjellen  imellem  disse  Navne  viser,  at  nogle  maae 
være  urigtig  læste6.  Enten  maa  man  antage,  at  der  iste- 
denfor  de  nordiske  Navne  Brammes,  Bramnes  maa  læses, 
efter  Helmold,  Brandhus,  saa  at  Betydningen  bliver  Bran- 
denhorg,  den  store  Stad  eller  Fæstning;  eller  ogsaa  der  i 
Navnet  Brunnes  ligger  Hentydning  til  et  fremstaaende  Næs, 
der  bar  samme  Navn,  som  findes  i  Forstaden  ved  Kiel, 
Bruns-wyk  (Braunschweig).  Afgjorelsen  heraf  maa  over- 
lades til  dem ,  som  besidde  en  mere  speciel  Kundskab  om 
denne  Egn.  Om  Beliggenheden  af  Byen  selv  er  der  imid- 
lertid ingen  Tvivl;  det  er  nuværende  Oldenborg  i  Wagrien. 
Ogsaa  Oen  Femern  blev  efterhaanden  besat  af  Ven- 
der. Dens  Navn  er  af  slavisk  Oprindelse;  man  udleder 
det  nendig  af  slavisk  ve,  i,  og  morje,  Hav;  det  betyder 
da  Landet  i  Havet ,  ligesom  Pommern  (af  po  og  morje) 
Landet  ved  Havet7;  ligeledes  ere  mange  andre  Steds- 
navne  paa  denne  O  vendiske8.  Et  Forbjerg  her  omtales 
ogsaa  af  islandske  Skribenter:  Der  fortælles  nemlig,  at 
Erik  Jarl  sejlede  fra  Gulland  (Gutland)  sonderpaa  til 
Venden  (Vindland),  hvor  han  laa  fyrir  Stauiinum  eller, 
som  det  hedder  i  det  til  Bekræftelse  anforte  Vers,  at 
Stauri,    og   derfra   sejlede   han    atter  til  Danmark9.     Der 

I;  Saxo,  lib.  14,  S.  342.  —  2)  JF'agri,  eorum  civitas  Aldinburg  mari- 
tima.  Adam.  Brem.  lib.  2,  cap.  10.  —  3)  Helmold,  lib.  2,  cap.  13.  —  4)  Saxo, 
anf.  St.  —  5)  Knvtl.  Kap.  124.  —  6)  Jf.  Dauckwerths  Laiidesbeschr.  v. 
Slesw.  u.  Holst.  S.  211.  —  "it  Strodtmann  Probe  eiuer  et^rmol.  hist.  Untcr- 
suehung  iiber  die  Ucdciitung  der  Ortsnameii  im  llrz.  Sclilesw.  Flensborg 
1833.  S.  30.  Anm.  —  8)  F.  Ex.  villce  Sclavorum  i  Kong  Valdemars  Jordebog 
(Langeb.  Script.  VII.  S.  542.)  —  9)  Olafs*.  Tryggvas.  i  Foriimannas.  II. 
hap.  243. 


200  DE    DANSKES    TOGK    TIL    VF.NDEN\ 

kan  ved  dette  Sted  kun  menes  tvende  Forbjerge  i  Vind- 
land:  enten  det  nordostlige  Forbjerg  paa  Rugen,  die 
Stubben  -  Canimer  (eller  Stubber-  Cammin),  i  hvilket  Navn 
Ordet  Stubber  af  Nordboerne  let  kunde  gjores  til  Staur: 
eller  ogsaa,  og  dette  er  vel  formedelst  Nærheden  af  Dan- 
mark det  rimeligste,  den  sydo  tlige  Spidse  af  Femern,  der 
endnu  hedder  Staver,  og  lige  nordenfor  sig  har  et  Sto- 
bernthorp,  der  har  sit  Navn  af  Forbjerget:  i  Kong  Valde 
mårs  Jordebog1  kaldes  denne  Landsby  Stobærthorp  eller 
Stubperthorp. 

3.  Gaae  vi  fra  Wagrien  over  Trave ,  saa  komme  vi 
ind  i  Obotriterxes  Land.  Folket  omtales  allerede  i  Kong 
Alfreds  OversætteLv  af  Orosius,  kaldes  der  Apdrede ,  og 
sættes  uordenfor  Oldsaxerne.  Det  udgjorde  en  anseelig 
Stamme,  der  tidlig  blev  bekjendt  ved  sine  Krige  med 
Karl  den  Store,  og  tillige  beherskede  Vagrier  og  endnu 
andre  mindre  Stammer.  De  egentlige  Obotriter  boede  fra 
Mundingen  af  Trave  langsmed  Grændserne  af  det  Lauen- 
borgske  til  Steckenitz's  Indlob  i  Elben;  mod  Osten  strakte 
de  sig  til  Floden  Warnow.  Deres  Hovedstad  hed  Mtkf- 
lenburg,  nuværende  Landsby  Mechlenburg ,  sondenfor 
Vismar,  og  efter  dens  gamle  Navn  Rereg  kaldtes  de  ogsaa 
Reregi-, 

Mod  Svdvest  boede  i  det  nuværende  Lauenborgske 
indtil  Floden  Bille  Polaberxe  (po  Laba,  ved  Elben). 
Deres  Hovedstad  var  Racisburg3,  Ratzeborg.  Længer 
mod  Sydost  boede  Smeldinger. 

Foruden  disse  Steder  ere  endnu  folgende  Byer  og 
Fæstninger  mærkelige  i  Obotriternes  Land: 

Illoga.  Kone,  Ilow4  (eller,  som  man  mener,  ogsaa 
kaldet  Ilinburg),  nu  et  adeligt  Gods  ikke  langt  fra  Nien- 
burg  i  Amtet  Bukovv. 

1)  S.  541.  542.  —  2)  Obotriti.  qui  altero  nomine  Rrregi  vorantur,  et 
civita«  eorum  Jlagnopoli*.  Adam.  Brem.  lib.  2,  cap.  10.  —  3)  Poiabing', 
quorum  civitas  Rari*burg.  Adam.  Brem.  1.  c.  —  4;  Helinnid,  lib.  1,  cap  Hl. 
Saxo,  lib.  14,  S.  :$17. 


DE    DANSKES    TOGK    TIL    VENDEN.  "207 

Zuerin,  Sverinum1,  nuvær.  Schwerin  i  Schweriner- 
Soen. 

Nordenfor  samme  Jf'issemer,  hos  Islænderne  fizmar- 
hofn'*-,  nnv.  Wismar.  Herved  kan  tillige  bemærkes  Proviucia 
Pola*,  hvis  Navn  endnu  er  tilbage  i  Oen  og  Amtet  Poel. 

Rostock,  hos  Islænderne  Raudstokk*,  nuv.  Rostock, 
og  rimeligviis  dens  Altstadt. 

Beliggenheden  af  disse  Steder  leder  igjen  til  at  be- 
stemme det  mere  uvisse  Dobin.  Det  nævnes  tilligemed 
Ilowe,  Mikilenburg  ogZuerinA,  og  kaldes  hos  Islænderne  Du- 
bi/i  eller  Dubbin6.  For  at  komme  hertil  landede  de  Danske 
ved  Vizmarhofn;  det  er  da  rimeligt  at  soge  det  i  Nærheden 
af  denne  Egn.  Det  maa  fremdeles  have  ligget  i  Nærheden  af 
en  O  Lips,  thi  i  Kejser  Otto  den  Fjerdes  Confirmatio 
privilegii  dati  ab  Henrico  duce  Saxoniæ  episcopatui  Sve- 
rinensi  anfores:  p/ope  Zwerin  duas  villas  Rampe  et 
Lizchowe,  quæ  alta  villa  dicitur,  insulam  Zwerin  adja- 
centem  usque  ad  rivnlutn  et  aliarni  insulam  prope  Dobin, 
quæ  Lipiz  dicitur1 .  Her  nævnes  Dobin  som  et  bekjendt 
Sted,  for  at  bestemme  Beliggenheden  af  Oen  Lipiz;  men 
da  vi  kjende  denne,  kunne  vi  omvendt  benytte  Oen  til  at 
bestemme  Byen.  Der  findes  en  O  Lieps  nordvest  for 
Vismar;  man  kunde  altsaa  soge  Dobin  et  Steds  imellem 
denne  By  og  Schwerin,  men  da  Navnet  ikke  her  gjen- 
findes,  saa  maa  man  formode,  at  der  ved  Oen  Lipiz 
sigtes  til  Byen  Liibz  eller  Liibitz,  og  at  Dobinum  er  den 
norden  derfor  liggende  Landsby  Dubin,  ikke  langt  fra 
Klosteret  Dobbertin  i  Amtet  Goldbers*:  Suhm  har  oarsaa 
gjættet  paa  et  andet,  endnu  sydligere  Sted  af  samme 
Navn,  nemlig  Dobin  ved  Krakower- Soen,  men  at  dette 
kan  være  det  Sted,  som  de  danske  Toge  gjældte,  benægter 
Rudloff,  som  det  synes  med  Grund,  aldeles8. 

1)  Anf.  Steder.  —  2)  Knytl.  Kap.  108.  —  3j  Saxo,  lib.  14,  S.  292.  — 
4)  Knytl.  Kap.  108.  —  5  Helmuld,  lib.  1,  cap.  87.  Saxo,  lib.  11,  S.  254.  — 
6)  Knytt.  Kap.  108.  —  7)  Westphaleu  Monnra.  T.  4,  S.  899.  —  8  Suhms 
Panm.  Hist.  7  D.  S.  62.  6  D.  S.  18.  Rudloffs  Mi  chlenb.  Gcsch.   1  Th.  S.  110.  152. 


208        ,  DE  DANSKES  TOGK  TIL  VENDEN. 

Sondenfor  Rostock,  imellem  Biitzovv  og  Schwan,  i 
Nærheden  af  Landsbyen  Wick,  der  hvor  Floden  Nebel 
falder  i  Warnow,  laa  den  vendiske  Fyrste  Niklots  Borg 
Werle  eller  Wuiie  (Urle)x.  Det  er  historisk  bekjendt, 
at  Niklot  faldt,  da  han  gjorde  et  Udfald  fra  denne  sin 
Borg  imod  de  Danske,  og  Sammenhængen  af  den  histo- 
riske Fortælling  derom  viser,  at  denne  Borg  maa  være 
det  i  Knytlinga  omtalte  Urk2,  hvilket  Navn  da  maa  være 
fremkommet  ved  en  Læsefejl  istedenfor  V/fe.  Om  Steds- 
navnene  i  Knytlinga  kan  overhovedet  bemærkes,  at  deres 
rette  Form  ofte  kun  ved  Gisning  kan  udfindes;  man  har 
ikke  ved  Udgaven  kunnet  benytte  nogen  Pergaments -Co- 
dex,  og  Afskriverfejl  kunde  saaledes  let  indsnige  sig  især 
i  Navne  paa  Steder,  som  Afskriveren  ikke  kjendte  til3. 
Paa  nogle  Steder  har  dette,  som  det  folgende  ydermere 
vil  oplyse,  aabenbar  været  Tilfældet.  Efter  Helmold  faldt 
Niklot,  da  han  drog  ud  fra  Wurle,  og  han  fortæller  Om- 
stændigheder om  hans  afhuggede  Hoved,  der  bragdes  til 
Lejren ,  Hg  det  Knytlinga  fortæller  som  forefaldet  ved 
Mjuklats  Borg  Urk.  Man  kan  næppe  betragte  disse  Ste- 
der nogenlunde  i  deres  Sammenhæng,  utlen  at  overtydes 
om ,  at  ligesom  Knytlingas  Mjuklåtr  maa  læses  Njiiklatr 
og  da  er  det  samme  som  Nyklot,  saaledes  er  ogsaa  den 
i  Knytlinga  nævnte  Borg  Urk  det  samme,  som  denne 
Nyklots  Borg  Urle;  intet  er  heller  simplere,  end  at  le 
kunde  læses  som  k  i  et  gammelt  Haandskrift  af  en,  der 
ikke  vidste  hvad  der  skulde  staae.  Langebek4  har  gjættet 
paa,  at  Knytlingas  Urk  maaskee  er  Byen  og  Provinsen 
Ucra,  Uckermark  i  Pommern,  men  efter  den  historiske 
Sammenhæng  kan  dette  ikke  være  Tilfældet. 

4.  Vi  ere  maaskee  ved  Anforelsen  af  nogle  af  de 
foregaaende  Steder  kommet  ind  i  endnu  en  vendisk  .Stam- 
mes   Gebeet,    thi   ostenfor   Obotriterne   træffe  vi    omkring 

1)  Jf-'urle,  situm  juxta  flumen  Warnou  prope  terram  Kicine.  Helmold, 
Hl).  1,  cap.  87.  —  2)  Knjll.  Kap.  119.  —  3)  See  ogsaa  Fortalen  lil  Dutia- 
wiigiir,  S.  8  Igg.  —  4)  Scriptor.  rer.  Ban.  T.  4.  S-  218.  Aiim.  a. 


bR    »AN8KES    TOGE    TIL    VRNDElV.  209 

ved  Floden  Warnow  de  efter  den  kaldte  Warner,  hos 
Helmold  Varnavi,  eller  Variner,  Heruler,  Werler. 

Floden  Warnow  hedder  hos  de  nordiske  Skribenter 
Gudacra  amnis  eller  Gudakrsd1*,  det  er  Flodens  vendiske 
Navn.  Schwarz  mener,  den  kaldtes  saa  efter  en  Afgnd 
Goderack,  saa  at  det  egentlige  Navn  skolde  være  Gode- 
rackaa'2 ;  Afguden  lade  vi  staae  ved  sit  Værd,  men  at  det 
sidstanforte  Navn  er  det  rette,  viser  den  nysanforte  Schvve- 
rinske  Dotation,  hvor  der  blandt  flere  villas  in  Ylowe 
nævnes  en  ved  Navn  Goderac,  som  rimeligviis  kan  have 
givet  Floden  Navn.  Nordboerne  gjorde  dette  Navn  til 
Gudakr  (Gudager);  et  Sted  i  Norge  hedder  iblandt  andre 
saaledes,  og  det  hele  Navn  tik  derved  for  dem  Betydning. 
Saxe  beskriver  denne  Flods  Indlob  som  saa  dyndfuldt 
(vadosus  aditus),  at  kun  eet  Skib  kunde  sejle  ind  ad 
Gangen;  han  omtaler  ogsaa  en  So  (lacusj,  som  efter 
Sammenhængen  er  der  Breitling  ved  Warnemiinde. 

5.  Osterifor  Varnerne  komme  vi  til  den  store  ven- 
diske Stamme,  som  er  hekjendt  under  Navnet  Wilzrr 
eller  Lutitier,  Leuticier3;  de  kaldte  sig  selv  Wela- 
taber,    og   deeltes   atter   i   fire   mindre   Stammer,    nemlig 

ToLLENSER,    RhEDARIER,    KlSSINER   Og  ClRCIPANER.      Alle 

disse  Stammer  boede  imellem  Floden  Warnow  eller  God- 
ackrsaa,  som  vi  nys  have  betragtet,  og  Oderen,  som  vi 
snart  skulle  betragte. 

Forend  vi  gaae  over  til  de  enkelte  Stammer  og  Ste- 
der, maae  vi  kaste  et  Blik  paa  det  almindelige  Folkenavn. 
Vilzerne  ere  de  Vylte ,  som  Alfred  omtaler  i  sin  Over- 
sættelse af  Orosius,  og  rimeligviis  findes  Navnet  ogsaa  i 
den  Kæmpe  Vasce,  som  Teutonerne  kalde  Wilze ,  hvilken 
Saxe  lader  sin  Stærkodder  overvinde4.     Ogsaa  dette  Folks 

1)  Saxo,  lib.  14,  S.  295.  Kiiytl.  Kap.  119.  —  2)  Schwarz  Geogr.  Norder- 
Teutschl.  S.  52.  —  3)  Leuticii,  qui  alio  nomine  Wilzi  dicuntur.  Adam. 
Brem.  lib.  2,  cap.  12.  Welalabi,  qui  et  Wilzi  dicuntur.  Id.  de  situ  Danias. 
4)  Saxo,  lib.  6,  S.  105. 

14 


210  de  nv\sxr:ii  tooe  til  u:m)EJT. 

andet  Navn  Lentitii  forekom  mer  hos  Saxe,  kun  at  »ler 
bos  ham  ved  en  Læsefejl  staaer  Lentitii.  Kranz  har 
samme  Fejl.  I  Schousbols  danske  Oversættelse  af  Saxe 
er  dette  Folkenavn  endog  hlevet  til  Stedsnavnet  Lenzen, 
son«  ligger  langt  borte  ved  Elben.  Der  fandtes  intet  sla- 
visk Folk  med  Navnet  Lentitii  i  Pommern,  og  at  det 
Folk,  Saxe  meente.  maa  soges  her,  viser  hans  Sammen- 
stilling af  Rugiana  littora  oc  Lentitii  anf roet u s1 .  Schwarz 
har  ogsaa  allerede  bemærket,  at  den  rette  Læsemaade  er 
Leutitii,  og  mener,  at  derved  nærmest  maa  forstaaes  den 
Stamme,  som  boede  omkring  ved  nuværende  Loitz  (Lti- 
sitz)  ved  Peenefloden,  og  at  Udtrykket  anfractus  passende 
kunde  anvendes  paa  Egnen  omkring  Ryckfloden,  Wycker- 
bodden  og  Cisefloden2. 

Der  findes  nemlig  flere  storre  og  mindre  Floder  i 
dette  Land,  af  hvilke  vi,  til  Oplysning  af  det  Folgende, 
raaae  bemærke: 

Floden  Peexe,  hos  Saxe  Venus  jluvius^.  Den  ud- 
springer inde  i  det  Meehlenborgske,  bojer  sig  derpaa  mod 
Norden,  og  tager  sin  Retning  mod  Osten  forbi  Demmin, 
Loitz,  Anklam,  og  falder  ud  i  en  bred  Strom,  Peene 
Strom,  som  drejer  sig  mod  Nord  og  sætter  das  kleine 
Haff  i  Forbindelse  med  Ostersoen;  omtrent  ved  Wolgast 
forer  den  Navnet  Peenemunde. 

Fra  Syden  kommer  Bifloden  Tollense,  som  falder  i 
Peene  noget  sondenfor  Demmin.  Fra  Norden  kommer  Bi- 
floden Trebel,  som  mod  Vesten  lober  paa  Grændsen  af 
Pommern,  og  forbinder  sig  med  Peene  noget  nordenfor 
Tollense. 

Fra  Trebel  gaaer  atter  mod  Osten  der  RiirKPUJSS 
eller  der  Ryckgraben,  som  lober  forbi  Greifswalde. 
Alle  nordiske  Beretninger  om  de  Danskes  Toge  til  denne 
Egn  forudsætte,  at  disse  Vande  for  den  Tids  Skibe  maae 


1)  Saxo,  lil>.  14,  S.  329.  —  2)  Schwarz  Diplom.  Gesch.  S.  679-680.  Anm. 
jf.  Suhms  Daiim.  Hist.  3  D.  S.  85.  Anm.  —  3;  Saxo,  lib.  14,  S.  308. 


de   danskes   Tor.K   ni.   vexdev  211 

have  ræret  sejlbare,  og  dette  bekræftes  af  fremmede  Kil- 
der; Ryckfloden  ved  Greifswalde  var  nemlig  den  Gang 
bredere,  end  nu,  og  man  vidste  ikke  nogen  Forskjel  paa 
der  Ryekflufs  og  der  Ryckgraben,  men  begge  udgjorde 
kun  een  Flod;  ligeledes  er  det  et  almindeligt  Sagn,  at 
man  fra  denne  Flod  kunde  sejle  ind  i  Floden  Trebel1. 
Det  ældste  Navn  paa  denne  Ryekflufs  var  Hilda  eller 
Ilda,  der  ogsaa  findes  i  Abbediet  Eldenow,  under  hvilket 
Landsbyen  Wieek  horte;  maaskee  menes  der  da  ved  Nord- 
boernes Svbldrd  denne  Flod,  som  da  fortsatte  sit  Lob 
forbi  Oen  Sv'åldr,  som  vi  længer  hen  skulle  omtale. 

Mod  Norden  var  Egnen  omkring  nuværende  Stralsund 
bedækket  med  store  Skove  og  aldeles  ubeboelig.  Herfra 
kom  dik  Barthe  eller  Bartheke,  som  havde  sit  Udlob 
mod  Nord.  Mod  Vesten  dannes  Grændsen  af  die  Reke 
nitz,  som  lober  ud  ved  Dammgarten.  Men  i  denne  med 
store  Skove  og  Moradser  opfyldte  Egn  omtales  i  ældre 
Tider  endnu  mange  andre  Smaafloder  og  Vande,  f.  Ex. 
rivulus  Tiebine;  llunien  Plawenitze  og  rivulus  Rosenforth, 
der  begge  faldt  i  Barthe ;  palus  Stoyde;  rivulus  Alkun 
o.  fl.  Paa  Zingst  gik  en  Arm  af  Havet,  kaldet  aqua 
Kraminke,  midt  igjennem  Oen,  og  forbandt  das  Binnen- 
wasser  med  Ostersoen2. 

6.  Forend  vi  betragte  de  egentlige  Lutitiers  Provin- 
ser, maae  vi  endnu  indskyde  en  kort  Beskrivelse  over  Oen 
Rtgex,  som  udgjorde  een  af  de  vigtigste  Gjenstande  for 
de  Danskes  Toge. 

Denne  O  kaldes  i  de  islandske  Skrifter  Ræng  eller 
Ræing    eller    Re3,    hvorved    dog    nærmest    forstaaes    det 

1)  Schwarz  Diplom.  Gcsch.  S.  216  fgg.  o.  ii.  St.  —  2)  F.  Oom  Das  alte 
Barth,  i  Balthischc  Studien,  1  H.  S.  176.  —  3)  Knytl.  Kap.  120.  123.  Hkr. 
Ilaknuars.  Hak.  Kap.  293.  Om  Magnus  den  Gode  fortælles,  at  han  gjorde 
et  Tog  til  Landskabet  Jom,  og  kom  paa  Tilbagevejen  til  Danmark  fyrir 
Re  d  f  estlandi,  hvilket  i  Versel  hedder  d  Re  fyrir  vitiu  J  indlandi  (Mag- 
niisar  go  3a  S.  Kap.  28),  d.  e.  Itiigen.  Det  er  klart,  at  det  er  samme  Sted, 
hvor  det  hekjendle  Slag  holdles  imellem   Magnus  den  Gode  og  Svend   Ulf- 

14« 


212  DR    DAX9KKS    TOfiK    Til.    VKXDRX. 

egentlige  Fastland  af  Oen,  som  Saxe1  kalder  continens, 
forskjelligt  fra  den  nordlige  Deel,  hvorpaa  Byen  Arkona 
laa.  Riigewit  synes  saaledes  ogsaa,  ef.er  Schwarz2,  at 
betegne  Afguden  paa  det  egentlige  Rugen  eller  det  storre 
Fastland.  Hos  Saxe  kaldes  Oen  i  Almindelighed  Rugia; 
i  Diplomer  hedder  den  Ruya.  Indbyggerne  kaldes  af  Is- 
lænderne Rcrngar  eller  Rængjar3 ,  Helmolds  Rugiani 
eller  Rani.  Navnet  Ræng  udstraktes  ogsaa  til  hele  det 
senere  saakaldte  riigiske  Hige,  som  ikke  blot  omfattede 
denne  O,  men  ogsaa  en  stor  Deel  af  det  pommerske  Fast- 
land; dette  er  f.  Ex.  Tilfældet,  naar  Knytlinga4  beretter, 
at  der  paa  Kong  Valdemars  Tid  byggedes  elleve  Kirker 
paa  Ræng.  og  at  Bispedommet  der  var  i  den  Stad,  som 
hedder  Usna  (Usedom,  hvor  det  forste  pommerske  Bispe- 
domme blev  anlagt),  samt  at  Bispedommet  havde  130 
Kirker. 

Provinser  og  Steder  paa  Rugen  vare: 

Saxe  nævner  Insula  Arconensis ,  qiiæ  Withovub  di- 
citur y  hvilken  ved  et  lille  Sund  (f return},  na*ppe  saa 
stort  som  en  Flod,  var  adskilt  fra  Rugia6:  han  kalder 
den  ogsaa  Provincia  Arcun,  og  modsætter  denne  O  (in- 
sula} det  faste  Land  (continens)7  •,  imidlertid  var  dette 
Landskab  ikke  egentlig  nogen  O,  men  en  Halvo;  der  var 
nemlig  en  Landstrimmel  (tractus} ,  som  forbandt  dette 
Arkonensernes  Land  (Archonensium  fines)  med  Fastlandet 
eller  den  ovrige  Deel  af  Rugen8.  Efter  denne  Beskrivelse  er 
det  altsaa  nuværende  Provins  Wittow.  den  nordligste  Deel 
af  Rugen,    i  Diplomer  kaldet   Wythuy^    Wytowy ;    adskilt 

Ben,  men  soin  i  Sagaerne  er  blevet  saa  forvansket,  da  der  snart  læses 
fyrir  F'estrlandi  d  Re,  snart  fyrir  vestan  Aren  eller  d  Re  fyrir  viiSu 
Veatlandi  (Hkr.  T.  3.  S.  36.  Magndaai  gti^a  S.  Kap.  37) ,  og  som  alle  For- 
tolkere, Torfæus,  Suhin  og  Udgiverne  af  Hkr.,  have  sogt  ved  Sylt  eller 
Fohr  paa  den  vestlige  Side  af  Sondcrjj  Iland ! 

1)  Saxo,  lib.  14,  S.  248.  —  2)  Diplom.  Gesch.  S.  599.  —  3)  Kny  ti.  Kap. 
120.  —  4)  Sst.  Kap.  123.  —  5}  Withora  i  Stephanii  Udgave  er  en  Læsefejl. 
—  6)  Saxo,  lib.  11,  S.  322.   —   7;  Saxo,  lib.  14,  S.  289.  —    8)  Saxo,    lib.  14. 


DK    DAN8KR8    TOliK    Til    VEUDEST.  213 

fra  den  sydlige  Deel  af  Rugen  ved  das  Binncnwasser, 
som  gaaer  ind  fra  die  wittowsche  Fahr.  <»g  ved  en  smal 
Landstrimmel  forbunden  med  Halvoen  Jasmund.  Efter 
Saxes  Beskrivelse  har  das  Binnenwasser  da  ikke  været 
nær  saa  stort,  som  det  nu  er1. 

Her  laa  imod  Nordost  paa  den  hojc  Kridtklint  Byen 
Arkona,  Archona  paa  lit/gia'1,  Arktin  i  VindlandP. 
Den  laa,  efter  Saxes  Beskrivelse,  paa  Toppen  af  en  boj 
Klint,  der  paa  den  ostlige,  sydlige  og  nordre  Side  var 
befæstet  ikke  ved  Kunst,  men  af  Naturen;  denne  Befæst- 
ning saae  ud,  som  stejle  Volde,  der  vare  saa  huje,  at. 
man  ikke  kunde  naae  derop  med  en  Piil,  udkastet  ved 
Blider.  Paa  de  tre  Sider  gik  Havet  rundt  omkring  den, 
men  imod  Vesten  var  den  omgivet  af  en  Vold  af  halvtred- 
sindstyve Alens  Hojde,  hvis  nederste  Deel  bestod  af  Jord, 
men  oventil  var  den  hysset  deels  af  Tommer,  deels  af 
•lord.  Paa  den  nordre  Side  var  en  Brond,  til  hvilken  der 
forte  en  forskandset  og  befæstet  Vej.  Midt  i  Byen  var 
en  vid  og  aaben  Plads,  paa  hvilken  Trætemplet  stod  med 
Svantevits  Billede4.  Dette  giver  en  betydelig  Oplysning- 
om  BeskatFenheden  af  de  vendiske  Stæder;  Arkona  ud- 
gjorde ikke  en  stor  anseelig  By,  som  heller  ikke  paa  det 
Sted,  hvor  den  laa,  kunde  rummes,  men  en  Fæstning 
med  Templet  og  Tempelskatten,  og  i  det  hojeste  en  der- 
ved liggende  Flække;  dette  bekræfter  ogsaa  Saxe  paa  et 
andet  Sted,  hvor  han  omtaler  den  som  en  Fæstning,  til 
hvilken  Indbyggerne  i  Krigens  Tid  toge  deres  Tilflugt, 
hvis  Porte  vare  lukkede,  men  hvis  Volde  ikke  vare  be- 
satte med  Vagt,  da  man  ansaae  den  mægtige  Guds  Nær- 
værelse for  Beskyttelse  nokr\  Senere  beskrives  Stedet, 
hvor  Arkona  laae,  som  en  Landspids  af  Figur  som  en 
afstumpet  Kegle,    og  saa  boj  og  stejl  opstigende,    at  man 

1)  Schwarz  Geogr.  IVonlcrletischl.  S.  90-94.  Dipl.  Gcsch.  S.  G56-657.  — 
2)  Saxo,  lib.  14,  S.  218.  —  3  Ivnjll.  Kap,  101.  -  4)  Saxo,  lib.  11,  S.  319.  — 
5)  Set.  S,  284. 


214  DE    DANSKES    TOGE     TIL    Ul.VDKV. 

fra  Stranden  af  ikke  kan  naae  den  med  et  Pileskud.  Mod 
Landsiden  gaaer  en  overordentlig  hoj  Vold,  paa  hvis  Top 
man  seer  en  Række  af  Huje,  som  ligne  Gravhoje.  Der 
hvor  denne  Vold  mod  Norden  stoder  til  Stranden  findes 
endnu  en  Hojde,  kaldet  Jaromars  Borg,  som  er  næsten 
uhestigelig  fra  selve  Volden  af.  Indgangen  til  Fæstningen 
gaaer  over  nysanforte  Vold,  og  Vejen,  som  forer  op  i  en 
skraa  Hojde,  er  endnu  kjendelig.  Hele  Indbegrebet  af 
Fæstningsværkerne  udgjor  kun  et  Par  Morgen  Land,  som 
dyrkes  af  Beboerne  af  den  nærmest  liggende  Landsby 
Putgarten.  Navnet  Arkona  udleder  man  af  Arck  eller 
Erck,  en  Bjergtop1.  Hojden  af  Forbjerget  Arkona  angi- 
ves til  173  Rhinlandske  Fod 2. 

Paa  Wittow  ligger  en  anseelig  Landsby  Wyck  eller 
Wieck3.  Steder  med  dette  almindelige  Navn  findes  der 
vel  adskillige  af  paa  det  pommerske  Fastland ,  men  i  Be- 
liggenhed stemmer  dette  bedst  med  det  i  Knytlinga  nævnte 
Vik,  da  de  Danske  droge  fra  Stræla  til  Valung,  derpaa 
til  Vik,  og  derfra  til  Héoinsey4;  jf.  de  ovrige  her  nævnte 
Steder  i  det  FSlgende. 

Ved  en  Landstrimmel  forbindes  Wittow  med  Halvocn 
Jasmoivd,  der  ved  en  lignende  Landstrimmel  forbindes 
med  det  egentlige  Rugen,  men  forresten  er  omgivet  med 
Vand.  Denne  Provins  nævnes  forst  hos  Saxe,  der  kalder 
den  Provincia  Jasmondab.  I  Knytlinga  derimod  fore- 
kommer dette  Navn  ikke;  men  der  nævnes  i  denne  Saga 
to  Gange  et  Asi/tid6,  som  igjen  ikke  findes  hos  Saxe. 
Man  maatte  derved  let  falde  paa,  at  disse  Navne  ere  eet 
og  det  samme,  at  Afskriveren  af  Knytlinga  ikke  har  lagt 
Mærke  til  Stregen  over  u,  som  skulde  udtrykke  m,  eller 
at  denne  har  været  utydelig,  og  at  han  da  har  afskrevet 
Asund  for  Asmund.     Dette  bliver  næsten  til  Vished,  naar 

1)  Schwarz  Diplom.  Ccsch.  S.  618  fjrg.  —  2)  F.  v.  Hagcnows  Spccial- 
Charte  der  Insel  Ungen.  —  3)  Schwarz  Diplom.  Gcsch.  S.  694.  —  4)  Knj'tl. 
Kap.  121.  —  »)  Saxo,  lib.  14,  S.  312.  —  fi)  Knjfl.  Kap.  121.  122. 


DK    DANSKRS    T0CK    TIL    VUNDKft.  215 

man  i  Knytlinga  og  Saxe  betragter  Sammenhængen  af  de 
Toge,  ved  hvilke  disse  Navne  forekomme,  thi  vel  afvige 
Beretningerne,  men  de  stode  dog  sammen  deri,  at  der 
holdtes  en  Samling  ved  Stræla,  da  Toget  forefaldt  til  Jas- 
monda  og  Asund.  Tilstrækkelig  Oplysning  herom  vil  dog 
forst  erholdes,  naar  man  i  andre  Kilder  kan  paavise  deels 
den  Hovding  Dalemar,  der  efter  Knytlinga  herskede  i 
Asund,  deels  den  Afgud  Pizamar,  der  dyrkedes  samme- 
steds. Efter  Suhm1  skulde  der  ved  Asund  forstaaes  den 
Strækning  af  Rugen  imellem  Strela  og  Hiddensee,  langs- 
med Streelersund,  eller  ogsaa  den  ved  Sundet  liggende 
Olde  Vehr  (die  alte  Fahre);  da  Angivelsen  i  de  historiske 
Beretninger  er  saa  ubestemt,  saa  kan  det  sidste  Sted 
især  komme  i  Betragtning,  men  Navnet  gjenfmdes  da  ikke 
mere. 

I  Provinsen  Jasmond  nævner  Saxe  ogsaa  G  or  p/o- 
montortum.  Navnet  (gor,  gora,  goraj  betyder  et  Bjerg 
i  Almindelighed,  og  flere  Steder  paa  Rugen,  blandt  andre 
den  senere  saakaldte  By  Bergen,  bare  dette  Navn.  Suhm2 
antog  Saxes  Gor  for  at  være  det  ostlige  Næs  paa  Monk- 
gut,  kaldet  Pert,  ved  hvilket  Landsbyen  Goren  ligger; 
man  maa  da  antage,  at  Absalons  Tog,  som  skete  fra  Ar- 
kona  af,  gik  heelt  ned  til  Monkgut,  der  ikke  horte  til 
Provinsen  Jasmond.  Schwarz3  antager  Saxes  Gor  for  at 
være  selve  det  bekjendte  nordostlige  Forbjerg  paa  Jas- 
mond, die  Stubbencammer. 

Skjondt  det  ligger  udenfor  vort  nærværende  Æmné, 
vil  det  dog  for  danske  Læsere  være  interessant  at  mindes 
om,  at  det  er  i  denne  Provins,  lige  vestenfor  die  Stubben- 
cammer, man  endnu  viser  Lævningerne  af  Herthaburg,  nor- 
denfor en  So  kaldet  Hertha  See;  begge  staae  i  Forbin- 
delse med  hinanden,  da  Volden,  som  endnu  er  til,  bojer 
sig  i  en  Bue,    hvis  Ender  gaae   ned  til  Stien,    til  hvilken 


1)  Danmarks  Hist.  7  D.  S.  203.  297.   —  2)    Danm.  Hist.    7  D.  S.  205.    jf. 
Estrups  Absalon,  S.  G3.  —  3)  Gcogr.   \orJ<  r-Teutschl.  S.  102. 


210  DB    DANSKRS    TOC.K    TIL    TEItDKH. 

en  Sti  forer  ned  fra  Voldens  I\Ii<lte,  hvor  man  mener,  at 
det  af  Tacitus  omtalte  Herthas  Tempel  har  staaet1. 

Fra  begge  Halvoerne  gaae  vi  over  til  det  egentlige 
Rugen,  og  komme  da  paa  den  vestlige  Side  til  Provinsen 
Woluxg.  Schwarz  kalder  Provinsen  Schaprode,  og  me- 
ner, at  Landsbyen  Schaprodes  Navn  udstraktes  til  den 
hele  Provins,  men  tilfojer  dog,  at  Diplomer  vise,  at  den 
hele  Egn  saavel  som  Landsbyen  fordum  hed  Wolung. 
Det  Diplom  fra  Aar  1193,  i  hvilket  de  forst  omtales,  og 
paa  hvilket  han  beraaber  sig,  er  Stiftelsesbrevet  for 
Nonneklosteret  i  Bergen;  heri  forekommer:  „mansio  in 
Wollungh,  qua?  dicitur  Szabroda  cum  duabus  quercinis 
silvis,  agns,  piatis  et  colonis."2  Det  er  aabenhnrt,  at 
qua?  her  ikke  gaaer  paa  Wollungh,  men  paa  mansioy  saa 
at  Wolung  er  Provinsens  Navn  og  Szabrode  den  omtalte 
mansio.  Dette  stemmer  da  aldeles  med  de  nordiske  Kil- 
der, i  Folge  hvilke  Sehabrode  ikke  er  en  Provins,  men 
en  Havn.  Provinsen  kaldes  nemlig  i  Knytlinga  3  V alting 
eller  Falotig,  og  siges  at  være  et  Landskab  eller  Herred 
(héra'dj,  til  hvilket  man  kom  over  fra  det  Fylke,  som 
ligger  ovenfor  Stræla;  hos  Saxe4  Valungia.  Knytlinga 
nævner  tillige,  men  kun  paa  et  eneste  Sted5,  Anali'mgy 
medens  derimod  Falong  eller  Valiing  forekomme  oftere; 
dette  Analong,  som  fra  Knytlinga  er  gaaet  over  til  de 
geografiske  Kompendier  som  et  særeget  Landskab  paa 
Rugen,  er,  som  Suhm  allerede  har  bemærket6,  det  samme 
som  Talung;  Læsefejlen  er  let  at  forklare;  der  har  i 
Haandskriftet  staaet  aualong ,  hvilket  kunde  læses  enten 
som  d   Valong  eller  Analong. 

Knytlinga  fortæller,  at  de  Danske  hærgede  paa  Va^ 
lung,  og  vilde  derpaa  vende  hjem,   men  da  kom  om  Nat- 

1)  Schwarz,  anf.  S«.  S.  98-101.  og  v.  Hagenows  Kort.  —  2)  Schwarz 
Geogr.  JVorder-Teutschl.  S.  140-141.  Diplomet  i  Sammes  Diplom.  Gesch. 
S.  530,  hvor  det  ovenfor  anforte  Sted  lindes  S.  532.  —  3)  Knytl.  Kap.  120. 
—  4)  Lib.  14,  S.  ?95.  —  5)  I  Slutningen  af  Kap.  120.  —  6,  Danm.  Hist.  ?  D,. 
S.  200-201. 


I>R    DANSKES    TOGE    TIL    VENDEN.  217 

ten  Rfiseroe  fra  Ritiet  Re  under  deres  Anforer  Doraabur 
efter  dem  ved  Masnes.  Begge  Partier  underhandlede  med 
hinanden;  Domabur  vendte  hjem,  og  Kong  Valdemar  lagde 
med  sin  Flaade  til  den  Havn  paa  Re,  som  hedder  Ska- 
parodd.  Re  er  da  det  egentlige  Riigen,  og  Skaparodd 
nysanforte  By  Schabrode,  om  hvilken  det  ogsaa  hedder  i 
et  Diplom  af  Witzlaf  den  fjerde:  castrum  et  terra  Scap- 
rode  dicta  in  terra  nostra  llaya  sita l.  Masnes  maa 
have  ligget  paa  Vestsiden  af  Riigen,  og  sydligere,  end 
Schahrode,  altsaa  netop  paa  det  Strog,  hvor  nuværende 
O  Umanz  ligger;  men  et  Sted  af  dette  Navn  findes  ikke. 
Rimeligviis  er  da  ogsaa  Knytlingas  masnes  en  Læsefejl, 
hvad  enten  nu  deri  stikker  selve  Oen  wnanz  eller  det 
paa  den  liggende  Waase  eller  Vokenitz  eller  et  lignende 
Navn. 

Paa  det  egentlige  Riigen  nævnes  fremdeles:  Provin- 
sen og  Byen  Charkxz,  nu  Garz,  i  Knytlinga  Karennz, 
hos  Saxe  Karentin  (Karentia'?)'1.  Byen  bestod,  lige- 
som forhen  er  bemærket  om  Arkona,  af  en  Borg  og  en 
derved  liggende  Flække,  som  i  Fredstid,  efter  Saxes  Be 
skrivelse,  var  næsten  ode  (locus  pacis  tempore  desertusj, 
men  i  Krig  tjente  som  et  Tilflugtssted  for  Hæren.  Den 
blev  saaledes  en  Gang  ved  et  af  de  Danskes  Anfald  op. 
fyldt  med  en  Besætning  af  6000  Mand,  som  toge  Plads  i 
de  vel  tildeels  i  en  Hast  opforte  Hytter,  der  havde  tre 
Stokværk,  og  stode  saa  tæt  paa  hinanden,  at  naar  Byen 
var  bleven  anfalden  med  Krigsmaskiner,  vilde  ingen  Steen 
være  falden  til  Jorden.  Byen  var  omgiven  med  Moradser, 
igjennem  hvilke  der  forte  kun  een  besværlig  Vej;  enhver, 
som  betraadte  denne,  stod,  naar  han  veg  for  meget  til 
Siden,  Fare  for  at  synke  i  dybe  Moser;  var  man  kom- 
men  over   denne  Vej,    saa   forte   en   smal  Fodsti   imellem 

1)  Sohwarz  C.eogr.  Norder-Teutschl.  S.  143.  Anm.  —  2)  Knytl,  Kap.  122. 
Saio,  lib.  U,  S.  326. 


218  DB    DAISSKRS    TOGK     TIL    VK\DEN. 

Voltlen  og  Moserne  til  Borgens  Port1.  Denne  Beskrivelse, 
saavel  som  hiin  ovenanforte  over  Arkona,  giver  en  temme- 
lig tydelig  Forestilling  om  Vendernes  Stæder  og  den  Maade, 
hvorpaa  man,  ved  at  anlægge  dem  paa  hoje  Bjerge  eller 
imellem  dybe  Moser,  stigte  at  gjore  dem  utilgjængelige 
for  Fjenden. 

Knytlinga    fortæller,    at   de   Danske    sejlede  til    Heft- 
insey  (Hiddensee),    og  bleve  der  et  Par  Nætter.     Derpaa 
bad   Kongen   Absalon   at   drage    forud,    men    han   selv  og 
Jyderne  lagde  til  ved  Stræla   (ved  Stralsund);    da  det  be- 
gyndte at  morknc,    roede  Biskoppen   med  sine  Folk    frem 
forbi  Kongen  til  Parez,    og  red  op  til  Byen  Gårds,    men 
der  kom  Venderne  imod  ham,  og  der  holdtes  et  Slag  ved 
en  So  (oatn);    Absalon  sejrede,    red   ud   til    sine   Skibe, 
Kongen   kom  til   ham,    og   de   vendte   tilbage  til  Stræla-. 
Hos  Saxe  finder  man  derimod,    at  Kongen  gjorde  et  Tog 
til  Arkona,  sejlede  derpaa  til  en  Havn  (portus),  som  Ind- 
vaanerne  kaldte  Por,    og   for   ikke  at  stride  med  alle  Ru- 
ger paa  een  Gang,    lod   han  Absalon    om  TSatten   sejle  til 
Zindra    (eller  Ziudra),    som  Absalon  odelagde    tilligemed 
Egnen  deromkring ;  to  af  hans  Ryttere  forfulgte  Fjenderne, 
som  toge  Flugten  over  en  So   (stagnum)3.     Ligesom  det 
er  uvist,  om  begge  disse  Beretninger  gjadtle  et  og  samme 
Sted,    saa    maa  det    ogsaa   blive  tvivlsomt,    om  Parez  og 
Por  er  det  samme.     De  maae  imidlertid  have  ligget  enten 
ved  Stralsund  eller  paa  den    sydlige   Side    af  Riigen.     Et 
Poretz  (Preetz)  nævnes  i  Advocatia  Sundis4;    flere  Steder 
paa  Riigen  have,  efter  Schwarz  5,   fort  Navnet  Por,  hvilket 
han  .-dutter    af   Gudenavnene  Porenutz  02;  Porevitz.     Efter 
Suhm6    er    Por    maaskee   den    store   Proner-Vig    imellem 
Riigen  og  Pommern,    og  Parez  nuvær.  Poseritz,    der  dog 
ligger   noget   oppe   i   Landet   paa  Riigen.     Læser  man   for 

1)  Schwarz  Geogr.  IVorder-Teutschl.  S.  130  og  Sammes  Diplom.  Gesch. 
S.  572  fgg.  —  2)  Kujtl  Kap  131.  —  3;  Saxo,  lib.  14,  S.  310.  —  4)  Schwarz 
Geogr.  Norder-Teutschl.  S.  225.  226.  —  5;  Sammes  Diplom.  Gesrh.  S.  C00. 
—  (i)  Daiim.  Hist.  7  D.    S.  201 ,  jf.  S.  292. 


DK    DAN8K.K8    TO«K    TIL    VK\m-:\.  w21{) 

Ziudra  Ziudra1,  saa  er  dette  Sted  Zudar  i  det  sydlige 
Rugen,  og  Gardz  det  samme  som  Karenz:  samt  den  om- 
talte Sti  den  sonden  derfor  liggende  Garzer  See.  Og  det 
vilde  da  stemme  med  Milzahns  Mening,  at  der  ved  Por 
forstodes  die  Glewitzer  Fåhr,  hvor  Overfarten  var  fra 
Karenz  til  Pommern'2. 

Gaae  vi  herfra  igjen  mod  Vesten,  saa  finde  vi  endnu 
paa  Rugens  sydlige  Side  Saxes  lit  tus  Dreccense 3  ,-  det 
er  Kysten  af  en  Halvo,  paa  hvilken  ligger  endnu  Byen 
Ti  rigge  og  det  saakaldte  Drigger  Ort4.  Godset  Drigge, 
hvoraf  Stedet  har  Navn,  forekommer  i  en  gammel  Forteg- 
nelse over  Godserne  i  Provinsen  Altenfahr5. 

Endelig  fortæller  Knytlinga ,  at  de  Danske  laae  ved 
Stræla,  sejlede  Morgenen  efter  til  Tikarey  (Trikarey), 
og  vilde  hærge  Voztrosa6.  Navnet  Tikarey  er,  endog 
hvad  Læsemaaden  angaaer,  aldeles  uvist,  men  da  Voztr- 
osa er  en  Landstrækning  lige  overfor  Monkgut  eller  den 
sydostlige  Deel  af  Rugen,  saa  kommer  det  der  sydligst 
liggende  Grofs  og  Klein  Zicker  med  Bugten  Zicker  See 
det  nærmest  i  Navn  og  Beliggenhed. 

Blandt  de  ved  Riigen  liggende  mindre  Oer  mærkes: 

Strax  vestenfor  Riigen  ligger  Oen  Hiddensee.  Sehwarz 
er  noget  vaklende  i  sin  Mening,  om  der  ved  Saxes  Hithim 
insul  am  menes  denne  O;  thi  paa  et  Sted  siger  han,  at 
Saxes  Hithim  er  nuværende  Hiddensee,  paa  et  andet,  at 
den  ældste  Efterretning,  man  har  om  Oen  Zingst  (Cynxt), 
findes  hos  Saxe,  der  altid  kalder  den  Hythiin,  som  man 
ellers  skulde  troe  var  Hiddensee,  naar  ikke  Omstændig- 
hederne  hos  Saxe  vare  derimod7.  Ved  at  betragte  Be- 
retningerne om  de  fiere  Toge,  ved  hvilke  Saxes  Hithini 
insula  (thi  Hithim  er  kun  en  Læsefejl  for  Hithini)  og 
Knytlingas  Hdi/isey   nævnes,     vil    man    dog    let   overtyde 

1)  Andre  læse  Zuindra ,  og  antage  med  Krantz  (Dania,  lib.  6,  cap. 
22)  at  det  laa  ved  Zvina,  Svinemunde  (Gram  in  Menrsium,  lib  5,  S.  312.) 
—  2)  Estrups  Absalon,  S.  60.  —  3)  Saxo,  lib.  16,  S.  377.  —  4)  v.  Hage- 
hows  Kort.  —  5)  Schwarz  Geogr.  IVordcr-Teutschl.  S.  152.  —  6)  Knyt). 
Kap.  129.  —  7)  Schwarz  Geogr.  Nordcr-Tcnlschl.  S.  135  og  214. 


220  DK  DANSKKS  TOGK  TIL  VENDEN. 

sig  om,  at  derved  ikke  kan  menes  andet  end  nuværende 
O  Hiddensee.  Den  var  i  Almindelighed  det  Sted,  hvor 
den  danske  Flaade  forst  sogte  hen,  hvor  den  havde  et 
Slags  Tilflugts-  og  Spejdersted  i  Sundet  imellem  Oen  og 
det  egentlige  Rugen,  hvilket  ganske  stemmer  med  denne 
Os  Beliggenhed  og  den  paa  sammes  ostlige  Side  værende 
Havn. 

Byen  Stralsund  hed  fordum  Strelessund,  og  kaldtes 
saa  efter  Oen  Strrla  eller,  som  Knytlinga  kalder  den, 
Stræla.  Der  holdtes  ogsaa  apud  Strelam  en  Sammen- 
komst imellem  Kong  Niels  og  Slavernes  Hertug  Vratis- 
lav '.  Denne  O  nævnes  desuden  ofte  i  de  vendiske  Toge, 
og  er  nuværende  O  Danholm2. 

Paa  Stræla  siger  Knytlinga  var  en  „blotlundr  er 
heitir  B'oku  (Beku)"9.  Navnet  kan  svare  enten  til  die 
Beke  eller  til  Bukkow.  Et  Sted  af  sidste  Navn  ligger 
ved  Stralsund,  og  forekommer  i  et  Diplom  fra  1304,  der 
nævner  „campus  clictns  Buecowe  sitits  prope  civitatem 
Stralessund".  Kan  man  derimod  antage,  at  Meningen  af 
Knytlingas  sjelden  nojagtige  Efterretninger  er,  at  Stedet  ikke 
laa  paa  Strela  selv,  men  at  de  Danske  lagde  til  her,  og 
derpaa  droge  til  hin  Oflerlund,  saa  menes  der  uden  Tvivl 
et  andet  mærkeligt  Sted ,  omtrent  tre  Miil  fra  Stralsund, 
som  Schwarz  heskriver  saaledcs :  Imellem  Landshyen  Gri- 
stow  og  Fiskerlejet  Kalckwitz,  nærved  das  Binnenwasser, 
der  nu  sædvanlig  kaldes  die  Beke,  ligger  et  Sted,  kaldet 
Buecow;  det  er  en  ophojet,  oventil  ganske  flad  Plads, 
som  har  det  omtalte  Binnenwasser  mod  Osten  og  Syden, 
men  er  for  Besten  omgiven  med  lave  Grunde,  der  ved 
Flod  staae  under  Vand,  og  da  forvandles  Hojden  selv  til 
en  O;  nu  findes  der  kun  Lævning  af  en  Hiinegrav,  men 
der  svnes  forhen  at  have  lindet  en  Bors;  til  at  forsvare 
Indlobet  imellem  denne  Hojde  og  den    et   Kanonskud  dcr- 

1)   Saxo,  lib.  13,  S.  235.  —  2)  Schwarz  Diplom.  Gesch.  S.  1  5.  —  SjKnjtl. 
Kap.  121. 


DK  DANSKES  TOGK  TIL  VEXDRN.  221 

fra  liggende  U  Rims  eller  Rymitz1.  Besynderligt  er  det 
derimod,  at  Suhm2  antager  Boke  eller  Beke  for  nuvær. 
Bnnge  (Bug),  en  smal  Laudstrimmel,  som  hænger  sammen 
med  Wittow,  da  denne  ligger  paa  den  nordligste  Deel  af 
Oen  Riigen,  og  Boke  maa  have  ligget  paa  den  sydlige 
Side  i  Nærheden  af  Strela. 

Med  de  Oer,  som  have  ligget  ved  den  sydostlige  Side 
af  Riigen,  imellem  denne  O  og  Fastlandet,  ere  foregaaede 
store  Naturomvæltninger.  Man  har  Efterretninger  om  en 
stor  Oversvømmelse  i  Aaret  1309  (eller  1304),  hvorved 
det  saakaldte  Neue  Tief  er  hlevet  dannet.  Redeswitz, 
Lancke  og  flere  Steder  paa  det  hojere  liggende  Monkgut 
paa  Riigen  nævnes  som  de  endnu  ligge  i  Diplomer  for 
denne  Tid;  men  Oen  Ruden  skal  derimod  have  ligget 
Riigen  saa  nær,  at  der  var  kun  som  en  lille  Bæk  imellem 
dem;  paa  Oen  Ruden  nævnes  Aar  1204  to  Landsbyer, 
Ruden  og  Canven ;  den  saakaldte  Greifwaldische  Oie  blev 
1191  skjænket  til  Greifswalde  under  Navnet  Swant-Wu- 
sterhusen  (eller  Wasser- Wustrose),  uden  Tvivl  i  Modsæt- 
ning til  det  faste  Land  Wostrose,  som  ligger  derved;  der 
kan  da  heller  ikke  være  nogen  Tvivl  om,  at  nuværende 
Oie  da  var  langt  storre  end  nu,  det  vilde  ellers  have  været 
en  hiijst  ubetydelig  Gave;  man  formoder  endog,  at  den  har 
strakt  sig  heelt  hen  til  Oen  Ruden.  I  Nærheden  af  Ruden  og 
Oie  nævnes  endnu  en  O  Svetza,  en  adelig  Families  Ejendom, 
som  skrev  sig  derefter;  denne  O  er  heller  ikke  mere  til; 
der  nævnes  en  Flod  Damne,  som  omgav  en  O,  hvilken 
man  heller  ikke  finder  mere.  Endelig  strakte  Oen  Use- 
dom  sig  forhen  i  det  mindste  en  halv  Miil  hojere  op  mod 
Nord  end  nu3.  Naar  man  betragter  disse  Efterretninger 
og  denne  Egns  nuværende  Udseende  paa  et  storre  Kort 
med  alle  dens  Grunde,  saa  vil  man  finde  det  sandsynligt, 

1)  Schwarz  Geogr.  Korder  -Teutschl.  S.  237.  —  2)  Daum.  Hist.  7  D. 
S.  200.  —  3)  Schwarz  Geogr.  Norder-Teutsclil.  S.  119-123,  og  Diplom.  Gesch. 
S.  25:. 


222  DR    DtXSKES    TOGE    TIL    VR\r>R\. 

at  der  iniollem  Rugen  og  det  lige  overfor  liggende  Fast- 
land ved  Wusterhausen  har  forhen  ligget  een  storre  og 
vel  flere  mindre  Oer,  kun  ved  smalle  Vande  adskilte  fra 
hverandre,  og  dette  vil  da  betydelig  bidrage  til  at  oplyse 
de  nordiske  Efterretninger. 

I  disse  omtales  nemlig  austr  fyrir  Vindland  en  O 
Svoldr,  en  Flod  Scoldr-d,  eller  efter  en  Variant  et  Svan- 
land  eller  Svauland,  som  denne  Flod  var  ved,  samt  en 
portus  Svaldensis  eller  Valdensis l.  Denne  O  Svoldr 
kan  da  næppe  være  andet,  end  nysanforte  O  Svant- 
Wusterhausen  eller  en  anden  undergaaet  storre  O  hen- 
imod  Greifswalde  til;  Floden  maa  have  været  et  nu  til 
et  Dyb  forvandlet  Udlob  ved  denne  O;  og  portus  Sval- 
densis eller  Valdensis  en  Havn  ved  Wyker-Bodden,  rime- 
ligviis  dat  olde  Deep,  som  det  kaldes  i  Diplomer,  ved 
Landsbyen  Wyk,  som  blev  anlagt  af  de  Danske  og  i  Di- 
plomer forekommer  under  Navnet  Vicus  Danicus'1. 

7.  Fra  Rugen  vende  vi  atter  tilbage  til  det  faste 
Laud  eller  Lutitiernes  fire  Hovedstammer,  som  allerede 
ere  nævnte;  de  adskilles  ved  Peenefloden,  saaledes  at  Kis- 
siner  og  Circipaner  boede  paa  denne  Side  Peene,  Tollenser 
og  Rhedarier  paa  hiin  Side3. 

Kissinerives  Navn  gjenfindes  enten  i  Slottet  Kussin 
(der  hvor  siden  Neukloster  anlagdes)  eller  i  Byen  Kissin, 
hos  Helmold  Cuscin*,  ved  Warnovv. 

Circipa\eri\e  boede,  som  Navnet  viser,  omkring 
ved  Peene  (circa  Panirn);  de  strakte  sig  omtrent  fra 
Floden  Rekenitz  mod  Vesten  til  Peenefloden  imod  Osten; 
men  udbredte  sig  ogsaa  over  Floden  Trebel  ind  imellem 
Kissiner  og  Tollenser,  samt  over  Udspringet  af  Floden 
Peene  hen  til  Floden  Nebel5.     Det   er   den    nordlige  Deel 

])  Olafss.  Trvggvas.  Kap.  245-248.  Hkr.  T.  1  S.  331  fgg.  Kny«.  Kap. 
5.  120.  122.  Saxo,  lib.  14,  S.  340.  —  2  Schwarz  Diplom.  Gesch.  S.  146-147. 
—  3)  Chizini  et  Circipani ,  quos  a  Tholasantibus  et  Rethariis  fluvius  Pa- 
iiis  separat.  Adam.  firem.  lib.  2,  cap.  10.  cf.  lib.  3,  cap.  24.  —  4)  Helmold, 
lib.  2,  cap.  3.  —  5)  Schwarz  Geogr.  IVorder-Teutschl.  S.  33.  53.  55. 


DR  DAXSKRS  TOCK  Til.  VRXDRN.  223 

af  deres  Landstrækning,  der  strakte  sig  langsmed  det  Rii- 
giske  Sund,  som  Saxe  mener  med  Circipe?iensis  provinria 
og  Chcipenensium  palus '. 

TollriVsrr\k  boede  i  Uckermark  og  Stargard  indtil 
Kilderne  af  ToIIense,  efter  hvilken  de  fore  Navn.  Rhr- 
tkrkrmk  eller  Rhedarierne,  som  udgjorde  åen  mægtigste 
Stamme,  boede  fra  Peene  indtil  Oder,  ogsaa  i  Uckermark, 
og  i  det  mindste  i  en  Deel  af  Mittelmark.  saa  at  Grændsen 
imod  Vesten  gik  over  die  Prieg.iitz  indtil  Lenzen  ved  El- 
ben. Hovedstaden,  som  har  givet  Folket  Navn,  hed 
Rhetra.  Den  er  ikke  mere  til,  men  man  antager,  at  den 
har  lisaet  ved  den  svdlice  Ende  af  Tollensersocn,  hvor 
nu  Landsbyen  Prillwitz  ligger,  deels  fordi  der  ere  fundne 
vigtige  vendiske  Oldsager  med  Navnet  Rhetra,  deels  fordi 
der  sammesteds  endnu  findes  en  Hoj,  kaldet  Rhetraberg. 
Den  beskrives  af  Helmold  og  Adam  fra  Bremen2  som  en 
By  med  ni  Porte,  paa  alle  Sider  omgivet  af  en  dyb  So, 
over  hvilken  der  forte  en  Træbro;  i  de  nordiske  Kilder 
nævnes  den  ikke,  da  den  meget  tidlig  blev  odelagt.  Imod 
Syden  ved  Havelfloden,  efter  hvilken  en  anden  Stamme 
Hefelderne  fik  Navn,  og  imod  Osten  paa  den  anden  Side 
af  Oder  stode  Rhedarierne  igjen  i  Forbindelse  med  endnu 
flere  slaviske  Folk  igjennem  Polen,  Rusland  og  Ungarn, 
hvorved  tillige  Vendernes  udbredte  Handel  lader  sig  for- 
klare. 

8.  I  Circipanernes  Land  omtales  i  de  nordiske  Kil- 
der folgende  Landskaber: 

I  det  saakaldte  Rugiske  Circipanien  eller  Fyrsten- 
dømmet Riigcn  paa  denne  Side  Vandet  laa  Provinsen 
Barth  med  en  Borg  ved  Udlobet  af  Floden  Barthe;  Pro- 
vinsen havde  mod  Osten  Land  kabet  Ptitne  (Stralsund  og 
dets  Omegn),  mod  Syden  Grimmen,  mod  Vesten  Floden 
Rekenitz3.      Det    er    denne    Provins    Saxe    kalder    Barta 


1)  Saxo,  lib.  14,  S.  343.  lib.  16,  S.  382.  —  2)  Helmold,  lib.  I,  cap.  2.   Adam. 
Hrcni.  lib.  2,  cap.  11.  —  3)  Schwarz  Gcogr.  IVoriler-Tculschl.  S.  200-203. 


224  DK  DANSKES  TOGE  TIL  VENDEN. 

(Barca  er  en  Læsefejl)  og  om  hvilken  han  siger,  at  den 
ved  et  smalt  Sund  er  skilt  fra  Rugen  (Barca  a  Rugia 
brevi  freto  discret  aj ;  men  nærmest  sigter  han  kun  til 
den  Landstrækning,  som  omgav  Byen  Barth  eller  castrum 
Barth;  den  Flod,  han  omtaler,  er  Barthe  eller  Bartheke1. 

Fremdeles  Provinsen  Tribusees;  ligeledes  en  Borg 
eller  castrum  med  tilhorende  Landstrækning  ved  Floden 
Trebel.  Men  herfra  udstrakte  Provinsens  Navn  sig  langt 
videre,  saa  at  det  omfattede  den  storste  Deel  af  Fyrsten- 
dummet  Rugen  paa  denne  Side  Vandet;  i  samme  nævnes 
i  en  Bulle  af  1140  kun  de  tre  Hovedborge  Triboses, 
Giitzkow  og  Wolgast,  som  altsaa  hver  maa  have  haft  et 
anseeligt  Distrikt;  man  seer  ligeledes  af  Diplomer,  at 
Landskabet  Tribusees  strakte  sig  heelt  hen  imod  Stral- 
sund  (terra  Tribusees  prout  protenditur  in  StralsundJ  ; 
hos  Saxe  tages  det  tydelig  i  denne  videre  Udstrækning. 
Det  er  altsaa  det  hele  Landskab  sondenfor  Barth  imellem 
Floderne  Rekenitz,  Trebel,  Riick  og  Sundet  ved  Rugen2. 
Denne  Provins  kaldes  i  Knytlinga  Tribush  og  hos  Saxe 
Tribusana  provincia3. 

I  Forbindelse  med  nysanforte  forekommer  endnu  en 
anden  Landstrækning  med  en  By:  I  Knytlinga  fortælles 
nendig,  at  Kong  Valdemar  drog  til  Stræla,  og  red  op  der 
til  Tribuzis  ok  Atrtpiden,  hærgede  Landet  rundt  om,  ind- 
tog Borgen,  og  drog  derefter  hjem.  Paa  det  tilsvarende 
Sted  hos  Saxe  fortælles,  at  Kongen  overfaldt  Circipenen- 
sis  provincia;  man  kom  igjennem  et  stort  Ufore,  et  Mo- 
rads med  Bække  og  Grofter  (vasta  et  cænulenta  palusj, 
derpaa  igjennem  en  meget  stor  Skov;  derpaa  saae  de 
Byen  (vicus),  som  var  omgiven  med  et  saa  stort  Vand 
fpalusj,  at  man  kunde  sejle  deri  med  Skibe.  Byen  var 
mere  befæstet  af  Naturen  ved  det  Vand ,  som  omgav  den, 

1)   Saxo,  lib.  14,  S.  286-287.  —  2)  Schwarz  Geogr.  Nordcr-Teutsch.   S. 
170-173.  180.  -  3)  Knytl.  Kap.  122.  158.  129.    Saxo,   lib.  14,  S.  313.    lib.  16. 

S.  382. 


DK    DAXSKK8    TOGB    TIL    VENDKX.  225 

end  ved  Kunst;  den  havde  kun  en  Vold  paa  een  Side 
med  en  Bro;  Hovdingen  sammesteds  Otmar  lod  Broen  af 
bryde,  men  Kongen  indtog  desuagtet  Byen1.  Ved  at 
sammenligne  begge  Beretninger  skjonnes,  at  det  Atripiden, 
som  Knytlinga  nævner,  var  det  Sted,  hvor  Borgen  (eller 
Saxes  vicus)  Iaa.  Ved  et  af  Kong  Knuds  Toge  fortælles 
fremdeles:  efter  Knytlinga,  at  Kongen  fik  Hjælp  af  Rii- 
gerne,  og  drog  med  dem  til  Tribudiz  (Tribuziz),  og  saa 
vpp  d  Tribipen  (Tripipen,  Bipen),  og  hærgede  der;  han 
red  til  deres  Kjobsted  (kaupstadr),  og  brændte  den;  efter 
Saxe  endnu  omstændeligere,  at  Kong  Knud  samlede  en 
Hær  af  2000  Ruger,  og  marserede  igjennem  Tribusana 
provincia ,  som  laa  under  hans  Herredomme ;  derpaa  gik 
han  igjennem  Circipenensernes  Morads  (Circipenensium 
palus),  som  hans  Fader  for  (paa  nysomtalte  Tog)  var 
dragen  igjennem,  og  kom  til  Byen  (urbs)  Lubeckinka. 
Da  han  var  dragen  forbi  denne,  og  vilde  til  Diminum, 
traf  han  paa  en  By  (vicus),  hvor  Barbarerne  drak  uden 
at  tænke  paa  nogen  Fjende  (Knytlingas  nysanforte  kaup- 
stadr). De  Danske  vendte  tilbage,  og  Hæren  adspredte 
sig  for  at  hærge  og  brænde,  da  Kongen  nu,  for  den  lange 
Vejs  Skyld,  havde  forandret  sit  Forsæt  at  drage  til  Dimin. 
Kongen  selv  marserede  med  30  Mand,  da  han  fik  at  vide, 
at  der  var  en  Gaard  (villa)  forsynet  med  Korn,  men  for- 
svaret af  en  stor  Sværm  af  Fjender;  han  sendte  derfor 
Absalon  hen  at  hjælpe  de  andre.  Absalon  bemægtigede 
sig  Gaarden  med  dens  Forraad,  og  vendte  tilbage  til  Kon- 
gen. Da  denne  havde  overnattet  i  Nærheden  af  Lubyna 
(propter  Lubynam),  og  odelagt  de  overblevne  Landsbyer, 
befalede  han  Riigerne  at  slaae  Bro  over  det  Dyb  (lacuna), 
som  han  for  havde  haft  Vanskelighed  med  at  passere, 
gik  over,  besteg  Skibene,  og  kom  til  den  ved  Peene- 
floden  nærmeste  Havn2.  Ved  at  betragte  disse  Beret- 
ninger med  nogen  Opmærksomhed  vil  man  finde,    at  Nav- 

1)  Kny  ti.   Kap.   124.    Saxo,    lib.  14,    S.  342-144.   —  2)  KuytL  Kop.  120. 
Sam,  S    382. 

15 


220  DK  DAXSKRS  TOGE  TIL  VENDEN. 

net  Atripiden  i  Knytlinga  er  læst  urigtig  for  d  Tripiden; 

det  sees  tydelig  ved  Sammenligning  af  Kap.  124  og  129; 
paa  første  Sted  har  der  staaet:  reid  par  upp  til  tribiiziz 
oh  a  tripiden  (hvilket  Afskriveren  i  sin  Ukyndighed  har 
læst  i  eet  Ord),  ligesom  paa  sidste:  får  padan  til  tri- 
bttåiz  oh  sva  upp  a  tripiden ,  paa  hvilket  Sted  det  foran 
gaaende  upp  har  hindret  Afskriveren  fra  at  læse  fejl.  Til 
de  Varianter,  som  findes  i  Slutningen  af  Navnet,  maa  Grun- 
den have  været,  at  det  har  været  skrevet  med  p:  Tripipen, 
hvilket  da  er  blevet  læst  som  p:  Tripipen,  istedenfor  d: 
Tripiden.  Dette  Navn  er  det  i  Diplomer  oftere  forekom- 
mende Tribedne  eller  Tribeden;  man  finder  nemlig  nævnt 
castrum  Barth  citm  terra  attinenti,  videlicet  Tribedne 
vocata ;  saa  og  a  Butesoive  (Biitzow  i  det  Mechlenborg- 
ske)  in  utraque  parte  aquæ ,  quæ  Nebula  (Nehelfloden) 
dicitur ,  usque  ad  terram,  quæ  Tribedne  (i  Langeheks 
Afskrift  Tribeden)  vocatur.  Dette  Tribeden  kan  have 
ligget  paa  to  Steder,  enten  nordenfor  Tribusees  henimod 
Barth  til,  efter  forstanforte  Diplom,  eller  sondenfor  Tribu- 
sees imellem  dette  og  Demmin.  Schwarz  antager,  at  der 
menes  ikke  Tribusees  paa  denne  Side  Trebel  indenfor 
Peene  og  Rekenitz,  men  Landstrækningen  hin  Side  Tre- 
bel henimod  Giistrovv  og  Nebel,  eller  vel  endog  den  Pro- 
vins, som  ellers  kaldes  Wasitha  (nuv.  Wastovv  ved  Neh- 
ringen),  hvor  der  endnu  er  Spor  af  en  gammel  Borg1. 
Denne  Egn  eller  Egnen  strax  ostenfor  Tribusees,  hvor 
der  ogsaa  i  et  Diplom  fra  1285  omtales  et  castrum  anti- 
qnum,  der  ligesom  Tribusees  selv  var  omgivet  af  Floden 
Trebel  og  dens  Moradser  eller  Soer 2,  er  uden  Tvivl  den 
rette.  Thi  ved  at  betragte  det  anforte  Tog  seer  man,  at 
de  Danske  gik  ud  fra  Stralsund,  hvor  Flaaden  som  sæd- 
vanlig laa  ved  Strela;  de  trængte  tværs  ind  igjennem 
Landet,  og  kom  til  en  Borg,  som  ikke  nævnes,  og  hvis 
Beliggenhed  derfor  heller  ikke  bestemt  kan  angives,    men 

1)  Schwarz  Geogr.  S.  174-179,    jf.  S.  190.  og  Diplom.  Gcsch.  S.  352.  — 
2)  Sammes  Diplom.  Gescli.  S.  H40-341. 


DK  DANSKES  TOGR  TIL  VRWDRN.  '227 

efter  Togets  Retning  maa  det  have  været  nuværende  Rich- 
tenberg  eller  Franzburg.  der  ligge  ved  Soer,  eller  vel 
endog  Trihusees  selv;  Kongen  drog  nu  videre  frem,  og 
agtede  sig  til  Deminin;  han  kom  da,  som  Saxe  siger,  til 
Luheckinka,  der  ikke  kan  være  andet,  end  nuværende 
hilbchin  strax  indenfor  den  Mechlenborgske  Grændse. 
Kongen  opgav  imidlertid  Forsættet,  at  drage  mod  Dem- 
inin, hvortil  der  endnu  var  en  lang  Vej,  vendte  tilbage 
over  Lubyna,  og  kom  endelig  til  den  Havn,  som  er  nær- 
mest Peene.  Denne  Havn  er  sandsynligviis  det  forom- 
talte Wyk  ved  Greifswalde1.  Det  er  da  ogsaa  indlysende, 
at  Trineden  vel  laa  længer  inde  end  Trihusees,  hvilket 
ogsaa  vel  passer  med  Knytlingas  Udtryk:  til  Tribuzis  ok 
svd  upp  d  Tripioen;  meu  det  kan  ikke,  som  Komhst. 
antager2,  være  nuværende  Treptow  ved  Tollense,  thi  hele 
Toget  skete  nordenfor  Peene;  den  danske  Konge  kom 
ikke  engang  ned  til  Demmin,  langt  mindre  til  Treptow, 
der  ligger  endnu  langt  sydligere:  Hvad  Lubyna  er,  lader 
sig  vanskelig  bestemme;  det  kan  hverken  være  ved  Stral- 
sund,  som  Schwarz  mener3;  beller  ikke  Liebenau  (Lub- 
benow)  noget  nordenfor  nedre  Peene4;  derimod  ligger 
Landsbyen  Leuenhagen,  der  ogsaa  nævnes  tidlig,  lige  i 
Togets  Retning. 

9.  I  Pommersk  Circipanien  eller  Fyrstendømmet  Wol- 
gast laa 

Kastellaniet  og  Provinsen  Wolgast.  Den  hele  Pro- 
vins kan  ikke  have  været  stor,  om  man  end  antager  de 
to  mindre  Provinser  Westrosn  og  Lassan  for  at  have 
været  Dele  deraf;  den  vilde  da  strække  sig  fra  Cises  Ud- 
lob i  Wyker-Bodden  (Angel-Beke),  langsmed  Grændserne 
af  Provinsen  Giitzkow  indtil  Peene  ved  dens  Udlob  forbi 
Wolgast 5.     De    nordiske    Kilder   nævne    kun    Byen   Vala- 

1)  Schwarz  Diplom.  Gesch.  S.  354.  —  2)  Jlaltische  Studien  1  H.  S.  72. 
Anm.  77.  —  3)  Schwarz  Diplom  Gesch.  S.  11-12.  —  4)  Suhms  Danm.  Hist. 
8  D.  S.  66.  —  5)  Schwarz  Geogr.  tVorder-Teutsciil.  S.  252. 

15- 


228  DK    DANSKES    TOGR    TIL    VENDEN. 

gust  eller  castelluin  Vologastum1,  nuværende  Wolgast; 
samt  Oen  Kuavh  eller  Kvauz,  der  næppe  kan  være  an- 
det end  nuværende  O  Koos  ved  Mundingen  af  Peene2. 

Provinsen  Westrosn  kaldes  1170  terra  Westrose; 
det  er  Landstrækningen  vestenfor  Peenes  Udlob;  Navnet 
findes  endnu,  som  man  mener,  i  Landsbyen  Wuster- 
hausen3.  Det  er  denne  Landstrækning,  som  i  nordiske 
Kilder  kaldes  Voztrosa*. 

Provinsen  Glitzkow  med  en  By  af  samme  Navn 
hiirte  indtil  Aar  1100  til  Riigernes  Land;  den  strakte  sig 
fra  Peene  til  Ryck.  I  Diplomer  hedder  den  Gotzchowe, 
Chotzekowc5 ;  og  heraf  gjorde  de  nordiske  Kilder  Kot- 
skogr  (hvorved  Ordet  tik  Udseende  som  om  det  var  sam- 
mensat af  kot ,  en  Hytte,  og  skogr,  en  Skov)  eller  Kot- 
skogaborg;  hos  Saxe  urbs  Goscova,  Cozcoa6. 

10.    Paa  hiin  Side  Peene  laa  i  Tollensernes  Land 

Kastellaniet  Drmmiiv  med  Borgen  Demmin  ved  Peene- 
floden.  Det  udgjorde  en  anseelig  Landstra'kning,  nemlig 
hele  For-Circipanien  og  Tollensernes  Land  indtil  Grænd- 
sen  af  Grofswin  omtrent  i  Egnen  af  Stolp  ved  Peenefloden7. 
De  nordiske  Kilder  nævne  Dimin  eller  Demina  urbs8. 

I  Rhedariernes  Land  laa 

Kastellaniet  og  Provinsen  Grosswin  med  en  By  af 
samme  Navn.  Provinsen  har  Navn  af  Borgen,  og  denne 
(Grote-Swine)  igjen  af  Oderens  Udlob  Svvine.  Provinsens 
Navn  Grozwin  eller  Grosvvin  forekommer  allerede  946. 
Byen  selv  er  ikke  mere  til,  men  den  laa  i  Nærheden  af 
Anclam  imellem  denne  og  Stolp,  hvor  Navnet  endnu  fin- 
des i  en  Vold  ved  Anclam  og  i  en  Vej  over  Markerne 
sammesteds,    som   hedder   den  Grofswinske  Vej9.     Stolp 

1)  Knytl.  Kap.  120.  Saxo.  lib.  14,  S.  300.  —  2)  Suhm  (Danm.  Hist.  7  D.  S.  110) 
læser  Kuariz,  og  mener  det  er  nuværende  Kulitz  (Kubitz  ved  Kubitzer 
Rodden)  paa  Vestsiden  af  Riigen  ,  sondenfor  Oen  Umanz.  —  3  Scbwarz 
Geogr.  Norder-Teulschl.  S  253.  —  4)  Knytl.  Kap.  129.  —  5)  Schwarz  Geogr. 
Norder- Ten tschl.  S.  262-266.  —  6)  Knytl.  Kap.  125.  Saxo,  lib.  14,  S.  309. 
359.  —  7)  Schwarz  Geogr.  Norder-Teulschl.  S.  275-279.  —  8)  Knytl.  Kap.  120. 
Saxo,  lib.  14,  S.  309    —  9)  Schwarz  Geogr.  Norder-Teutschl.  S.  290  igg. 


DE  DANSKES  TOGE  TIL  VENDEN.         220 

eller  Ztulp  (ecclesia  Ztulpensis)  forekommer  ligeledes  i 
Diplomer  og  er  nuværende  Stolp  eller  Kloster -Stolp  ved 
Peene  \  I  de  nordiske  Kilder  hedde  disse  Stæder  Gros- 
vin, Grotzwina ,  samt  Stolp,  Stolpa'2.  Naar  der  i  Knyt- 
linga  nævnes  fra  Groztim  (Gdsum),  saa  er  dette  en  Læse- 
fejl for  Grozuin  (Grozvin),  hvilket  sees  af  Sammenhængen 
ved  Sammenligning  af  sammes  Kap.  120  med  Kap.  125. 
Naar  derfor  Suhm  bemærker3,  at  Grozum  venteligen  er 
nuv.Trende  Grantezovv,  saa  maa  dette  bortfalde  som  en 
tom  Gisning;  bemærker  man,  at  Grozum  maatte  være  Da- 
tiv, og  have  i  Nominativ  Grozar  eller  noget  lignende,  saa 
skjonnes  ogsaa  let,  at  der  imellem  Navnene  Grozar  og 
Grantezow  kun  er  liden  Lighed. 

Forend  vi  gaae  videre,  maae  vi  her  oplyse  et  Sted, 
som  nævnes  ved  de  Danskes  femte  Tog  til  Venden4: 
Saxerne  kom  ved  dette  fra  den  ene  Side,  de  Danske  fra 
den  anden;  Hertug  Henrik  drog  nendig  fra  Demmin  over 
Giitzkow,  Kong  Valdemar  derimod  fra  Wolgast;  de  mod- 
tes i  Stolp.  Saxe,  der  her  som  ellers  i  Almindelighed  er 
nojagtigst,  nævner  en  flumen  og  en  amnis;  Jl timen  er 
Peene,  hvis  Navn  Saxe  ogsaa  udtrykkelig  an  forer;  amnis 
er  Ribenitz  eller  den  lille  Flod,  som  fra  Nord  af  falder  i 
Peene;  over  denne  amnis  var  der  en  Bro,  som  Valdemar 
maatte  afbryde  for  at  komme  frem ;  Knytlinga  nævner 
Broen,  den  siger  nemlig,  at  Kong  Valdemar  efter  at  have 
indtaget  Valagnst  drog  ud  til  en  d  og  til  den  Bro  over 
denne  «',  som  hedder  Dunzarbru  (at  man  har  været  uvis 
om  Læsningen  af  Navnet,  viser  Varianten  Dimarbiu). 
Dette  vil  kunne  oplyses  af  folgende:  Man  finder  i  et  Di- 
plom fra  1104:  Super  Ribenitz  villam  et  molendinum, 
te/ram  etiam  eidem  rivo  contiguam  a  veteri  scilicet 
ponte  usqtte  ad  transitum  Dansne ;  i  et  andet  fra  1216: 
terra   eidem   rivo    (Ribenitz)    contigua    a    veteri  scilicet 

1)  Schwarz  Geogr.  Norder-Teutschl.  S.  295.  —  2)  Knytl.  Kap.  120.  125. 
Saxo,  lib.  14,  S.  309.  lib.  16,  S.  382.  —  3)  Danm.  Hist.  7  P.  S.  162,  — 
4)  Kny«.  Kap.  120,  jf.  Saxo  lib.  14,  S.  308  fgg. 


230         DK  DASSKES  TOGE  TIL  VERDEN. 

ponte  usque  ad  transitum  Dansn;  i  andre  Diplomer  kal- 
des samme  Overfartssted  antiquus  traductus1.     Schwarz 
bemærker,    at   der   nu   ikke   mere   gives  noget  Sted,    som 
hedder  Dansne,  men  rimeligviis  var  det  et  Færgested  over 
FIo  'en  Peene,  der  hvor  Bækken  Ribenitz  falder  i  den,  saa 
Ribenitz  her  gjorde  Grændsen  imellem  Provinserne  Grosz- 
win  og  Ziten.     Der  kan  vist  ikke  efter  hele  Fortællingens 
Sammenhæng   være   nogen    Tvivl    om,    at   dette  Dansn   er 
K  ny f lingas  Dunxarbru    (der  altsaa  maatte   læses  Danzar- 
bni).     Kong  Valdemar  sejlede  nemlig  fra  Wolgast   op  ad 
Peene  (da  man  næppe  kan  antage,  at  han  fulgte  Ribenitz), 
afbrod  Broen  ved  Ribenitz,  og  modte  derpaa  Hertug  Hen- 
rik i  Stolp;    eller   efter   Knytlinga   kom  Hertug  Henrik  til 
Groszwin    (Grozum),    gik    strax    ombord  hos  Kongen,    og 
de   fulgtes    nu    ad   til    Stolp.     Beliggenheden  af  Groszwin, 
saaledes    som    den    her    foran    er   angivet,    er   ogsaa  heraf 
tydelig.     Kombst2   antager  ogsaa  Dunzarbrii    for    at    ligge 
ved  Peene,  men  han  afsætter  den   nordenfor  Wolgast  over 
det  brede  Udlob  af  Peene;    havde  den  ligget  der,    maatte 
den    vel   længe    for    været   afbrudt,    da    den    hindrede    den 
der  hyppige  Sejlads;  efter  hvad  vi  have  seet,  kom  ogsaa 
Kong  Valdemar  til   Broen   ikke    i    det  han   sejlede   ud    af 
Peene,   men   i   det   han  sejlede  opad  fra  Wolgast,    og  da 
forst  efter  at  han  var  kommen   til  en  anden   Aa. 

11.  Fremdeles  maae  vi,  forend  vi  forlade  denne  Egn, 
oplyse  det  Sted,  hvor  det  beromte  Slag  holdtes  imellem 
Biskop  Absalon  og  Hertug  Bugislaw.  Bugislaw  samlede 
efter  Kejserens  Opmuntring  en  anseelig  Magt  paa  500 
Skibe;  Jarmer  paa  Rugen  sendte  Bud  til  Absalon  og  bad 
om  Undsætning.  Dagen  for  Pintsedag  sejlede  Absalon  til 
Hiddensee  (ad  insulam  Hithini),  og  fik  her  Bud  fra  Rii- 
gerne,  at  man  ikke  vidste,  paa  hvilken  Kant  Bugislaw 
vilde  anfalde,  thi  han  var  kommen  til  Oen  Cozta  (ad 
insulam  Coztam  Rugi'a  præ  tentam,  tit  hostilia  jam  pene 

I)  Schwarz  Geugr.  Korder-Teutschl.  S. 261-262.  —  2)  Bsllischc  Stadie*, 

1  II.  S.  53.  Aiim.  M. 


DE    DANSKES    TOGE    TIL    VENDEN.  '2)1 

rura  pulsåret J.  Næste  Dag  fik  Absalon  at  vide,  at  Bu- 
gislaw  vilde  gjSre  Landgang  lige  overfor  Oen  Strela  (ex 
adrerso  Strelæ  insulæ  copias  expositurutnj ,  og  lod  sig 
om  Aftenen,  skjondt  det  allerede  morknede,  sætte  over  til 
Landet  (litliis),  samlede  Hovdingerne,  og  opmuntrede 
Folkene,  men  biede  derpaa  til  Dagningen,  da  Sundet 
(f return)  ikke  overalt  var  lige  dybt;  hans  Anker  blev 
lier  hængende,  saa  de  andre  sejlede  forud;  men  han  roede 
saa  hurtig  efter,  at  han  naaede  de  forreste  Skibe.  Da  kom 
der  et  Skib  fra  Riigerne,  som  bad  de  Danske  om  at  sejle 
langsommere,  da  Bugislavv  endnu  laa  ved  Oen  Cozta,  og 
man  vidste  ikke  hvor  han  vilde  anfalde.  Absalon  stand- 
sede da  sin  Fart,  og  drejede  over  til  Kysten  af  Dregge 
(  dirertitur  ad  lit  tus  Diecrejise).  Der  fik  han  Bud,  at 
Fjenderne  sogte  hjem ,  men  det  var  en  falsk  Efterretning, 
da  der  var  en  stærk  Taage,  som  hindrede  dem  fra  at  see 
den  fjendtlige  Flaade.  Samme  Bud  bad  de  Danske,  at 
soge  hen  til  portus  Dar sinus,  hvor  Jarmer  skulde  komme 
til  dem  med  Riigerne.  De  Danske  sejlede  derhen,  men 
fandt  hverken  Jarmer  eller  nogen  af  hans.  Absalon  gik  i 
Land,  for  at  holde  Gudstjeneste,  da  han  fik  Bud,  at  den 
pommerske  Flaade  nærmede  sig.  Bugislaw  troede  kun  at 
have  med  Riigernes  Flaade  at  gjore;  han  befalede  derfor 
150  Smaaskibe  at  omringe  den,  og  lagde  den  (ivrige  Deel 
af  sin  Flaade  for  Anker  ligesom  i  Slagorden,  men  For- 
selskibene  lod  han  lægge  sisr  imellem  den  02;  det  faste 
Land.  for  at  det  skulde  lade,  som  om  hans  Flaade  var 
end  stdrre.  Taagen  faldt;  Absalon  saae  Smaaskibene  gaae 
sig  forbi,  og  anfaldt  derpaa  den  fjendtlige  Flaade,  der  nu 
var  ind  sluttet  paa  et  Sted,  hvor  den  hverken  kunde  stride 
med  Sikkerhed  eller  frelse  sig  med  Flugt.  Nu  holdtes 
Slaget.  Venderne  flygtede  til  de  naaede  Floden  Peene, 
hvorhen  de  forfulgtes  af  de  Danske  l. 

Altsaa  sejlede  de  Danske  fra  Hiddensee  til  Strela  og 
langs  ind  igjennem  Sundet    imellem    Riigen    og    det    faste 

1)  Sano,  lib.  1K,  S.  37(1-178. 


232  DE  DANSKES  TOGE  TIL  VENDEN. 

Land.  Riigcrne,  der  skulde  forbinde  sig  med  dem,  vare 
de  fra  det  egentlige  Rugen  eller  denne  Os  sydlige  og  syd- 
ostlige Deel.  Bugislaw  kom  ostenfra  fra  Pommern,  og 
laa  ved  Cozta,  for  at  vente  paa  Lejlighed  til  at  anfalde 
denne  Deel  af  Rugen.  Cozta  er  da,  som  andre  allerede 
have  bemærket,  nuværende  O  Koos,  hvis  gamle  Navn 
var  Cost '.  Absalon  sejlede  videre  fra  littus  Dreccense, 
hvis  Beliggenhed  vi  allerede  kjende,  hen  til  port  as  Dar- 
sinus, hvor  Riigerne  skulde  forene  sig  med  ham,  og  begge 
derpaa  mode  Fjenden.  Denne  portus  Darsinus  kan  da 
ikke  være,  som  Kombst  gjætter  paa,  lcder  Ausflufs  des 
Binnensees  zwischen  Zingst  und  Dars" 2,  thi  da  maatte 
man  antage,  at  Absalon  sejlede  ikke  blot  helt  tilbage  den 
samme  Vej  han  allerede  var  kommen,  men  endog  endnu 
længer  mod  Vesten,  og  som  den  usleste  Hovding  overlod 
hele  Havet  til  Fjendens  Raadighed ,  og  gav  hele  Rugen, 
som  han  var  kommen  for  at  undsætte,  aldeles  til  Priis; 
heller  ikke  kunde  Bugislaw  siges  paa  dette  Sted  at  være 
indsluttet,  da  han  havde  hele  Ostersoen  for  sig,  og  kunde 
vende  sig  til  hvilken  Kant  af  Rugen  han  vilde.  Saxes 
portus  Darsinus  kan  da  ikke  være  andet,  end  det  i  Di- 
plomer forekommende  Darsim  eller  Darsimhovet  ved  nu- 
værende Ludvvigsburg,  om  hvilket  Sted  iblandt  andet  be- 
rettes, at  Hertug  Wratislavv  den  tredie  1264  i  sin  sidste 
Sygdom  begav  sig  derhen  til  et  Lyst-  eller  Jagtslot,  hvor- 
fra han  kunde  betragte  Sejladsen  til  og  fra  Greifswalde3. 
Her  var  Absalon  gaaet  i  Land,  da  Pommeranernes  Flaade 
kom;  her  saae  han  en  Deel  af  den  sejle  forbi  sig.  Paa 
dette  Sted  holdtes  Slaget;  Absalon  laa  ved  Darsim,  Bu- 
gislaw med  sin  Hovedflaade  ligefor  henimod  Greifswalde; 
mod  Norden  var  Rugen  og  den  store  O  Svolder ;  man  seer 
da,  at  Bugislaw  var  saaledes  indsluttct,  at  kunde  han 
ikke  odelægge  Fjenden,   saa  kunde  han  ikke  uden  storste 

1)  Schwarz  Dijilom.  Gesch.  S.  4.  Kombst  i  flaltische  Studien,  1  H.  S.  50 
Anni.  41.  —  3fj  Korabsit,  aiif.  St.  S.  82.  Anm.  91.  —  3)  Schwarz  Diplom.  Gcscb, 
S.  253.  256. 


DE  DANSKES  TOOK  TIL  VENDEN.         233 

Tab  undkomme;  hans  Flaade  flygtede  igjennem  Sundet 
imellem  Svolder  og  Fastlandet,  og  forfulgtes  af  de  Danske 
til  Peene  ,. 

12.  Til  Rhedariernes  Land  horte  endnu 
Kastellaniet  os'  Provinsen  Uznam  eller  nuværende  Use- 

dom,  med  Byen  Uz/tam;  eller,  som  det  ogsaa  ofte  paa  de 
mest  forvirrede  Maader  skrives,  Osna ,  Uznoitn ,  Huzon, 
Jlnznoim,  Noimia.  Det  bestod  af  tre  Dele:  Ostrozfia  eller 
Osler-Ozjie  (modsat  Vestr  Osna,  som  vi  allerede  kjende  paa 
den  anden  Side  af  Peene)  den  nordvestlige  Deel;  Wantzlow 
den  sydlige  Deel,  hvori  Byen  Uznam  laa;  ogAVoetze(Wostze) 
den  nordostlige  Deel'2.  I  de  nordiske  Kilder  nævnes  Pro- 
vinsen Ostrozna  og  Byen  Osna,  Usna,  Osnum  oppidum, 
samt  Indbyggerne  Oznenses  (Oma  og  Ornenses,  som  fore- 
komme nogle  Steder,  ere  atter  Læsefejl)3.  Desuden  næv- 
ner Knytlinga4  Fuzjion  med  tre  Borge  Fuznon,  Vinborg 
(Vindborg)  og  Fttir,  uden  Tvivl  fordrejede  Navne.  Fuz- 
non skulde  man  troe,  og  det  have  ogsaa  alle  antaget,  var 
det  samme  som  Usna  (Huznom);  Vinborg  kunde  være  det 
problematiske  Vineta,  som  man  mener  skal  have  ligget 
nordligst  paa  den  nu  undergaaede  Deel  af  Oen  Usedom; 
Fuir  veed  ingen  hvad  er.  Det  er  Skade,  at  Saxe  ikke 
har  nogen  tilsvarende  Navne;  paa  Knytlingas  kan  man 
intet  bygge.  Med  lidt  Forandring  kan  dog  Navnene  paa 
de  tre  Provinser  paa  Usedom  ligge  i  de  tre  anforte:  Uz- 
nam er  da  Fuznon,  Wantz-low  Vind -borg,  Woetze  Fuir 
(Varianten  har  Fuiz). 

13.  Endelig  komme  vi  til  det  sidste  af  de  vendiske 
Lande,  vi  her  have  at  betragte,  det  gande  Pommern,  d. 
e.  Landstrækningen  imellem  Oder  og  Weichsel.  Mod  Sy- 
den gik  Grændsen  af  Pommern  i  det  mindste  ned  til 
Schlesien;  ogsaa  strakte  det  sig  langt  ind  i  det  senere 
Polen,  men  Grændserne  mod  dette  lade  sig,  formedelst  de 

1)  Sce  ogsaa  Suhm,  8  D.  S.  54-56  —  2)  Schwarz  Geogr.  Nortler- 
Tcutschl.  S.  314-322.  —  3)  Kii.vtl.  Kap.  126.  Saxo,  lib.  13,  S.  235.  Iib.  14, 
S.  303.  314.  317.    lib.  15,  S.  362.    lib.  16,  S.  381.  —  4)  KnjtL  Kap.  125. 


234  DE    DANSKES    TOfiE    TIL    VE.\DEiV. 

bestandige  Krige  og  derved  fremkomne  Forandringer,  ikke 
med  Bestemthed  angive  for  den  Tid  vi  her  betragte1. 
Pommern  deles,  som  bekjendt,  i  For-  og  Bagpommern; 
det  er  egentlig  kun  de  forpommerske  Lande,  som  vi  have 
at  hetragte. 

Forst  komme  vi  da  til  to  Provinser  og  Stæder,  som 
ofte  nævnes  samlede,  og  som  vi  derfor  ville  betragte  un- 
der eet  tilligemed  Floden  ved  hvilken  de  ligge:  Kastel- 
laniet  og  Provinsen  Julix  eller  Wolin,  med  en  By  af 
samme  Navn;  Kastellaniet  Camijv  ligeledes  med  en  Borg 
af  samme  Navn ;    og  Oderflodens  Udlob. 

Saxe  nævner  saavel  Julinensis  provincia  som  Cami- 
nensium  provincia,  samt  Byerne  Julinvm  og  Caminum, 
hvortil  i  Knytlinga  og  andre  islandske  Sagaer  altid  svare 
Navnene  Jomsborg  og  Steinborg ;  og  de  beskrives  at  ligge 
begge  ved  samme  Flod ,  nemlig  ved  det  Udlob  af  Oderen, 
som  gaaer  forbi  Camin,  saaledes  at  Julinum  eller  Jorns- 
borg  laa  paa  den  ene  Side  af  dette  Udlob,  og  Caminum 
eller  Steinborg  paa  den  anden.  Beretningerne  ere  saa 
tvdelise  os  saa  vel  overeensstemmende  med  hinanden,  at 
det  virkelig  er  besynderligt,  at  man  har  kunnet  skrive  saa 
meget  frem  og  tilbage  om  denne  Materie,  at  det  gjerne 
kunde  ud  gj  ti  re  et  eget  lille  Bihliothek.  At  gjennemgaae 
eller  endog  blot  at  kjende  alle  disse  Meninger,  foretage 
vi  os  ikke;  det  idaa  være  nok  at  betragte  Kilderne  selv 
og  de  vigtigste  senere  Formodninger. 

Man  finder  da,  at  der  paa  Harald  Blaatands  Tid  i  et 
Landskab  (Fylke)  i  Venden,  som  kaldes  at  Jomi ,  blev 
anlagt  en  Borg  eller  stærk  Sofæstning;  denne  Borg  kaldes 
af  Islænderne  Jomsborg ,  af  Svend  Aagesen  Hynnisburg 
(aahenbar  urigtig  læst  for  Hyumsborg)  og  af  Saxe  Juli- 
ni/m*.  Ordet  Jorn  er  rimeligviis  det  samme  som  miisog. 
hitthma,     hinma,     Hnnkj.    jnmjo,    d.    e.    tcatjQoc,    o)(Xo£, 

])  Schwarz  Geiigr.  Korder-Tentschl.  S.  43-51.  —  2)  Knjtl.  Kap.  1.  Jdms- 
vi'kingas.  Kan.  211.  Hkr.  T.  2,  S.  383;  T.  3,  S.  30  o.  s.  v.  Svcnoiiis  Ag?. 
Hist.  DaH.  Iios  Langtbc-k,  S.  51.     Saxo,  lib.   10,  S.  IH2. 


DK    DASSKES    TOGE    TIL    VEXDE*.  235 

af  samme  Betydning,  som  mSsog.  piuda,  isl.  pj6dx\  alt- 
saa  ligesom  dette  en  meget  gammel  Landsbenævnelse,  da 
det  betyder  Landet  i  og  for  sig;  det  er  isl.  heimr,  eng. 
home.  Hos  andre  Skribenter  udenfor  INonlen  hedder  dette 
nordiske  Navn  Jorn  snart  Jumin  (ad  Juminem),  snart  Jnimie, 
»snart  Julin,  der  let  skjonnes  at  være  selvsamme  Ord;  og 
i  Diplomer  hedder  det  endelig  Wolin  (nu  Woll.in),  der 
ikke  er  storre  Afvigelse  fra  det  gamle,  end  at  j  er  om- 
byttet med  t>2.  Med  Navnet  cre  vi  saaledes  paa  det 
Rene,  at  nendig  Jomsborg  og  Jnlinum  er  et  og  samme 
Sted. 

Vi  ville  nu,  for  at  bestemme  Beliggenheden,  betragte 
Saxes  Fortadling  derom:  Den  danske  Konge,  fortæller 
han,  forenede  sin  Flaade  med  Ungernes,  og  sejlede  ind  i 
Pumerania  igjennem  ostia  am  nis  Zwinæ ,  plyndrede  der- 
paa  Egnen  omkring  Jnlinum  (i  Knytlinga  Jomsborg),  men 
angreb  ikke  Byen  selv;  derpaa  gik  han  med  sin  Flaade 
til  den  Flod ,  som  Julin  og  Camin  ligge  ved  (ad  fiuvium 
Julino  Caminoque  junctutn),  som  forst  er  een,  men  siden 
deler  sig  i  to  Mundinger  (ostia).  Sejladsen  paa  denne 
Flod  var  vanskelig  formedelst  de  af  Fiskerne  anbragte 
Indretninger;  der  gik  desuden  en  lang  Bro  (ponsj  fra  Ju- 
lios Mure  (Jult/ii  moenibus  contt'guusj  midt  over  den, 
saa  han  maatte  blive  om  Natten  paa  denne  Side  af  den 
(cihaj.  Om  Morgenen  gik  han  paa  Land  (continentem 
agg/essus),  og  lod  Broen  paa  den  sydlige  Side  af  Byen 
afbryde,  imedens  Sjællænderne  reve  Fiskegjærderne  op; 
Julinerne  sogte  imidlertid  ad  en  hemmelig  Vej  paa  deres 
Baade  ned  til  Broen,  men  Absalon  bemægtigede  sig  nogle 
Fartojer,  og  kom  Kongen  til  Hjælp;  Venderne  bleve  for- 
jagede, og  en  stor  Deel  af  Broen  afbrudt,  saa  den  (ivrige 
Deel  af  Flaaden  kunde  komme  igjennem.  Ved  Forbi- 
sejlingen  kom  det  til  Fægtning  med  Julinerne,  som  maatte 
vige,    og   lade   de  Danske   passere.     Derfra  kom  disse  til 

1)  Griiiims  D.  Gramin.  3Th.  S.  472. —  2)  I)e(  er  seltsamme  Forarulrinp, 
som  i  Jiilii  castrum,  nu  Wolgast  (Baltische  Studien,  1  H.  S.  334). 


236  DK  DANSKES  TOGK  TIL  VEKDKN. 

insula  Crisztoa,  som  Kongen  forbod  dem  at  sætte  Ild 
paa,  da  de  behovede  det  Forraad  der  var  til  Foder  for 
Hestene.  Derimod  satte  de  over  Aaen  (eller  den  ene 
Flodarm)  til  Camin  (proxime  ad  urbein  Caminum  per- 
meato  amne  proceditur),  i  Knytlinga  Steinborg,  hærgede 
Landet  nordenfor  dette  Sted  (septentrionalis  ejus  pro- 
vincia),  holdt  en  Fægtning  med  Borgerne  paa  Broen  sam- 
mesteds, men  forlode  derpaa  atter  denne  By  og  vendte 
tilbage  til  Crisztoa.  Nu  opstod  der  megen  Tvivlraadighed 
om,  hvorledes  de  skulde  slippe  vel  fra  dette  Tog,  og 
komme  tilbage  til  Havet  {pontus,  Ostersoen).  Thi  da 
Pomeranernes  So  (Pomeranorum  lacus)  har  tre  Mundin- 
ger fostiaj,  saa  syntes  det  for  langt  at  gaae  om  igjennem 
de  to,  nemlig  exitus  Penensis  og  Sivinensis ,  og  man 
vilde  derfor  gaae  den  korteste  Vej  igjennem  Caminensis 
exitus.  Absalon  blev  sendt  hen  for  at  undersoge  denne, 
men  Havet  styrtede  ind  der  med  en  rivende  Fart.  Der 
hvor  denne  Flod  (fluviusj  lober  ud  af  Soen  (lacus),  er 
den  nemlig  smal  og  flyder  ganske  stille;  derpaa  udvider 
den  sig,  og  bliver  storre,  end  en  Flod  (amnis),  og  dan- 
ner eller  gaacr  igjennem  en  So  (paludemj,  men  hvor  den 
lober  ud  i  Havet  bliver  den  igjen  snæver.  Skjondt  de  nu 
skulde  have  oppebiet  Absalons  Tilbagekomst,  vare  de  dog 
saa  utaalmodige,  at  de  skyndte  sig  til  en  Vig  der  (idem 
a?nnis  diverticulum) ,  men  kom  paa  lave  Grunde.  De 
bleve  anfaldne  af  Venderne;  Kongen  hærgede  paa  ny  pro- 
vincia  Julinensis  og  anfaldt  selve  Julinum,  hvorved  han 
istandsatte  Broen  sammesteds,  og  forte  sine  Ryttere  over 
paa  den  sydlige  Bræd  fin  australem  ripamj;  endelig 
forte  Absalon  Flaaden  lykkelig  ud,  hvorved  to  vendiske 
Skibe  bleve  erobrede  af  de  Danske  ved  Criztoa  l. 

Den  af  Saxe  her  omtalte  Flod  med  tre  Udlob  er  da 
tydelig  nok  Oderen  (Oddora  Jlumen*).  Den  danner  forst 
Pomeranorum  lacus,  d.  e.  das  Grofse  und  Kleine  Haaf, 
som  Saxe  ogsaa  kalder  blot  lacus.     Derpaa  lobcr  den  \u\ 

1)  Saxo,  lib.  11,  S.  313.  —  2)  Saxo,  S.  337. 


DK  DANSKES  TOOK  TIL  VRNDRN.  237 

igjcnnem  tre  Mundinger:  exitus  Penensis,  Pecnemflnde, 
exitus  Zwinensis,  Swinemiinde,  og  exitus  Caminensis, 
Udlobet  fra  Cannniner-Bodden.  Ved  Toget  kom  de  Dan- 
ske ind  af  Swine,  sejlede  derpaa  sondenom  Julin,  og  opad 
en  Flod  (jluvius),  d.  e.  Diwenow  Strom;  den  er  forst 
smal  og  een,  men  udvider  sig  derpaa  i  to  Dele,  hvot 
Ctiztoa,  d.  e.  Oen  Gristovv,  ligger;  danner  derpaa  en  So 
(palus),  d.  e.  Camminer- Bodden,  og  bliver  endelig  atter 
snæver  ved  Udlobet  i  Ostersoen.  Paa  den  ene  Side  laa, 
som  endnu,  Caminum,  paa  den  anden  Julinum;  dette  laa 
sydlig,  men  dog  ved  Diwenow  Strom,  da  der  over  samme 
gik  en  Bro,  som  de  Danske  maatte  tildeels  bryde  af  for 
at  komme  igjennem;  det  laa  altsaa  just  paa  samme  Sted, 
bvor  endnu  Wollin  ligger.  Det  er  ogsaa  her  Julinum 
lægges  af  andre  Skribenter,  som  Adam  fra  Bremen,  An- 
dreas fra  Bamberg,  o.  fl. l  Herom  ere  vel  ogsaa  alle 
nyere  Forskere  enige;  og  det  vilde  da  være  unyttigt,  at 
opholde  sig  ved  at  gjendrive,  at  Jorn  eller  Julin  laa  ved 
Landsbyen  Jamen  i  Bagpommern,  eller  ved  Lebbin  paa 
den  anden  Side  af  Oen  Wollin,  eller  paa  den  nordlige 
Spidse  af  Oen  Usedom,  eller  hvor  det  ellers  har  behaget 
de  Lærde  at  henlægge  dette  Sted2. 

Med  Saxes  Beskrivelse  over  Julins  Beliggenhed  kan 
ogsaa  sammenlignes  det  Udtryk,  som  forekommer  i  Magn- 
usar   gooa    S.    (Kap.  28),    hvor  i  det   sammesteds  anforte 


1)  Oddora  vergens  in  Boream  per  medio*  J  inulorum  transit  populos, 
donee  perveniat  ad  Juminem,  ubi  Pomeranos  dividit  a  JFilzie.  —  Nobi- 
lissima  civitas  in  nstio  Oddoræ ,  qua  Scythicas  alluit  paludes.  (Adam. 
Brem.  lib.  2,  cap.  12.  66.);  eller  tydeligere:  ubi  Odera  fluvius  præterfluena 
lacum  vastæ  magnitudinis  et  latitudinis  (da9  Grofse  Haaf)  facit  illicque 
mare  injluit.  (Vita  Ottonis,  lib.  2,  cap.  7,  anfiirt  af  Schwarz  i  Geogr. 
Korder -Teutschl.  S.  340).  —  2)  Schwarz  Geogr.  Norder-Teutschl.  S.  340- 
349.  378-379.  Allgem.  WeltbiBt.  52  Th.  S.  46-48.  Torfæi  Trifol.  histor.  S. 
58-66.  Stephanius  in  Sax.  S.  197-198.  Suhms  Danm.  Hist.  1  D.  S.  498-500. 
Vedel-Simonsens  Nationalhist.  2  D.  1  H.  S.  60-69.  P.  E.  Miillers  Sagabibl. 
S.  06-72.  Kombst  i  Baltischc  Sfndicn,  1  H.  S.  62-68.  380-387.  „Jclin,  ditio 
quæ  est  cirra  urbem  et  arrern  Julinam  in  ]  inlandiæ  insula  ejuédem  no- 
niiiiin.  Jdinsborg,  hod.  Wollin,  lat.  Julinum,  urbi  quondam  clarissima  in 
insula  Jollina."    Geograf.  Haandskn'l't. 


238  DR    D.WISKKS    TOOK     Til,    VRXDKX. 

Vers  Læsemaaden  øf  dm  at  Jamr,  paa  Jorn  ved  Floderne. 
rimeligviis   er   at   foretrække.      Men   mærkelig  er   især  Be- 
skrivelsen   over   Soborgen   (sæborg),    der  siden   fik  Navn 
af  Jomsborg,  i  Jomsvikingesaga,  hvoraf  man  seer,  at  der 
ved   Borgen    var    en    saa   rummelig  Havn,    at   der   kunde 
ligge  300  Langskibe,   og  at  der  kunde  lukkes  for  samme, 
samt  Fortællingen   om  Vagn  Aagesens  Fægtning  med  Sig- 
valde  sammesteds1;    thi  man  vil  heraf  see,    at  Jomsborg 
eller  Julin  laa  ved  nuværende  Wollin,   men  er  ikke,    hvil- 
ket da  ogsaa   folger   af  sig   selv,    da  Borgen  forlængst  er 
odelagt,  selve  Byen  Wollin;  den  bestod,  som  Jomsvikinge- 
saga viser,    af  en  Borg  med  en  stor  Havn,    og  et  derved 
liggende  Kastel  til  ydermere  at  forsvare  Havnen;   derimod 
ikke,  som  nogle  have  antaget,  af  tre  Borge,  i  det  de  have 
gjort   Jumne    eller    Jomsborg   til    een,    Hynnisburg  til   en 
anden    og   Sæborg  til   en   tredie,    da   disse   dog   aabenbar 
kun  ere  tre  Navne  paa  een  og  samme  Ting.     At  bestemme, 
paa  hvilket  Sted   ved  Wollin    denne  Borg  eller  By,    samt 
Kastel   og  Havn   have   ligget,    kunne  vi   uaturligviis  ikke, 
da   dertil    forudsættes    en   personlig   Beskuelse   af  Lokali- 
teterne;   vi  henvise  derfor  Læseren   til   Kombsts  udforlige 
Beskrivelser  over  disse;  der  lader  sig  deraf  saa  meget  til- 
syne, at  det  gamle  Julin  har  strakt  sig  langt  videre,    end 
nu,    imod  Ost -Nord -Ost,    at  der  ved   der   Silberberg   og 
Miihlenberg    henimod   Byen    findes    store   Engstrækninger, 
som  forhen,  og  tildeels  endnu  i  Mands  Minde,   kunde  og 
have   været   besejlede,     at   man   altsaa   her   ved   Divvenow 
Strom  finder  Steder,    der  efterhaanden  ere  opfyldte,    men 
som  for  saa  mange  Aarhundreder  siden  meget  rimelig  have 
kunnet  afgive  en   god  og  rummelig  Havn  for  den  Tids  ikke 
dvbteaaende  Skibe. 

Saxe  nævner  ogsaa  andre  Steder  Scina  og  ostia  Zvi- 

nensia'1,    som  i  Knytlinga  kaldes  Plazmynni  eller  Flatz- 

myniti'-*,  der  ikke  er  andet  end  en  Oversættelse  af  Swinc- 

miinde.     Begge  disse  Kilder  omtale  ogsaa  to  af  Venderne 

1)  JumsvikiDgas.  Kap.  23. 32.  — 2)  Saxo,  lib.' 14,  S.  347. 359.— 3)  Kny  11.  Kap.  125. 


DF    DANSKES    TOfiE    TIL    VKM)K\.  230 

ved  Swinemilnde  anlagte  Kasteller;  de  troede  sig  nemlig 
uovervindelige,  naar  Peenemiinde  var  forsvaret  af  Wolgast 
og  Stvine  ved  disse  tvende  Kasteller1.  Der  har  imidlertid 
været  og  findes  tildeels  endnu  Spor  til  flere  saadanne;  og 
det  er  en  ret  artig  Bemærkning,  som  Kombst2  har  gjort 
om  den  fuldstændige  Forsvarslinie,  som  lob  rundt  om 
begge  Gerne  Usedom  og  Wollin,  i  det  der  ved  Peene- 
miinde  fandtes  to  Kasteller,  længere  oppe  paa  vestre  Side 
af  Floden  laa  Wolgast,  længer  sydpaa  paa  Oen  Usedom 
Usna;  atter  mod  Osten  paa  samme  O  Gardist,  ved  Swine- 
miinde  to  Kasteller,  paa  Sydsiden  af  Oen  Wollin  Lehbin, 
ved  nuværende  Wollin  Julin  eller  Jomsborg;  mod  Nord 
og  Ost  derfor  Kastellerne  ved  Danuenberg.  ved  Camminer- 
Bodden  Cammin  selv,  og  endelig  ved  Mundingen  af  Fritz- 
ower  See  eller  Udltibet  fra  Camminer- Bodden  Ost-  os: 
West-Diwenow. 

Ostenfor  Diwenow  laa  Landskabet  Cammix  eller  Saxes 
Caminensiuni  provtncia;  det  strakte  sig  mod  Osten  til 
Rega,  som  gjorde  Grændsen  imellem  det  og  Kastellaniet 
Colberg,  og  stodte  mod  Syden  til  Provinserne  Stetin  og 
Stargard3.  Islændernes  Steinborg  er  ligefrem  en  Over- 
sættelse af  Camin,  der  betyder  en  Klippe  eller  Steen. 

Sondenfor  das  Grofse  Haaf  komme  vi  til  Kastellaniet 
Stetin  med  Byen  og  Borgen  Stetin.  En  Deel  af  denne 
Provins  laa  paa  den  vestlige  Side  af  Oderen ,  men  hen- 
horte  dog  til  Pommern,  ikke  til  Lutitiernes  Land;  paa 
denne  Side  af  Oder  grændsede  Kastellaniet  Stetin  mod 
Syden  og  Vesten  til  Provinserne  Prenzlau  og  Ucra,  paa  hiin 
Side  af  Oder  derimod  nordpaa  ved  Ibna  til  Cammin,  ost- 
paa  til  Stargard  og  sydpaa  til  Pyritz4.  Byen  Stetin  om- 
tales af  flere  Skribenter  som  den  ældste  og  mægtigste  af 
de  pommerske  Stæder;  Saxe  kalder  den  ogsaa  veterrimmn 
Pomeraniæ  oppidum5.     Hos  denne  Skribent    hedder    den 

1)  Knyll.  anf.  St.  og  Saxo,  S.  371.  —  2)  Baltische  Studien,  1  H.  S.  387. 
—  3;  Schwarz  C.eogr.  Nordcr-Tcutschl.  S.  351.  —  4)  Sst  S.  328-337.  — 
a,  Saxo,  lib.  14,  S.  337. 


240  DK    OAXSKKS    TOGE    TIL    VEXDRIV. 

ligefrem  Stetinum,  hos  Islænderne  derimod  Burstaborg 
eller  Bu staborg1 ;  dette  Navn  (af  isl.  bttrst,  bust,  o:  pimia, 
fastigium  dotnus)  er  en  Oversættelse  af  Stetin,  ligesom 
Steinborg  af  Cammin;  og  saavel  heraf,  som  af  den  Sam- 
menhæng, hvori  dette  Bustaborg  overalt  nævnes,  er  det 
tydelig,  at  det  hverken  kan  være  Boitzenborg  eller  noget 
andet  Sted,  som  man  har  gjættet  paa,  eller  er  fordrejet, 
som  Kombst  gjætter,  for  Burislafsborg,  men  betyder  ene 
og  alene  Stetin.  Dette  passer  ogsaa  meget  vel  med  den 
Beskrivelse,  som  gives  i  Vita  Ottonis  episc.  Bamb.2,  hvor 
det  hedder:  Stetinensium  civitas,  quæ  a  radicibus  mon- 
tis  in  altian  porrecta,  trifariam  divisis  munitionibus, 
natura  et  arte  firmatis,  tutius  provinciæ  metropolis 
habebatur ;  eller  med  andre  Ord,  den  var  med  tredobbelte 
Volde  bygget  opad  paa  Klippen,  og  havde  derved  Ud- 
seende som  et  spidsttilgaaende  Tag. 

Efter  at  Kong  Valdemar  havde  indtaget  Stetin,  vendte 
han,  efter  Saxes  Fortælling,  tilbage,  indtog  paa  Tilbage- 
vejen Lyubinum,  og  sejlede  saa  til  Riigen  3.  Denne  By 
kan  soges  paa  to  Steder,  begge  paa  Kong  Valdemars  Vej, 
enten  nuv.  Liibzin,  forhen  Lubinum,  Lubbezin  ved  den 
nordlige  Ende  af  der  Dammsche  See  noget  nordenfor  Ste- 
tin; eller  nuv.  Lebbin  paa  Oen  Wollin.  Det  forste  fore- 
trækker Schwarz,  som  tillige  anforer  af  en  ældre  Skribent 
t,castella  Gradiz  (GardisJ  et  Lubinum  ad  pagum  Ste- 
tinensem  pertinebant'\  som  Beviis,  at  Lubinum  var  dette 
Steds  ældre  Navn;  Gardis  er  det  sondenfor  Stetin  liggende 
Garz4.  Imidlertid  omfatter  Saxes  Ord  en  saa  lang  Vej, 
nemlig  lige  til  Riigen,  at  Meningen  vel  kan  være,  at 
Kongen  indtog  Lebbin  paa  Wollin,  naar  han  nemlig  der- 
paa,  som  sædvanlig,  sejlede  ud  af  Swinemiinde;  og  denne 
Mening  foretrækker  Kombst,  da  Kantzow  (1,  194)  ved 
Valdemars  Hjemtog  omtaler,    at  Kongen  indtog  Lebyn  og 

1)  Knytl.  Kap.  126.  Olatss.  Tryggvas.  Kap.  269.  —  2)  Anfort  af  Kombst 
i  Ballische  Studien,  1  H.  S.  73  Anm.  79.  —  3)  Saxo,  lib.  14,  S.  338.  — 
4)  Schwarz  Gcogr.  IXordcr-Toiitschl.  S.  336-337. 


T)K    DANSKR8    TORE    Til.    VKXDK*.  '241 

Gardist  (»g  drog  til  Usedom;  dette  Gardist  (antiquum 
castdlum  Gardist)  kan  nemlig,  skjondt  Navnet  er  det 
samme,  ikke  være  det  sondenfor  Stetin  liggende  Gartz, 
men  nuværende  Gartz  paa  Oen  Usedom,  og  Lyubinum 
maa  da  være  det  naumest  liggende  Lebbin  paa  Oen  Wol- 
lin1.  Dette  forekommer  mig  meget  rimeligt;  og  da  derhos 
Knytlinga  lader  Kong  Valdemar  ved  et  andet  Tog  drage 
ind  ad  Plazmynni  til  Gorgasiam ,  og  derfra  igjen  til  Bur- 
staborg  (Stetin)2,  saa  skulde  jeg  næsten  troe,  at  dette 
aabenbar  fordrejede  Gorgasia  var  nysnævnte  Gardist  eller 
Garz;  thi  det  maa,  som  Kombst  bemærker,  have  ligget 
her  omkring  ved  das  Grofse  Haaf,  men  der  findes  intet 
lignende  Navn;  paa  den  af  ham  anforte  Landsby  Gorgast 
dybt  inde  i  Landet  Sternberg  er  naturligviis  ikke  at  tænke3. 

Endelig  beretter  Saxe,  at  Wartislaw  havde  bygget  et 
Kloster  paa  sit  Gods,  hvortil  der  hentedes  Munke  fra  Dan- 
mark4; dette  er  Klosteret  Colbatz,  hvoraf  endnu  Amtet 
Colbatz  har  Navn,  sydost  for  Stetin5. 

15.  Gaaer  man  fra  Cammin  mod  Osten,  saa  kommer 
man  over  Kastellaniet  Colberg  til  Provinsen  Belgard,  der 
til  forskjellige  Tider  snart  borte  til  Forpommern,  snart  til 
Bagpommern;  og  endelig  i  Bagpommern  over  Kastellanierne 
Dirlow  og  Stolp  til  Dantzig,  hvor  vi  ende  vor  Betragtning. 
Byen  Dantzig  bor  nemlig  endnu  bemærkes,  da  denne  blev 
anlagt  af  den  danske  Konge  Valdemar  den  forste  Aar  1I<>4. 
Oprindelsen  fra  de  Danske  udtrykkes  ogsaa,  ligesom  i 
den  forhen  anforte  vicus  danicus  og  flere  lignende,  i  Nav- 
net, der  betyder  de  Danskes  Vig;  i  Diplomer  kaldes  den 
Gedanfz,  Danzik,  Dansk,  ligesom  i  gamle  danske  Breve 
sædvanlig  Dansken6. 

1)  Kombst  i  Baltische  Studien,  1  H-  S.  76.  Anm.  83.  Samt  5  Jahres- 
bericht  sst.  S.  320.  —  2)  Kaj  ti.  Kap.  125.  —  3)  Kombst  anf.  St.  S.  73  Anm. 
78.  —  4)  Monaclialis  vitæ  viris  e  Dania  adsritit  in  latifundio  suo  cellam 
exstruxit.  Saxo,  lib.  14,  S. 338.  —  5)  Schwarz  Geogr.  Xorder-Teutschl.  S.  337. 
Hemcrkungen  iibcr  Wratislaw  den  Zweiteu,  i  Baltische  SJudicn  1  H.  S.  120. 
6)  Sec  iflvrigt  Schwarz  Geogr.  Xorder-Teutschl.  S.  393-394.  Suhms  Danm. 
Hist.  7  D.  S.  168-169. 

16 


242  BE  DANSKES  TOGE  Til.  VENDEN. 

16.  Anmærkning.  Ved  de  historiske  Beretninger  om 
de  Danskes  Toge  til  Venden  forekomme  endnu  adskillige 
Steder,  som  ligge  i  Danmark.  Skjoudt  disse  ikke  ved- 
komme nærværende  geografiske  Afsnit,  men  maae  forud- 
sattes som  bekjendte  for  Danske,  vil  det  dog  ikke  være 
upassende  at  anmærke  nogle  deraf,  som  deels  ere  mindre 
bekjendte,  deels  ogsaa  af  andre  Forfattere  ere  henforte  til 
de  vendiske  Lande. 

Den  af  Saxe  (lib.  14,  S.  280)  nævnte  O  Masneta, 
hvor  den  danske  Flaade  samledes,  er  den  i  Valdemar  den 
andens  Jordebog  (Langel).  Script.  T.  7.  S.  527)  omtalte 
Masnætb,  d.  e.  nuværende  O  Mosned  imellem  Sjælland  og 
Falster,  under  Vordingborg  Sogn.  Det  er  besynderligt, 
at  Gram  (Notæ  in  Meursium,  lib.  5,  S.  324.)  bar  kunnet 
antage  denne  O  for  det  samme,  som  det  i  Knytlinga 
forekommende      promontorium  Masnes". 

Tnsula  Cozta  nævnes  to  Gange  bos  Saxe  (lib.  14,  S. 
340.  lib.  10.  S.  370).  Paa  sidste  Sted  er  det  Oen  Koos 
ved  Kysten  af  Vestrosn,  som  vi  allerede  have  seet;  men 
paa  forste  Sted,  hvor  det  nævnes  med  Falster  og  Bogti 
(Bokå,  Saxo,  S  341),  kan  det  efter  hele  Sammenhængen 
ikke  være  andet  end  nuværende  Koster  ved  Moen1. 

Knytlingas  Grænasund,  hvor  den  danske  Flaade  ofte 
samledes,  hos  Saxe  viiidis  portus  (Knytl.  Kap.  120.  127. 
Saxo,  lib.  14,  S.  371)  er  Gronsund  ved  Falster.  Saxe 
kalder  ogsaa  dette  Sund  sinus  viiidis  (Saxo,  lib.  0,  S.  174; 
lib.  14,  S.  340). 

Havnen  Jdrnloka  (Jernlukke)  nævnes  i  Knytlinga  (Kap. 
123).  En  Variant  tilfojer:  fyrir  innan  vid  Mon,  hvilken 
Læsemaade  er  optaget  i  Folioudgaven.  Paa  samme  Tid 
forekommer  hos  Saxe  (lib.  14,  S.  284)  portus  Monen- 
siu/n,  hvilket  i  det  mindste  viser,  at  der  paa  Valdemar 
den  forstes  Tid  paa  Moen  var  en  bekjendt  Havn;  jf. 
castrum  de  Moen  i  Petri  Olai  Ann.  hos  Langebek,  S.  I<X5 
ved    Aar    1252,    rimeligviis    den    forhenværende    Kjobstad 

1)  See  ogsaa  Sulims  Oaiim.  Hist.  7  D.  S.  -HHMOS. 


DK  DANSKES  TOGE  Til-  VENDEN.  243 

Borre,  hvortil  der  var  Sejlads:  nu  or  Havet  der  tilstoppet, 
men  juan  har  i  Mosen  ved  Borre  fundet  Egepæle  med 
Jernringe,  o.  lign.,  som  vidner  om  den  forhenværende 
Havn. 

Paa  Moen  laa  ogsaa  sinus  Kialbyensis  (Saxo.,  lih. 
14,  S.  340)  ved  nuværende  Kjelbymagle. 

Geitisey ,  hvor  de  Danske  efter  Toget  til  Bramnes 
traf  Kong  Valdemar  (Knytl.  Kap.  124)  er  ved  nuværende 
Geddeshy  og  Gedserodde  paa  den  sydlige  Side  af  Falster, 
hvor  der  var  en  curia  do  mini  regis  eller  arx  regia  (Val- 
demars 'Jordebog  hos  Langebek,  S.  525.  540.  Eskilds 
Fundation  for  Nestved  Kloster  fra  Aar  1135  i  Thorkelins 
Diplom.   1   D.) 

Hyljumynni,  hvor  Absalon  holdt  et  Slag  med  Ven- 
derne, da  han  drog  hjem  fra  Vindland  og  sejlede  nordpaa 
til  Oresund  (Knytl.  Kap.  124)  er  enten  nuværende  Hole- 
wik  ved  Skanor  i  Skaane  (Langel).  Script.  T.  1 ,  S.  GO); 
S'edet,  som  Vigen  laa  ved,  kaldes  ogsaa  Hol,  forhen 
Molar  eller  Hdhhélar  (Hkr.  T.  2,  S.  281);  eller  det  er 
Bugten  ved  Oen  Hyllen  paa  den  sydlige  Side  af  Laaland 
(Estrups  Absalon.    S.  <>7). 


OM  OBELISKEN  I  RUTHWELL  OG  OM  DE  ANGEL 
SAXISKE  RUNER;    af  Fixn  Magmskn. 


►3aa  meget  og  saa  længe  man  end  i  vort  Norden  har 
gransket  over  det  Skriftslags,  som  gaaer  op  til  den  he- 
denske Tid,  og  som  overhoved  kaldes  Runer,  har  dog 
den  mærkværdige  og  ældgamle  Art  af  dem,  som  kaldes 
de  axgelsaxiske,  hidindtil  her  kun  været  lidet  kjendt. 
Af  vore  ældre  Lande  var.  saavidt  vi  vide,  Hans  Gram, 
som  overhoved  meget  yndede  den  angelsaxiske  Litera- 
tur    og    klart   indsaae  dens  hole  Værd    for    .Skandinaverne, 

Hi* 


244  OM    OBF.I,ISXK\    I    HUTHWELL. 

vel  næsten  den  eneste  som  alvorlig  beskjeftigede  sig  med 
dem,  men  lidet  eller  intet  haves  dog  paa  Tryk,  eller 
overhoved  i  nogen  udforlig  Sammenhæng,  af  hans  hertil 
horende  Undersøgelser.  Var  end  Gram  overheviist  om  de 
angelsaxiske  Runers  hoie  Ælde,  var  den  yngre  Suhni 
det  dog  ikke,  thi  han  skrev  saaledes  om  dem  1773: 
„Sporgsmaal  om  noget  af  Runerne"  (i  Stor-Britannien)  „er 
ældre  end    fra   det  9de    og   folgende  seculis,    og  da  kunne 

de  gjerne  være  forte   ind  ved  de  Danske Jeg  holder 

det  for  et  historisk  Prohlema ,  saa  lange  som  ei  andre 
Beviser  opdages  etid  dem  man  hidindtil  haver"  l. 

Af  denne,  her  i  Norden  næsten  almindelig  antagne, 
ringe  Mening  om  de  angelsaxiske  Runers  Ælde  og  Selv- 
stændighed maatte  det  folge,  at  man  ikke  henvendte  nogen 
synderlig  Opmærksomhed  paa  de  med  dem  betegnede  sær- 
skilte Mindesmærker.  Af  disse  er  drn  Rijthwellskr 
Obelisk  uden  Tvivl  eet  af  de  mærkeligste;  dog  indskræn- 
ker alt  det  vi  hidindtil  have  læst  derom,  af  hvad  der  her 
i  Norden  er  udgivet,  sig  til  folgende  lidet  lovende  Noticer: 
a)  af  Sjohorg:  s  Ved  et  stalle  som  Hickes  kaller  Ruthwel 
eller  Revel  i  Skotland  finnes  en  otydlig  Runsten  med 
några  inhuggna  bihliske  Historier";  paa  et  andet  Sted 
udgiver  samme  Forfatter  det  for  et  Gravminde2,  h)  Lil- 
jegren (hvis  store  Fortjenester  af  den  nordiske  Runelære 
vi  ellers  villig  erkjende)  anfører  blandt  Runemonumenteme, 
hvorpaa  Korset  forekommer  i  Tegning  paa  Stene,  et  saa- 
dant  i  Ruthwell  ttmed  ovanliga  runor,  samt  latinsk  inskrift 
med  munkstil"3.  Dette  Monument,  hvorom  man  af  disse 
Beskrivelser  kun  kan  fatte  ringe  og  utydelige  Begreber,  men 
som  ogsaa  forst  for  kort  siden  (1832)  er  blevet  vedborlig 
undersogt,  afbildet  og  omhandlet  efter  det  skotske  antiqva- 
riske  Selskabs  Foranstaltning,  er  det  ældste  med  Runeskrift, 
som  hidindtil    beviislig   har   kunnet   henfores  til   et  nogen- 

1)  Om  de  fra  Norden  udvandrede  Folk  II,  47;  jfr.  Hist.  af  Danmark  I.  477. 
—  2)  Samlingar  fiir  IVordens  Fornalskara  1,34.  —  3)  Rpnnrkunder,  Stoek- 
liolm  in:«.  S.  18fi,  Nr.  1623. 


OM    0KKLISKE\     I    RUTHWKLL.  245 

lunde  bestemt  Tidsrum,  hvilke!  vi  ved  en  lang  og  moi- 
sommelig  Gfraoskniog  troe  at  have  udfundet,  og  ved  denne 
Afhandling  ville  soge  at  bevise.  Kun  maae  vi  heklage  at 
mange  forskjellige  Forretninger  og  literære  Arheider,  tillige- 
med andre  Forhold  have  betaget  os  Ledighed  til  at  anvende 
derpaa  den  vedholdende  og  uafbrudte  Flid  og  Tid,  som 
.slige  Undersogelser  egentlig  kræve,  naar  alt  skal  frem- 
stilles med  den  fornodne  Klarhed  og  Sammenhæng  af  et 
saa  vanskeligt  Æmne,  der  maatte  fore  os  til  de  mest  ind- 
viklede palæographiske  Undersogelser,  som  have  givet 
meget  uventede,  og,  som  vi  haabe,  for  Storbritanniens 
ældste  nationale  Historie  ikke  uvigtige  Resultater.  Disses 
Udvikling  og  Fremstilling  nodes  vi  dog.  ved  bydende  Om- 
stændigheder,  til  at  slutte,  og  lade  dem,  i  den  ufuldkomne 
Tilstand  hvori  vi  endnu  maae  erkjende  dem  for  at  være, 
fremtræde  for  Dagens  Lys.  For  en  Droftning,  som  gjel- 
der  det  engelsk -skotske  Folks  ældste  Skriftart,  Sprogart 
og  historiske  Mindesmærker,  foretaget  af  Udlændinge  af 
samme  Herkomst,  som  leve  fjernt  fra  Storbritannien  og  dets 
rige  Lærdomsskatte,  men  dog  ikke  kunne  modstaae  Lysten 
til  at  bidrage,  om  mueligt,  til  nogen  Oplysning  i  det 
Morke,  hvori  den  store  nordisk -brittiske  Folkestammes 
fælles  Oldtid  er  indhyllet,  vove  vi  at  haabe  Landsmænds 
og  Stamforvandtes  velvillige  og  overbærende  Modtagelse, 
paa  Grund  af  den  gamle  Sætning:  in  magnis  voluisse 
sat  est. 

Markedsflekken  Ruthwell,  som  forer  Titel  af  et 
Baronie  (Barony),  ligger  i  Skotland  i  Nærheden  af  Flo- 
den og  Kjobstedet  Annan,  ikke  langt  fra  Englands 
Grændse,  skraas  over  for  Carlisle,  lige  for  Enden  af  den 
gamle  Pictiske  Muur,  i  Dumfries  Shire,  Stewartiet  (en- 
gang fordum  Jarlsdommet)  Annandale,  som  i  sin  Tid  var 
Kong  Robert  Bruces,  Stilarternes  Stamfaders,  Hjemsted 
og  Fædrenearv.  I  sildigere  Tider  have  Familierne  Murray 
og  Manslield  været  Ruthwells  Sogns  storste  Godsbesiddere 
og   Grundeiere.      Det  ligger   paa  Sohvayfjordens   nordlige 


-46  OM    OHULlSKEN     I    RtJTHWKLl. 

Kyst,  6  engelske  Mile  i  Længde  og  hoist  ;i  i  Breden.  I 
Rutfawell  Præstegaards  Have  har  den  nærværende  Sogne- 
præst, Dr.  Theol.  Henry  Duncan,  ladet  gjcureise  en  sidst 
paa  Kirkegaarden  liggende  sonderbrudt  Obelisk,  i  Formen 
lignende  de  ægyptiske,  eet  af  Storbritanniens  ældste  nu 
bekjendte  Mindesmærker  blandt  dem  som  ere  betegnede 
med  Runeskrift.  Stutten  er  af  rSdlig,  tillige  nosjet  ffraa- 
lig  Sandsteen,  i  to  Blokke  af  forskjellig  Art,  hvilke 
dog  begge  synes  at  være  tagne  fra  Steenbrud  i  Om- 
egnens Fjeldbakker.  Dens  Hoide,  i  det  Hele,  er  17  Fod 
0  Tommer.  (Pennant  antog  den  i  sin  Tid  for  at  være  20 
Fod,  foruden  Capitæl  og  Fodstykke.)  En  Tradition,  op- 
tegnet af  Stedets  Sognepræst  Hr.  Craigh »,  beretter,  at 
denne  Stotte  i  en  længst  forsvunden  Tid  er  bleven  opreist 
ved  Strandbredden,  paa  et  Sted  kaldet  Priestwoodsidc,  nu 
Priestside,  for  at  bibringe  Almuen,  ved  sandselisre  Fore- 
stillinger,  nogle  Begreber  om  den  kristelige  Religion,  men 
at  det  blev  trukket  derfra  med  et  Forspand  af  Stude,  til- 
horende en  Enke.  til  Ruthwells  Kirkegaard.  Hr.  Craighs 
Efterfolger  i  Embedet,  Dr.  Duncan,  beretter  Folkesagnet 
udforligere,  saaledes  som  det  endnu  fortælles;  Stottcn 
skal  være  kommen  til  Kysten  med  et  Skib,  fra  et  langt- 
bortliggende  Land,  som  strandede  der,  men  idet  denne 
blev  fort  derfra  paa  den  beskrevne  Maade,  op  i  Landet, 
gik  Kjoretoiet  i  Stykker,  og  man  ansaac  det  for  Himlens 
Villie,  at  den  ikke  skulde  fores  længere  bort,  hvorfor 
Ruthwells  Sognekirke  opfortes  over  Stotten,  som  saaledes 
kom  til  at  staae  inde  i  den2.  Vi  kunne  ikke  antage  denne 
Efterretning  for  meget  sandsynligere  end  et  Almuesagn, 
som  anfores  af  Pennant,  at  Obelisken  var  bleven  fort  til 
Stedet  af  Engle  (ligesom  den  hellige  Hytte  i  Loretto) 
længe  forend  Kirken  blev  opbygget  over  den.  Overhoved 
vide   vi    intet   sikkert    om    Monumentets    Skjæbne.    lige    til 


1)  I  Sir  John  Sinclairs  Statistical  Account  «f  Scotland  (1791)  X,  227.  — 
2)  Kirken  skal  virkelig  være  meget  gammel,  samt  usædvanlig  lang  og  smal. 
(Craigh,  1.  c.  X,  220). 


OM    OUKLISK.ES    I    RUTH wk li.  247 

Reformationen,  da  en  almindelig  Forfølgelse  udbrod  i  Skot- 
land over  alle  CathoKcismens  Billedlige  Minder;  derfra 
frelstes  det  dog,  formodentlig  ved  Indflydelse  af  de  mæg- 
tige Murrayer  af  Cockpool,  Forfædre  til  Greverne  af  Mans- 
field.  Henved  et  Aarhundrede  derefter,  1642,  vakte  Min- 
desmærket alligevel  de  fanatiske  Presbyterianeres  Opmærk- 
somhed ,  og  den  skotske  Kirkes  almindelige  Forsamling 
befalede  da,  den  27de  Juli,  at  det  skulde  odelægges  som 
afgudisk  (idolattons).  Stutten ,  som  da  skal  have  staaet 
inde  i  Kirken ,  blev  kastet  omkring  og  sønderbrudt  i  for- 
skjellige  Stykker,  af  Stedets  O  viighed,  dog,  som  det 
synes,  ikke  uden  hemmelig  Tilboielighed  til  at  skaane 
den ,  for  saa  vidt  det  lod  sig  gjdre. .  Ellers  lod  man  de 
fleste  og  storste  af  Stykkerne  blive  liggende  i  Kirken,  paa 
det  Sted  hvor  Stutten  faldt,  og  sandsynligviis  have  de,  i 
mere  end  et  Aarhundrede,  tjent  til  Bænke  for  Menighedert 
ved  Gudstjenesten  i  Kirken.  De  Billeder  og  Indskrifter, 
isa-r  de  af  Runer,  som  saaes  derpaa,  tiltrak  sig  dog  for* 
skjellige  Oldgranskeres  Opmærksomhed.  Biskop  Gihson 
ommeldte  det  i  sine  Tillæg  til  Cambdens  Britannia  i  lians 
ældre  Udgave  af  Værket  1695  (pag.  928)  som  a  pillar,  c/i- 
riously  éngraven  with  some  in  script  ion  upon  it ,  hvilke 
sidste  Udtryk  han  saaledes  forandrede  i  den  anden  Ud- 
gave: with  a  Danish  inscription  upon  it.  Heraf  maa 
det  lolge.  at  Gihson  har  anseet  Mindesmærkets  Runer  for 
ægte  danske  eller  skandinaviske,  hvilket  og  de  fleste  brit- 
tiske Oldgranskere  efter  ham  have  antaget1.  Hickes  med- 
deelte  1702,  i  sin  Thesaurus  (Part  III,  Tab.  IV)  eu 
kobberstukken  Afbildning  af  Runeskriften  paa  Hoved- 
stottens  o  vers  te  Deel,  og  ligeledes  Gordon,  1722,  i  hans 

1)  F.  Ex.  Chalmers  1807  (i  haus  Caledonia  I,  466-G7),  som  mener,  at 
Obelisken  miielig  knude  være  reist  af  den  danske  Halfdan,  som  hærgede 
op  indtog  Bcrnicien  875  og  876,  samt  foretog  £trciftogc  til  Pictcroea  Laud 
ug  Slralhclvde.  Efter  de  Ulsterske  Annaler  faldt  Halfdan  i  det  sidsdneldte 
Aar,  ng  da  lian  var  en  Hedning,  kan  man  paa  ingen  Mande  tilUrgge  ham 
Huthwells-Monumentet  med  dets  kristelige  Indskrift.  Af  eu  lignende  Me. 
aiug  er  og  Dr.  Duncan  i  haus  herefter  paaberaablc  Afhandling. 


248  OM    OBELISKEN    I    RUTHWELL. 

Itinerarium  septentrionale,  Tab.  LVII.  Derimod  gave  (fe 
ingen  Afbildninger  af  Stuttens  tvende  bredere  Kanter, 
hvorpaa  man.  blandt  andet,  seer  forskjellige  Scener  af 
den  bibelske  Historie,  med  latinske  Overskrifter  af  den 
tidligere  Middelalders  Capital -Bogstaver.  Disse  tvende 
Kanter  menes  ellers  at  være  af  nyere  Arbcide  end  de  smal- 
lere, meget  bedre  udforte,  hvorpaa  Runeindskrifterne  fin- 
des.—  Pennant  saae  Stutten  1772  (uden  at  aftegne  den)1 
liggende  i  Kirken,  men  bemærker,  at  Fodstykket  til  Mo- 
numentet da  var  nedgravet  i  Kirkens  Gulv,  hvorimod  han 
havde  fundet  Brudstykker  af  Capitalet  eller  Topstykket 
med  Bogstaver,  som  lignede  de  andre  (with  letters,  si- 
milar  to  the  othersj  samt  en  Orn  indhugget,  en  relief, 
paa  hver  Side.  Der  fandtes  og  et  andet  Stykke  med  et 
nærmere  beskrevet  Menneskebilled  med  saxiske  Bogstaver 
omkring  det  eller  til  Siderne2.  Kort  derefter  bleve  de 
Stykker  af  Stutten,  som  da  vare  over  Jorden,  flyttede  ud 
af  Kirken,  og  henslængte  paa  Kirkegaarden,  der  dog  den- 
gang næsten  var  uden  Indhegning;  der  vare  de  udsatte 
for  hurtig  og  fuldstændig  Odelæggelse,  som  dog  lykkelig- 
viis  forebyggedes  derved,  at  den  ovennævnte  Dr.  Duncan 
erholdt  Kaldet,  og  besluttede  da  strax,  saavidt  mueligt, 
at  redde  og  conservere  det  ældgamle  Mindesmærkes  Lev- 
ninger. Han  udforte  denne  Beslutning  1802  ved  at  samle 
alle  de  sunderlemmede  og  adspredte  Stykker  deraf,  som 
kande  findes,  og  hvoraf  eet,  hvilket  Pennant  ikke  havde 
seet,  da  nylig  var  blevet  opgravet  af  Kirkegaarden.  Disse 
samtlige  Stykker  lod  han  derefter  sammenfoie  og  restau- 
rerede dem  til  en  Obelisk.      Dog  meente  han,    at  Stutten 

1)  Hos  Sinclair,  i  Statist.  Account  of  Scotland  X,  227  og  i  Gazetteer 
of  Scotland  (1808)  hedder  det  vel,  at  Pennant  har,  i  hans  Tour,  meddcelt 
s-n  Aftegning  (drnught)  af  Obelisken,  men  i  de  Udgaver  af  Værket,  som 
ri  have  seet,  have  vi  ikke  kunnet  linde  den.  —  2)  Pennant  Tofir  in  Scol- 
fand  1772,  2den  Udg.  96-98  Forfatteren  yttrer  den  samme  Mening  som 
Gordon  (l.c.  S.lfil)  at  de  saxiske  (d.  e.  latinsk-gothiske)  Indskrifter  vare  de 
ældste,  men  at  de  Danske  sildigere  havde  tilforet  Himernc.  Tvende  af 
Htithwclls  lærdeste  Præster,  som  saa  ofte  havde  Leilighed  til  at  betragte 
Monumentet,  Craigh  (1791)  og  Dimcaii  (1834),  hyldede  åen  modsatte  Mening. 


OM    OBELISKEN    I    RUTHWELL.  "240 

forhen  havde  iiverst  havt  en  Korsform,  til  hvilken  han 
troede  at  de  to  Anne  manglede.  Han  lod  derfor  en  Muur 
mester  forfærdige  saadanne  nye  Arme  i  den  Smag  som 
Obeliskens  Spidse  viser,  hvortil  nu  Oldgranskeren,  ved  at 
besee  Monumentet  eller  dets  nyeste  Afbildning,  vel  maa 
lægge  Mærke.  Dr.  Duncan,  som  saa  herlig  har  frelst  og 
bevaret  Mindesmærket,  besorgede  og,  efter  Begjering  af 
E.  W.  A.  Drummond  Hav,  nu  brittisk  Consol  i  Maroeco,  en 
noiagtig  Aftegning  af  det  hele  Monument,  for  at  Indskriften 
kunde  understiges  af  Thorleif  Gudniundson  Repp,  Un- 
derbibliothekar  ved  Advocaternes  Bibliothek  i  Edinhurg, 
en  indfodt  Islænder,  udmærket  ved  mangesidige  Kund- 
skaber, ogsaa  om  de  nordiske  Oldsager,  —  som  dog  ikke, 
formedelst  Embedsforretninger,  kunde  indfinde  sig  paa 
Stedet.  Alligevel  blev  han  den  forste,  som  forsogte  denne 
hoist  mærkelige  Runeindskrifts  Dechiffrering,  og  fandt,  efter 
vor  Mening,  meget  rigtig,  at  den  var  affattet  i  et  Sprog, 
der  indeholdt  baade  angelsaxiske  og  oldnordiske  Ord.  For- 
hen havde  W.  C.  Grimm  (maaskee  forst  af  alle  i  noget 
trykt  Skrift)  bemærket  (1821),  at  Indskriften  bestod  af 
angelsaxiske  Runer;  dog  kjendte  han  da  vort  Monu- 
ment um  Ruthwellense  kun  af  Hickes's  ufuldstændige  Af- 
tegning. Om  Indskriftens  Indhold  eller  Mening  fremsatte 
han  derimod  ingen  Gisning  eller  Forklaring.  Repp  sogte 
at  læse  og  udvikle  den,  efter  at  have  provet  og  sammen- 
lignet mange  Runealphabeter,  især  efter  det  saakaldte 
Alphabetum  Exoniense,  uddraget  ved  Hickes  af  en  gam- 
mel Membran,  forvaret  i  Domkirkens  Bibliothek  i  Exeter. 
Repp  beskrev  sin  Undersogelse  og  dens  Resultater  i  en 
paa  Latin  affattet  Skrivelse  til  the  Hon.  Mountstewart 
Elphinstone,  indrykket  i  de  skotske  Antiqvarers  Selskabs 
Forhandlinger1,  ligesom  og  Monumentets  noiagtige  Beskri- 
velse og  bekjendte  Historie  ere  blevne  meddeelte  samme- 
steds  af  Dr.  Dunean'2.     Begge  Afhandlinger  ledsages  af: 

1)   Arcliæologia  Scotica,    or  Transactions  of  the  Society  of  Antiquaries 
«l  Scotland  (18321  IV,  327  8c  sq.  —  2)  Sammesteds  IV,  313  &  eq. 


250  OM    OBELISKEN    I    RUTHWELL. 

a)  en  smuk  Afbildning  af  Monumentet,  betragtet  fra  alle 
fire  Kanter  (PL  XIII);  b)  tydelige  Tegninger  af  Rune- 
skriften, forsaavidt  den  nu  kan  sees  eller  læses,  i  dens 
fire  Afdelinger,  med  de  skjonne  Arabesker  af  Viinranker, 
Dyr  og  Fugle,  som  omgive  dens  Linier  (paa  2  Sider  af 
Obelisken.  PI.  XIV);  c)  Fremstilling  af:  a)  Alphabelum 
Kxoniense  efter  Hickes  (I.  c.  Part.  III.  Tab.  II;  jfr.  Grimni 
Ober  teutsche  Runen,  Tab.  I):  (5)  de  almindelige  nordiske 
Runer  efter  forskjellige  Inddelingsmaader;  j)  Gordons 
Tegning  af  den  Ruthwellske  Indskrift,  og  8)  en  Deel  af 
en  gammel  Dobefont,  som  forben  bar  været  i  Ruthwells 
Kirke,  hvilken  Repp  antager  at  ommeldes  i  Indskriften 
under  Benævnelsen  Cristpason,  bvorpaa  en  stor  Deel  af 
hans  Ordforklarings  Hovedindhold  beroer,  da  han  mener, 
at  den  ommeldes  som  givet  et  Kloster  i  Th  rfuse  (af  ube- 
kjendt  Beliggenhed)  til  Erstatning  for  et  der  begaaet  Ran. 
m.  m.  ■ —  Lvkkeliaviis  ere  vi  i  Besiddelse  af  et  Hoved- 
document  i  denne  Sag,  som  ikke  kjendtes  af  Repp,  eller, 
saavidt  vi  vide,  nogen  nulevende  Oldgransker.  Dr.  Dun. 
can  beretter,  at  Topstykket  af  Obelisken,  som  i  de  af 
ham  meddeelte  Afbildninger  ikke  fremviser  nogen  Charac- 
terer  eller  Spor  til  saadanne,  for  har  været  forsynet  med 
Indskrifter,  som  nu  ere  fuldkommen  ulæselige;  den  storste 
Deel  af  disse  sees  derimod  at  være  afcopieret  paa  en  Af- 
tegning af  dette  samme  Topstykkes  begge  Bredsider,  som 
findes  tilligemed  en  Afbildning  af  hele  Stuttens  tvende 
Runesider  (altsaa  mere  end  hos  Hickes  og  Gordon),  paa 
et  Aftryk  af  en  Kobberplade  i  stor  Folio-Format,  som  nu- 
tilhorer  mig.  Det  blev  skjenket  mig,  for  nogle  Aar  siden 
(omtrent  1828)  af  min  uforglemmelige  Velynder,  afgangne 
Conferentsraad  og  Geheimearchivarius  Thorkelin,  men  han 
kunde  da,  i  sin  hoie  Alder,  kun  erindre,  at  Kobberet 
forestillede  en  Stfitte  i  Skotland ,  og  at  han  havde  faaet 
det  under  sit  Ophold  i  Storbritannien,  men  erindrede  ikke 
hvor,  eller  af  hvem;  ogsaa  bemærkede  han  blot.  at  Ind- 
skriftens   Runer    vare    angelsaxiske,     uden    dog    at    yttre 


OM    OBELISKEN     l    RlTHttKLI,.  *2l  I 

nogen  Mening-  om  dens  Indhold.  Dengang  undersogte  jeg 
ikke  Sagen  videre,  men  da  jeg  læste  de  ovenmeldte  nye 
og  laererige  Afhandlinger  om  Ruthwells-Monumentet,  kom 
jeg  i  Tanke  om,  at  hint  sjeldne  Kobber  maatte  forestille 
det,  og  blev  snart,  ved  Sammenligning,  fuldkommen  over- 
heviist  derom.  Saavidt  mig  er  bekjendt.  indeholdes  eller 
nævnes  dette  Kobber  ikke  i  noget  trykt  Skrift.  Det  synes 
at  være  henved  150  Aar  gammelt,  og  er  maaskee  endnu 
ældre.  Som  oven  antydet  giver  det  den  vigtigste  Oplys- 
ning,  af  alle  bekjefidte  Afbildninger,  om  Monumentets 
Hovedtendents,  ved  Opbevaring  og  Fremstilling  af  selve 
Indskriftens  Begyndelse,  paa  det  ene  Topstykke,  omkring 
Billedet  af  den  paa  en  Green  siddende  Orn,  i  det  man 
deraf  seer,  at  en  O/a  eller  Offa,  nedstammende  fra  Voda 
(Fodan,  eller  Vaden),  har  ladet  Indskriften  affatte  o.  s.  v. 
Dette  erfares  ogsaa  nærmere  af  dens  eget  folgende  Indhold, 
efter  de  af  os  antagne  Læsemaader.  Vi  have  ladet  begge 
Topstykkets  Sider  afbilde  efter  Kobberet,  især  saavidt 
Omskriften  angaaer,  i  Metal,  og  disse  Afbildninger  danne 
Begyndelsen  af  Runeskriften  paa  begge  Obeliskens  Hoved- 
kanter eller  Skriftens  tvende  dobbelte  Afdelinger.  Saa- 
ledes  fremstiller  hele  Indskriften  sig  nu  for  os  i  et  ganske 
andet  Lys,  end  den  kunde  vise  sig  for  Repp,  eller  nogen 
os  bekjendt  tidligere  Gransker,  som  har  skrevet  noget 
derom.  Ved  Begyndelsen  var  saaledes  en  Hovedpunkt 
funden,  hvorfra  man  kunde  gaae  ud,  efter  at  have  erfaret. 
at  Indskriften  skulde  tjene  som  et  Slags  offentligt  Aet- 
stykke,  og,  efter  hvad  det  Folgende  viser,  især  som  en 
Art  af  Skjode  eller  Overdragelse  af  den  Eiendom,  paa 
hvis  Grund  Stotten  oprindelig  var  opreist.  Begyndelses- 
navnene  (O/a  eller  Offa,  FodoJ  paa  Topstykkets  Forsides 
forste  Kant  fremvise  bekjendte  nordisk  -angelsaxiske  Ru- 
ner: Ordet  paa  den  anden  Kant  er  derimod  blandet  med 
en  sjelden  Character  og  med  romerske  Capitalbogstaver, 
af  hvilke  sidste  ogsaa  Omskriften  paa  Topstykkets  Bag- 
side bestaaer.     Derimod  er  den  hele  ovriffe  her  omhandlede 


252  OM    OHKLISKKX    I    RUTHWKLL. 

Indskrift  affattet  i  angelsaxiske  Runecharacterer.  Vi  ere 
enige  med  Repp  tleri,  at  en  stor  Deel  af  dem  stemmer 
overeens  med  det  af  ham  paaberaahte  Alphabetum  Kxo- 
iiiense ;  derimod  finde  vi,  at  de  have  en  endnu  storre 
Overeensstenimelse  med  forskjellige  andre  angelsaxiske 
Runebogstavnekker  i  visse  ældgamle  Membran  -  Codices, 
forvarede  i  Fastlandets  Bibliotheker,  og  publicerede  af 
den  ypperlige  tydske  Runegransker  W.  C.  Grimm.  Den 
vigtigste  deraf  findes  i  hans  Skrift:  Zur  Literatur  der  Ru- 
nen, Wien  1828,  8.  Den  er  vel  forst  opdaget  og  aftegnet 
af  Pertz,  men  Grimm  har  udgivet  den,  saaledes  som  den 
er  afcopieret  af  v.  Bartsch  i  det  keiserlige  Bibliothek  i 
Wien ,  af  en  Pergamentsbog  fra  Slutningen  af  det  Ode 
eller  Begyndelsen  af  det  10de  Aarhundrede  (Membr.  Sa- 
lisb.  Nr.  140  olim  Salisb.  LXXXI),  som  indeholder,  blandt 
andet  ^Alcuini  Qrthographia",  hvorpaa,  uden  Tvivl  som 
Skriftets  oprindelige  Afdelinger  eller  Bilage,  forskjellige 
Alphabeter  og  Bogstavtabeller  fiilge,  blandt  hvilke  det  her 
omhandlede  angelsaxiske,  med  Runebogstavernes  i  samme 
Sprog  tilfoiede  Benævnelser,  især  er  mærkværdigt.  Det 
findes  stukket  i  Kobber  1.  c.  pag.  1-2.  Da  den  ommeldte 
Codex  nedstammer  fra  Salzborg,  hvor  Alcuins  Broder, 
Arno  (eller  Arne),  var  Erkebiskop,  saa  er  det,  efter 
Grimms  Bemærkning,  hoist  sandsynligt,  at  den  Sidst- 
nævnte har  medbragt,  eller  senere  faaet,  vor  Membrans 
Original  fra  England,  ligesom  den  og  kunde  være  bleven 
ham  sendt  af  Forfatteren,  og  dette  maatte  da  være  skeet 
i  den  sildigere  Hælvte  af  det  8de  Aarhundrede.  For  os 
er  det  især  mærkeligt,  at  Alcuin  og  hans  Broder  vare 
fodte  og  opdragne  i  det  gamle  Northumberland  (i  eller  nær 
ved  York),  inden  hvis  Gnendser  vor  Indskrift  endnu  læses, 
hvorfor  og  dens  Elementer  naturligviis  snarest  maa  soges 
i  et  derfra  Landet  nedstammende  Alphabet,  hvilket  dette 
Alcuinske  saaledes  viser  sig  at  være.  En  lignende  Over- 
eensstemmelse  med  vort  Monument  have  end  andre  æld- 
gamle   Optegnelser   af  angelsaxiske   Runer.      To    af   dem 


<m    OBELISKEN    I    RUTHWRIL.  25o 

ere  opdagede  af  Mode,  i  en  Membran  i  St.  Gallens  Biblio- 
thek,    fra   det    10de   Aarhundrede   (]Nr.  '270  i  4to)   og  be- 
kjendtgjorte  af  W.  C.  Grinini  (©bet  die  teutschen  Runen, 
1821,  S.  106,  138,  Tab.  II).     Her  findes  Bogstaverne  deels 
med  og  deels  uden  Benævnelser    eller  Sammenligning  med 
andre  Alpbabeter.     Den  storste  Samling  af  dem  indeholdes 
i  det   sammesteds  afbildede  i  Middelalderen  saakaldte  Al- 
phabetum    Anguliscum    ( Anglernes    eller    de    Engelskes 
Bogstavrække)    som   vel    er  usædvanlig  fuldstændigt,    men 
fattes    al    Angivelse    af  Characterernes  Værd    eller   Betyd- 
ning.    Det   er   taget    af  en    Pergamentscodex    fra    det   Ode 
Aarh undrede,  i  samme  Bibliothek  (Nr.  878),  indeholdende 
Isidors  grammaticalske  Tractat    tde  aceentibus,    de   posi- 
turis,   de  literis",    efter   hvilken  de  nordiske   Runer   strax 
folge,    i    deres   rette  Orden    og    med    deres    Benævnelser, 
under  Navn  af  Abccedarium    nord.     Endelig   har    Grimm 
publiceret  tvende  angelsaxiske  Runealphabeter,    det  ene  i 
en  Codex  fra  Tegemsee,  nu  i  Miinchen,  skreven  omtrent  850, 
meddeelt  af  Rocen,    det  andet  opdaget  af  Kopp,    i  Paris, 
i  en  ældgammel  Membran,   som  var  bleven    bragt  did    fra 
Antwerpen,  hvortil  den  nu  maaskee  er  bleven  tilbagesendt; 
deri    var    Runeraden    tilfoiet    Isidors    ovennævnte    Tractat. 
Disse  vitterlig  ældgamle  Runerækker,   tildeels  200  til  300 
Aar   ældre    end  Exeterbogen  l,    have  vi  især   benyttet  ved 
den  ruthvvellske  Indskrifts  Forklaring,  hvorhos  vi  dog  have 
taget  vedborligt  Hensyn  til  de    forskjellige    hertil   horende, 
som  forlængst  ere  udgivne  af  Hickes  o.  fl..  hvilke  vi  ansee 
det  for  ufornodent  her  at  opregne.     Endelig  have  vi  sam 
menlignet    hermed    forskjellige    mindre    angelsaxiske    Ind- 

1)  Denne  beromte  Codex  Exoniensis  blev  givet  til  Domkirken  i  Exetcr 
af  Biskop  Leofric,  henimod  den  Tid,  da  Normannerne  erobrede  England; 
om  dens  Alder  siger  J.  J.  Conybeare:  „The  handivriting  of  the  MS.appears 
but  little,  if  at  all,  antertor  to  the  age  of  Leofric"  Illustrations  of  Anglo- 
Saxon  poetry  p.  10.  Biskop  Leofric  diide  1073,  og  gav  sine  Boger,  formo- 
dentlig ved  Testament,  „in  utilitatem  successorum  ttuorum"  efter  Bii- 
gemes  Paategninger,  som  aufores  af  Wauley  i  Catalogus  libr.  Septeulr. 
&.e.  p.  81,  83.  — 


"254  OM    OBELISKEN    I    RI  THWELL. 

skrifter .  saavcl  paa  brittiske  Runestene ',  som  paa  det 
beronite  tonderske  Guldhorn  (hvilken  vi  bestemt  maa  hen- 
for e  hertil),  samt  paa  ældgamle  Bracteater  og  Mynter-. 
Resultatet  af  alle  disse  Undersøgelser  bliver  det:  at  vi, 
angaaende  Værdien  af  Fleerheden  af  de  Characterer,  som 
forekomme  i  den  Ruthwellske  Indskrift,  stemme  overeens 
med  Repp,  hvorimod  vi  afvige  fra  ham  i  vor  Mening  an- 
gaaende disse  følgende: 

r*  og  P  ansee  vi  ikke  for  det  latinske  P,  men  for 
den  angelsaxiske  Rune  hvorved  V  eller  W  almindeligst 
udtrykkes.  At  Bogstavet  P  ikke  findes  i  denne  Indskrift, 
er  aldeles  ikke  forunderligt.  Det  forekommer  ei  heller  i 
noget  gammelt  nordisk  Runealphabet,  da  fc,  Y  (F)  eller  f\ 
(som  V)  i  Indskriften  træde  i  dets  Sted. 

I  hele  den  ældre  Edda  begynde  ikke  flere  end  3  Ord 
med  Bogstavet  P  og  de  ere  alle  beviislig  af  fremmed  Op- 
rindelse. Om  det  ældste  Angelsaxiske  kan  maaskee  den 
samme  Bemærkning  gjelde.  I  hele  Cædmon  f.  Ex.  fore- 
komme kun  to  slige  Ord.  Det  kan  saaledes  vel  være,  at 
man  forst  sildigere,  end  det  Ruthwellske  Alphabet  ret  var 
i  Brug  (omtrent  Aar  050),  har  opfundet  Runen  tø  for  at 
udtrykke  det  latinske  P,  hvis  Udtale  de  angelsaxiske 
Geistlige,  længe  Folkets  eneste  Literatorer,  nodvendigviis 
maatte  lære:  i  Kymrisk  forekommer  -det  desuden  meget 
hyppig,  derfra  kunde  det  gaae  over  til  de  brittiske  Belger, 
Friser,    Saxer  o.  fl.    —  Overhoved  nærmer  den  haardeste 


1)  Til  gamle  Mindestene,  betegnede  med  angelsaxiske  Runer,  fundne 
i  Norge,  Sverrig  og  Danmark,  have  vi  ikke  taget  noget  Hensyn  i  denne 
l'ndcrsogelse.  —  2i  Foruden  de  af  ældre  Værker  bekjendte  angelsaxiske 
Mynter  have  vi  især  benyttet  John  Adamsons  lærerige  Heskrivelse  og 
Afbildninger  af  den  store  Samling  af  norfhumbeiiandske  Mynter,  som 
blev  fundet  ved  Hexham  forhen  Hagustald)  1833,  udgivet  i  de  london- 
ske Oldgranskeres  Arehæologia  (1834)  XXV,  279-310  Tabb.  XXXV-LVII. 
Af  Fundet  reddedes  6000  Mynter  (men  2000  menes  bortkomne),  af  ben- 
ved 300  forskjellige  Præg.  De  ere  omtrent  fra  Aaret  794  til  848  eller  854, 
og  maa,  efter  den  lærde  Forfatters  IJudersogelser,  være  nedgravede  8«7, 
da  Ragnar  Lodbroks  SSnner,  som  Anforere  for  en  dansk  Hær,  hærgede 
Xorthiimberland.  Vi  formode,  at  denne  Skat  har  ti  Hiort  Hagustalds  æld- 
g.unle  Ilispesæde. 


OM    OBELISKEN    1    RUTHWELL.  '2i).r) 

Udtale  af  B,    i  det  Islandske,    sig  meget  lil  don  blodeste 
af  P. 

T  ansee  vi  for  et  sædvanligt  1\  mon  ikke  for  K 
eller  Q. 

Hverken  I  eller  X  antage  vi  hor  for  romerske  Tal- 
tegn, mon  |  derimod  for  dot  sædvanlige  Bogstav  og  X 
(hvilket  Répp  ogsaa  selv  tildeels  har  antaget)  for  G. 

Ligesom  Repp  har  gjort,  tilfoie  vi  her  den  hole  Række 
af  Runecharacterer,  som  lindes  i  Ruthwells- Indskriften  i 
vor  sædvanlige  alphabetiske  Orden,  med  Bemærkninger 
over  den  Værd  eller  Betydning,  som  hver  især  af  dem, 
»■flor  vor  Mening,  her  hor  tillægges.  De  samme  Logstaver 
l'aae  deri,  som  det  nu  synes,  forsk jellige,  skjondt  oftest 
fordum  nærbeslægtede  Betydninger,  hvilket  vistnok  maa 
forekomme  dem  sælsomt,  der  ikke  ere  vante  til  at  læse 
Runeindskrifter ?  men  vi  have  noksom  erfaret,  at  dot  selv- 
samme er  meget  hyppig  Tilladdet  i  danske,  svensko,  nor- 
ske og  islandske  Runeskrifter.  Herom  kunne  vi  i  Almin- 
delighed henvise  til  de  af  Worm  og  Hiekes  forfattede  Ta- 
beller over  mangetydige  Runer  (llunæ  tcoXu(7Y);j.oi)  ,  samt 
Goranssons  Bautil,  Liljegrens  Runurkunder  o.  fl.  Dertil 
har  det  oldnordiske  Sprogs  dialectiske  Forskjel  i  de  for- 
skjellige  Lande  og  Provinser  vistnok  bidraget  meget,  og 
vi  ere,  uagtet  de  mange  Skrifter  Tiden  har  levnet  os  i 
det  oldnordiske  (ligesaavel  som  i  det  angelsaxiske  og 
oldtydske)  Bogsprog,  som  kunne  siges  at  vrimle  af  næ- 
sten utallige  orthographiske  Afvigelser,  tit  i  Uvished  om 
dets  rigtigste  Udtale1.     Den  ruthwellske  Indskrifts  Alder, 

1)  Vi  henvise  herom  til  Liljegrens  Ronlåra  (Stockholm,  1832,  8)  S.  7fi 
o.  i'  Der  anfores  f.  Ex.  af  svenske  Runeskrifter,  ikke  mindre  end  2I>  for- 
skjellige  Skrivemaatler  for  Ordet  efter,  som  begynde  med  Bogstaverne  o 
(ni),  e,  i  (hi),  p,  u,  y;  —  lignende  Uligheder  paavises  der  ng  ved  samme 
Ord  i  Membraner  fra  130(1  og  HOOtaltet,  hvorpaa  17  forskjelligc  Exempler 
anfores  (som  begvndemed  a,  e,  ep,  eller  o).  Endvidere  bemærkes,  at  favnet 
England  forekommer  i  folgcnde  Variationer :  i  gen.  Englants,  Anklans,  Eg- 
Ians,  Iklané,  Iglats,  Ikla\s  og  i  dat.  eller  ablat.  Aklati  (Anglanti), 
Eglati,  Egloti ,  Englanti,  Hat  i  (lnglanti)  o.  s.  v.  Med  Hensyn  til  de 
mangfoldige  ortliographiskc  Afvigelser,    som  findes -i   angelsaxiske   Haand- 


256  OHI    OBBLTSKRN     I    RUTHWELL. 

hvilken  vi  troe  at  burde  henfére  til  Midten  at*  det  7de 
Aarhundrede,  gjor  det  saaledes  vel  begribeligt,  at  vi  nu 
neppe  kunne  komme  til  sikkre  Slutninger  om  den  da 
brugelige  Udtale  af  de  i  den  forekommende  Ord,  blandt. 
JNorthumberlands  Indvaanere,  paa  de  Gisninger  nær,  som 
den  selv,  sammenlignet  med  Nordboers,  Frisers,  Old- 
saxers  og  flere  Germaners  ældste  Skrifter,  foranlediger  os 
til  at  gjSre. 

Vi  forudskikke  ellers  den  almindelige,  hertil  horende 
Bemærkning,  at  det  er  især  Vocalerne  (hvis  Ubestemthed 
og  tildeels  næsten  fuldkomne  Mangel  eller  Udeladelse  man 
ellers  kjender  i  visse  orientalske  Sprog)  som  forvexles 
mangefoldig  i  de  ældste  Membraner,  f.  Ex.  a  og  o,  oog«; 
for  e  og  i  findes  endog  kun  et  Bogstav  i  den  sædvanlige 
nordiske  Runerække.  Diphtongerne  o?  og  o  udelades  og 
»anske  i  den,  eller  sammensmeltes  med  andre  Yocaler, 
ligesom  dette  og  tit  skeer  i  Pergamentsbogerne. 

RUTHWELL  -  INDSKRIFTENS   ALPHABET. 

A,  Å;  r%  Y,  P;  jfr.  O,  O.     Som  nysanfort  er  Forvexlingon 
mellem  disse  Yocaler  ogsaa  meget  hyppig  i  de  scandi- 
naviske  Runeskrifter,  hvorpaa  næsten  utallige  Exempler 
kunde  anfores.     A  forekommer    i    andre   angelsaxiske 
Runeskrifter   som    F,    K    og  K  ;    Forskjellen    fra    de 
to  forste  Former  bestaaer  kun  deri,    at  den   nederste 
skraatlobende  Streg  er  forlænget  nedad  paa  de  to  sid- 
ste.   F  forekommer  og  i  alphabetiske  Optegnelser  for 
Æ.     Det  sees  udtrykkelig  som  A  eller  E  paa  een  af 
de  allerældste  Mynter  med  en  heel  Runeindskrift,  Rud- 
diug  Annals,  PI.  I.  samt  IX,  2  (fra  Ostangeln).     Paa 
andre    angelsaxiske   Mynter    betegner    det    undertiden 
E,  f.  Ex.  paa  northumberlandske  hos  Adamson  {Arch. 
1834,  XLIV,  72,  73,  74).     A  og  +  bruges  ofte  for  E 


skrifter,  saaledes  at  de  selvsamme  Ord  skrives  paa  mange  l'orskjcllige 
Maadcr,  behovc  vi  kun  at  henvise  til  vore  herefter  folgende  philologiskc 
Anmærkninger,  f.  Ex,  I,  6,  8,  19,  31,  32,  37,  38,  45  (a),  50. 


om  obelisken  i  auTHWRtø.  257 

i  nordiske  Runeskrifter.  I  Bewcaster-lndskriften  sees 
£  formodentlig  som  O  eller  E.  F  forekommer  02  som 
A  paa  en  ældgammel  Sceatta  (eller  Skatpenning)  hos 
Budding  1.  c.  PI.  IF,  14,  og  paa  andre,  som  F,  f.  Ex. 
II,  9,  13,  14.  16,  17.  Denne  angelsaxiske  Rune. 
har  tit  den  samme  Betydning  (af  a  eller  o)  i  skan- 
dinaviske Indskrifter;  den  sees  og  paa  det  sondor- 
jydske  Guldhorn,  samt  paa  Guldbraetcater  med  angel- 
saxiske Runer,  f5  betyder  upaatv  ivlelig  O  (i  Navnet 
Botred)  paa  en  af  Serenius  publiceret  Mynt  af  Kong 
Olfa  af  Mercia,  hvor  Reversens  Legende  kun  bestaaer 
af  angelsaxiske  Runer. 

B:  fc,    som  ellers  i  nordiske  Runer  overhoved. 

C  eller  K:  h;  angelsaxisk  og  vel  tildeels  tydsk;  i  Al 
euins  northumb  erlandske  Runealphabet  k,  (saa  at  den 
overst  afrundede  og  derefter  lige  nedgaaende  Streg 
er  forandret  til  en  lige  og  skraat  lobende);  den  sees 
og  saaledes  i  Ben caster- Indskriften;  vort  h  findes 
virkelig  som  C  eller  K  i  enkelte  nordiske  Runealpha- 
beter,  som  C  eller  H  paa  nogle  northumberlandske 
Mynter,  f.  Ex.  1.  c.  LU,  9,  11,  12,  og  paa  andre  af 
de  ældste  angelsaxiske,  som  de  fra  Kent  hos  Rud- 
ding  PI.  I  (af  Ecgbert  1,  2,  3,  o.  fl.).  Det  sees  og 
paa  de  gamle  Guldbracteater.  Endelig  er  Charactercn 
h  gaaet  over  som  h  i  angelsaxisk,  samt  overhoved 
gothisk-germanisk  Munkeskrift  og  tilsidst  i  almindelig 
latinsk   Tryk. 

D.  I>  eller  D:  M.  angelsaxisk  og  tydsk;  D  udtrykkes 
dog  her  ogsaa  ved  de  to  Bogstaver  MN  (DH).  I 
Alphabetum  Exoniense  forvexles  M  urigtig  med  M. 
Characteren  er  vel  egentligst  et  sammensat  eller  dob- 
belt V  (hvoraf  den  forreste  Hælvte  er  et  retvendt  k 
men  den  bagerste  omvendt  i).  Jfr.  1>.  M  forekommer 
udtrykkelig  som  D  eller  D  (i  Bewcaster-  Indskriften, 
paa  en  af  Serenius  publiceret   angelsaxisk  Runemynt 

af  den  beromteOfia;  paa  northumberl.  Mynter,  som  XLI, 

17 


258  OM    OBELISKEN    I    RUTHWRLI,. 

'217,  218  (paa  217  er  Myntmesterens  hele  Navn  skre- 
vet med  angelsaxiske  Runer);  det  saaes  og  paa  det 
sonderjydske  Guldhorn,  samt  paa  en  Steen  fra  Hartle- 
pool  som  M. 

2>,  V  (et  Bogstav,  som  endnu,  i  sin  Figur  og  Udtale,  er 
almindeligt  i  det  Islandske,  men  kun,  ved  Udtalen 
af  th  i  det  Engelske).  Det  var  og  tilfælles  for  de 
angelsaxiske  og  nordiske  Runer,  i  hvilke  sidste  det 
tit  har  den  ovenstaaende  Form.  Som  p  forekom- 
mer Bogstavet  meget  tit  paa  Mynter,  f.  Ex.  North. 
XXXV,  24,  XXXVI,  52,  53,  XLII,  16  og  m.  fl.; 
som  t>  XXXV,  7,  XXXVIII,  117,  LVI.  513  (blandt 
lutter  angelsaxiske  Runer)  o.  fl.,  samt  paa  2  af  de 
ved  Hartlepool  fundne  Runestene1.  Som  bekjendt 
forekommer  p  tit  i  scandinaviske  Runer  for  D  eller  D 
(ogsaa  paa  angelsaxiske  Mynter  som  J?  eller  D).  Et 
steds  synes  dette  sidste,  eller  p,  i  et  Ords  Begyn- 
delse at  udtrykkes  ved  W. 

E:  M,  ligesom  i  de  tydske  Runer;  undertiden  sættes  dog 
denne  Character  for  I.  samt  omvendt,  ligesom  disse 
Vocaler  tit  forvexles  i  de  oldnordiske  Skrifter.  Som 
E  sees  M  paa  adskillige  northhumherl.  Mynter,  f.  Ex. 
XXXV,  7,  XLI,  217  (jfr.  218),  LVI,  13,  samt  paa 
adskillige  (formodentlig  ældre)  saakaldte  Sceattas  (eller 
Skatpenge)  hos  Rudding  1.  c.  I,  9,  II,  10,  12,  13,  15, 
16.  Det  forekommer  ogsaa  paa  Guldhornet  og  Guld- 
bracteaterne. 

F:  f,  som  ellers  i  nordiske  og  tydske  Runer;  det  sees 
paa  northumherl.  Mynter,  f.  Ex.  XLVII,  206,  samt  paa 
Guldhracteaterne.  I  Exeterhogen  forekommer  det  og 
som  Y,    saa  at  den   ene  opad  skraatlobende  Streg  er 

1)  De  hore  og  til  det  gamle  IVorthumberlands  Runemonumenter.  Hart- 
lepool kaldtes  fordum  Hereteu;  Hilda,  af  northumbrisk  Kongeslægt,  var 
det  fordum  derværende  Nonneklosters  Abbedisse  omtrent  650.  (Beda  Hist, 
eccl.  IV,  23.) 


OM    OIEI1IBK.KN    I    1UTHWBLI.  250 

udslettet.,    hvorved  det  forvandles  til  den    oldnordiske 
Hune  for  K. 

G:  X,  (kaldes i  Angelsaxisk gefu,  gyfuy  gevo,  geafu  o. s.  v. 
o:  Gave).  Bogstavet  tilhorer  og  de  tydske  Runer, 
under  forskjellige  lignende  Benævnelser,  som  gebu, 
gibu  m.  ni.  Denne  selvsanmie  Character  tindes  og 
i  nordiske  Runeskrifter  som  G  eller  H.  —  Etsteds 
skal  G  vel  udtrykkes  her  ved  H  (ligesom  ved  Y  for  Y 
i  de  punkterede  nordiske  Runer).  —  Enkelte  Gange 
sættes  her  $  eller  tø  (H)  for  X,  ligesom  H  let  satte« 
for  G  i  gammel  nordisk  eller  tydsk  Skrift,  h  (ellers 
c  eller  k)  hruges  her  en  enkelt  Gang  for  G,  og  lige- 
ledes en  anden  Gang  det  dertil  svarende  nordiske  K, 
som  ofte  betyder  G.  X  forekommer  som  G  paa  ad- 
skillige northl.  Mynter,  som  XXXVI,  44,  53,  XLVIII, 
209,  210,  LVI.  17.  Det  sees  og  saaledes  paa  en 
ældgammel  Sceatta  hos  Budding,  II,  8,  samt  paa  en 
Steenskrift  fra  Hartlepool.  Characteren  sees  og  "paa 
Guldhornet  og  paa  Guldbracteaterne.  I  Exeterhogen 
skrives  G  som  H  i  de" scandina viske  Runer:   %,  X1. 

H:  W.  angelsaxisk;  $,  $  (eller  %.  maaskee  for  hj),  lige- 
ledes. De  forvexles  ellers  med  C,  K  og  G,  ligesom 
i  gammel  nordisk  og  tydsk  Skrift.  M  sees  paa  northl. 
Mynter,  som  LVII,  24  (sammenforet  med  f-)2,  samt 
andre  angelsaxiske,  f.  Ex.  Rudding  IV,  19  (fra  Mer- 
eia)  og  XIV.  1,  (Vigmund).  En  lignende  Character  (med 
enkelt  skraa  Tverstreg)  findes  paa  Guldhornene  og 
Guldbracteaterne.     I  Exeterhogen  W,   %. 

I:   I.     Jfr.  E  (Pi),  hvormed  det  tit  forvexles;  findes  ellers 

1)  Paa  celtiberiske  (celtisk-spanske)  Mynter  forekommer  %  som  H,  og 
X  som  K.  De  fleste  af  Nordens  simple  Runer  seer  man  ellers  i  det  fjerne 
Asien,  som  paa  Sibiriens  og  Arabiens  Klipper,  Palmyras  Ruiner,  gamle 
persiske  Mynter,  indiske  Monumenter  o.  s.  v.  Om  disse  Characterers  rette 
Hctydning  ere  vi  dog  endnu  i  fuldkommen  Uvished,  og  derfor  anforcs  de 
ikke  her.  —  2)  IVemlig  som  tø* ;  aldeles  den  sammo  Character  sees  paa 
en  Stridshammer  af  Flintesteen  (af  dem,  iom  findes  i  hedenske  Gravhhic), 
tilhørende  Universitetet  i  Upsala. 

IT 


260  OM    OBELISKEN    I    RIITHWRLL. 

saavel  i  angelsaxiske   som  nordiske  Runer,  paa  Guld- 
hornet,  Guldbracteaterne  o.  s.  v. 

K  eller  C:  h  (angelsaxisk;  see  C);  undertiden  som  ^, 
$;  jfr.  H.  K  forekommer  ellers  omvendt  paa  Top- 
stykket i  samme  Betydning  som  det  retvendte.  I 
Cod.  Exon.  Vp,  #. 

L:  h,  angelsaxisk  og  nordisk;  ligesom  ogsaa  celtiberisk. 
oldgnesk  og  phrygisk.  Det  sees  paa  mange  northum- 
b erlandske  Mynter,  f.  Ex,  XLII,  10,  samt  vistnok  4-1 
andre  af  forskjelMge  Præg,  ligesom  og  paa  adskillige 
andre  af  de  ældste  angelsaxiske  Mynter,  som  (hos 
Rudding)  paa  en  Seeatta  II,  8,  o.  ti.,  f.  Ex.  I,  Ecg- 
hert  1,  2,  4,  6,  8,  9,  Mercia  IV,  1,  o.  s.  v.  Det  sees 
ligeledes  paa  2  Stene  fra  Hartlepool  og  i  Guldhornets 
Indskrift,  samt  paa  Guldbracteaterne. 

M:  W,  angelsaxisk,  især  efter  Alcuins  Orthographia,  Al- 
phabetum  Anguliscum,  samt  det  fra  Tegernsee,  Isi- 
dorus  Parisiensis  o.  fl.  Det  er  ogsaa  tydsk.  I  Exeter- 
bogen  og  flere  slige  nyere  angelsaxiske  Runealpha- 
beter  forvexles  M  med  M  eller  D.  Paa  Mynterne  have 
vi  ikke  fundet  denne  Character,  men  vel  en  saadan : 
Hl,  f.  Ex.  i  Rudding  Annals,  Append.  XXVI,  1  (af 
Edelvard).  Derimod  sees  den  tydelig  paa  nogle  Guld- 
bracteater,  og  paa  een  af  dem,  som  synes  at  være  een 
af  de  yngste,  den  ommeldte  Bogstavfigur,  som  og 
sees  at  være  brugt  i  Ruthwell  -  Obeliskens  latinske 
Indskrifter. 

N:  +,  K,  som  ellers  i  angelsaxiske  og  nordiske  Runer. 
Den  synes  endvidere  efter  D  at  forekomme  som  -J-,  -| ; 
denne  sidste  Figur  sees  paa  Topstykkets  Forside  med 
en  tilfoiet,  fra  Tverstregen  nedad  gaaende  Linie,  al- 
deles som  et  bagvendt  h  for  N  i  visse  scandinaviske 
samt  vendiske  Runeskrifter;  i  Johannis  Olavii  Grunna- 
vicensis  Runologia  (som  ikke  er  udgiven  i  Trykken) 
forekommer  virkelig  en  saadan  Character,  som  her  sees, 
h   for  N.  efter  hvad  han  har  fundet  i   nordiske  Runer. 


OM    OBELISKEN     I    RUTH  W  KL L,.  20  J 

I  Tydsk  undertiden  som  +.  |-  sees  paa  en  Seéatta 
hos  Rudding  II.  31,  og,  for  N.  paa  en  northumher- 
landsk  Mynt,  XL,  217;  som  "f  forekommer  det  to 
Gange  paa  en  anden  fra  Ostangeln  (Rudding  IX,  2)  og 
i  Indskriften  fra  Bewcaster.  Paa  Guldhornet  synes 
det  at  forekomme  som  +  ,  samt  ligeledes  (bagvendt, 
som  de  Heste  Bogstaver)  paa  Gnldbracteaterne. 

NG:  £  ellers  an  fort  i  angelsaxiske  og  tydske  Rune- 
alpbabeter  (som  det  Alcninske  o.  fl.)  >  hvor  Charac- 
teren  kaldes  ing  (Eng)  og  forklares  ved  ug.  Den 
mangler  i  den  Exeterske  Codex. 

O,  O.  a)  r\  Y,  P,  ligesom  i  nordiske  og  tydske  Runer, 
ogsaa  i  Alcuins  angelsaxiske  m.  fl.,  samt  paa  northum- 
berlandske  og  andre  Mynter  (f.  Ex.  LVI,  13);  see 
ovenfor  A  (som  baade  i  Oldnordisk  og  Angelsaxisk 
meget  hyppig  forvexles  med  O).  Paa  mange  angel- 
saxiske Mynter  nænner  den  sig  mere  til  de  oldnordiske 
Runer  ved  diameteren  |s  (s|.  O),  som  dog  mest  i  Angel- 
saxisk synes  at  betegne  02  (O)  eller  E.  f.  Ex.  north. 
XXXVI,  41,  XLIV,  71,  72,  73,  XL VI,  126.  132, 
139,  147,  148,  XL  VII,  170,  177,  XL  VIII,  190,  LI, 
213.  Paa  andre  faaer  den  na^sten  Form  af  P.  Cha- 
racteren  sees,  som  ovenmeldt,  paa  Guldhornet  og 
Gnldbracteaterne.  Exeterbogen  har  den  som  r^;  over- 
hoved ere  dens  Charaeterer  saa  forkunstlede,  at  man 
vel  kan  see  at  de  tilhore  meget  nyere  Skriftarter  end 
vor  ruthwellske.  |3)  £,  ligesom  undertiden  i  andre 
angelsaxiske  (f.  Ex.  i  St.  Gallen)  samt  i  nordiske,  dog 
vel  mest  halvfremmede  Runeskrifter,  hvori  det  vel  og 
forekommer  som  O,  (E  (hvilket  Bogstav  de  oldnordiske 
Membraner  tit  sammenblande  med  o,  e  og  au).  Det 
sees  i  Guldhornets  Indskrift,  og  ligeledes  paa  Guld- 
bracteaterne.  samt  paa  et  ældgammelt  Vægtlod.  Det 
er  ellers  Mo\sogothernes  O.  y)  En  enkelt  Gang  p, 
som  meget  ofte  i  de  nordiske. 


~N 


202  OM    OBELISKER    1    RUTHYTKLL. 

R:  K,  almindeligt  i  angelsaxiske,  tydske  og  nordiske 
Runer  (ogsaa  paa  Guldhornet  samt  paa  Guldbractea- 
terne). 

S:  h,  ligeledes;  (ogsaa  celtifaerisk  i  samme  Betydning). 
Efter  Rudding  sees  det  paa  en  Sceatta,  Append.  XXVI, 
6,  samt  paa  Indskrifterne  fra  Bevvcaster  og  Dover,  og 
paa  Guldbracteaterne. 

T:  T,  T,  ligeledes  (ogsaa  tillige  celtiberisk);  det  forekom- 
mer saaledes  paa  northuinberl.  Mynter,  som  XLI,  217, 
og  paa  Indskriften  fra  Bewcaster,  samt  Guldhornet 
og  Guldbracteaterne. 

U:  l\,  ligeledes.  En  enkelt  Gang  forvexles  det  med  r*> 
ligesom  u  og  v  kunne  fremstilles  ved  den  samme 
Rune  i  det  Oldnordiske.  Jfr.  O.  |\  forekommer  paa 
ældgamle  Sceattas,  som  hos  Rudding  II,  8,  9,  10, 
og  andre  angelsaxiske  Mynter,  som  Kent  1,  2,  og 
Mercia  2G;  saaledes  sees  det  og  paa  Guldbracteaterne, 
samt  endvidere  i  Figuren  fl.  Som  A  forekommer  det 
paa  Bewcaster -Indskriften  og  northl.  Mynter,  f.  Ex. 
L,  290,  samt  paa  en  Steenskrift  fra  Hartlepool. 

V:  r*,  P;  en  almindelig  angelsaxisk  og  tildeels  tillige 
tydsk  Rune,  f.  Ex.  i  Alcuins  northumberlandske  Al- 
phabet (og  flere  ovenfor  ommeldte)  kaldet  uuen,  Haab, 
vyn,  Viin,  eller  uung ,  ung.  Begge  de  her  af  os 
anfiirte  Characterer  udtrykke  V  (W,  UU)  i  Grimms 
almindelige  angelsaxiske  Bogstavrække.  Deels  som 
r%  deels  som  P,  sees  dette  Bogstav  istedenfor  V  paa 
Mynter  af  Kong  Edelvard  af  Westsex  og  af  Kong 
Beomulf  af  Mercia,  i  latinske  Omskrifter  (Rudding  An- 
nals PI.  III,  1,  2,  5,  Append.  XXVII).  Endvidere  fore- 
kommer det  paa  en  addgammel  Sceatta  II,  8  og  paa  north- 
umberl.  Mynter,  som  XLI,  214,  217,  218,  XL VI,  141, 
LI,  312.  313:  som  r*  paa  en  Mynt  fra  Ostangeln  (Rud- 
ding III,  Edmund  9);  saaledes  forekom  det  og  paa 
Guldhornet,  men  sees,  i  begge  ovenstaaende  Former, 
paa  Guldbracteaterne.     Brugen  af  det  vedvarede,  paa 


On    OBELISKEN    I    RUTIIWKM,.  203 

Mynter,  i  de  angelsaxiske  Monarkers  Tid,  lige  til 
Edvard  Confessor,  og  engelske  Myntmesterc,  ansatte 
i  danske  og  norske  Kongers  Tjeneste,  have  tit  an- 
bragt det  paa  disses  Mynter.  Herfra  nedstammer  og 
den  sildigere  for  dette  samme  Bogstav  brugte  Cha- 
raeter   \>  i  Angelsaxernes  Skrifter. 

Y:  fa,  kaldet  yr  i  de  nordiske  Runer,  ogsaa  yr  i  enkelte 
angelsaxiske  Alphabeter,  f.  Ex.  i  en  vatikansk  Co- 
dex  og  i  den  miinehenske  Membran  fra  Tegernsee, 
skreven  omtrent  840.  Andre  have  givet  det  forskjel- 
lige  afvigende  Former,  f.  Ex.  /|\,,  som  forekommer 
saaledes  paa  en  Steenskrift  fra  Hartlepool.  fa  sees 
hverken  paa  Guldhornet  eller  Guldbracteaterne,  men 
derimod  paa  enkelte  ældgamle,  uden  Tvivl  mest  brit- 
tiske Ringe,  forsynede  med  Runeindskrifter.  Exeter- 
bogen  vender  dette  Bogstav  saaledes  om:  ^4/,  i  hvil- 
ken Skikkelse  det  og  findes  blandt  tydske  Runer. 
Ogsaa  paa  northumberl.  Mynter  sees  det  som  Y 
XXXV,  20,  21,  22,  25,  28,  29,  30;  V,  27,  31,  34, 
37;  V,  20,  33,  35;  Y,  LVI,  14.  Alcuin  lader  der- 
imod Vp  betegne  det  latinske  X;  som  bekjendt  gjel- 
der  Figuren  *4/  Bogstavet  M  i  de  oldnordiske  Runer. 
Blandt  de  kunstigere  Former  for  Y  hos  Angelsaxerne 
kan  man  bemærke  disse:  R\,  Fft,  r?|. 

1>,  V,   see  D,  D. 

O,   see  O,  E. 

Æ,   see  E. 

I    det   Ruthwellske  Alphabet   mangle    ganske    P,    Q, 

X ,    Z.  —  Jevnfor  ovenfor  S.  254-255. 


Vi  vende  os  saaledes  til  Udviklingen  af  de  Ord,  som 
vort  Mindesmærke  fremviser.  De  ovenmeldte  af  de  Skot- 
ske Antikvarers  Selskab  udgivne  Kobbere  (Tab.  XIII  og 
XIV)  maae  især  her  være  vore  Originaler,  tilligemed  det 
gamle  sjeldne  Folio-Kobber,  som  vi  ville  kable  det  Thor- 


2()4  OM    OBKLISKEIV    I    Rl'THWELL. 

kelinske  (da  dets  egentlige  Oprindelse  er  os  uhekjendt), 
efter  hvilket  vi,  som  ovennieldt,  meddele  vore  Læsere 
Indskriftens  to  Hovedafdelingers  Begyndelse  paa  Stuttens 
bredere  Side.  Desværre  kunne  vi  nu  ikke  see,  i  hvilken 
Forbindelse  Forsidens  Topstykkes  Omskrift  har  staaet  til 
Begyndelsen  af  Runeskriften  til  Læserens  Venstre,  da 
dens  forste  Linier  synes  at  være  udslettede,  men  den  har 
muelig  indeholdt  de  selvsamme  Ord  i  rigtige  Runer ,  som 
vi  nu  læse  i  blandet  Skrift,  da  Runernes  forste  nu  læse- 
lige Ord,  efter  Bogstavrimets  og  den  her  forekommende 
gamle  saxisk  -  nordiske  Versarts  Regler  vel  passe  dertil. 
Dog  har  da  den  Ofta,  som  her  har  nævnt  sig,  i  al  Fald 
villet  lade  de  Læsere,  der  kun  betragtede  Forsidens  Skrift 
og  Billeder,  vide,  at  han  selv  var  Mindesmærkets  forste 
Ophavsmand.  I  det  Folgende  ville  vi  slige  at  vise  og 
udvikle  de  Stykker  af  Stottens  Indskrifter,  der  ere  os 
levnede  i  det  gamle  nordiske  Sprog  eller  Mundart,  hvilken 
de  indeholde,  ved  at  oplose  den  paa  de  Maader,  som 
forekomme  os  at  være  muelige,   nemlig: 

a)  Ved  at  afskrive  Ordene,  saaledes  som  vi  bese  dem 
paa  det  af  de  Skotske  Oldgrandskeres  Selskab  udgivne 
Kobber  (Tab.  XIV),  som  det  (saavidt  nu  muligt)  rigtigste, 
dog  jevnfort  med  og  tildeels  suppleret  af  Hickes's,  Gor- 
dons og  det  Thorkelinske  Kobbers  Afskrifter  efter  den  for- 
dum meer  læselige,  eller  mindre  forslidte,  Original,  efter- 
lignede ved  nye  bevægelige  angelsaxiske  Runetyper  (her, 
saavidt  vi  vide,    forste  Gang  anvendte). 

b)  Ved  at  udtrykke  Bogstavernes  Værd  med  sa-dvan- 
lig  latinsk  Stiif. 

c)  Ved  at  paavise  de  orthographiske  eller  gramma- 
tiske Egenskaber,  som  den  har  tilfælles  med  nordiske 
Runeskrifter. 

d)  Ved  at  anfore  selve  Ordene,  efter  vor  Udtydning 
(hvilken  vi  iovrigt  hverken  ville  eller  kunne  paatvinge  no- 
gen) i  Angelsaxisk.  samt  Oldnordisk  eller  nu  saakaldet 
Islandsk,    som    de   nærmest   beslægtede    bckjendte    Sprog- 


OM    OHKL1SM«;*    1    HUTHWKLL. 


265 


arter,     efter    den    i    gode    ældre    og    nyere    Haandskrifter 
bragte  Retskrivningsmaade,  og  endelig: 

e)  Ved  tilfoiede  Anmærkninger  at  anfore  alle  de  Pa- 
ralleler til  Ordene,  som  ere  os  bekjendte  i  de  nordiske 
og  brittiske  samt  enkelte  Nabofolks  ældre  og  nyere  Sprog 
og  Dialecter,    som  saaledes  betegnes  af  os: 

OS.  Old-Saxisk  eller  det  gamle         II.  Hollandsk. 


Neder-Saxiske,  mest  saaledes 
som  Ordene  forekomme  i  den 
bcromte  versificerede,  efter 
Co  ttoniansk -Munch  en  sit  eCo- 
dices  af  Schindler  1830  i  4to 
udgivne  Harmonia  evange- 
lii-ii  (ellers  kaldet  Heliand), 
som  antages  at  være  forfattet 
i  det  9de  Aarhundrede. 

AS.  Angelsaxisk. 

E.   Almindeligt  Engelsk. 

NE.  Nord-Engelsk  (i  Northum- 
berland  o.  s.  v.) 

Se.  Skotsk   i  Lavlandene. 

MG.  Mæsogothisk. 

Fris.  Frisisk. 

NFr.  Nord-Frisisk.1 

Al.  Oldtydsk,  især  af  den 
saakaldtc  Alcmanuiskc  eller 
gamle  hoitvdske  Dialect. 

T.  Nyere  Tydsk. 

NT.  Nedertydsk,  el  ler  den  nyere 
nedersaxiske  Dialect,  i  Hol- 
steen  o.  s.  v. 


ON.  Oldnordisk  el.  (I.)  Islandsk. 

Fæ.   Fa*roisk. 

D.   Dansk. 

Sv.  Svensk. 

W.   Vælsk  eller  Kymrisk. 

Ms.  Manks  eller  Mansk. 

G.  Gælisk  eller  Hoiskotsk. 

Ee.  Erse  eller  Irsk. 

Fr.  Fransk. 

Sp.   Spansk. 

1  Noterne  betegnes  endvidere 
de  forskjellige  kobberstukne 
Aftegninger  og  Indskrifter  saa- 
ledes :  D.,  Dr.  Duncans,  Tb., 
den  Thorkelinske,  G.,  Gordons, 
og  H, ,  Hickes's.  De  smaae 
latinske  Bogstaver,  der  ere 
anbragte  ved  Runeskriften, 
henvise  til  de  under  Texten 
satte  kritiske  Noter;  Tallene 
i  den  4de  Rubrik  angaae  der- 
imod de  efter  Indskriften  frtl- 
gende    philologiske    Anmærk- 


1)  Aaar  man  antager  med  Michelsen  (i  haus  iVord-Frieslaiid  iin  Mittel- 
alter,  Schleswig  1828,  8,  S.  29  o.  f.)  at  Nordfriesland  har  hort  til  Flisernes 
ældste  Bopæle,  maa  man  og  indramme,  at  Friserne,  bosatte  paa  Sbnder- 
jyllands  vestlige  Kyster,  allerede  i  det  5te  eller  i  det  mindste  i  det  b'te  Aar- 
hundrede have  været  Aiiglernes  IVaboer,  eller  endog  tildeels  smeltet  sammen 
med  dem,  og,  især  i  det  fremmede  Englaud,  baaret  deres  Navn;  jf.  Wer- 
lauir  og  Outzen  Prisskrifter  om  det  danske  Sprog  i  Hertugdommet  Slesvig, 
181!).  Det  frisiske  Sprogs  Lighed  med  det  angelsaxiske  er  bekjendl,  hvorom 
dog  mere  i  det  Folgende,  og  dets  forholdsmæssig  store  Andeel  i  den  Iluth 
«  eliske  Indskrift  vil  bedst  iudlysc  af  den  folgende  Ordforklaring. 


206  OM    OBEMSKRN    I    RUTHWKI.L. 

INDSKRIFTENS    ORD 

EFTER  DENS  FORSKJELLIGE  AFDELINOBR, 

I.    FORSIDENS  LOSE  TOPSTYKKES  OMSKRIFT. 


Omskrivning. 

Ofa  Vodo 

(a)  (o)         (I.) 

khonmeo*) 

(u) 


Nordiske  Runers 
Skrivemaade. 


Nyere  oldnordisk  eller 
islandsk  Skrivemaade. 


Ofa  Vobo  Offa  Vo&o 

khonmej)  konmaor 

II.    ANDEN   HOVEDAFDELING 

(paa  Smalsiden ,  til  J'enstre.) 

A.    Paa  langs,   hvortil  Begyndelsen  er  udslettet. 

Test.  Omskrivning.      Nordiske  Runers        Nyere  oldnordisk  eller 

Skrivemaade.  islandsk  Skrivemaade. 


b,WFXIhX.c)  mag  isga        mag  iska 

(o)    (e)    (o) 


(o;    (e)   (o) 
B.    Paa  ti'ers,  midt  over. 


mag  (mavg)1  Eska2 

(miig)  (o,  u) 


djXMfcM 


gere 

(k) 


gereJ 

(i) 


gere 

C.    Paa  ivers,  til  Venstre. 


eHhfc 


icr 


ikr 


ykkr  (?idtalt  ikkr) 


A* 


a)  Denne  hele  Afdeling  haves  kun  i  det  Thorkelinske 
Kohbcr.  ■ —  b)  Her  begynder  Dr.  Duncans  Aftegning.  — 
c)  Th.  har  herefter  et  enkelt  Y  (F).  —  d)  Her  begynde 
baade  Hickes's  og  Gordons  Afskrifter.  —  e)  Her  har  Th., 
som    synlige    Levninger    ;if  en    ellers   udslettet   Tværlioie, 


OB    0IIEL18KKN    1    RUTHWRLL.  2()7 

Teit.  Omskrivning.      Nordiske  Runers        Nyere  oldnordisk  eller 

Skrivemaade.  islandsk  Skrivemaade. 


IIM^ 

Hen 

ikn  (iikn) 

(eg)       „ 
(cig)     (ft) 

ign  {end nyere  eign)5 

NK* 

akr 

akr 

akr8 

ll^e) 

ung 

iing(ing,er 

•g) 

in  g,  nyere  eing,  eng7 

Mlh> 

khi  (glii)  - 

khi  (khi,gh 

i). 

gje(s«)- 

riM- 

fun 

fun  (funi) 

fum8 

Fhtt 

ash- 

as  (ash)- 

As-  (Ass-) 

tøfl) 

Iof 

lof 

lof(lof)9 

r*M 

ord 

orp 

or8  (ord)1" 

hw 

hol- 

hol 

hol  (hol)- 

WKh 

da  ic 

da  ic  (ik) 

da11  ek  (jek,  jeg)12 

MWKk> 

nida- 

nifaa- 

nioa  (neoa)- 

^tpi) 

rsta 

rst(a) 

rst(a)13 

fc  Wm> 

bism 

bisn(a) 

bisna14 

Ffc.. 

Or  (or) . . 

Or  (or)  .  . 

Or..  (Oir,  Eir..) 

M">  ks°> 

e  ung 

e  ung 

e15    ungl6 

|  :  M.     H.  har  kun  X||,  men  G.  utydelige  Spor  til  3  eller 
4  Bogstaver.     Linien  er  udslettet  hos  D. 

f)  Th.,  H.  og  G.  have  et  tydeligt  V,  D.  har  Characteren 
halvudslettet  som  J .  —  g)  Af  Th.,  D.og  G.  at  slutte  kunde  den 
det  forste  Bogstav  tilfoiede  Prik  eller  Streg  være  en  naturlig 
Sprække  eller  Ridse  i  Stenen.  Hos  H.  seer  den  ud  som  et  ty. 
deligt  \.  Jfr.  Anm.  7.  —  h)  Den  over  h  tilfoiede  Prik  sees  hos 
Th.,  men  ikke  hos  H.  eller  G.  —  i)  h  saaes  ikke  heelt  af 
D.,  men  sees  aldeles  tydelig  hos  Th.  H.  og  G.  —  k)  Det 
forste  K  saaes  ei  fuldkomment  af  D.  og  antydes  tildeels 
ved  Prikker;  hos  H.  sees  det  som  et  aldeles  tydeligt  +. 
—  1)  det  sidste  F  saaes  ei  fuldkomment  af  D.,  men  kun 
som  h  hos  Th.,  H.  og  G.  staaer  det  som  et  aldeles  ty- 
deligt F.  —  m)  Af  dette  Ord  kunde  D.  slet  ikke  see  de 
to  forste  Bogstaver;  h  har  han  kunnet  skimte,  men  sect 
det  sidste  Bogstav  klart.  Hos  Th.,  H.  og  G.  er  hele  Or- 
det fuldkommen   lydeligt.    —    n)    Her   finde  vi  Spor    af  et 


208  OM    OBKLISKEN    I    Rl'THWULL. 


Test. 

Omskrivning.      Kordiske  Runers 
Skrivemaade. 

IVyere  oldnordisk  eller 
islandsk  Skrivemaade. 

antp) 

hot                      het  (hiet) 

het  (udtalt  hjet)17 

wm* 

men                      men 

men18 

mM 

bool(baol.boal)  hol  (haol) 

hol19 

KFM8' 

god                      gob 

goo,  (god)2" 

mandligt  Egennavn,  som  desværre  forlængst  er  hlevet  ulæ- 
seligt. Efter  Or  (Or  eller  Ar)  fandt  D.  utydelige  Snor 
til  2  Bogstaver.  Th.  og  G.  have  i  een  Linie  FR.FI  I  (Oroii, 
Or'åii  eller  Araii)  uden  Tvivl  som  utydeligt;  Hiekes  lige- 
ledes i  een  Linie  FR.FW.  Vi  antage,  at  Navnet  ender  her, 
og  at  D.  saaledes  har  læst  rigtig,  ved  forst  i  denne  Linie 
at  sætte  et  M;  G.  har  og  en  lignende  Character,  som  Teg- 
neren eller  snarere  Kobherstikkeren  ikke  vel  har  kunnet 
læse.  Hos  H.  mangler  dette  Bogstav  ganske  tilligemed 
den  hele  Linie,  som  begynder  dermed.  Th.  har  her  en 
Character,    som    mest  ligner  f\.     Jfr.  Var.   o  og  Anm.   15. 

—  o)  Efter  Th.  maatte  denne  hele  Linie  læses  uutig, 
som  giver  den  samme  Mening;  Ordet  og  Linien  mangler 
hos  H.,  men  G.  læste  dem  vel  ligesom  D.    Jfr.  Anm.  n. 

p)  Det  forste  Bogstav  skrives  hos  Th.,  H.  og  G.  som  $. 
Denne  Character  betegner  maaskee  her  hj,  da  het  egent- 
ligst burde  skrives  hjet  og  er  meget  forskjelligt  i  Udtalen 
fra  het.  —  q)  Hos  D.  synes  Tværstregen  over  det  sidste 
Bogstav  at  vane  lige,  eller  antydes  som  halv  udslettet 
eller  utydelig  ved  en  Beskadigelse  af  Stenen;  hos  Th.,  H. 
og  G.  sees  der  et  tydeligt  *f>,  Jfr.  /•.  —  r)  D.  har  hest 
Ordet  saaledes  fuldkommen  tydeligt;  hos  H.  ligner  det 
sidste  Boastav  noget  et  fortrukken!  /T.  Vi  folsje  der- 
imod  D.'s  Læsning  og  antage  Ordet  for  baol,  bool,  eller 
som  det  nu  skrives  i  Islandsk ,  bol.  See  de  nhilologiske 
Noter.  Hos  Th.  og  G.  er  kun  fc  tydeligt;  paa  det  folge 
kun  tre  Streger  eller  Stave,  som  antyde,  at  Aftegneren 
ikke  har  kunnet  skjelne  eller  læse  ligesaa  mange  Bogstaver. 

—  s)  Det  første  Bogstav  sees  heelt  og  tydeligt  hos  Th.. 
samt    næsten    heelt    hos    G.;    hos    D.    sees    <\v\    Stykke  af 


OH    OBRLISKK\    I    RUTHWELL.  2G(J 

Text.  Omskrivning.      Nordiske  Runers  IVycre  oldnordisk  eller 

Skiivemaadc.  islandsk  Skrivemaadc. 


.  Ihl> 

ic 

ic  (ik) 

ok  (eg.  udtalt  jeg)21 

fMt>»)fc 

(v)ib 

b 

vib  b 

vift  (vid)22  b- 

FMI 

odi 

obi 

ooi  (bodi)23 

SIW 

bist 

bist 

bist  (byst)24 

IMI 

imi 

imi 

imi« 

,M») 

(l)li 

li 

„;  25 

D.    Paa  tvers,  til  Hoiie 


MFD  ba  ba  pa(oå)2fl 

tø  I  hi  h!  hi(n)27 

Stutten,  hvorpaa  det  har  staaet,  nu  at  være  afbrukket. 
Dette  Skaar  har,  allerede  i  Gordons  Tid,  strakt  sig  op 
til  den  nederste  Ende  af  Bogstavet,  men  gaaer  nu  hoiere 
op.  H.  har  her  en  urigtig  anbragt  Lacune,  svarende  til 
to  Liniers  Rum .  men  har  ikke  kunnet  see  eller  læse  det 
forste  Bogstav  af  Ordet. 

t)  Eet  eller  to  Bogstaver  synes  efter  D.  at  være  af- 
brækkede i  Kanten;  Th.  antyder  dem  som  udslettede  ved 
en  Fon  ittring  eller  anden  overfladisk  Beskadigelse  af  Ste- 
nen eller  Stotten.  Hos  Th.  og  G.  sees,  foran  |h,  utyde- 
lige Levninger  af  et  Bogstav  som  ligner  M,  og  hos  H. 
har  det  virkelig  sin  fuldstændige  Form.  Jfr.  22.  Efter 
denne  Linie  sees  Stotten,  paa  alle  Afbildninger,  at  være 
brækket  tvers  over,  hos  D.  dog  som  atter  sammensat; 
Stottens  alhrudte  nederste  Deel  sees  hverken  hos  H.  eller 
G.  (jfr.  aa.)  —  u)  Eet  eller  to  Bogstaver  ere,  efter  D., 
halvt  afbrækkede  i  Kanten,  utydelige  hos  Th.  Et  [\  sy- 
nes halvt  at  mangle,  og  saaledes  læse  vi  Ordet  Mb  (vip, 
vid),  see  22.  —  x)  Saaledes  læses  dette  tydelig  hos  Th. 
Det  manglende  Bogstav  er  vel  h.  D.,  som  ender  her  med 
en  utydelig  Character,  antyder  et  Brud  i  Kanten.  — 
y)  Her  antage  vi  at  M  hor  beses  som  J>  eller  D,  der 
(il  for  y  ex  les  i  Angelsaxisk. 


270 


OM    OBELISKEN    I    RUTHWELL. 


Toxt. 

Omskrivning. 

Nordiske  Runers 
Skrivemaade. 

Nyere  oldnordisk  eltcr 
islandsk  Skrivemaade. 

** 

no 

no  (nu) 

mi28 

W 

ho- 

ho- 

ho (h<5)- 

H^K 

ld  a(o). 

ld  a(o)- 

Id2y  a- 

hW 

1  ni 

I  ni- 

l30  m 

Mh 

el- 

el- 

el  (æl) 

Tti 

tti 

ti  (tti) 

ti  (tti)31 

X.->æ) 

g(e)v 

g(e)v 

g(o)v  (gjof )3a 

KW 

oh 

oh  (ok) 

ok  (oc,  og)33 

n?fi> 

e  v- 

e  v- 

e(æ)34  v- 

n 

al  (ol) 

al  (ol) 

al  (ol) 

MM 

de 

de 

de(i)35 

n 

Oli 

on 

on36 

w 

ha(o) 

ha(o)- 

ha(o,  au,  o)- 

w 

Ih 

lh 

Ih  (11) 

hX 

u  g. 

u  g- 

u37  g- 

mt 

ist 

ist 

est  (iest)38 

l#K 

ih  (ig)  a 

ih  (ig)  a 

(o) 

eg(ieg)39a«° 

WKM 

mod 

mofi 

moo  (moo)41 

ixr 

ig  f- 

igf- 

eg  (ieg)42  f- 

pR.Maa> 

o(o)re 

o(e)re 

fo(æ)re(ri)43 

W-") 

men 

men 

men44a.  . . 

Wlcc) 

mei 

mei 

mei44b 

.[\Xdd> 

•ug 

44C 

cehfl      En 

for  os  ulæselig  Chara 

icter 

eller  Binderune. ff) 

z)  Denne  sammensatte  Rune  (hW)  sees  ogsaa  tydelig 
hos  Th.  og  G.  —  æ)  Th.  har  en  storre  Figur,  næsten 
lignende  et  O,  mellem  Bogstaverne;  hos  G.  sees  den  og 
som  en  liden  Cirkel.  Jfr.  32.  See  Anni.  3.  —  o)  Det 
sidste  Bogstav  har  hos  H.  Formen  P.  —  aa)  Saaledes  ty- 
deligt hos  Th.  HerfolgerBrudet;  jfr.  t.  —  hh)  Dette  Ord 
er  ganske  utydeligt  og  som  mestendels  udslettet  hos  Th. 
Herefter  sees  intet  læseligt  Ord  hos  D.,  i  denne  Afdeling. 
—  cc)  forekommer  blot  hos  Th.  (jfr.  bb.)  —  dd)  Liniens 
Begyndelsesbogstav    synes   at   være   udslettet  i  Th. ,    som 


OM    ODKLISKK*    I    RITTHWELI,. 
III.    BAGSIDENS   TOPSTYKKES   INDSKRIFT. 


271 


in  Erin(cred)  ver  bv  in 
(Jævnfor  de  hertil  horende  Anmærkninger.) 

IV.     FJERDE   HOVEDAFDELING 

(paa  Smalsiden ,  til  Hbire) 

A.    I  Midten. 


B. 

Til  Venstre. 

Teit. 

Omskrivning. 

Nordiske  Runers 
Skrivemaadc. 

Nyere  oldnordisk  eller 
islandsk  Skrivemaade. 

Wl 

mi- 

mi- 

mi- 

t>h 

f,s 

ps 

ps  (5s,  ds)48 

KM 

ir  e- 

ir  e- 

er49  e  (o,  av,  a)- 

M\hh) 

lu- 

lu- 

l(l)u- 

allene  har  disse  to  Bogstaver,  med  mindre  det  sknlde 
være  af  dem,  at  ulæselige  Levninger  sees  hos  D.  Tvende 
Linier  synes  at  have  paafulgt,  men  Tegnerne  have  ikke 
kunnet  fremstille  noget  synligt  af  dem.  —  ee)  Her  synes 
Pladsen  at  staae  aaben  hos  Th.  for  to  Linier.  —  ff)  Den 
findes  kun  hos  Th.;  læst  bagfra,  vilde  den  vel  betyde  EO. 
gg)  Afdelingen  begynder  med  et  Kors  hos  Th.,  H. 
og  G.  Det  forste  Bogstav  sees  som  ^  (maaskee  da  et 
dobbelt  h  for  Ch.  eller  græsk  X)  hos  Th.  og  G.,  samt  hos 
H.  nederst  med  skarpe  Hjorner.  —  hh)  Disse  to  Bog- 
staver, næsten  halvt  udslettede  hos  D.,  sees  fuldstændige 
i  alle  de  (ivrige  Kobbere. 


272  OM    OBM-1SKEN    I    HFTHWRLL. 


Text. 

Omskrivning. 

Nordiske  Runers 

Nyere  oldnordisk  eller 

Skrivemaade. 

islandsk  Skrivemaade. 

wx 

m  g- 

m  g- 

IH50   g- 

1? 

iv- 

iv- 

iv  (i,  géf )- 

ht 

un 

un 

un(m)51 

MKN") 

(lad 

H 

par),  Sao  (pad)M 

PhM 

a(o)l  e- 

a(o)l  e- 

al53  e- 

XWr> 

gdu 

gbu- 

gf)u  (gou,  gdu) 

*«W 

n  li  i  o 

(n)  hio  (hin) 

(n)Mhiu(hiu.hioii, 
hjon)56 

Witt") 

hina 

hina 

hina(hiiia,hinna)5B 

KIM? 

a(o)imv- 

a(e)imv- 

a(e)imv- 

am 

0(8)  rig- 

o  rig- 

o(S,e)57  rig  (rig, 

>yg) 

IFXI 

ia  gi- 

Ja  gi- 

ia(ja)58  gi- 

*»# 

sto- 

sto- 

sto  (u)- 

WWh 

rt  du 

|)  du 

d(0)69  dii- 

1-WlWmm) 

nhira 

nhim 

nhi(ei)m60 

. . .  W™> 

. . .  h 

h00)f:li  • 

kas  . 

.hPP>f. 

.lf. 

...N 

.    . . .  m 

...  |t 

.  .  .  it 

ii)  I  alle  de  ovrige  sees  det  mellemste  Bogstav  gan- 
ske som  F.  —  kk)  Foruden  D.  have  alle  her  et  *  som 
forste  Bogstav,    hvilket   det   ogsaa   her  antydes   at    være. 

11)  -j.  findes  og,    paa  samme  Maade,    fuldstændigt  hos 

Th.,  H.  og  G. ;  hos  D.  sees  det  at  være  beskadiget  i  Kan- 
ten ;  her  er  ogsaa  Stotten  brækket  tversover.  ( jfr.  aa  og  t.)  — 
mm)  I  D.  ere  de  tre  forste  Bogstaver  utydelige.  —  nn)  Efter 
Th.;  hos  D.  sees  og  et  Stykke  her  at  være  brækket  af  Stottens 
Kant;  foran  Bogstavet  staae  her  to  Streger  paa  langs.  — 
oo)  Hos  D.  er  dette  Bogstav  alhrækket  i  Kanten.  Muelig 
bor  her  læses  kas;  jfr.  pp.  —  pp)  I  Brudet  mangler  maaskee 
t,  saa  at  Ordet  har  været  kustal  (see  oo)  Kastel.  OiS.  I. 
kast  alt ,    E.  castle,  af  det  latinske  castellum,  castrum. 


OU     Oli  KL 

ISKi:\     I     Kl  THWKI.I..                               JTi) 

Text. 

Omskrivning. 

IVordinke  Runer« 

IVyero  oldnordisk  eller 

Skrivemaade. 

islandsk  Skrivemaade. 

.  .  |P11) 

iv- 

..  Iirr) 

.  .  . 

^88)|V|t() 

.  .  ve 

ve 

vp6l 

.    .    .    h""» 

...1 

...1 

...1 

C 

.     Til  fimre. 

RK 

ra(o)- 

ra(o)- 

ra(å> 

Ml 

di 

W 

d(o,p)i62 

WP 

hv- 

liv- 

hv- 

n 

eb 

e(a)b 

ab(5,d)63 

w 

ra- 

ra- 

rå- 

m 

f>  e- 

f,  e- 

mm)m  e. 

w 

r  f- 

r  r- 

r"  f- 

mi 

usa 

usa 

lisa66 

nK 

atr 

atr 

atr67 

in 

ran 

ran 

rån6s 

APK 

yv  a 

y(i)v  a 

y(i)v(f)69  å70 

Khh 

nml- 

inu(o)!- 

mu(o)l- 

mi 

f)   vil 

{)    vil 

p(d)71  vi(e,a)l72 

Ft|h 

atil 

atil 

at(b?o,d)il(l,i)73 

kw 

a  nu 

a  nu 

a(å)74nu(u)75 

Wlh 

mik 

mik 

mik  (c,  g)76 

t>r"TK 

J>o  (e,  a)  ta- 

po  (o,  i,  a,  e)  t  ■ 

pet(t)a- 

fvv)fc||xx) 

t  bii(bu?) 

t  bi  (Bu) 

t77  bi  (by,  bu)78 

qq)  Eller  «H>;  Tb.  har  her  NIV  —  rr)  Utydeligt;  Th. 
bar  Wl.  —  ss)  Efter  Th. ;  hos  D.  sees  og  Spor  deraf. — 
tt)  Th.  har  her  R.  —  uu)  Efter  Th. ;  mangler  hos  D.  — 
vv)  Det  andet  Bogstav  er  |  hos  Th.  (pitat)  men  P  hos 
H.  og  G.  (patat,  pot at ,  rimeligviis  for  p'dtat,  det  samme 
som  pettat).  —  xx)  I  oldnordiske  Runer  maa  undertiden 
(f.  Ex.  paa  Runamo)  ii  læses  som  y,  altsaa  bii  som  by 
(by);  muelig  hor  dette  Ord  dog  her  snarest  læses  bu 
(bu);  jfr.  78.  Her  nedenfor  er  Stotten  sonderbrudt,  see 
mm,  aa  og  t. 

18 


'274  OM    OBEMSKFN    I    RI'THWKLL. 


Texr. 

Omskrivning. 

Nordiske 

Skrivem 

Runers 
aadc. 

Njero  oldnordisk  eller 
islandsk  Skriveinaado. 

»ipyy) 

sa 

sa 

sa(så)79 

IhP 

ik   u- 

ik  u- 

ik(iek,ek,eg)8nu(o)- 

HMlææ> 

s  mi 

s  mi 

s81  mi(n)82 

hj^oo, 

son 

son 

son83 

tøhFaaa> 

hva 

hva  (i) 

hva(r)84 

X|fbbb) 

gin 

gin 

gin  (gien,  gen)85 

fc£ 

ro(a)- 

ra- 

- 

rå 

MN 

dh- 

dh- 

dh(M,f>)- 

K 

a 

a 

a88 

yy)  Hos  Th.  staaer  dette  Ord  tæt  ved  Brudet.  — 
ææ)  Efter  D.  er  et  Stykke  her  brækket  af  Stuttens 
Kant.  saa  at  +  vel  kan  have  staaet  der  for.  jfr.  82.  — 
58)  n  er  halvt  efter  D.,  men  sees  tydelig  hos  Th.  — 
aaa)  Hos  Th.  læses  tydelig  ${\?  (huv,  hov);  jfr.  84.  — 
hhh)  Det  sidste  Bogstav  er  utydeligt  efter  D.,  men  sees 
klart  hos  Th. 


FORSOG    TIL    EN    FORKLARING    OVER    INDSKRIFTENS 

SAMTLIGE  ORD,  OPLYSTE  VED  PARALELLER  AF  DE 

GOTHISK-GERMANISKE  OG  BRITTISKE  SPROG. 

I.    TOPSTYKKETS   FORSIDE. 

a.  Ofa,  afmindeligst  Offa,  som  det  og  maaskee  skal 
udtales,  ved  det  efter  Y  (eller  F)  folgende  Punkt  eller 
Kredstegn,  er  et  ældgammeltMandsnavn,  mest  forekommende 
i  angelsaxiske  Kongeslægter.  I  gamle  nordiske  Runeskrifter 
fordohhles  Consonanterne  ikke,  men  i  ældgamle  Membraner 
fordobbles  de  tit  ved  et  hosfoiet  Punkt.  See  ellers  om 
dette  Navn  de  folgende  historiske  Oplysninger. 

b.  Vodo  er  genit.  sing.  af  Egennavnet  Voda  eller  i 
angelsaxiske  Skrifter  almindeligst  Voden,  Vuoden,  i  Tydsk- 
land  Vodan,  Vuodan,  Voda,  ogsaa  Wodan,  Wuolan,  Guo- 
dan ,  Godan;  see  ellers  herefter  i  Indskriftens  historiske 
Forklaring. 


OM    OBELISKEN     I    Rl'THUKLI,.  27") 

c.  Khonmed  eller  Kuonmed ,  svarer  til  det  ON.  og 
1.  kunmudr  (konmddr) ,  kynma'dr,  Slægtning  (i  Fleertal 
obsolet  kunmedi),  endnu  i  E.  kinsman  (Fleertallet  kins- 
men).  Det  er  sammensat  af  folgende  Primitiver:  a.  khon 
eller  kuon,  som  svarer  til  det  Fris.  konne ,  kinne,  kyn, 
OS.  cunne,  kunne,  AS.  ryn,  cynn,  cynne,  E.  hin,  MG. 
ki/ni,  Al.  chunni,  ON.  kun,  kyn,  1.  kyn,  Middelalderens 
Dansk:  kun,  kon,  kyn,  kynnæ ,  ny  D.  kon,  kjon ,  Sv. 
kim  ,  Kymrisk  (W.)  venedl,  Gael.  cijmeach1.  Af  samme 
Oprindelse  er  Angelcynn ,  Anglernes  Slægt  eller  Folket  i 
Angeln,  forst  indkaldt  fra  Sonder- Jylland  af  Britterne; 
lutnacynn,  de  med  dem  til  England  ankomne  Jyder  og 
deres  Afkom.  [i.  med  (medj  er  her  det  Skand.  og  I. 
madr,  Mand,  Menneske  (obsolet  i  Fleertallet  ?nedr),  AS. 
tne,  man,  mon,  E.  man  (Fleertal  men),  Sv.  man  (man), 
D.  Mand  (Mænd),  Fris.  ma,  man,  mon,  NF.  men2. 

II.     RUNESKRIFTENS    OVRIGE   ORD   PAA   STtiTTENS 
FORRESTE   SMALSIDE. 

1.  Mag  eller  Mog  er  det  bekjendte  OS.,  Fris..  AS. 
og  Al.  fnag  (som  i  disse  Sprog  og  forekommer  i  flere  For- 
mer, som  AS.  maeg,  magu,  Fris.  mach,  NFr.  mag,  meg 
o.  s.  v.),  MG.  magus ,  W.  macwy,  mab ,  Cornw.  mach, 
G.  E.  Ms.  mac,  ON.  mavgr,  mogr,  som  alt  har  betydet 
Son,  Afkom,  Frænde,  Slægtning.  Ogsaa  nordiske  Familier 
i  Skotland  og  paa  Orkenoerne   optoge    den    celiiske  Form 

1)  Fra  dette  Ord  nedstamme  forskjellige  andre,  som  Scand.  konr ,  Son, 
Slægtning,  ogsaa  ægtebaaren,  ædelbaaren,  ædel,  svarende  til  det  AS.  cyne, 
ædel,  kongelig;  konr  betyder  endvidere  Fyrste,  Herre,  ligesom  det  angcl- 
saxiskc  cyn,  Konge,  Herre,  W.  cun  (jvf.  det  oldbrittiske  Kongenavn  Cuno- 
belinus);  heraf  endelig  det  skand.  konungr,  Konge,  Konning,  OS.  kiming, 
AS.  cyning,  cyn,  E.  king,  Sv.  konung,  H.  koning,  conink,  T.  k'onig,  Fris. 
kyning,  kinig,  W.  runiad.  —  2)  Det  kan  og  tænkes,  at  disse  Indskriftens 
Ord  skulle  læses  i  denne  Sammenhæng  med  det  Folgende  :  Offa  J'odo  khon 
med  Magiego  gere;  khon  eller  kuon  (kon,  cun)  vilde  da  betyde  Slægtning, 
Afkom,  men  med  det  ældre  og  nyere  nordiske  Ord  af  samme  Lyd  og 
Skrivemaade  (AS.  mid ,  Fris.  mith,  T.  mit,  E.  with ,  o.  s.  v.).  Meningen 
vilde  da  være:  (Jeg)  Offa,  Vodas  Afkom,  afhandler  (transigo)  med  Isgas 
(Oiscas  eller  .Escs)  Efterkommer  o.  s.  v. 

IS' 


■IH)  O«    OKKMSKKX     I    RUTHWRLL. 

til  deres  Herkomsts  Betegnelse,  f.  Ex.  Mac-Swein  (Sveins 
eller  Svend*  Son  eller  Afkom);  Mac-Leod  (Leots  eller 
Ljots  Son)  o.  s.  v. ,  jfr.  2.  Et  andet  scand.  og  endnu 
isl.  Ord  er  beslægtet  hermed,  neml.  magr,  Svoger,  be- 
svogret,  Svigerson,  hvoraf  det  ældre  D.  ?naag  (udt.  mog), 
magh,  maw,  Engelsk -Skotsk  ?nach,  match,  i  Yorkshire 
meaugh,  endnu  H.  ?i;aag,  forhen  i  Sv.  mager,  nu  ?ndg. 
Heraf  det  angelsaxiske  mægd,  Stamme,  Folk,  Slægt,  det 
ON.  og  Isl.  ntcegd,  Slægtskab,  Svogerskab,  beslægtet 
Stamme,  m.  m.  Hepp  Læser  Stavelsen  paa  samme  Maade; 
sec  2. 

2.  Isga.  eller  Isgo  antage  vi  for  gen.  sing.  af  en 
Mands  Egennavn  Isga ,  eller  (naar  i  læses  for  e  efter  de 
scandinavlske  Runers  Maade)  Esga,  Eska.  Et  lignende 
Tilnavn  (Oiscing,  Escitig,  Æscing)  tillægges  de  nordiske 
Stamfædre  for  Kongerne  af  Kent  (hvorom  mere  i  vore  hi- 
storiske Bemærkninger).  I  nyere  Dansk  forekommer  Nav- 
net Eske,  forhen  skrevet  Æsk,  Esk  (f.  Ex.  en  Jarl  i  Jyl- 
land, hvem  Snhm  ansætter  til  Aaret  510),  i  Oldtiden 
Askr  (Ask),  som  er  saa  gammelt,  at  Eddaerne  tillægge 
det  den  forste  Mand  i  Verden,  alle  Menneskenes  Stam- 
fader. Lye  beretter  og,  at  Angelsaxerne  have  kaldt  den 
forste  Mand  Æsc  og  Gud  deraf  Æsctir.  Mag-Fsgo  eller 
Mag-Esca  mene  vi  betyder  her  det  samme  som  Escing, 
en  Mand  af  Escas  Slægt:  een  af  Pierernes  gamle  Konger 
hed  Essey  eller  Essy.  Repp  har  ogsaa  læst  Isga  (see  1.) 
samt  synes  at  have  antaget  Magisga  for  et  Egennavn. 

3.  gere  (ligesom  Repp  ogsaa  har  læst  Ordet)  er  her 
1  pers.  sing.  ind.  præs.  af  det  ON.  og  I.  verbum:  (ee) 
gere,  gert,  gori,  jeg  gjor,  handler,  bereder,  bestemmer, 
overdrager  m.  m.,  i  Infinit.  gera,  gora;  svarende  til  det 
OS.  garen ,  gerwian ,  AS.  geran ,  giarvian ,  gammel  E, 
gere,  gar  (endnu  brugeligt  i  de  nordlige  Provindser),  Se. 
ger,  gar,  NFr.  gdre ,  gere,  geren.  Heraf  og  det  nyere 
f).  gjdre,  Sv.  gera,  gora.  Her  betyder  Ordet  at  bestemme. 
overdrage    eller    samtykke    (agere,     gere/e,     transigere, 


OH    OBELISKEN    I    RUTHWKLL.  277 

vommit  tere),  i  hvilken  Betydning  det  viser  sig  at  være 
beslægtet  med  det  E.  gree1,  Fr.  g/eet  (agree).  Jfr.  del 
Sk.  ger,  gere,  gear  (overdragne?)  Eiendele,  Besiddelse, 
Gods. 

4.  ikr,    ter.     ON.    og   I.  ikkr,  ykkr  (dat.  dual.)  eder 

to  (Ægtefolk)    svarer   til    det   OS.  og  AS,  inc,   W.  ichwi, 

iirch,    MG.  iggiris,    igwis  ;    jfr.  nyere  T.  ei/ch,    NS.  jik, 

j'.'k.     Repp  har  læst  Ordet  paa  samme  Maade,    men  ikke 

adskilt  det  fra  de  Folgende. 

5.  Hen  (t'/t/i  eller  eicn),  svarende  til  det  ON.  Isl. 
eign  (som  fordum  kunde  skrives  iku,  ten,  t'gn)  Eiendom; 
svarer  til  det  Fæ.  aigjin,  Al.  eign,  eican  (ethan,  ihan. 
icnn),  Fris.  ein,  ain,  ayn,  AS.  ægn,  ogen,  Se.  aighins, 
din,  au  in,  E.  own ,  MG.  aihn,  aigiii ,  nyere  T.  eigen, 
ældre  D.  eghn,  egn,  ægn,  æign,  Sv.  egn,  H.  eyghen, 
o.  s.  v.  I  de  nordiske  Sprog  bruges  Ordet  mest  om  fast 
Eiendom,  især  Jordegods,  jfr.  54,  55.  Repp  har  læst 
Ordet  ligesom  vi,  men  uden  Adskillelse  fra  det  foregaaende 
eller  efterfølgende  Ord. 

6.  akr  (aer),  Ager,  er  det  ON.  I.  akr  (aer),  sva- 
rende til  det  OS.  og  Frank,  akkar,  aecar,  ak  ar,  Fris. 
aceer,  AS.  acer,  aker,  acyr,  ærer,  E.  aker,  acre,  gam- 
mel D.  ak  ar,  Sv.  aker,  D.  Ager,  H.  akker,  nyere  T. 
acker.  Repp  omskriver  vel  Ordet  saaledes  a(ci)r,  men 
har  dog,  efter  vor  Mening,  rigtig  gjættet,  at  den  mellemste 
Character  kunde  være  k,  og  da  stemmer  her  vor  Forkla- 
ring fuldkommen  overeens. 

7.  ing  er  det  AS.,  Fris.,  ON.  samt  endnu  i  det  nordlige 
England  ing,  Eng;  ellers  Skand.  og  I.  eing,  eng;  gammel 
1).  æng,  nyere  D.  eng,  Sv.  ung,  T.  anger.  Heraf  har 
man  villet  udlede  Navnene  for  Landene  Engern,  Angehi, 
England  (pratorum  regio).  Ihre  har  og  fundet  (vi  vide 
ikke  hvor),  at  ing  i  Kymrisk  skulde  betyde  en  Slette 
(planities).       Dersom    det    forste    Bogstav    virkelig    er    et 

1)  I  I)etydiiingeii  svarer  det  i   Nord -America  brugelige  engelske  Gjer- 
uingsurd  (to)deed  til  hint  ældgamle  gere. 


278  OM    OBELISKEN    I    RUTHWELL. 

h  (ri),  havde  vi  her  et  oI>solet  nordisk  Accusativ  ak/n 
(akurn)  af  Ordet  akr,  aldeles  analog  med  det  endnu  i 
Island  almindelig  brugelige  nokkurn  (nokkrn)  af  nokkr ; 
begge  Ordene  eller  Linierne  skulde  da  læses  ak/n  ing, 
og  vilde  alligevel  give  den  selvsamme  Mening.  Ing  fore- 
kommer hyppig,  rimeligviis  i  samme  Betydning  som  her, 
i  tydske  Stedsnavne;  Repp  har  forst  læst  ni,  men  bag- 
efter rigtigere  ing  efter  det  af  Hiekes  begjendtgjorte  Rune- 
alphabet  i  en  cottoniansk  Codex. 

8.  klir  fan  (eller  ghifun)  er  her  det  OS.  givun  (jfr. 
AS.  gifun).  vi  give  (ON.  og  I.  gefum,  gjefu/n)  af  AS. 
gifan,  g'wan,  gyfan,  gevan,  OS.  givan  (ginaan)  geban, 
ON.  og  I.  gefa,  Fæ.  gjeva,  E.  og  D.  give,  Sv.  gifva, 
Se.  gif,  giff,  gyff,  MG.  giban,  AI.  khiban,  kheban,  keban, 
nyere  T.  geben,  NS.  og  H.  geven ,  geeven,  Fris.  jewa, 
NFr.  jeve,  jive  o.  s.  v.  jfr.  51.  Repp  har  læst  c  hi/an, 
som,  rigtig  forenet,  er  det  samme  som  vort  khifun. 

9.  Ashlaf  (eller  Ashlof,  Oshlof),  her  formodentlig  et 
kvindeligt  Egennavn,  svarende  til  det  ON.  Assleif  eller 
Jsleif,  Asleyf,  Aslof,  Aslof  og  det  AS.  Os/af,  Oslof 
eller  Oslave.  See  ellers  de  folgende  historiske  Oplys- 
ninger. Repp  har,  ligesom  vi,  læst  Ashlaf,  men  forener 
Navnet  med  de  næstfolgende  Stavelser. 

10.  ord.  ON.  I.  D.  Sv.  ord,  ord,  OS.  og  Fris.  uuo/d, 
AS.  ord,  word,  E.  og  NF.  ord,  word,  MG.  vaurd,  Al. 
uuort,  H.  Woord.  Repp  har  læst  ard  i  den  Forudsæt- 
ning, at  denne  Stavelse  var  den  mellemste  af  et  Steds 
Egennavn. 

11.  holda,  halda,  er  det  ON.  holda  (ogsaa  skrevet 
holda,  haulda)  gen.  plur.  af  holdr,  holdr,  havldr,  en  for- 
nem Joredgodseier  eller  Grundbesidder,  Vasal,  svarende 
(il  det  gamle  engelske,  mest  i  Northumherland  og  Ost- 
angeln  forekommende,  hold  af  den  samme  Betydning;  jfr. 
det  AS.  haltl,  hold  (dilio,  jurisdietio) .  Se.  huld,  hatild. 
Bopæl,  Lehn,  Forpagtning  (rlei  samme  Ord  som  det  ON. 
hald)    af   haldan,    healdan,    holde,    ON.   halda.      Ordet 


OM    OHKLISKEN    1    RUTHWKLL.  279 

svarer  ellers  til  det  E.  holder  (frecholder,  copyholder), 
som  med  Tiden  har  faaet  en  noget  lavere  Betydning.  Om 
de  ON.  og  brittiske  Holder  ville  vi  meddele  noget  mere  i 
en  særskilt  Bemærkning.  Med  Wiarda  troe  vi,  at  det  T. 
og  AS,  hæled,  heled,  held  (D.  Helt,  Sv.  Hiålté)  har  den 
samme  Oprindelse,  forsaavidt  det  forst  betegnede  en  ædel, 
formuende  eller  fornem  Kriger.  Jfr.  endvidere  det  OS.  og 
AS.  hold,  huld,  tro,  AS.  holdscipe,  Troskab  (fidelity). 
Repp  har  ogsaa  her  læst  halda,  men  i  en  anden  For 
bindelse. 

12.  ik,    ic  er   det  selvsamme  Ord  som  det  OS.  AS. 
Fris.  Al.   H.   Se.  og  MG.  ic,    ik,    E.    T.    og    i    det   vest 
lige  England  ich,    ON.  ec,  ek,    I.  eg,  jeg,    D.  jeg  (i  Jyl- 
land a,  æ),    Sv.  jag    (blandt  Dalekarlene  ig).     Repp  bal- 
læst Stavelsen  paa  samme  Maade. 

13.  nidarsta,  aldeles  det  ON.  Fris.  og  Al.  nidarsta, 
I.  nedarsta1,  nederst  (her  vel  egentlig  nedenfor  o:  paa 
Columnen),  Fæ.  ?iiarst,  OS.  og  AS.  nider st,  NS.  nedderst, 
gammel  D.  nethærst,  Ny  D.  og  H.  nederst,  ogsaa  AS. 
nithemost ,  hvoraf  E.  nethermost,  Se.  nedmist.  Mnelig 
bor  man  her  læse  nidarst  d  (nedarst  dj  med  det  lille 
tilfoiede  Ord  d  (paa)  o:  paa  Stutten  eller  nedenfor  i  Ind- 
skriften, hvilket  dog  ikke  i  Hovedsagen  vilde  forandre 
Meningen.  Repp  har,  ligesom  vi,  læst  Ordet  nidarst, 
og  deri  rigtig  gjenkjendt  det  ON.  og  endnu  brugelige  I. 
Ord.     Det  sidste  a  er  nu  blevet  utydeligt. 

14.  bism  er  formodentlig  1  pers.  ind.  sing.  af  et  ob- 
solet Verbum,  der  horer  til  det  AS.  bisnian,  give  Exenipel, 
anordne,  paaminde,  tilkjendegive,  af  samme  Oprindelse 
som  det  ON.  og  I.  hisna,  bysna,  varsle,  advare  o.  s.  v. ; 
af  AS.  bysn,  bisen,  bisfi,  Exenipel,  Tilkjendegivelse,  Paa- 
mindelse,  Befaling;  jfr.  ON.  I.  bisn,  bi)sn,  Forvarsel,  Ad- 
varsel, en  forunderlig,  stor  eller  gruelig  Ting  eller  Begi- 
venhed m.  m. ;  beslægtet  med  det  OS.  og  As,  bism,  bismer, 

1)    Ordet   burde   virkelig    ]>aa   Islandsk    hedde    tii^arst(a) ,     istedenfor 
ti'^arst(a),  da  del  egentlig  er  Superlative!  af  ntftri. 


280  OM    OBELISKEN    I    BUTHWELL. 

af  lignende  Betydning.  Ordet  er  endnu  til  i  det  Skotske 
i  mangfoldige  Afændringer  og  de  forskjellige  gamle  Former, 
som  bism,  bysn,  bisne.  Dette  Ord  er  nu  ulæseligt,  og 
derfor  ikke  saaledes  skrevet  af  Repp. 

15.  Et  halvudslettet  maadligt  Egennavn,  som  oplyses 
nærmere  ved  Udviklingen  af  Indskriftens  historiske  Indhold. 

16.  ung,  ON.  I.  ung,  D.  og  Sv.  (i  fcem.  gen.)  ting, 
Fris.  H.  jotig,  AS.  tung,  geong,  E.  young,  W.  ieuuugc, 
MG.  ja  g  g  (jung). 

17.  het  (ON.  og  I.  hét)  3  pers.  sing.  imperf.  af  ON. 
I.  heita,  love,  trolove  (promittere,  vovere,  despondere), 
OS.  het  an,  AS.  hætan,  halan  (gehætan,  behatan), 
gammel  E.  het te ,  Se.  hight ,  hyght  (heite),  MG.  haita, 
Al.  haizen ,  T.  heissen  (verhefcsen),  gammel  D.  jætte 
(forjætte).  Her  ere  vi  kun  uenige  med  Repp  om  Ordets 
forste  Bogstav. 

18.  men  er  det  ON.  men,  en  Ring,  glimrende  eller 
kosthart  Smykke  (især  af  Guld);  det  bruges  og  undertiden 
for  Penge,  med  Hensyn  til  Oldtidens  Skikke;  her  er  Or- 
det enten  accus.  sing.,  og  kan  da  maaskee  betyde  For- 
lovelses- eller  Bryllupsringen,  eller  og  accus.  plur. ,  da 
det  vel  snarere  her  sigter  til  Moens  eller  Brudens  Smvkke, 
Penge  eller  bevægelige  Eiendomme  overhovedet;  jfr.  19. 
Ordet  svarer  ellers  fuldkommen  til  AS.  og  Al.  men,  mene, 
tnenne,  jfr.  E.  money,  hvilket  nogle  dog  udlede  af  moneta. 
Repps  Læsning  stemmer  her  overeens  med  vor. 

19.  bool  (eller  baol)  ogsaa  i  gammel  D.  og  Sv.  samt 
endnu  i  Norge  bol,  bool,  Grund,  Gaard,  Bolig,  Opholds- 
sted, Fæ.  beul,  bvil,  OS.  bodl,  AS.  bol,  bold,  bodl,  botl, 
W.  bala,  Gæl.  baile.  Repp  læser  boat  (eller  boot,  bot), 
men  det  sidste  Bogstav  er  et  fuldkommen  tydeligt  [^  (L). 

20.  god  (saaledes  udtrykkelig  skrevet  paa  det  gamle 
Kobber)  er  det  ON.  I.  god,  D.  Sv.  Fris.  og  AS.  god, 
god,  OS.  god,  guod,  E.  og  NS.  good,  MG.  gods,  goda, 
.41.  guder,  T.  gut,  H.  goed.  Repp  læser  ad  (eller  od). 
men  (\ct  forste  Bogstav  er  nu  borte. 


OM    OBELISKEN    I    KITHWKLL.  "281 

21.  ik  (ic  o.  s.  v.)  jeg.  Saaledes  har  Repp  og  læst, 
sce  ovenfor  12.  De  to  forreste  Bogstaver  ere  afbrækkede; 
i  de  (ivrige  Aftegninger  sees  tydelig  Levninger  af  et  M; 
gjætte  vi  at  Y  har  staaet  forst,  udkommer  Ordet  fe,  i  ON. 
I.  Fæ,  Kvæg,  Eiendele  (pecu,  pecunia,  opes),  AS.  fea, 
feo,  Al.  fihu,  MG.  faihu,  E.  fee  ni.  m.  Jfr  Gloss.  Eddæ 
ant.  II.  018. 

22.  (jfr.  u.)  vip,  er  det  ON.  I.  vip,  vid,  D.  ved, 
Sv.  vid,  und,  OS.  uuid  (wid,  vid),  AS.  vid  (hi),  Fris. 
Gammel  D.  og  E.  with  (jfr.  E.  by),  OS.  NS.  NFr.  og  MG. 
bi,  T.  bei,  i  det  nordlige  England  ivud.  Om  det  nu  læse- 
lige ip  er  Repp  enig  med  os. 

23.  bodi,  dat.  sing.  af  det  ON.  I.  bod,  bod.  a)  Bud, 
Badskab.  (5)  Indbydelse,  y)  Gjestehud,  Bryllupsgilde 
(hvilket  her  vel  er  Meningen).  Ordet  svarer  ellers  til  det 
Fris.  OS.  og  AS.  bod,  bod,  Se.  bod,  bode,  E.  bout,  W. 
bodd ,  Sv.  bod,  båd,  bud  o.  s.  v.  Repp  læser  badi,  som 
maatte  betyde  et  Bad,  da  dette  Slags  c  og  o  i  den  hele 
Indskrift  neppe  kunne  skjelnes  fra  hinanden. 

24.  bist,  1  pers.  sing.  præs.  pass.  (bist ,  bystj  af 
det  ON.  I.  verbum  bua,  endnu  i  Norge  bua,  berede,  lave 
til,  være  beredt  paa,  AS.  bnan,  Al.  buan,  puan,  NS. 
butvan,  D.  Sv.  boe ,  bo,  NF.  boje.  jfr.  78.  Repp  har 
den  selvsamme  Læsemaade. 

25.  Efter  det  gamle  Kobber  imil(l)i;  dette  vilde 
ganske  være  det  ON.  I.  imilli  (nyere  I.  imilli-tid),  D. 
mellem  (imelle?n,  her  egentlig  imidlertid),  Sv.  mellam, 
imellan,  imellaulid.  Imilli  kan  og  betyde  med,  tillige- 
med (Brudeparret).  Om  det  nu  læselige  af  Ordet  er  Repp 
enig  med  os. 

2G.  da  (paj,  see  y;  ogsaa  pdg,  er  imperf.  af  Ordet 
pigfija,  modtage.  AS.  pr'cgau  (diggan,  imperf.  p'g).  Repp 
læser  og  Ordet  som  forstmeldt  (da). 

11.  hi  er  det  NFr.  gamle  Fris.  hi,  han,  OS.  AS. 
NS.  og  E.  he ,    H.  hy,    her  svarende  til  det  ON.   I.  hinri 


282  OM    OBELISKEN    1    RLTHWELL. 

{hin),  D.  og  Sv.  hin  o.  s.  v.     Repp  har  antaget  de  selv- 
samme Bogstaver. 

28.  no  (eller  nu) ,  da  o  og  u  saa  tit  forvexles  i 
Runeskrift,  nu,  OS.  AS.  NS.  Fris.  Al.  MG.  ON.  I.  og 
Sv.  nu,  E.  noiv,  T.  nun,  jfr.  75.     Repp  har  læst  na. 

29.  hold  (ON.  hold/),  nom.  sing.,  see  her  foran  II. 
Repp  har  læst  kod,  og  ikke  bemærket  den  her  forekom- 
mende Binderune. 

30.  al  (eller  ol)  er  her  enten  a)  for  det  ON.  I.  alt 
(af  all/),  eller  og  (5)  a/  i  sammensatte  Ord  forbundet  med 
det  paafolgende  meltti;  i  begge  Tilfælde  svarer  Ordet  til 
det  OS.  AS.  og  Fris.  al,  ol,  MG.  T.  E.  all,  W.  oli, 
ON.  I.  D.  og  Sv.  (i  sammensatte  Ord)  al.  jfr.  50,  53. 
Repp  læser  Stavelsen  paa  samme  Maade. 

31.  meltti,  svarer  til  det  ON.  I.  melti,  mælti  (i  gamle 
Membraner  undertiden  meltti),  3  pers.  sing.  impf.  ind.  v. 
mæla,  sige,  tale,  AS.  mælan,  mældan,  meldian,  mædlan, 
methlian,  OS.  mahlian,  MG.  mathlian,  i  Nord -England 
mell,  Se.  mel,  T.  H.  melden,  D.  mæle,  melde.  Repp 
har  den  samme  Læsning,  men  knytter  det  folgende  Bog- 
stav hertil. 

32.  g(e)v  eller  g(u)v,  Gave  (hvilken  det  forste  Bog- 
stavs Benævnelse  udtrykker).  ON.  I.  gjbf,  gof,  gav,  gov, 
gdfa,  Fæ.  gaava,  AS.  gev,  geaf,  geof,  gif,  gi/u,  gyfu, 
gibu,  gebu,  NS.  gev,  geve,  gaav,  gave,  OS.  geba,  Fris. 
jev,  jef,  jewa,  jewe,  MG.  gibu,  E.  H.  Sv.  gift,  Se.  gaif, 

E.  H.  D.  gave,  ældre  Sv.  gof,  Sv.  gif,  gdfva,  T.  gabe. 
Efter  den  Skrivemaade,  som  Angelsaxerne  undertiden  brugte, 
kunde  blot  det  forste  Bogstav  betegne  det  Ord,  som  an- 
tydes ved  dets  Benævnelse.  Derimod  har  Runemesteren 
efter  g  antydet  et  udeladt  Bogstav  (en  Vocal)  ved  en  lille 
Cirkel  (et  latinsk  o?)  eller  villet  lade  den  betyde  et  For- 
doblingstegn  for  det  folgende  Bogstav  paa  den  Maade,  at 
det   forreste  Y  skulde   lakses  som  [V 

33.  oh  (oc,  ok,  og)    er  det   ON.  I.  oe,  ok,  og,    NF. 
vk,  Sv.  och,   D.  og,   Fris.  OS.  AS.  W.  ae,   AS.  oc,  eac, 


OM    OBELISKEN    I    RUTHWKLL.  283 

Al.  io,  ioh  (ioc),  NS.  ook,   jfr.  T.  auch,  E.  eke.     Repp 
læser  a/i,  som  dog  vel  vikle  give  den  samme  Mening,  der 
som    han    ikke    inddeelte   Ordene   eller  Perioderne   ander- 
ledes. 

34.  e  (æ)  svarer  til  det  ON.  I.  æ  (e),  stedse,  be- 
standig, ældre  D.  æ,  e,  AS.  a,  aa,  æfre,  NF.  ae,  E.  ay, 
e»er,  Se.  e,  ae,  MG.  a?y.  Repp  knytter  Bogstavet  (ni.  fl.) 
til   det  folgende  Ord. 

35.  Falde  er  det  ON.  I.  valde,  valdi,  3  pers.  conj. 
(lier  optat.)  v.  valda,  volde,  raade  for,  beherske,  Fæ.  valda, 
Fris.  tvalda,  OS.  unaldau,  AS.  MG.  vuldan,  Al.  uualtan, 
T.  watten,  E.  wield,  ældre  O.  tcaldæ,  Sv.  #a7/a.  Repp 
læser  Ordet  ligesom  vi,  paa  det  nær,  at  han  sætter  /i 
for  r,  jfr.  34.  Fra  dette  Ord  erholdt  de  gamle  Angelsaxers 
Bretvalda  sin  hoie  og  beromte  Titel, 

3G.  on  er  det  AS.  Fris.  og  E.  o«,  svarende  til  det 
ON.  o/,  om,  (siden  I.  um),  D.  og  Sv.  om,  Sv.  d,  jfr.  H. 
aan,  T.  an;  jfr.  47.  Repp  læser  an,  som  vilde  give  den 
samme  Mening. 

37.  halhu,  for  det  ON.  I.  hallu,  havllu,  holl,  af 
nom.  sing.  hall,  havll,  holl,  dog  her  nærmest  det  AS. 
halh  eller  alh,  ealh,  heal,  heall,  hall,  E.  H.  Sv.  hall,  T. 
Fr.  hulle,  MG.  alh,  alhs,  D.  hal,  hall.     Repp  læser  kalku. 

3<S.  Gist,  svarer  til  det  ON.  I.  gest  (gjest)  acc.  sing. 
af  gestr,  Gjæst,  Fæ.  gicstur ,  OS.  og  AS.  gest,  gcest, 
gist,  gyst,  E.  guest,  W.  gwestur,  gwestai,  MG.  gasts, 
T.  H.  g«s£,  Sv.  gftiY,  jfr.  nedenf.  59.  Ordet  læser  Repp 
paa   den  selvsamme  Maade. 

39.  ik  (ic,  ik),  see  ovenf.  21,  11.    Repp  læser  her  t'k. 

40.  a  (ogsaa  antaget  af  Repp)  svarer  til  det  I.  (ek) 
d,  jeg  eier;  i  Infinitiv  eiga,  ega ,  OS.  egan,  AS.  ugan, 
ægan,  MG.  aigan;  jfr.  E.  ow  (own),  i  Nord-E.  ain,  D. 
eg,  Sv.  ega. 

41.  mør/,  svarer  til  acc.  sing.  af  ON.  I.  modr,  Mod. 
Sindsstyrke,  Ædelmod,  samt  ellers  de  OS.  AS.  Fris.  D. 
og  Sv.  mod,    NS.  E.  invod,    11.  moed  (ge-moed),    MG. 


284  OM    OBELISKEN    I    RUTHWELL. 

mods,  AI.  moat,  T.  muth  (geniuth),  W.  meddwl.    Repp 
læser  mad. 

42.  »g  (eller  ?Æ,  ih  o.  s.  v.)  jeg;  see  elieis  ovenfor 
39.  21.  11.     Repp  læser  paa  samme  Maade. 

43.  fore  (eller  fore)  er  det  ON.  I.  fore,  fore,  jeg- 
forer,  bringer,  giver  (nu  almindeligst  skrevet  f ære,  færi), 
infin.  fora,  Fæ.  og  Sv.  fora,  D.  fore,  Fris.  feta,  feren, 
OS.  forten  (foren),    AS.  feran  (ferian),    Se.  fure,    T. 

fuhren,  H.  voeren  (foren). 

44  a.  wie«  (ligeledes  læst  af  Repp),  her  aec.  plur.  af 
ON.  I.  men  (monile) ,  Ring,  Smykke  (især  af  Guld),  i 
Fleertallet  ogsaa  Penge;    see  ovenf.   18. 

44  b.  Dette  Ord  mei  (Mo)  tillægges  af  Tb.  (jfr.  bb. 
cc.)  uden  Sammenhæng. 

44  c.  Da  Liniens  forste  Bogstav  er  borte,  kunne  vi 
ikke  gjore  os  noget  Begreb  om  disses  Betydning. 

III.    TOPSTYKKETS    BAGSIDE. 

ol.  in,  de,  disse,  hine,  nom.  plur.  neutr.  af  ON.  I. 
inn  (in,  it,  ogsaa  hinn,  hin),  den,  denne,  hiin,  AS.  hit, 
heo,  E.  its,  ijon,  MG.  iains  (inn,  imma),  T.  jener  (jene), 
D.  Sv.  hin,  H.  gins,  jfr.  OS.  ina  m.  fl. 

[3.  Nrin(cred),  foran  Or...k  (see  Noten),  Egennavn 
for  den  nye  Eier  af  Godset,  gift  med  Aslof  eller  Oslafe, 
Offas  Datter.  See  herom  den  folgende  historiske  Deel  af 
Afhandlingen. 

y.  ver,  værger,  forsvarer,  ON.  I.  ver,  3  pers.  sing. 
præs.  ind.  v.  verja,  Fris.  vera ,  AS.  verian,  vergan, 
gammel  E.  iver,  tvåre,  ward,  Al.  uuerian,  T.  tvehren, 
NS.  acren,  H.  weeren,  MG.  ivarian,  wardian,  Sv.  vdrja. 

o.  bu,  Gaarde,  Gods,  Godser,  nom.  plur.  af  ON.  I. 
bu,  OS.  AS.  bu,   see  nedenfor  78. 

e.  in ;  det  er  uvist  om  her  menes  Tallet  3  (for  God- 
ser, Gaarde)  eller  om  disse  Træk  ere  Levninger  af  et 
ellers  udslettet  Ord. 


OM    OBELISKEN    I    RUTHWFM..  285 

IV.    BAGSIDENS   RUNEINDSKRIFT. 
A.     I  Midten. 

45.  Krista  Christus,  ON.  I.  Kristi-  (acc.  Krist),  OS. 
AS.  o.  s.  v.  Krist,  Crist,  Fris.  NS.  Kirst.  Dette  Ord 
liar  Repp  læst  paa  samme  Maade. 

46.  vas,  var,  er  det  ON.  I.  vas  (nu  i  Isl.  D.  og  Sv. 
skrevet  var),  svarende  til  OS.  uuas  (was),  AS.  væs, 
E.  was  af  ON.  vesa  (nyere  I.  vera),  Al.  Fris.  OS.  AS. 
uuesan ,  ivesan ,  vesan ,  MG.  visan ,  D.  være ,  Sv.  våra 
(E.  Ae),    jfr.  49.     Repp  læser  pas. 

47.  ow,  i,  see  ovenfor  30.  Repp  har  det  samme, 
i  Forbindelse  med  45  og  46. 

B.    Til  Venstre. 

48.  mips  eller  mids,  svarer  til  det  ON.  I.  ?nip,  mid 
(gen.  sing.  mids,  ellers  midja,  mit  ti),  OS.  og  AS.  mid, 
midd,  E.  Se.  mid,  mids,  middle ,  midst,  Fris.  og  NS. 
midde,  middel,  MG.  midums,  midja,  T.  mitte,  H.  tnid- 
denst,  D.  midte,  Sv.  msYft,  midia.  Repp  har  fundet  de 
selvsamme  Bogstaver,  men  knytter  *  til  det  folgende  Ord. 

49.  ir,  svarer  til  det  ON.  I.  er  (ogsaa  fordum  es)  i 
Betydning  af  naar ;  Ordet  er  ellers  det  Danske  er,  Sv. 
ar,  Fris.  OS.  AS.  is,  T.  ist,  o.  s.  v.  I  det  NT.  fore- 
kommer endnu  denne  samme  particula  relativa  esprimens 
som  i  det  I.  og  ON.  jfr.  46,  65.  Repp  læser  paa  samme 
Maade,  men  midt  i  et  Ord,    jfr.  48,  50. 

50.  elum  eller  olum  for  ellum ,  ollum,  saaledes  sva- 
rende til  ON.  I.  ollum ,  avllum  (omnibus),  Fris.  ellum, 
elum,  OS.  ællun,  alun,  allun,  AS.  allum,  eallum,  ællum, 
af  nom.  sing.  ON  I.  allr,  OS.  Fris.  æl,  all,  el,  ela,  ell, 
ael,  ol,  MG.  all,  als,  D.  H.  at,  E.  T.  H.  all,  W.  ol,  oli, 
ollo.  Repp  læser  etum  i  Forbindelse  med  48  og  49;  det 
andet  Bogstav  er  nu  noget  slidt,  men  alle  de  (ivrige  Teg- 
ninger have  her  et  tydeligt  h  ikke  1\ 

51.  gi'vun,  (vi)  give,  er  det  OS.  givun,  svarende  til 
AS.  g/von,  gifon,    E.  give,  ON.  I.  giefum  (gefum),  see 


280  OU    OBELISKRX    I    RITHWELL. 

ovenfor    S.      Repp    læser    X|    som    Romertallet    XI,    men 
P   (v)  som  et  latinsk  P, 

52.  dad  (pap,  pod)  er  det.  ON.  I.  pap,  pat,  pod, 
pad,  AS.  pat,  pæt,  OS.  MG.  E.  that,  H.  NS.  dat,  T. 
das,  D.  Sv.  det.  De  to  forste  Bogstaver  læser  Repp  lige- 
som vi,  men  derimod  det  sidste  d  som  et  m  (M),  end- 
skjont  det  i  alle  Aftegninger  er  et  fuldkommen  tydeligt  M. 

53.  al,  alt;  see  ovenfor  30,  50.  Bogstaverne  ere 
hos  Repp  de  samme. 

54.  egdun,  eiede,  synes  at  svare  til  et  obsolet  ON. 
egdu  for  det  brugelige  dttu,  og  til  den  nu  anforte  ny- 
danske Form ,  saavelsom  og  til  Sv.  eg  do,  AS.  ahte  (agte, 
ogde)  af  præs.  ind.  ah,  ag,  Fris.  achte,  i  Norge  augte, 
af  ON.  I.  ega,  eiga ,  endnu  i  Norge  eiga,  æga,  eie, 
gammel  D.  æghæ,  egæ ,  Fris.  aghen,  agen,  AS.  æga?/, 
agan,  MG.  aigan,  Sv.  ega,  E.  oive,  own,  see  ellers  74. 
Repp  knytter  M  til  det  næstforegaaende  Ord;  X  antager 
han  for  Romertallet  X;  om  de  tre  sidste  Bogstaver  ere 
vi  enige  med  ham. 

55.  hio  (hia  eller  Ida);  ON.  og  I.  hiu  (hju),  Ægte- 
folk (Ægtepar).  Familie,  ogsaa  Mon  (nu  almindeligst  i  Is- 
land), AS.  hioca,  hige,  hive,  Al.  hiun,  hien,  NF.  hiu/i, 
Familie,    Sv.  hion,   Lem  af  en  Familie.     Repp  læser  hia. 

50.  hina,  hina  (hines),  gen.  plur.  af  hin  (frem.  af 
hinn,  neutr.  hit),  E.  yon,  MG.  iains,  T.  iener,  ON.  I. 
hilina,  Sv.  fø//a.  Om  Læsningen  stemme  vi  her  ganske 
overeens  med  Repp. 

57.  aimvo  eller  oimvo  for  det  ON.  heimve  (i  nom. 
plur.),  hvoraf  det  forreste  h  er  elideret,  ligesom  lignende 
Ord  i  gamle  Membraner,  som  eimve,  sammensat  af  disse 
Etymer:  a.  heimr  (heima),  Hjem  (i  sammensatte  Ord 
heim),  Fæ.  haim,  som  svarer  til  det  Fris.  OS.  og  AS. 
hent,  ham,  kom,  Se.  heim,  haim,  hame ,  E.  home,  i  de 
nordlige  Provindser  haam,  ham,  MG.  haim,  T.  feeww, 
og  fj.  ve  et  helligt  Tilflugtssted,  det  ved  Huusfreden  hel- 
ligede Hjem,    Huus  eller  By    (i  Almindelighed  et  Fristed, 


OM    ORRMSKRX    I    niJTHWRM,.  287 

asylum  m.  m.),  svarende  til  det  MG.  veihs,  OS.  uuih, 
AS.  vie  (formodentlig  og  det  Se.  wy^).  Det  hele  Ord 
betyder  saaledes  et  fast,  trygt  og  fredhelligt  Hjemsted. 
Repp  læser  litnpo. 

58.  rigia  er  det  ON.  rigia  (rigja,  rygja),  gen.  plur. 
af  rygr,  rigr,  en  rig  Kvinde,  især  en  som  besidder  be- 
tydelige Jordeiendomme,  af  adject.  rikr  (rik),  OS.  AS. 
Sv.  ric,  rik,  E.  rich,  Se.  ryk,  ryke,  Holl.  ryk,  T.  reich, 
Fr.  riehe,  Sp.  Hero,  jfr.  W.  thi,  Fyrste,  G.  og  Ee.  righ, 
Repp  læser  Ordet  paa  samme  Maade1. 

59.  gistod  (ON.  gistod,  gistud),  2  pers.  plur.  impf. 
v.  gista,  gjeste,  være  til  Gjest,  AS.  gystiati,  gammel  E. 
gist,  guest,  W.  gwesta,  Fæ.  gjista,  jfr.  de  nordlige  Eng- 
lænderes  gisting,  guestning  (ON.  gisting),  Gjestning.  see 
ovenfor  38.     Repp  læser  gisted. 

60.  dunhim  er  her  vel  det  ON.  I.  dunheim  (forhen 
skrevet  dunhim),  Dunets  Hjemsted  eller  Bolig,  det  Huus, 
hvor  blode  Senge  og  Hynder,  udstoppede  med  Duun,  ha- 
ves i  Overflod,  eller  et  rigt,  roligt  og  bekvemt  Huus,  som 
tilbyder  en  behagelig  Hvile,  af  a.  dun,  D.  duun,  Sv, 
dun,  NS.  dunen,  T.  daunen,  Fris.  dun,  diine,  E.  doum, 
H.  dons.  Eet  af  de  i  en  eddisk  Sang  forekommende  On- 
sker  oin  den  danske  Kong  Frodes  Vellevnet  er  dette:  soji 
hunn  d  diini  (gid  han  maa  sove  paa  Duun)!  fj.  heimr 
(himr),  see  ovenfor  57.  De  af  Ordet  endnu  tydelige 
Bogstaver  læser  Repp   paa  samme  Mazde. 

61.  Det  ON.  ve  betyder  a.  Helligdom,  helligt  Sted, 
[3.  Hjem,   Huus  o.  s.  v. ,    see  ovenfor  57. 

C.    Til  Héire. 

62.  rédi  eller  iddi,  3  pers.  sing.  vel  plur.  præs. 
conj.  af  det  ON.  I.  rada,  rdda,  som  har  mange  forskjel- 
lige   Betydninger;    her   vel    den,    at    foranstalte,    anvende 

1)  Man  kunde  gjette,  at  Ruthwell  med  Hensyn  til  de  her  anforte  Ud- 
tryk, oprindelig  i  OffasTid,  er  (mulig  som  en  ny  Hovedgaard  tor  flere  for- 
enede Godser)  bleven  kaldet  Rygve ,  Rigve  (eller  Rigiave)  o:  de  rige 
Kvinders  Hjem  eller  Helligdom,   hvoraf  da  det  nyere  Rywel. 


2JSS  ()M    OBELISKEN    I    IH'THWFLI,. 

(overdrage,  give)  i  Forbindelse  med  det  senere  forekommende 
atr;  af  det  ON.  I.  rada,  rdda,  OS.  radon ,  Al.  rædan, 
NS.  ræden,  Fris.  rer/a,  H.  raaden,  T.  rathen,  E.  og  Se. 
rer/e,  D.  raade ,  Sv.  råda,  jfr.  04.  Repp  læser  ogsaa 
r«rf*',  men  knytter  Æ  hertil  fra  'det  næste  Ord. 

63.  &øe£>  er  det  ON.  1.  fø'fl/),  Awa^,  At?o3,  hvat,  hvad. 
Fris.  hivet,  OS.  huuat,  AS.  hvæt,  hvat,  E.  what,  H. 
?/'«/,  MG.  /riv/,  Arffs,  T.  rør/s,  see  02;  for  #  læser  Repp 
/j  (som  f);  de  to  sidste  Bogstaver  læser  han  rigtig,  men 
i  Forbindelse  med  næste  Ord. 

04.  rap,  ON.  rap,  rad,  rad,  Raad,  Fæ.  raa,  OS. 
rad,  AS.  rad,  ræd,  Fris.  red,  gammel  E.  rede,  NS.  H. 
raad,  raat ,  I),  rath ,  Sv.  råd.  Om  Bogstaverne  ere  vi 
enige  med  Repp,  see  03;  /)  knytter  han  til  det  næste  Ord. 

65.  er,  er,  ON.  I.  er,  Sv.  år;  see  ovenfor  49,  40. 
Herom  gjelder  samme  Bemærkning. 

00.  fusa  (for  hid  fåsa,  fust)  af  ON.  I.  (mase.)  fuss, 

fus,    villig,    beredvillig,    endnu  i  Norge  og  paa  Færoerne 

fus,   AS.  fus,   Al.  fans.     Repp  beser  paa  samme  Maade. 

men  af  04,  05  og  GO  danner  han  perfusa,  og  antager  det 

for  et  Steds  Egennavn. 

07.  atr,  atter,  igjen,  tilbage,  er  det  ON.  I.  aftr, 
aptr,  attr,  Fæ.  attr,  Middelalderens  D.  attar,  aftar,  nyt 
Sv.  åter,  OS.  ah  ter,  aftar,  AS.  aft,  æft,  gammel  E.  eft, 
MG.  af 't/a;  jfr.  Se.  atonr,  attour,  E.  af  ter.  Repp  antager 
det  mellemste  Bogstav  for  et  q  og  læser  saaledes  aqr  for 
akr  (jfr.  G)  i  Forbindelse  med  næste  Ord. 

08.  ran  (her  acc.  sing.),  ON.  og  I.  ran,  ran,  AS. 
E.  og  D.  ran,  Sv.  rån,  Fris.  raf  o.  s.  v.,  jfr.  NF.  rane, 
overfalde  med  Vold.  Om  dette  Ords  Læsning  og  For- 
klaring (paa  den  ovenommeldte  Forbindelse  nær)  ere  vi 
fnldkommen  enige  med  Repp. 

09.  yv  (yf,  if,  i  c),  ON.  og  I.  if,  ef,  Fæ.  tv,  OS. 
og  AS.  gyf,  gif,  E.  if,  Fris.  jef  fyef),  if,  ift,  Al.  ihus, 
iub,  ob,  MG.  jabai,  jan,  gammel  D.  æf.  Repp  fandt  ikke 
y  i  Alphabetum   Kxoniense ;  v  læser  han  som  p. 


OM    OIIKUSKMX    I    RtJTHWELL.  289 

70.  d,  paa  (gammel  Dansk  aa),  OS.  an,  AS.  a,  an, 
on,  E.  a,  on,  Kymr.  ar,  Sv.  d.  Repp  læser  o,  som  vel 
og  viltic  betyde  det  samme. 

71.  mulp,  rhold,  Muld,  Jota,  ON.  I.,  Fæ.,  Fris.,  AS., 
E.  o»  Kynir.  mold,  mould,  Al.  molda,  molta,  MG.  mutda, 
Sv.  NS.  og  I\F.  ?//////,  Gael.  mohair.  Om  Læsningen  ere 
vi  her  enige  med  Repp. 

72.  t'/7  (vel),  ON.  I.  almindeligst,  samt  I).  Sv.  og 
AS.  vel,  OS.  ?///?7,  uuel ,  Al.  uuela,  H.  we/,  E.  «*?/  (i 
NE.  «>ee/,  wil).  Heraf  det  ON.  og  AS.  vil  i  sammensatte 
Ord.  Repp  læser  her  p  for  v;  om  de  folgende  Bogsta- 
ver ere  vi  enige. 

73.  Atil,  Ædling,  Fyrste,  Hovding.  ON.  I.  adill, 
adifi,  endnu  i  Skotsk  atil,  athil,  af  Fris.  ethel,  ædel, 
OS.  edil,  AS.  ædel,  edel,  T.  edcl,  Sv.  adel,  af  Stamordet 
ON.  I.,  Al.  og  OS.  ådal,  Eiendom,  Egenskah,  Natur,  Op- 
rindelse, Ypperlighed,  deraf  det  T.,  D.  og  Sv.  Adel,  I.  adall 
m.  m.  Heraf  ogsaa  det  hekjendte  AS.  Ædeling,  Edeling 
(D.  Ædling,  ON.  I.  oSlingr,  avdl/'ngr),  en  Benævnelse  for 
Prindser,  som  netop  især  tillægges  vor  Offa  og  hans  Brodre  af 
Chronicon  Saxonicum;  en  lignende  Titel  tillægger  han  her 
sin  Svigerson.     Om  Læsningen  ere  vi  enige  med  Repp. 

74.  a,  eier,  3  pers.  sing.  præs.  ind.  v.  ON.  I.  eiga, 
ega ;  AS.  ak,  ag,  Fris.  ach,  ag,  hack,  gammel  D.  a,  aa, 
Skotsk  aig,  aigh,  E.  oiv,  oivti.  See  ellers  54,  j IV.  5,  55. 
Om  Læsningen  ere  vi  enige  med  Repp. 

75.  nu,  nu;  see  ovenfor  28.     Enige  om  Læsningen. 
70.     mile  (mich),  mig,  mig,  ON.  I.  og  MG.  mile,  T. 

mich,  AS.  mele,  meh  (me),  NS.  mi,  my ,  E.  Kymr.  me, 
Sv.  mig  (acc.  sing.  af  elc,  ile,  ic  o.  s.  v.);  see  ovenfor  11, 
21,  39.     Enige  om  Læsningen. 

76.  patat  eller  pot  at,  potat  (efter  Th.  pntat),  dette, 
ON.  1.  petta,  pettat,  pettafi,  ogsaa  pat,  OS.  that,  thit, 
Fris.  thit,  thet,  AS.  pæt ,  pet,  pat,  E.  that,  this ,  MG. 
thatei,  Sv.  detta,  H.  f/«£,  rf#,  T.  dieses,  das,  NS.  </«/„ 
Repp  læser  ogsaa  fwtat. 

19 


290  OYI    OBBLISKRX    I    RI'TIIWKU,. 

77.  bii  eller  bu,  Bo.  Bolig,  Gods.  Gaard,  ON.  I.  bu, 
OS.  og  AS.  bu,  Al.  pu,  Sk.  boo  (bu),  Sv.  bo,  NS.  6//«-, 
T.  6o?/.  MG.  6a//a;  jfr.  D..  Sv.  tø,  AS.  å/V,  />/,  fy1  ni.  m., 
samt  ovenfor  24.  Repp  har  kun  anseet  det  forste  Bog- 
stav for  tydeligt. 

79.  sa,  ON.  I.  sa,  sd,  1  pers.  sing.  imperf.  ind.  v.  (ek) 
se,  jeg  seer  (AS.  ic  seo,  ge-seo),  iutin.  sid,  sed,  Fris. 
sia,  AS.  seon,  D.,  E.  see,  Sv.  se,  OS.  sehan,  T.  sehen, 
H.  nen,  Gael.  sea//.  Formen  svarer  her  især  til  OS.  og  T. 
sak,  Fris.  sach,  AS.  seah ,  E.  sa&',  D.  søa  o.  s.  v.  Om 
Læsningen  ere  vi  enige  med  Repp. 

80.  ik  (ic,  ih,  ich,  ig),  see  ovenfor  12,  21,  42. 
Enise  om  La\snin£ren. 

81.  vs  (us),  os,  ON.  I.  oss  (us,  ussj,  Fris.,  OS.,  AS., 
NS.,  E.  us,  T.  uns ,  H.  ons,  Sv.  oss.  Repp  har  p  for 
forste  Bogstav. 

82.  mi,  min,  ON.  I.  ?ninn  (min),  D.,  Sv. ,  OS., 
AS.,  NF.  min,  E.  ?ny,  mine,  H.  m/y«,  NS.  mien,  rnine, 
MG.  meins,  Kymr.  frøet,  mou.  (Min  kan  ellers  have 
staaet  her  fur,  men  n  være  afbrækket:  see  ææ).  Enige 
med  Repp  om  Læsningen. 

83.  so(n),  son,  Son.  ON.  I.  son,  sun,  Fris..  Al.. 
OS.,  AS.  sun,  sunu ,  MG.  sunus,  T.  sohn,  H.  =oo7i,  E. 
Sv.  son.     Repp  læser  sa/. 

84.  hva,  (hvoraf  muelig  det  sidste  r  er  udslettet), 
er  vel  det  ON.  hvar  (overeensster.imende  med  det  AS. 
hvar,  hvare  ,  hvær),  allevegne,  overalt  (i  de  Eierne  til- 
kommende Besiddelser).  D.  hvorsomhelst,  E.  ewery-ivhere. 
Mueliir  er  Th.s  Læsemaade  WX\7  (huv  eller  hov)  den  rig- 

1)  I  Domesdaybook  forekommer  6t  meget  hyppig  i  Yorkshire,  som  for- 
dum tilhorte  Kongeriget  Deira  og  var  en  Deel  af  Yorthumberland,  i  Xavne 
for  Byer  eller  store  Gaarde,  tildeelg  meget  characterisliske  for  nordisk 
Oprindelse  og  Herkomst,  f.  E.  Danebi  (de  Danskes  Dy},  Xvrmanebi  de 
IVorskes  Ry),  Asmundebi,  Chireebi  o.  s.  v.  De  tilhorte,  tilligemed  mange 
flere  Hjer,  Godser  eller  Gaarde,  Orm  Gamalsou,  en  Thane  (eller  Hold), 
ilden  Tvivl  af  nordisk  Herkomst,  gift  med  en  uorthmnbrisk  Jarls  Datter, 
i  Edvards  og  Tostes  Dage.  Erobreren  conliskeredc  alle  disse  Eiendomme, 
og  skjenkedc  dem  til  een  af  sine  Yormanner. 


OM    0«KMSKr:\    I    BliTHWKI,!,. 


!>m 


ti«o ;  Ordet  maatte  »In  enten  svare  (il  tiet  ON.  hof,  Tem- 
pel, en  stor  Bygning  (hvoraf  det  tydsknordiske  endnu  bru- 
gelige Hof),  samt  det  tydske  Hof  ji  ringere  "Betydning 
(en  Gaard;  jfr.  T.  Hufe),  eller  og,  som  guv,  betegne  Gave 
(d.  e.  det  givne  Gods,  som  tilhorte  Slottet  eller  Herre- 
gaarden).     Repp  læser  kua. 

85.  gin  er  det  ON.  gen  (gjen),  nyere  D.  gjen  (igjcn), 
paa  ny  Sv.  gen,  igen,  E.  ag  am;  jfr.  T.  gegen  o.  s.  v. 
Repp  læser  (eller  gj  ætter  paa)  Romertallet  XIII. 

86.  radha  for  rada,  raade,  raade  for,  herske  over, 
ligesom  radha  i  gamle  Haandskrifter  undertiden  skrives 
for  det  ON.  I.  rd'da,  radhæ  for  det  D.  radæ ,  Fæ.  råd 
o.s.v.  Repp  læser  rodha,  som  efter  vor  Mening  vilde  give 
den   samme  Betydning. 

At  Indskriften  for  det  meste  virkelig  er  affattet  i  en 
gammel  saxisk-nordisk  Versart,  en  Green  af  det  saakaldte 
Fornyroalag  eller  gamle  Digtes  Versemaal,  især  saaledes 
som  det  vi  see  i  den  oldsaxiske  Harmonia  evangelica,  vil  fol- 
gende  sammenhængende  Omskrivning  af  det  Hele  bedst  vise: 

ON.  eller  /. 


Offa  Vodo  khon  med  .... 

mag  Isgo  gere 

icr  iicn 

akr  iing  (akrn    ing) 

khifun  Ashlof 

ord  holda  ic  nioarsta  bism: 

Or(ink)e  ung 

het  men  bool  god  l 


OfFa,  Vodens  kyn,  med  2 

mog  (mavg)  Eska  gere: 

ikkr  eign 

akr,  ing  (eing,  eng) 

gefum  Åslof  (Åsslof). 

Oro  holda  ek  ne&arst  hi'sn(a) 

Oiriki  iing 

hét  men,  bol  go5  — 


(Jeg)     Ofla,     Vodas      Slægt 

(Slægtning) 
overdrager  Eska's  Efterkom- 
mer! 

eder  Eiendommcn , 
Ager,  Eng, 


give  vi  Aslof! 

Heltes  (Holders)  Ord  herefter 

jeg   melder: 
„Érink  (Erik)  ung  (li  mi)  lo  ved 
Smykker,  Hovedgaardc" 


1)  Her  biir  fe  muligcii  lillægges;  see  Aiim.  21.  —  2)   Eller  liynmatSr 

19' 


2<)2 


OM    0BEL1SKK3    I    RI'TIIWRLL. 


ic  (v)id  bocli 
bist  imili 

Da  hi  no 
hold  ol  meltti 
gev  ok  e  val  de 
on  halhn  gist 
ih  a  mob 
ig  fore  men 


ON.  eller  /. 
ek  vio  hooi 
byst  i  milli. 

f>a  hin  mi, 

holdr  al-  (alt)  mælti 

gjof  ok  e  (æ)  valde 

of  hallu  gest  (gjest). 

ek  å  mob 

ek  fiire  men. 


In  Erincr(ed) 
ver  bu   III 

Krist  vas  on  mibs 
ir  elum  givun 
Sad  al  egdnn  hip 

hina  aimvo 
rigja  gistod 
diiuhim  —   — 


In  Eirikr(åor) 
ver  bii  1 1 1   (brjii) 

Kristr  vas  of  mib 

er  ollum  gefum  (gjefum) 

ha?)  al  (alt)  egou  (attn)  lijii 

(lijon) 
hinna  (h)eimve 
rigja  gistoft 
dunhim  (heim)   —  — 


Jeg  mig  til  (paa)  (Bryllups-) 

gildet 
imidlertid  bereder    (belaver). 

t<Nu  hin  modtog,'' 

det  alt  Godneicren  sagde  , 

itGaven ,  og  for  Gjester 

i  Hallen  stedse  raade !" 

Jeg  har  Mod  , 

Jeg  bringer  Ringe. 


Hine    (disse)  (trende)  Gaarde 
Erincred  besidder  (forsvarer). 

Cbrist   var  (er)  midt    iblandt 
de  Ægtefolk  som  gave 
alle  alt  hvad  de  eied  x , 
I  gjested  hine 
rige  Kvinders  Hjem, 
duunrig  Bolig  —  — 


1)  d.  e.  cicde  med  Ret;  alt  hvad  dem  tilkom  (som  Arv  efter  Forældre, 
Umyndiges  Gods  o.  s.  v).  Kan  og  oversættes:  Christiis  var  midt  iblandt 
drm,  som  gave  Ægtefolk  alt  hvad  dem  tilkom. 


OM    OBELISKEN    I    RUTHWELL«  293 

ON.  eller  /. 


Radi  hved 

r;ul  er  lusa 

ii li   rap 

yv  a  niulj) 

vil  atil 

a  nu  mie 

potat  bii  (hu) 

sa  ik  ns  mi  son 

Ina  (liuv)  gin  radha. 


Kaoi  hvao 
råd  er  fiisa 
atr  (aptr)  ran 
if  a  mold. 

Vel  aoill 

a  mi  mik 

pettat  bu; 

sa  ek  oss,  minn  sou 

hvar  gen  raoa. 

(hofij     (gjen) 


Enhver  give, 

gjerne  jeg  det  raader, 

lian  tilbage, 

nu-nå  »aaJord  han  lever. 

Vel  nu  Ædlingen 


eier  mig 

denne  Bolig  (By,  Bo).  — 
Os  jeg  saae,  min  Son! 
igjen    (paa  ny)    for   alt   (her) 
raade1. 


Indskriften  og  de  den  tilfoiede  philologiske  Anmærk- 
ninger vise,  at  den  er  affattet  i  et  særegent  Sprog,  saa  at 
vi  nu  neppe  kjende  dens  Mage.  Den  synes  at  være  sam- 
mensat af  oldnordiske,  oldsaxiske  (samt  senere  nedersaxiske 
eller  plattydske),  angelsaxiske,  frisiske,  lielgiske  eller  neder- 
landske Ord,  samt  saaledes  at  vidne  om  dens  Affattelse 
Mandt  et  Folk,  som  saa  at  sige  var  sammensanket  af  Men- 
nesker fra  de  forskjellige  Egne  hvor  hine  Sprog  taltes.  Dog 
lade  alle  Ordene,  med  nogen  dialectisk  Forandring,  sig 
især  henfore  til  flet  oldnordiske  eller  gamle  skandinaviske 
Sprog,  fordum  kaldet  donsk  tnnga  (den  danske  Tunge), 
ogsaa  norræna  (Nordisk  eller  Norsk)  og  endelig  Islandsk, 
i  hvilket  Sprog  vi  gjenfinde  de  fleste  af  Indskriftens  Ord 
som  endnu   hingelige  i  et  levende  Tungemaal,  naturligviis 

1)   Eller:   a)   for  Slottet  eller  Templet;  b)  for  Gaven,  det   skjeiikede 
Gods.    Sce  Anni.  84. 


2!>4  om  obi;liskk\   i   rctiiwku,. 

med   de   Afvigelser,    som    Udtalen,    Sprogbrugen    og   den. 
tildeels  ved  Runernes  Afskaffelse,  heelt  omdannede  Skrive- 
maad.es  mangfoldige  Forandringer,  maae  foraarsage.     Der- 
ved  er   det   og   at   bemærke:     a)    At   Runeskriften    i    Al- 
mindelighed   ikke    rettede    sig    efter    faste    Retskrivnings 
resier,  saa  at  endog,  i  en  enkelt  af  de  nordiske  lndskrif- 
ter,  det  selvsamme  Ord  ofte  findes  skrevet  paa  forskjellige 
Maader.     b)    At   den    ældste   islandske    Orthographie    har 
undergaaet  mangfoldige  Forandringer  ,  ikke  alene  fra  dens 
forste  Ophav,    men    endog   fra   Begyndelsen    af  det    13de 
Aarhundrede,  indtil  den  Tid,  da  Pergamentets  almindelige 
Brug  ophorte,  eller  henved   1500.     c)    At  baade  Runerne 
og  den  ældste  latinsk-islandske  Skrift  især  yndede  en  hyp- 
pig Ombytning  af  forskjellige  Bogstaver,  dog  mest  Voca- 
ler,   til  Udtrykkelse  af  samme  Lyd,   hvorpaa  Prover  alle- 
rede ovenfor  ere  anforte.     Undersoge  vi  især  de  gramma- 
tikalske Regler,  hvorefter  nærværende  Indskrift  er  affattet, 
saa  nærme  de  sig  ogsaa  mest  til  det  Oldnordiske,  og  der- 
næst,   blandt   de   egentlig   germaniske  Sprogarter,    til    det 
Frisiske  (som  i  visse  Henseender  kan  siges  at  være  Mellem- 
leddet  mellem  dem   og   de  egentlige  gothiske,   i   Sprogsy- 
stemernes vidtomslyngede  Kjede),  samt  endelig  til  det  Old, 
saxiske  og  Angelsaxiske.     Ved  Indskriftens  Analyse  mode 
os  nemlig  folgende  Kjendsgjerninger: 

Hændelsesviis  forekommer   eet  af  de   vigtigste  Prono- 
mina  saaledes  i  disse  forskjellige  Casus: 
ie  (ik,  ih,  ig),  jeg 
pifk,  mig 
mi,  min; 
i  Dualis:     ikr,  eder  (nu  bortfaldet  i  de  nyere  skandi- 
naviske Sprog,  men  beholdt  i  det  islandske); 
i  Pluralis:  us,  os; 

Af  andre :  hi(he),  han,  hin  j  in,  hin,  hine,  de  ;  dad  (|>ao). 
det;  fiatat,  dette;  hved,  hvad.  De  endnu  i  levende  Sprog 
forekommende  Former  af  disse  og  mange  flere  af  Indskrif- 
tens   Ord   kunne   ansees   som    tilstrækkelig    bekjendte    for 


OM    OBELISKEN    !    RUTHWELL.  'i!)« 

enhver,  som  har  nogen  Kundskab  om  de  nordiske  Sprog 
overhoved. 

En   mærkelig  Afvigelse   forekommer   dog  her    fra   det 

Oldnordiske  og  Islandske,  i  det  Slutningsbogstavet  r  af 
nominativus  singularis  i  visse  Ord^  her  findes  ganske 
udeladt,  ligesom  i  de  nyere  nordiske,  samt  alle  andre  (saa- 
vel  ældre  som  nyere)  germanisk -gothiske  Sprog,  som: 
huld  for  oldnord.  buldr  (buldr,  havldr) ;  Krist  for  oldnord. 
Kristr.  Denne  oldnordiske  Endelse  (svarende  til  us  i  la- 
tinske, 0£  i  græske  Ord)  synes  fordum  —  hvilket  Rask 
vel  forst  har  bemærket  —  af  gamle  Vers  at  domme,  at 
have  neppe  kunnet  mærkes  i  Udtalen ,  som  dog  nu  i  Is- 
land  sk  er  ganske  forandret,  og  Consonanten  forlænget  ved 
en  Vocal,  og  saaledes  blevet  til  en  Stavelse,  der  nu 
baade  skrives  og  udtales  som  tir. 

Ellers  synes  saadanne,  som  andre  her  forekommende 
Ords  Declinationer,  næsten  ganske  at  have  rettet  sig  efter 
den  islandske  Grammatik:  af  det  anførte  huld  kommer 
saaledes  genit.  plur.  holda.  Om  de  ovrigc  Flexioner  af 
Ordenes  Casus  saavel  i  Enkelttal  som  Fleertal  (af  alle 
Kjon)  m.  in.  kunne  vi  henvise  til  den  speeiclle  Ordforkla- 
ring. Den  selvsamme  Overeensstemmelse  viser  sig  og,  i 
de  fleste  Tilfælde,  ved  Gjerningsordenes  Conjugationer;  vi 
behove  kun  at  henvise  til  Udviklingen  af  Ordene:  gere, 
fure,  —  mel  t  ti,  hist,  gistud,  valdi,  rapi,  radba.  Det 
gidstmeldte,  ogsaa  oldnordiske,  islandske,  svenske  og  fri- 
siske Infinitiv,  er  især  mærkeligt.  Derimod  endes  1  pers. 
plur.  ind.  præs.  m.  fl.  her  i  visse  Gjerningsord  paa  un 
ligesom  i  Oldsaxisk,  Frisisk  og  tildcels  i  Angelsaxisk,  som 
khifun  eller  gioun,  egdun.  I  Oldnordisk  er  den  samme 
Endelse  bleven  til  um  eller  um  (nu  kun  i  det  Islandske 
nm),  i  Angelsaxisk  ogsaa  un,  o.  s.  v.  Det  bekjendte  nor- 
diske Verbum  er  findes  endvidere  i  Indskriften,  tilligemed 
dets  oldnordisk-angelsaxisk-engelske  Imperfectum  vas  (nu 
i  Islandsk  og  de  nyere  skandinaviske  Sprog  var).  Vi  tor 
ikke   hev   opholde   vore   Læsere   med   videre    Udvikling    af 


2U0  OM    OBELISH.KIV     I    RFTinvKLL. 

delte  for  Sproggranskeren  interessante  Æinne,  som  vist 
ossaa  vil  bedre  kunne  oplyses  af  en  Jacob  Grinun  med 
hans  altomfattende  Kundskab  om  den  mangegrenedc  go- 
thisk-germaniske  Sprogstamme  l. 

Vi  kunne  ei  heller  her  udvikle    de  historiske  Grunde, 
som  maa  bevæge  os  til  at  fatte  den  Mening,  at  et  saadant 
Sprog  som  det,    hvoraf  vi    her  have  meddeelt  den    eneste 
os    bekjendte    Prove,    virkelig    er   blevet   talt    i    det    gamle 
iNoithumberland  (nu  Englands  og  Skotlands  Grændseegne) 
midt  i  det  7de  Aai  hundrede.     Vi  tillade    os  i  denne  Hen- 
seende   kuii    kortfattede   Antydninger    (især    da    vi     tildeels 
kunne    henvise    herom    til    en    ældre  Afhandling    om    Pie- 
terne    og    deres  Navns  Oprindelse,    trykt   i    det  Skandina- 
viske  Selskabs  Skrifter  for    1SIG,  jevnfort  med    en   ældre, 
i  dem  ogsaa    indrykket,    Undersøgelse    om    nogle  Steder  i 
Ossians  Digte).      Et  ulige  bedre  og  udførligere  Beviis  for 
vort  Oldsprogs   ældgamle  Brug   i    disse  Egne    haves  nu  i 
J)r.    John    Jamiesons    (af  een    Forfatter    hartad    magelose) 
store    skotske    Ordbog,    jevnfort    med    Robert    Jamiesons 
ældre  Udgave   af   skotske,    samt  hans  egne  Oversættelser 
af  danske  Kjæmpe viser,  med  de  i  disse  Værker  indeholdte 
historiske  og  phijologiske  Oplysninger,  hvortil  man  og  kan 
lægge  forskjellige,  i  de  nyere  Tider  udgivne  Ordboger  over 
den  nord-engelske  Dialect*2. 

1)  Vor  Ven  Rasks  meget  for  tidlige  Dod  kunne  vi  ikke  noksom  beklage. 
Hans  Dom,  angaaende  Forholdet  mellem  Angelsaxisk  og  Frisisk,  forekom- 
mer og  at  være  særdeles  mærkelig,  ogsaa  med  Hensyn  til  vor  (ham  ube- 
kjendlci  Indskrifts  Tungemaal.  uSkon1  Frisisken  svarer  regelrettest  til 
Angelsaksisk,  er  den  dog  bestemt  forskjellig  fra  denne,  og  helder  stundum 
mere  lil  de  andre  lyske,  stundum  endog  til  de  nordiske  Tungemål,  og  de(, 
såvel  i  Udtalen  eller  Ordenes  oprindelige  Former,  som  i  Endelser  og  Ret- 
skrivning. Det  samme  er  Tilfældet  i  Bojuingen,  og  det  er  altså  meget  over- 
drevet og  urigtigt,  når  Wiarda  og  andre  angive  den  for  næsten  selvsamme 
Sprog  som  Angelsaksisk.  Da  imidlertid  de  nodvendigste  og  hyppigste  Ord 
i  Hovedsagen  ere  de  samme  i  begge  Sprog,  såog  Kjeiideordets  Anvendelse 
og  Ordfjijniiigcii ,  så  er  det  vel  muligt  at  Friser  og  Angelsakser  nogenledes 
kan  have  forstået  hinanden;  skout  man  yderst  sjeldeu  linder  et  Ord,  der  i 
begge  Sprog  lyder  aldeles  lige,  eller  bojes  aldeles  éns."  (Frisisk  Sprog- 
lære, kbliavn  1825,  8,  S.  22).  —  2)  Jfr.  de  to  mærkelige  Afhandlinger: 
Alexander  Murray:    Observations   on  the  history  and  the  language   of  the 


OM     01iKl.ISKI-;\     I     IMJTHWHI.I..  '1W1 

Et    llowdsporgsniaal    er   det  dog:    Naar   dette- Sprog 
begyndte  at  tales  i  Storbritannien  ?    Det  kunne  vi  vel  ingen- 
lunde noiagtig  besvare,  men  vor  Mening  er,  at  det  tildeels 
(især  af  Pusterne,    eller  overhoved    et   nordisk  Folkeslag  i 
Skotland    og   paa    dvis   Oer)    taltes    længe    forend   Angel- 
saxerne    indvandrede   til  England.     Allerede  Taeitus  beret- 
tede om  Caiedonerne  (siden  bekjendte  under  Navn  af  Pic- 
ter),    at  deres  Monde  eller    rodagtige   Haar    og    store  eller 
fore  Lemmer  viste  eller  bekræftede  deres    germaniske  Op- 
rindelse.    Derved  har  lian   vel  taget  Hensyn  til  deres  eget, 
eller  overhoved  et  almindeligt  Sagn   om  Caiedonernes  Ned- 
stammelse  fra  liermanien.  under  hvilket  Navn,  som  vi  for 
vist    vide.    den    samme   Forfatter    ellers    indbefattede    hele 
Skandinavien.    Julius  Cæsar  antog  vistnok  den  samme  Ind- 
deling  af  Lande  og  Folk,  men   han   siger  om  Belgerne,  at 
de    nedstammede    fra  Germanerne,    og  bevidner  tillige,   at 
de   samme   Belger    i    hans   Tid    havde    bemægtiget   sig    en 
betydelig  Deel  af  Englands  ost  lige  og  sydlige  Kyster,   samt 
bosat    sig    der    i    talrige    og   mægtige  Colooier,    som  dreve 
Agerdyrkning,    Solart    og  Handel,    samt    havde    derfor    en 
stor  re  Dannelse  end  de  (ivrige  (og  egentlige)  Britter.    Pie- 
ter  og  Saxer  fulgte  senere  (men  dog  allerede  tildeels  længe 
for  end  Romerne  forlede  Oen)  hine  Belgers  Exempel,    og 
deres    forenede    Magt    fordrev    tilsidst   de   stolte    Verdens- 
herskere. 

At  indfore  her  de  gamle  brittiske  Forfatteres  Beret- 
ninger om  Pieternes  Indvandringer  fra  vort  Norden,  samt 
en  stor  Forskjel  mellem  deres  Sprog  og  Britanniens  cel- 
tiske,  raaae  vi  ansee  for   overflfidigt1.     I   alt  Fald   er  det 

Pehts;  03  Dr.  J.  Jamicson :  Itemarks  011  Dr.  Murray's  Observations  i  Trans- 
actions  of  tlic  Soriefy  of  Anticjuaries  of  Sroilninl  :  Vol.  II  P.  I.     1818. 

1)  A  i  itoics  med  at  henvise  herom  til  en  af  de  ældste  af  dem,  den  ær- 
værdige Bedas  Beretning,  som  i  hans  Hist.  eccl.  Brit.  Libr.  I  Cap.  1  an- 
tager og  melder  det  almindelige  Sagn,  at  Picterne  forst  vare  udvandrede 
til  Siies  fra  Scjthieu  (i  hans  Sprog  IVorge  og  Sverrig,  muelig  og  de  danske 
Oer)  til  Irland,  og  senere  derfra  til  Britanniens  nordlige  Egne.  (/\f  IVcn- 
nius  kaldes  Havet  mellem  Britannien  og  den  jydske  Halv  o  Scythiva  val- 
lin).     Hine  to  Higer,  eller  i  det  mindste  Sverrig  alene,  kaldtes  og  af  Mid- 


208  OM    OBELISKEN    I    Kl  TIIWKLL. 

vist,  at  Angelsaxerne  ved  deres  Indvandring  i  Storbritan- 
nien for  en  stor  Deel  (foruden  de  egentlige  Saxer)  hestode 
af  Angler  fra  Sonder-Jylland  l  og  Jnter  fra  None-Jylland. 
Dog  kaldes  begge  disse  Folk  Germaner  af  Beda  (Hist. 
eccl.  I.  15,),  ligesaavelsom  Saxerne,  i  det  han  forsaavidt 
folger  Tacitus's  ovenmeldte  ethnographiske  Inddeling,  hvil- 
ken han  og  anvender  geographisk  ved  at  opregne  de  Lande, 
som  ligge  Storbritannien  nærmest,  hvor  han  aldeles  ikke 
nævner  Danmark,  men  derimod  Germanien.  Dog  er  det 
uden  Tvivl  Danerne  eller  de  Danske ,  som  kaldes  af  ham 
paa  et  andet  Sted  (Hist.  eccl.  V.  9J  Danai,  og  regnes 
ligesom  Saxer,  Angler  og  Fresoner  (eller  Friser)  til  Ger- 
maniens  Folk. 

Jyderne  bemægtigede  sig  især  Kent2,  og  Hengest, 
deres  Anforer,  skal  og  ved  sin  Son  Oirik,  Orrik  eller  Orik, 
egentlig  Oirik,  Eirik  eller  Erik,  kaldet  Esc,  have  under- 
tvunget Northumberland  midt  i  det  5te  Aarlmndrede;  men 
en  ny  nordisk  Erobrerhær,  som  siges  at  have  bestaaet  af 
Angler,  indtog  Landet  et  Hundrede  Aar  derefter,  og  stif- 
tede der  forst  eet,  og  siden  tvende  Kongeriger  (Bernicia 
og  Deira).  De  have  der  allerede  forefundet  nordiske  Ind- 
byggere og  Tungemaal,  i  det  mindste  melde  vore  Sagaer 
at  de  have  især  hersket  i  Northumberland    fra    umindelige 

delalderens  Forfattere  Scythia  inferior  ,  hvilken  Inddeling  da  selv  de  Nor- 
diske fulgte.  De  oversatte  og  hiint  græsk-romerske  Navn  ved  Soi]>j6<F,  men 
gave  det  en  dobbelt  Betydning,  idet  de  kaldte  de  Gamles  Scythien  det 
storre,  men  Sverrig  det  mindre.  Sammesteds  siges,  at  5  Folkesprog  (gen- 
tium  linguce)  tales  i  Britannien :  Anglorum  videliret,  Britonum,  Scotorum, 
Pictorum  et  Latinorum;  (sit  eget  Modersmaal,  det  Angelsaxiske,  sætter 
Beda  her  i  Spidsen).  Saaledes  siger  og  den  samme  Forfatter  (1.  c.  III.  6) 
om  Kong  Osvald,  vor  O  flås  ældre  Broder:  Denique  omnes  nationen  et  pro- 
vincias  Britanniæ ,  quæ  in  quatuor  linguas,  id  est :  Britonum,  Pictorum, 
Scottorum  et  Anglorum  divisæ  sxint ,  in  ditione  accepit. 

1)  Hele  Sonder-Jylland  kaldtes  vel  i  sin  Tid  Angclu;  Angelsaxen  Ethel- 
vard,  som  skrev  omtrent  Aar  980,  siger  at  dets  Hovedstad  kaldtes  Haithahy 
af  de  Danske,  men  Slesvic  af  Saxerne.  —  2)  Ve  Jutorum  origine  sunt 
Canluarii  o.  s.  v.  (Beda  1.  c.  I,  15).  Jyderne  indtoge  ogsaa  Oeu  Wight, 
samt  en  Deel  af  Vcstsaxen,  hvor  de  endog  i  Bedas  Tid  vedligeholdt  deres 
gamle  Folkenavn  (usque  hodie  Jutorum  natio  nominatur).  Hermed  stemmer 
og  ( 'hron.  Sijx.  med  disse  Ord :  „Af  Jotum  comort  Cantvare  end  }  ihtvaro." 


OM    OBHI.ISKK\'     1    IU'THWKM. 


299 


Tider.  Det  er  sanledes  aldeles  ikke  underligt,  at  vi,  inden 
dets  gamle  Grændser,  finde  en  nordisk  Indskrift,  som  har 
været  bestemt  til  at  læses  og  forstaaes  af  de  mere  Dan- 
nede blandt  Folket,  som  sat  til  Minde  om  en  fyrstelig 
Formæling  mellem  Personer  af  Kents  og  Northumberlands 
Kongeslægter,  og  en  med  samme  skeet  Overdragelse  af 
eet  eller  flere  store  Godser.  At  de  deri  nævnte  Personer 
virkelig  allerede  forhen  vare  historiske,  samt  levede  om- 
trent 050,  skulle  vi  nu  siige  at  oplyse. 

Fire  navngivne  Personer  forekomme  i  Indskriften.  Vo- 
da's  Slægtning  eller  Efterkommer  Offa  giver  sin  Datter 
Aslof  eller  Oslof  (Oslafe  eller  Oslava)  og  hendes  For- 
lovede eller  Ægtemand  Ennen  .  . .  eller  Erincred  en  Ho- 
vedgaard  (eller  flere).  Ved  at  eftersoge  og  udfinde  disse 
Personer,  maa  Indskriftens  Alder  bestemmes. 

Voda  er  tydelig  nok  den  samme  beromte  mythisk. 
historiske  Person ,  som  kaldtes  Vodan  eller  Vuodan  af 
de  hedenske  Oldsaxer,  Svæver,  Vandaler  og  Longobarder, 
Voden  eller  Vuoddan  af  Angelsaxerne,  Odin  (Ooinn, 
VodinnJ  af  Nordboerne,  Veda  (eller  Voda,  Voda)  af  Fri- 
serne, Voda  af  Venderne  eller  de  hedenske  Indbyggere 
af  Meklenborg  og  Pommern  (hvor  han  af  Almuen,  lige  til 
vore  Dage,  har  været  kjendt  under  Navn  af  JVoda  eller 
Wode),  Vut  af  Letter  og  Preusser  o.  s.  v. '.  De  heden- 
ske Nordboer  dyrkede  en  Gud  af  dette  Navn  som  een  af 
de  hoieste,  og  deres  kongelige,  samt  flere  fyrstelige  eller 
fornemme  Slægter  foregave  tillige  at  nedstamme  fra  en 
Konge  og  sit  Folks  Ypperstepræst,  der  bar  Gudens  Navn, 
og  sandsynligviis,  efter  indisk-mongoliske  Begreber  betrag- 

1)  Alt  dette  har  jeg  omstændeligere  udviklet  i  Lcxicon  mythol.  veterum 
Borcalium  pag.  261-377,  Det  vises  ogsaa  der,  hvorledes  Odins  eller  Vodana 
Dyrkelse  synes  at  staae  i  tydelig  Forbindelse  med  visse  asiatiske,  samt 
muelig  endog  (efter  Humboldts  Bemærkning)  amerikanske  Religions  -  Sy- 
stemer, hvoraf  tydelige  Spor  endnu  haves  i  den  mellemste  Ugedags  Be- 
nævnelser: som  Odiusdag  endnu  i  Norden  (og  forhen  i  Tydskland),  Wed- 
nesday  i  Storbritannien,  Buddhas  eller  Bodas  Dag  i  Indien;  Votansdag  va.r 
og  fordum  i  Mexico,  den  midterste  i  den  der  brugelige  Peutadc  eller  5  Da- 
ges Uge,  svareudc  til  dcu  oldnordiske  Fimt. 


300  OM     OliKI.ISKi:.\     1     Kl  THWKLr,. 

tcdes,  ved  Iuearnation  paa  .lorden,  som  hans  Afkom  eller 
Aahenharing  blandt  Menneskene. 

Fra  denne  \  oden  foregave  saaledes  hele  det  skandi- 
naviske Nordens  Fyrsteslægter  at  nedstamme,  navnlig: 
1.  Sverrigs  Konger  ved  Yngve,  Freyr  eller  Yngve-Freyr. 
c2.  De  svenske  Gother  ved  Gate,  Gavt,  Gaut  (eller  Gautr), 
vistnok  den  Gwpt ,  som  Jornandes  nævner  som  Gothernes 
Stamfader,  og  een  af  Halvguderne,  Anses  eller  Aserne, 
samt  Angelsaxernes  Geata,  som  kaldes  Guds  Son  af  Nen- 
nius.  3.  Danmarks  Konger  ved  Skjold.  4.  Norges  Kon- 
ger haade  ved  Yngvi-Freyr  og  Skjold.  5.  Ladejarleme, 
en  norsk  Fyrsteslægt,  som  i  nogen  Tid  havde  kongelig 
Magt  over  Riget,  ved  Seming.  Nordens  Oldsagn  antoge 
og,  at  Odin  (forhen  herskende  over  store  Landstrækninger 
i  Asien  og  ved  det  sorte  Hav)  havde  gjennemvandret  og 
behersket  Tydskjand  og  Rusland,  samt  sat  sine  Sonner 
til  Konger  der,  og  var  saaledes  hlevet  de  der  regjerende 
Ske.gters  Stamfader;  de  nævne  af  disse  hans  Siinner: 
0.  Sige  eller  Sigge,  Stamfader  for  Frankernes,  7.  Veg- 
deg  for  Ostsaxernes  (Oldsaxerues)  '  ,  8.  Beldeg  for  Yest- 
}dialernes,  og  9.  Sigurlami  (acc.  Sigurlama;  Sigur  Lama?) 
for  Russernes  Kongeshegter.  Det  er  bekjendt  at  Angel- 
saxernes (de  forenede  Anglers  og  Saxers)  Fyrstestammer 
ogsaa  foresave  at  nedstamme  fra  den  samme  Yodan  eller 
Voden;  dette  bevidnes  allerede  af  Beda  og  den  saxiske 
Kronike.  Yi  vide  at  Anglerne  fordum  (ligesom  nu)  boede 
i  Sonder-Jylland,  og  udgjorde  saaledes  virkelig  en  Deel 
af  de  Danske,  Derfor  siger  ogsaa  Saxo  at  disse  Folks 
Stamfædre,  Dan  og  Angul,  vare  Brodre.  Da  vort  Monu- 
ment lindes  inden  det  gamle  Northumherlands  Grændser, 
maae  vi  forst  og  fremmest  uudersoge,  hvilke  Fyrsteslægter, 
som  udgave  sig  for  at  være  af  Yodas,  Vodans  eller  Va- 
dens Stamme,   fordum  have  hersket  derover. 

i)    I   den   yngre  Eddas  Fortale    udgives    denne  Vegdcg    udtrykkelig  for 
Stauilader  til  Ileingetst,  den  forste  angelsaxiske  Hersker  i  Storbritannien, 


OM    OIIKMSKKN     I    IU  TJIWIM.r,.  301 

Adskillige  gamle  brittiske  Historieskrivere,  blandt  hvilke 
Nennius  er  den  vigtigste  i  bevidne  at  Hengests  Sc'in  Oric 
/Esc  (Esea  eller  Oise)  bar  udbredt  deres  fadles  Herre- 
domme over  Norfhiimberland,  og  sat  Hertuger  derover,  som 
regjerede  under  Kentisk  Overherredømme  henved  eet  Aar- 
hundrede,  indtil  Ida  ankom  med  sine  Angler  547,  og  be- 
mægtigede sig  Landet,  samt  stiftede  der  et  eget  Dynastie  '. 
Hine  Hertugers  Navne  ere  opbevarede,  formodentlig  efter 
Traditionen,  af  Kronikeskrivere,  men  intet  blandt  dem  lig- 
ner Obeliskens  Ojfa,  muMn^Qn  Uppa  eller  Eoppa,  som 
siges  at  have  været  en  Son  af  Hors.  Hengests  Broder,  og 
maatte  saaledes  antages  at  nedstamme  fra  Voden.  Over- 
hoved kan  ingen  af  dem  tænkes  at  have  nogen  Deel  i  vor 
Indskrift,  da  Christendommen  ikke  var  antaget  af  nogen 
blandt  dem,  og  kjendtes  da  neppe  i  hele  Northumberland. 
Vi  maae  derfor  tye  til  den  dobbelte  Fyrstelinie,  som  ned- 
stammede fra  Ida,  der  ligeledes  antages  at  være  af  Vodens 
Stamme,  i  de  to  Kongeriger,  hvori  Riget  deeltes  efter  hans 
Dod,  nemlig  Bemieia  og  Deira.  Her  finde  vi  ingen  Konge 
eller  Prinds,  som  kunde  tænkes  at  have  ladet  det  Ruth- 
wellske  Mindesmærke  reise,  undtagen  OfFa,  en  Son  af 
Ædelfrid  af  Bernicia  og  hans  Dronning  Aeha,  fodt  Prind- 
sesse  af  Deira. 

Navnet  OfFa  forekommer  neppe  saaledes  skrevet  i  den 
amjrelsaxiske  Historie  for  Aaret  600.  For  den  Tid  tindes 
det  dog  formodentlig  hyppig  i  mange  andre  Afændringer. 
Det  forekommer  paa  gamle  Mynter  som  Upa  (mest  grænd- 
sende  til  det  skandinaviske  Ubbe,  Ubba,  hos  Saxo  Grain- 
matrcus  Uffo) ,  Eapa ,  Japa ,  Eopa ,  Eoppa ,  Epa ,  Jpa. 
I  Krønikerne  forekomme  endvidere:  Upa,  Uppa,  Eobba, 
Eova,  Eppa,  Yfft,  lffa,  Vybba,  Uuffa  eller  Vuffa, 
(Uffa)  ogsaa  som  Offa,  blandt  de  angelsaxiske  Kongers 
udenlandske  Forfædre2. 

1)  See  herom  Lappcnberg,  Geschichte  von  England  I.  120-121.  Angle 
kalde  dem  Konger,  og  forskjellige  Lister  over  disse  haves;  af  disse  er  den 
(1.  c.)  ommeldte  af  IVennius  uden  Tvivl  den  mærkværdigste.  —  2)  At  en  Olla. 
var    bcromt    blandt   Angelsaicrnc    som  Fastlands  -  Anglerues   Konge   i   den 


:J02 


OM     OBELISKEN 


RI  THU'ELI,. 


Efter  660  linde  vi  adskillige  af  Folkets  egne  Konger 
at  bære  dette  Navn,  som  i  Vestsaxen,  Essex  og  Mercia. 
De  komme  ikke  os  ved  i  nærværende  Undersogelse.  Den 
Offa.  som  vi  her  have  med  at  gjore,  var,  som  sagt,  en 
Prinds  af  INorthumberland,  fodt,  efter  al  Sandsynlighed, 
forst  i  det  7de  Aarhundrede.  At  han  meentes  at  ned- 
stamme fra  Voden  haade  paa  Fædrene-  og  Modrene-Side, 
sees  af  folgende  dobbelte  Stamtavle  l 


Voden  (Vodan,  Voda). 


Beldkg  (Bældæg)  ,  Ost- 
eller Oldsaxernes  Konge 
efter  den  yngre  Edda. 

Brand  (Brond).  v 

Beorn  (Beornec,  Beonoc). 
Gethbrond  (Godbrand). 
Vebrand  (Vegbrand)  Falk. 

IlVGEBRAND. 

Aloc  (Alloc,  Alusa). 
Angenvit   (Angengeat). 


Vegdeg  (Vægdæg),  Konge 
over  Vestfalen  efter  den 
yngre  Edda. 

Sigear,  Sigegar  (Sigar, 
Siggar). 

Svæfdæg  (Svipdag). 

SlGEGEAT. 

Sibald  (Seabald). 
Sæfugl  (Sigulf). 
Svaerte  (Sverting). 

SOEMIL. 


fjerne  Olil,  see  vi  af  den  Reisendes  Sang  hos  Conybeare  S.  12,  hvor  han 
siges  at  have  hersket  paa  samme  Tid  over  Angeln  eller  Ongle,  som  Vod 
(}Fod),  J'oda  (JVoden)  rcgjerede  over  Thy  ringerne,  og  at  have  stiftet  et 
meget  stort  Rige,  som  ikke  kunde  undertvinges  af  de  Danske  o.  g.  v.  Her- 
til horer  Saxos  Sagn  om  Uflo,  efter  hvad  Suhm,  Dahlmann,  P.  E.  Muller 
og  Lappenberg  have  oplyst.  Navnet  Offa  eller  Uffe  forekommer  i  jydskc 
Diplomer  (samt  i  latinske,  udtrykt  ved  Offa,  Vffo)  fra  det  Ude  Aarhun- 
drede (Aarcne  1355,  1374,  1375,  1377  o.  fl.;  det  bruges  endnu  i  Dansk  under 
Formen  Offer,  og  dette  (paa  Latin  Offerus),  forekommer  allerede  i  Nort- 
humberland  (708).  Ogsaa  som  Ove  ligesom  og  Ovey  i  England  o.  s.  v.  Navnet 
XlM  (Ovi)  forekommer  (i  angelsaxiske  Runer)  paa  et  ældgammelt  Lod  til 
en  Skaalvægt,  fundet  dybt  i  Jorden  paa  Ahlhedeu  i  Jylland.  See  Nordisk 
Tidsskrift  for  Oldkyndighed  1,  405. 

1)  Mest  efter  Suhms  Tabeller  til  den  kritiske  Historie  af  Danmark. 
Kbhvn.  1779  fol.  Tab.  LXX-LXXVI,  sammensatte  efter  Beda's  chronicon  Saxo- 
nieum,  Siineou  Dunelmensis,  Wilhelmus  Malmesburiensis ,  Henr.  Hunting- 
don, Alurcdus  Hcverlacensis,  Florentius  Vigorneusis,  Nennius,  Olterbourn^ 
o.  fl.    Jfr.  Lappenberg  1.  c.  Tab.  F,  G. 


om   0bbl18kbn  i    kuthwkll.  303 

Ingvi.  Yesterfalcna. 

Edflkrit  (Eoelbyrht).  Vitgisl  (Yitrgisl). 

Oesa  (Es;i).  Uscfrea  (Vuscfrea). 

Eoppa  (Eobha).  Yffe  (Ifia). 

Ida  ,    Konge    af   Bcmicien  Ælla    (Ella) ,    Konge    af 

fra  547.  Deira  f  588. 

Edelric  f  502 
Edelfrid    -j-  017 ^ Acha 


Offa. 

Denne  Oflas  Fader,  Edelfrid,  synes  at  have  arvet  ikke 
alene  sin  Faders,  men  ogsaa  hans  tvende  Brodres  Andeel 
af  Bemicien.  Vist  er  det,  at  han  efter  sin  Svigerfader 
Ællas  Dod  ogsaa  blev  Konge  af  Deira,  og  saaledes  tillige 
hele  rsorthuniherlands  Hersker.  Dog  var  Herredomniet 
over  Deira  kun  usurperet,  og  hans  Svoger,  den  spæde 
Edvin,  dette  Riges  rette  Arving.  Som  Flygtning  beskyt- 
tedes denne  Prinds  forst  af  Britterne  i  Cumberland  og 
flere,  men  uheldig,  og  maatte  flygte  til  Redvald,  Konge  af 
Ost-Angeln,  som  for  Edvins  Skyld  indlod  sig  i  en  Krig 
med  Edelfrid.  Denne  mægtige  Fyrste,  som  var  blevet  be- 
ronit  ved  store  Sciervindinger  over  Picter,  Skotter  og  Brit- 
ter, tabte  i  Slaget  ved  Floden  Idla  (eller  Idel)  Aar  617  baade 
Liv  og  Rige.  Edelfrids  efterladte  7  Sonner  —  som  næv- 
nes af  den  saxiske  Kronike  og  flere  gamle  Forfattere,  nem- 
lig Eanfrid,  Osvald,  Osviu,  Oslac,  Osvudu,  Oslaf  og  Ofta  l, 
som  alle  kaldes  Edelinger  (eller  Ædlipger)  2,  —  flygtede  til 
Skotland,  hvor  de  bleve  vel  modtagne  af  Picternes  eller 
Skotternes  Konge,  der  behandlede  dem  som  sine  egne  Son- 
ner og  lod  dem  oplære  i  den  christelige  Religion.  De  skotske 
Historieskrivere  fortælle,  at  denne  Konge  liedEochoidBuidhe, 

1)  I  denne  Orden  nævnes  de  i  Saxe-Kroniken ;  jfr.  Tillægget  til  Kennius 
og  Florentius  Vigornensis.    Hos  den  Sidstnævnte  er  Ofla  den  6te,  hos  Boe- 

thhis  og  Fordun  den   5te  i  Tallet.  —  2)  Eadvtne  Ælling feng  to  rice 

and  adrefde  ut  pa  Æfieltngas,  Æpelfrifca  sunu;  cfr.  Sax.  chron.  ad  an.  CII 


304  OM     OHKf,IShi;\     I     Itl  TIMVKMi. 

(tg  oversætte  hans  Fornavn  [>aa  Latin  ved  Eugenius.  Ed- 
vin  benyttede  sis  af  den  vundne  Seier  02;  indtoi'  hele  ISort- 
liumherland.  Derefter  foiede  Lykken  ham  længe,  saa  at 
han  endog  siges  at  have  nndeitvnnget  Iiele  Hiifannien  (Eng- 
land, og  især  dets  angelsaxiske  Riger)  med  Undtagelse  af 
Kent,  men  han  formælede  sig  ogsaa  med  en  Dalter  af  dette 
Riges  Konge  Æthelhyrht  (eller  Edelbert)  den  Iste,  som 
hos  Beda  har  de  2  Navne:  Tatae  og  Æthelbyrh  (Edelborg)  '. 
Edvin  steg  til  en  Bretvaldas  (oldnord.  Bretvalds  d.  e.  Britte- 
herskers eller  Overkonges)  Værdighed,  og  antog  selv  627 
Christendommen,  men  denne  udhredtes  aldeles  ikke  blandt 
hans  Undersaatter  i  Northumberlaud.  Endelig  vendte  hans 
Lykke  sig:  en  oprorsk  Vasal.  Penda  af  Mercia,  angreb 
Edvin  i  Forening  med  Britterne  af  Nord- Wales ,  og  gjorde 
Ende  paa  hans  Liv  og  Hige  633.  Bernieia  tilfaldt  da  den 
af  Edvin  fældede  Edelfrios  Arvinger,  af  hvilke  Ea n fred,  som 
den  ældste,  besteg  Thronen,  Skotske  Historieskrivere  be- 
rette: at  Donevald,  Eochoids  Son  og  Efterfølger,  hjalp 
Eanfrid  til  at  foretage  dette  Tog  til  Northuraberland ,  men 
at  denne  lod  sine  Brodre  blive  tilbage  i  Skotland2.  Konjje- 
ri^et  Deira  blev  derimod  overdraget  til  Osrik,  Edvins  nær- 
meste  i  Landet  tilstædeværende  Slægtning,  som  havde  mod- 
taget Daaben ,  men  gik  dog  da  igjen  over  til  Hedendom- 
men.  Eanfrid  havde,  som  ovenmeldt,  antaget  Christendom- 
men blandt  Skotter  eller  Pieter;  men  da  han  kom  til  Re- 
gjeringen.  faldt  han  ligeledes  strax  fra  den.  og  blev  en 
meget  ivrig  Hedning;  hans  Brodre  bleve  derimod  stand- 
haftige 3  Troen,  og  synes  ikke  da  at  have  vendt  tilbage  til 
Fædrenelandet.  Eanfrids  og  Osriks  Regjering  varede  kun 
meget  kort,  da  de  begge  bleve  overvundne  og  dræbte  af 
den  vadske  Ceadwalla  634.  Da  samlede  Osvald,  Edel  fri  ds 
(formodentlig   anden)  Son   (fodt  604),    en    lille  Hær.    for  at 

1)  Lappenberg  bemærker  (1.  c.  I,  146),  at  disse  og  flere  angelsaxiske 
Navne  forekomme  endnu  i  Jylland  og  paa  (ieu  Fehmern.  Adalborg  og 
Adalbjiirg  eic  og  hertilsvarende  islandske  Navne;  Dadi  (eller  Dade)  hiirer 
blandt  dem  til  de  mandlige,  og  Dada  kunde  være  en  kvindelig  Afændring 
deraf.  —  2)  Fratribus  in  Scotia  relicth.    Uoelhii  Hist.  Scot.  L.  IX. 


OM    OnELISKRN    I    RIJTHWKLL.  305 

gjenvinde   sit  Fædrenerige.      I    Slaget   ved   Hevenfeld   sei- 
rede   han   under   Korsets  Tegn ,    forhen    ukjendt  af  Berni- 
ciens  Indbyggere.     Ceadwalla  faldt,  og  Osvald  blev  strax 
erkjendt  som  retmæssig  Konge   over  hele  Northumberland, 
thi  ogsaa  til  Deira  kunde  han,  ved  sin  Modrene-Herkomst, 
siges   at  være   arvberettiget.     Vi  kunne  aldeles   ikke  have 
nogen  Tvivl    derom,   at  hans   christne  Brodre  (skjondt  de 
ikke  nævnes  udtrykkelig  ved  denne  Leilighed)  have  kraftig 
hjulpet  ham  i  Striden,  og  ere  blevne  værdig  belonnede  af 
ham   med  Forlehninger  i   det  erobrede  Rige.     Osvald  var 
den    forste   som  indforte  Christendommen  blandt  det  halve 
Northumberlands,    eller   Kongeriget   Bernicias  Indbyggere; 
selv  maatte  han  ved  den  offentlige  Gudstjeneste  og  Under- 
visning være  Tolk   for   de   skotske  Præster  og   Troesfor- 
kyndere,  og  det  er  sandsynligt,  at  hans  Brodre  have,  blandt 
deres   Underhavende,    fulgt   dette   hans  skjonne  Exempel. 
Osvald  foiedes  saaledes  af  Lykken,    at  han  snart  steg  til 
en  Bretvaldas  Værdighed;    han   udstrakte  sit  Herredomme 
ikke  alene  over  Folk  af  angelsaxisk  Herkomst,  men  ogsaa 
over  Britter  (Kymrer  eller  Vælske),  Picter  og  Skotter.    Dog 
nod  han  ikke  længe  sit  store  og  velfortjente  Held.     Penda 
paaforte  ham  Krig  og  slog  ham  ihjel    ved  Maserfield  d.  5 
Aug.  G42.     Ikke  desmindre  blev  Eanfrids  og  Osvalds  Bro- 
der Osveo  (eller  Osviu)  *    strax  derefter  Konge   over  Ber- 
nicien,  og  tillige  Angelsaxernes  Bretvalda;  forst  nogle  Aar 
derefter   bemægtigede   han    sig  en  Deel  af  Deira,    efter  at 
have   anstiftet   den    der   herskende  Osvins  Mord.      Osvius 
lange  Regjering  udmærkede  sig  ved  mange  vigtige  Begiven- 
heder, især  den  store  Seier  over  den  hedenske  Penda  655, 
og  mange  betydelige  Erhvervelser  af  nye  Besiddelser.    I  no- 
gen Tid  beherskede  Osviu  Mercien  og  flere    dertil  grænd- 
sende  Lande.     Varigere  var  hans  Herredomme  over  nogle, 
af  ham  selv,    og   vel   forhen  af  Edelfrid,   Edvin   eller  Os- 
vald, fra  Picterne  erhvervede  Provindser2,  og  det  er  i  een 

1)    Dette  Navn  er  uden  Tvivl  det  Oldnordiske  Osniu,   Osviv,  (Osvivre, 
Otvi'fr  o.  e.  v.).  —  2)  At  disse  Erobringer  have   været   betydelige   sees   at 

20 


30G  OM    OBELISKEN    I    BUTHWRLL. 

af  disse  at  vi  endnu  have  Ruthwellsmonumcntet,  forst, 
efter  al  Sandsynlighed,  opreist  i  hans  Regeringstid,  lige- 
som vi  allerede  have  antaget,  at  den  Offa,  som  nævnes 
forst  i  dets  Indskrift,  var  hine  Kongers  Broder.  Vi  mene 
endvidere  at  denne  Prinds  Offa  vel  har  hesiddet  det  eller 
de  Godser,  hvorom  Indskriften  melder,  som  Eiendom, 
men  at  han  dog  har  staaet  under  Kongen  af  Northum- 
herlands,  som  Landsherres,  Overherredomme,  skjondt  det 
vel  er  mueligt,  at  disse,  og  maaskee  flere  tilgrændsende 
Besiddelser  have  udgjort  et  lille  Fyrstendomme,  Grevskah 
eller  Friherredomme,  hvorom  hin  Tids  hoist  ufuldstændige 
Historie  intet  melder  l.  Som  bekjendt,  understøttede  slige 
Vasaller  Lehnsherren  i  Krigstider  med  deres  Underhavende, 
som  Krigsfolk.  Saaledes  anforte  allerede  Theo&bald,  Bro- 
der til  Kong  Ædelfrio  af  Northumberland,  Offas  Fader, 
en  Afdeling  af  Hæren  i  Slaget  mod  Skotterne  ved  Dæg- 
sastan  004,  og  omkom  med  alle  sine  Folk.  Et  sligt  Stat- 
holderskab har  Offa  da  ogsaa  erholdt. 

Af  Rune-Indskriften  maae  vi  slutte  os  dertil,  at  vor 
Ofia,  da  Obelisken  reistes,  var  gift,  og  havde  en  voxen 
Datter.  Hans  Ungdomsdage  vare  saaledes  svundne,  men 
hans  Alder  kunne  vi  ikke  med  nogen  Sikkerhed  udfinde 
af  Historien.  Det  er  kun  sandsynligt,  at  han  var  noget 
yngre  end  hans  Broder  Osviu  (fodt  012),  da  denne  besteg 
Thronen  paa  en  Tid  da  Ofia  levede,  og  intet  findes  an- 
tegnet angaaende  nogen  Strid  om  Thronfolgen  mellem 
disse  Brodre.  Vi  maae  saaledes  formode,  at  Offa  (hvis 
han  ikke  var  Osvius  Tvillingbroder)  er  fodt  omtrent  013, 
og  var  saaledes  20  Aar  gammel,    da    hans    ældste  Broder 

folgcirtlc   Steder  i    Bedas  Hist.   eccl. :     Osviu Fietorum    quoque   atque 

Scottorum  genles,  qua?  septentriunales  Britanniar  fines  tenent ,  maxima 
ex  parte  perdomuit  ae  tributarias  fecit  (II.  5  ;  —  Osviu  ....  gentetn  Pie- 
torum  maxima  ex  parte  regno  Anglorum  subjecit  III.  6).  Jfr.  IV.  3  hvor 
Vilfrid  kaldes:  episcopus  Nordanhtjmbrorum  et  Pictorum,  quousque  rex 
Osviu  imperium  protenilere  poterat. 

1)  Meget  nærmere  til  vore  Dage  (i  det  9de  og  10de  Aarhundrede)  gaves 
der  adskillige  Fyrster  med  Kongenavn  i  forskjellige  Egne  af  det  IVorthum- 
berlandske  Kongerige,  om  hvilke  vi  nu  dog  for  Resten  iutet  vide. 


OM    OBKLlSKKN    I    B.ITTHWRLL.  307 

Osvald  (fodt  004)  kom  til  Regjeiingen  over  hele  Northum- 
berland  033.  Da  strax  have  Osvalds  Brodre  faaet  bety- 
delige Forlehtiinger,  og  Ofl'a  har  vel  da  eller  i  det  fol- 
gcnde  Aar  giftet  sig;  hans  Hustrues  Navn  vide  vi  ikke. 
Deres  Datter  Aslof  eller  Oslave  er  vel  fodt  034  eller  035, 
og  var  saaledes  15  eller  10  Aar  gammel  i  Aaret  050,  da 
vi  antage  at  hun  ægtede  den  Prinds,  som  ommeldes  i  Ind- 
skriften. Da  havde  Oftas  Broder  Osviu,  som  hlev  Konge 
042,  allerede  regjeret  i  8  Aar;  ved  sin  Throid)estigelse 
har  han  formodentlig  allerede  forstorret  sine  Brodres  For- 
lehninger,  og  maaskee  endnu  mere  i  den  folgende  Tid. 
OfTa  saae  sig  saaledes  i  Stand  til  at  overdrage  til  sin  Svi- 
gerson,  ved  hans  Bryllup  med  Oslafe,  og  som  hendes  Med- 
gift, den  Gaard  og  Gods,  hvor  Stotten  var  opreist,  sand- 
synligvis nu  kaldet  Ruthwell.  Hvo  denne  Svigerson  har 
været,  komme  vi  nu  til  at  undersoge. 

Aslofs  eller  Oslafa's  Brudgom  betegnes  i  Indskriften 
paa  tvende  Maader,  forst  nemlig  som  mag-isga,  mog-isgo 
eller  eska,  hvilket  vi  fortolke  ved  Mag-Oisc,  eller  Mac- 
Esca  —  Isga's  (Isca's1),  Oisc's  eller  Esca's  Son,  altsaa 
det  samme  som  en  Oiscing  eller  Escing.  Dette  Navn  var, 
efter  Beda,  et  Tilnavn  for  Oeric  (Orik  eller  Erik),  Hen- 
gests  Son2,  som  tilligemed  ham  hlev  indkaldt  af  Vorti- 
gern  til  Britannien.  I  Chronicon  ' Saæon/vum  (til  455) 
kaldes  han  kun  Æsc  eller  Esk,  og  dette  Navn  eller  Til- 
navn skrives  ellers  af  forskjellige  sildigere  Forfattere  fra 
Middelalderen  Æsca,  Esca,  Eisc  o.  s.  v.  og  er  vedblevet 
at  bruges  i  Danmark  til  de  sildigste  Tider  (see  ellers 
herom  de  philologiske  Noter  II.  1,  2).  Mærkeligt  bliver 
det  allerede  her  for  os,  hvad  Nennius  beretter  (Cap.  47-48). 
at  Esc  erobrede  Britanniens  nordlige  Provindser,   og  blev 


'S 


1)  Jacob  Grimm  antager,  at  en  Isco  (Ise  eller  Isca)  har  været  een  af  Ger- 
manernes Stamfaders  .Manus  (eller  Mannus's)  Sfinncr  og  at  Iscevonerne 
(eller  Isicvonerne)  ere  opkaldte  efter  hain ;  ogsaa  mener  han,  at  Ise,  Ask 
og  Oisc  (Aesc,  Eisc)  ere  de  selvsamme  Navne.  Deutsche  Mythologic  (1835) 
S.  207.  —  2)  Oeric,  cognomento  Oisc,  a  quo  reges  Cantuariorum  sulent 
Viseingas  cognominari,  cujus  pater  Hengest  o.  s.  v.     (Hist.  cccl.  II.  5). 

20* 


308  OM    OBELISKEN    l    RUTHWRLL. 

Regent,  eller  Medregent  tierover,  ligesom  og  andre  melde, 
at  North  umherland  siden,  i  et  Aarhundrede,  havde  Under- 
konger eller  Hertuger,  som  stode  under  Kents  Herredomme 
lige  til  Idas  og  hans  Anglers  Erobring  547.  Heraf  kan 
man  maaskee  udlede  Kents  og  Northumberlands  Fyrste- 
huses hyppige  Formælinger  efter  den  Tid,  og  maa  tillige 
lægge  Mærke  dertil,  at  Kents  oprindelige  Beboere  vare 
Norre-Jyder  (Joter)  og  Northumberlands  Sonder-Jyder  (Ang- 
ler), folgelig  oprundne  af  den  samme  danske  Hovedstamme. 
Det  andet  og  egentlige  Navn,  som  Indskriften  giver 
denne  Escing  eller  Prinds  af  Kent,  forekommer  vel  paa 
to  Steder,  men  desværre  halvt  udslettet,  saa  at  kun  nogle 
Bogstaver  sees  deraf  tilhage.  Disse  ere:  a)  i  Runeskrif- 
ten FK...M  (Or . .  e  eller  Or.,  c,  Er.,  c),  da  to  eller 
flere  Bogstaver  derimellem  ere  mestendeels  udslettede,  og 
b)  i  latinske  Uncialhogstaver  paa  det  ene  Topstykke : 
ERINCR(ed)1.  Ved  at  soge  om  en  samtidig  Prinds  af 
Kents  Kongehuus  af  et  lignende  Navn,  finde  vi  een,  som 
har  et  lignende,  og  efter  andre  sammenlignede  Skrive- 
maader  det  samme  Navn,  og  som  siges  at  have  været  gift 
med  en  Oslafa  eller  Oslava,  det  selvsamme  Navn  som 
Ashlof  eller  Oshlof.  Vi  nære  saaledes  ingen  Tvivl  derom, 
at  denne  Mand  er  den  kentiske  Prinds,  hvis  Herkomst 
og  Historie  vi  nu,  forsaavidt  den  er  os  bekjendt,  komme 
til  at  oplyse2, 

1)  Det  maa  bemærkes  herved,  at  dette  Navns  5te  Bogstav  (c)  tindes 
fuldt  saa  tydeligt  paa  det  Thorkelinske  Kobber,  som  her  ovenfor,  S.  271  i 
den  mindre,  derefter  tegnede  Figur.  —  2)  I  det  hedenske  Norden  var  det 
aldeles  ikke  usædvanligt,  endog  i  Islands  historiske  Tid,  ved  Christendom- 
mens Indforelse,  at  de  samme  Personer  (ligesom  vor  Ermenreds  Soster  og 
Datter)  havde  to  eller  flere  Navne;  de,  som  for  havde  været  Hedninger, 
men  gik  over  til  Ohristendommcn,  tik  da  ofle  et  nyt  Navn,  men  blcve  vexel- 
viis  nævnte  med  begge,  hvorpaa  vi  kunde  anfiire  Exempler.  Dette  var 
maaskee  Tilfældet  med  denne  Son  af  Hedningen  Eadbald ,  at  han  nemlig 
baade  er  bleven  kaldet  Eormcn-red  eller  Ermen-rcd  og  Orik,  Orik,  Erinc 
eller  Erincred,  maaskee  til  Erindring  om  Familiens  Stamfader  Oric,  Orric, 
Oiric,  Oeiic,  Eric.  Dette  Navn  var  i  den  tidligste  Middelalder  almindeligt 
blandt  de  golhiske  Folk  ikke  alene  i  Norden,  men  og  udenfor  det,  f.  Ex.  i 
pictiske  og  spanske  Kongerækker.    Vitroe  at  have  fumlet  Spor  til  at  mange 


OM    OKRLISKKN    I    KUTHWELL.  309 

Edelbert,  Konge  af  Kent,  antog  allerede  Christen- 
dommen  i  Aaret  597.  Han  dodc  OK),  og  efterlod  Riget 
til  sin  Son  Eadbald  (ogsaa  kaldet  Aedbald,  Audabald, 
Adalvald,  Æthelbald  o.  s.  v.),  som  ikko  havde  villet  lade 
sig  dobe,  men  var  da  en  saa  ivrig  Hedning,  at  han,  strax 
efter  sin  Faders  Dod,  giftede  sig  med  hans  Enke  (maa- 
skee  hans  forhenværende  Medhustru).  Omtrent  et  Aar 
derefter  (017)  blev  han  dog,  ved  et  af  en  Missionair  op- 
digtet Mirakel  1 ,  omvendt  til  Christendommen ,  og  tillige 
bevæget  til  at  forskyde  sin  Dronning  eller  Frille,  men  skal 
ellers  have  været  gift  med  Emma,  en  frankisk  Prindsesse2. 

af  de  ældste  angelsaxiske  Navne  ere  sammensatte  af  to  forskjcllige ,  saa- 
ledcs  at  et  Egennavn  er  knyttet  til  et  Tilnavn,  som  ofte  forkynder  fyrste- 
lig Herkomst  eller  Magt;  saaledes  troe  vi  f.  Ex.  at  red  er  det  ældste  Nor- 
diske rdSr  (jfr.  de  philologiske  Noter),  men  vald,  bald  det  Oldnordiske 
valdr,  som  begge  betyde  eller  antyde  eu  Hersker;  Mandsnavnet  Valdi  bru- 
ges endnu  i  Island.  Ermen-red  eller  Erinc-rcd  vildo  da  omtrent  betegne 
det  samme  som  Prinds  Ermin  eller  Erinc.  Ermen  er  vel  det  samme  som 
det  Germaniske  Armin,  siden  Irmin,  Ermen  o.  s.  v.,  og  saaledes  bliver  det 
særdeles  mærkeligt  for  os,  atj.  Grimm  (i  Afhandlingen  om  Irmenstrassc  und 
Irmensåule,  Wien  1815,  især  S.  39-41,  samt  hans  Deutsche  Mythologie  1835, 
pag.  208-211,  216)  beviser,  at  Navnene  Irmin,  1  rining,  Erming  (i  England), 
Ermen,  Euring,  Iring,  Irinch,  Eiring,  Eirik,  Erich,  Erik  (eller  Erinc)  ere 
det  samme,  eller  tit  saaledes  sammensmeltede.  Det  selvsamme  udvikles 
og  af  von  der  Hagen  i  Afhandlingen  Irmin  (Drcsl.  1817.  S.  21-38).  Det  be- 
mærkes og  der,  at  Eckhardt  allerede  havde  antaget  Navnene  Irmin  eller 
Ermen  (Eormen  o.  s.  v.)  for  det  samme  som  Erich  o.  s.  v.  i  hans  Skrift:  de 
usu  et  præstautia  studii  etymologici,  Cap.  4  og  paa  flere  Steder.  Saaledes 
indsee  vi  at  Ermeured  og  Erincred  endog  kan  antages  for  det  selvsamme 
Navn.  Ellers  omgjorde  de  brittiskc  Kriinikeskrivere  det  da  i  Norden  brugte 
Erik,  Oirik  til  Ork,  Hiring,  Eohric  og  paa  flere  fra  det  oprindelige  nor- 
diske Navn  meget  afvigende  Maader. 

1)  Dette  troe  vi  at  kunne  sige  med  Hensyn  til  Bcdas  egen  Beretning: 
at  Erkebiskop  Laurentius  viste  Kong  Eadbald  paa  sin  Krop  Sporeno  af  de 
Slag,  hvilke  Apostelen  Petrus  om  Natten  (for  Kongens  Skyld)  havde  tilfoict 
ham  (retecto  vestimento,  quanlis  esset  laceratus  verberibus  ostendit).  In- 
gram paastaaer  dog  i  Anm.  til  Chron.  saxouicum  p.  31,  at  Kronikcus  nor- 
manniske Interpolatorer  have  forvansket  Hedas  Fortælling,  ved  at  forvandle 
et  Syn  eller  en  Drom  til  en  virkelig  Begivenhed.  Kong  Eadbald  selv  siger, 
at  han  og  selv  er  bleven  omvendt  af  Laurentius  ved  saadanne  Tegn  (signi* 
et  piagis  in  seipso  pro  tne  patsis  ae  vstensis)  i  et  Diplom  af  Aaret  G18  (ved 
Smiths  Beda  pag.  694);  men  dettes  Ægthed  forekommer  os  noget  mistænke- 
lig. —  2)  Naar  denne  Formæling  skete ,  vides  ikke;  mulig  har  Eadbalds 
christuc  Fader  friet  for  ham  til  hende,  og  huu  senere  i  nogen  Tid  været 


/ 

310  OM    OBKLISKEN    I    RtJTHWKLL, 

Han  dode  den  20de  Januar  640.     Da  havde    han  to  Son- 
ner  i  Live;  den  ældre  af  dem  hed  (efter  den  saxiske  Kro- 
nike) Ermenred  (ellers  ogsaa  kaldet  Ernired,  Eormred,  Eor- 
menred),   men  den  yngre  Erconhert  (ogsaa  kaldet  Earcon- 
berht,  Erconhyrht,  Ercombert,  Arconbriht  etc).     Den  sidst- 
meldte   efterfulgte   ham    dog   i  Regjeringen.      Hvorfor   den 
ældre  Son  blev  udelukket  fra  Thronen ,    sees  af  en  Beret- 
ning om  hans  tvende  Sonner,  forfattet,  eller  maaskee  ret- 
tere, afskrevet,  af  Simeon  Dunehnensis  l.      Der  siges  det 
nemlig,  at  den  yngre  Son  fik  Kongedommet  efter  Faderens 
Bestemmelse,    og  det  arvedes  ved  dennes  Dod,    som  ind- 
traf den    14de  Juli  664,    af  hans   Son  Ecgbert.     Det  var 
en  almindelig  Skik  i  hine  raae  Tider,  som  det  stedse  har 
været   i    Østerlandene,   at   saasnart   en    ved   Fodselen    ret- 
mæssig Arving  til  et  Rige  paa  een  eller  anden  Maade  blev 
udelukket  fra  Thronfolgen,  han  da  enten  blev  fordrevet  af 
Landet,  sat  i  Fængsel  eller  Kloster,  eller  endog  skilt  ved 
Syn  eller  Liv.     1   det   her    omhandlede   Tilfælde  er  det  at 
formode,    at  Ermenreds  Fader  har  ladet  ham  drage  ud  af 
Landet,    og   forsynet  ham  med  Midler  til  at  soge  anstæn- 
digt Udkomme  i  et  andet  Rige.     Vi  kunne  og  slutte  dette 
af  vor  Forfatters  Ord,    ved  hvilke  han  antyder  at  Ermen- 
red, som  var  berovet  sin  Herskerret,  maatte  omtumles  paa 
Livets  ustadige  eller  let  omskiftelige  Bane2. 

Simeon  beretter  endvidere,  at  Eormenred  var  gift  med 
en  meget  retskaffen  Kone  (hvilken  han  dog  ikke  nævner), 
samt  at  de  havde  to  Sonner  sammen,  nemlig  Ethelbert  og 
Ethelred    (hvis   korte  Levnet    han    egentlig  vilde  beskrive). 

bleven  forskudt  af  hendes  Mand,  indtil  han  blev  omvendt  til  Christendom- 
men.  Edelbert  selv  huvde,  medens  hau  var  Hedning,  ægtet  en  christen 
Prindsesse  af  det  samme  Kongehuus. 

1)  I  Gesta  regum  Angliæ  etc,  trjkt  i  Historiæ  Anglicance  tcriptor«* 
antiqui.  Lond.  lb'52-  Fol.  Col.  55  et  eeqv.  —  2)  De  quo  (Eadbaldo)  pro- 
creantur  bini  reguli ,  Eormenredus  et  Erconbijrhtus ,  quorum  junior  impe- 
rialis  principal um  regni,  patre  disponente,  suscepit.  Post  autem  Erron- 
byrhti  discessum  filius  ipsius ,  nomine  Ergbijrhtus ,  illud  potenter  gubtr- 
navit.  Eormenredus  vero  major,  absque  imperii  dominio  in  hu  jus  caduca- 
fit  vitæ  permansit  volubili  stadio.    Siin.  Dun.  I.  c- 


OM    01IEMSKE.\    I    RUTHWKLL.  311 

Da  begge  Forældrene  dodc,  efter  at  Ecgbert  havde  tiltraadt 
Regjeringen  over  Kent,  sendtes  eller  antvordedes  (sunt 
traditi)  de  nysnævnte  unge  Drenge  til  deres  Fætter  Kong 
Ecgbert,  for  at  de  bos  li  am  kunde  opdrages  paa  den 
Maade,  som  sommede  sig  for  deres  Stand.  Ecgbert  var 
en  god  og  cbristelig  tænkende  Mand ;  men  en  ond  Hof- 
betjent, som  bed  Thunnor,  forestillede  ham  idelig,  at  hine 
Born  kunde  med  Tiden  blive  farlige  for  ham  og  hans  Ar- 
vinger, ved  at  gjore  deres  egen  Arveret  til  Riget  gjeldende; 
hvorfor  han  gav  Kongen  det  Raad,  at  han  enten  skulde 
sende  dem  langt  bort  til  et  fremmed  Land ,  eller  og  til- 
lade at  Thunnor  maatte  skille  dem  ved  Livet1.  Efter 
Simeons  Beretning  gav  Kongen  ikke  sit  Samtykke  til  dette 
Forslag,  dog  lader  det  til  at  han  har  overdraget  Opsynet 
over  dem  til  Thunnor.  Denne  myrdede  Drengene  virke- 
lig, men  han  maatte  dog  kort  efter  aabenbare  det  for  Kon- 
gen, som  ikke  synes  at  have  straffet  ham  derfor.  Dette 
giver  da  nogen  Mistanke  derom,  at  Florentius  af  Wor- 
cester  har  Ret,  i  det  han  siger,  at  Mordet  blev  udfort  efter 
Kongens  Befaling. 

Vor  Ermreds  (Ermenreds  eller  Erincreds)  Hustru  og 
ovrige  BSrn  nævnes  af  Florentius  Wigornensis  i  hans  Slægt- 
register over  Kongerne  af  Kent.  Forst  hedder  det  deri, 
at  Underkongen  eller  Prindsen  (regidus)  Ermenred  var  en 
Son  af  Kong  Æthelbald  af  Kent  og  hans  Dronning  Emma 
en  Datter  af  Frankernes  Konge.  Ermenred  blev  gift  med 
Oslafa  eller  Oslava,  som  kaldes  hans  Dronning  (re'jina'1); 

1)  Endnu  i  det  13de  Aarhundrcde  gav  en  noisk  Hofmand,  Mide,  i  et 
meget  lignende  Tilfælde  sin  Herre,  Jarlen  Hakon  Galin,  der  ansaae  sig  for 
Norges  Regent  og  Arving,  og  som  opdrog  den  retmæssige  Thronarving  Ha- 
kon Hakonsoii  (da  7  Aar  gammel)  ved  sit  Hof,  det  Raad:  ,,,\i  sende  Dren- 
gen bort  til  et  fremmed  Rige,  hvor  han  ingen  Venner  havde,  da  lian  vist 
enten  vilde  blive  lemlæstet  eller  kastet  i  Fængsel".  Saaledes  sagde  Hsdc 
at  man  pleiede  at  bære  sig  ad  i  andre  Lande.  Jarlen  ad  lod  ikke  hans  Raad, 
uagtet  det  neppe  var  hans  Hensigt,  at  Prindsen  skulde  blive  haus  Eftermand, 
licretningen  herom  er  skreven  af  en  med  Begivenheden  samtidig  Sagaskri- 
ver. Hkr.  V.  14,  15.  Tornm.-S.  (1835)  IX,  244-45.  —  2)  Dette  meldes  ud- 
trykkelig i  gamlo  engelske  Skrifter,  baade  affattede  i  det  angelsaxiske  og 
i  dut  latinske  Sprog,  f.  Ex.  et  angclsaxisk  Fragment  om  brittiske  Helgene* 


312  OM    OBELISKEN    I    RUTHWELL, 

de  havde  sammen  4  Dyttre,  nemlig  Ermenberg,  gift  med 
Merevald,  Konge  af  Vest-Angeln,  Ermenburg,  Ædeldritha 
(Eoelpryo)  ogErmengitha,  samt 2  Sonner,  de  ovenommeldte 
Martyrer  Æthclred  og  Æthelbert.  Det  angelsaxiske  Kvinde- 
navn Oslave  (vistnok  svarende  til  det  temmelig  alminde- 
lige Mandsnavn  Oslaf,  oldnord. :  Åsleif,  Asleifr)  erindre  vi 
ikke  ellers  at  have  seet  hos  nogen  gammel  Skribent.  Vist 
er  det  dog,  at  det  svarer  til  det  oldnordiske  Kvindenavn 
Aslof,  Aslof  eller  Asleif,  og  at  det  i  vor  Indskrift  fore- 
kommer som  Ashlof  eller  Oshlof1.  Navnet  Asleif  fore- 
kommer som  brugt  af  hedenske  Kvinder  i  Norge,  Island 
og  paa  Orkenoerne.  Efter  den  beromte  Vlatoebog  (Co- 
dex  Flateyensis)  er  det  og  blevet  opbevaret  i  Navnet  for 
en  Havn  paa  Orkenoerne  eller  Hebriderne:  Aslcifairvik 
d.  e.  Asleifes  (Aslofs  eller  Oslaves)  Vig.  Undertiden  har 
man  opkaldt  Kvinder  efter  Mænd  (og  vice  versa)  med  blot 
Forandring  af  de  ved  Navnene  brugelige  Kjonsendelser. 
Saaledes  bliver  det  ikke  urimeligt,  at  vor  Offa  har  (i  Man- 
gel af  en  Son)  kaldt  sin  Datter  Ashlof  eller  Oslof  til 
Erindring  om  sin  egen  Broder  Oslaf2. 

Gravsteder,  indrykket  af  Hicfces  i  hans  Vissertatio  epistolaria  de  antiqutr 
literaturæ  eeptentrionalis  utilitate.  Lond.  1703.  Fol.  p.  115 :  „0/  Oslaf« 
Eormenredes  evcn"  (hvor  hun  kaldes  Ermcnreds  Dronning);  og  i  disse  latin- 
ske: Florentii  J'igorniensis  chronica  ex  chronici*.  Lond.  1592.  4.  p.  567, 
samt  Goscelini  vita  S.  Huereburgee ,  i  Boliaudi  Acta  sanctorum.  Antv. 
1642.  Fol.  pro  Februario  T.  3  p.  384.  Der  kaldes  hun  Oslava,  inclyta  Eorm- 
redi  conjux.    Jfr.  samme  store  Værk  pro  Januario  T.  2  p.  276. 

1)  Netop  i  slige  Navne  forvexles  A  og  O  meget  hyppig  i  skandinaviske 
Runeskrifter;  Asmundr  skreves  undertiden  Osraundr;  Asa,  Osa;  Asulf 
Osulf;  Askel,  Oskil;  As  bio  ru  ,  Osbiorn  o.  s.  v.  De  hyppige  Forvexlingcr 
af  de  samme  Bogstaver  i  det  angelsaxiske,  baade  »  Navne  og  Ord,  erc  al- 
mindelig bekjendtc,  som  Angle  og  Ongle,  vang  og  vong  o.  s.  v.  Jfr.  Ind- 
skriftens Alphabet  ovenfor  under  A  og  O.  Saaledes  skrives  og  paa  nort- 
humberlandske  Mynter  det  samme  Navn  snart  Anlaf,  snart  Onlaf;  selv  i 
nordiske  Runeskrifter  udtrykkes  undertiden  A  ved  Ao,  som  Aosa  for  Asa 
(Liljegrcn  1097}.  —  2)  I  alle  lignende  Navne  sees  det  oldnordiske  As  at 
være  i  Angelsaxisk  forvandlet  til  Æs  eller  Os,  nyere  Dansk  til  Es,  ligesom 
i  Gothisk  og  Tydsk  til  Ans.  Ass,  Ås  betydede  i  det  gamle  Norden  Gud, 
Halvgud  (ligesom  Ans  blandt  Gotheme  efter  Jornandes).  Mandsnavnet  As- 
leifr og  Kvindenavnet  Asleif  (Aslof),  Aslof,  Altif ,  Oluf  betyde  oprindelig 
Gud  (eller  Guderne)  kjær,  af  Adjectivet  leifr  (teif),  kjær,  tydsk  lieb;  ned  er- 


OM    OUKLISKKN    I    RUTHWKU.  313 

Om  Offa  niaac  vi,  allerede  af  ovenanførte  Grunde, 
antage,  at  han  virkelig  har  været  et  Slags  Underkonge 
(regulus)  for  hans  Brodre  ,  Kongerne  Osvald  og  Osviu  af 
Northumberland,  samt  tillige  een  af  deres  Hærs  Hovdingcr 
eller  Hovedanforere  i  deres  Feider  med  Picterne,  og  er  af 
disse  hleven  betragtet  som  een  af  Saxernes  Konger.  Alt 
dette  bekræftes  fuldkommen  af  den  Ulsterske  Kronike,  som 
af  og  til  ved  Aarene  fra  633  til  670  omtaler  en  Offa, 
Saxernes  Konge  eller  Prinds,  saaledes  nemlig:  638,  Ofa 
balis,  Saxernes  „Konges,  Krig";  hvad  Tilnavnet  bali  skal 
betyde,  indsee  vi  ikke;  muelig  er  det  feilskrevet  for  filii. 
„641,  Offas  Strid  med  Saxerne".  „649,  Offas  Krig  ved 
(med)  Pante  (per  Pante)"  ere  meget  dunkle  Udtryk;  rime- 
ligviis  sigtes  her  til  de  northumberlandske  Angelsaxers 
Krig  mod  Penda  af  Mercien.  tl655,  Kong  Pantes  Strid, 
hvori  den  saxiske  Offa  blev  Seierherre".  „670  dode  Offa, 
den  saxiske  Kong  Edilbriths  Son" l.  Vi  mene  at  det 
heraf  bliver  klart,  at  Picterne  i  deres  Krige  med  Nort- 
humberlands  Overkonger,  Osvald  og  Osviu,  have  mest 
havt  at  gjore  med  deres  Broder  Offa ,  som  begges  Vasal, 
Hærforer,  og  Underkonge  over  de  fra  Picterne  i  deres  og 
Edvins  Tid  erobrede  Lande.  De  have  da  betragtet  vor 
Offa  som  Saxernes  Konge  og  Picternes  Hovedmodstander, 
samt  tilskrevet  ham  alene  det,  som  han  udforte  paa  de 
rette  Kongers  Vegne,  eller  var  dem  behjelpelig  til  at  ud- 
fore2.    Man  har  meent,   at  Offa,   ved  Aaret  670,    er   en 

saxisk  leev,  leew;  gammel  Engelsk  lefe,  leve;  jfr.  gi.  Engl.  luf  (nyere  love) 
Tydsk  Liebe  o.  s.  v. 

1)  Originalens  Ord  ere  disse:  638,  bellum  Ofa  bali,  regis  Saxonum. 
641,  Bellum  Offa  apud  Britones.  649,  bellum  Offa  per  Pante.  655,  bellum 
Pante  regis  Saxonum,  Offa  victor  erat.  670,  Mors  Offa  filii  Ethilbrith, 
regis  Saxonum.  Annales  Ultonienses  (collationeredc  paa  det  uoieste  med 
det  ældste  Haandskrift  af  Pinkerton  i  hans  Enqviry  into  the  history  of 
Scotland  etc.  Edinb.  1814.  11,309-310).—  2)  Slige  Fyrster  kaldl es  i  det 
gamle  Norden  Skattkonungar  (Skattekonger),  fordi  de,  som  Vasaller,  ydede 
Overkongen  en  vis  Skat  eller  Tribut.  De  nævntes  dog  ofte,  uden  videre, 
Konger.  Henved  Aaret  900  var  der  mange  slige  Konger  i  Northumberland, 
hvorfor  Overkongen  i  Kroniken  fra  Mailros  kaldes  princeps  regum.  De  fleste 
af  hine  Underkongers  Navne  ere  nu  ubekjeadte;   hvor  meget  lettere  kunde 


314  OM    OHKLlSKi:\    I    RUTHWRLL. 

Skriv effil  tor  Osviu,  men  det  er  muligt  at  de  begge,  som 
næsten  jevnaldrende,  dode  i  det  samme  Aar.  Desuden 
passer  den  bogstavelige  Udtydning  her  meget  godt  til  det 
Lidet  vi  vide  om  vor  Offas  og  hans  Families  Historie.  I 
Aaret  G70  havde  Ecgltert  allerede  i  6  Aar  været  Konge  i 
Kent,  men  Offa  og  hans  Hustru  dode  dog  (efter  Simeons 
Beretning)  efter  at  han  kom  til  Regjeringen.  I  ovenmeldte 
Aar  dode  ogsaa  Kong  Osviu  af  JNorthumberland,  men 
hans  Son  Ecghert  besteg  Thronen.  Det  passede  (som 
ovenanforl)  vel  med  de  Dages  Politik,  at  Fyrsterne  sendte 
deres  unge  Brodersonner  (som  formodede  Fremtidsrivaler) 
til  fremmede  Riger,  især  til  mægtige  Slægtninger,  som  af 
lignende  Grunde  ikke  tinskede  slige  Prindsers  Ophoielse 
til  stor  Anseelse  eller  Vælde ;  derfor  har  da  vel  Osviu, 
som  Edelreds  og  Edelberts  Faderbroder  og  Formynder 
sendt  dem  til  deres  Fætter  Kong  Ecghert  af  Kent,  hvor- 
ved det  og  maa  bemærkes,  at  deres  Soster  var  gift  med 
en  Son  af  Penda,  hvem  Osvius  Fader  havde  skilt  ved 
Liv  og  Rige.  Disse  unge  Prindsers  Mord  er  da  formo- 
dentlig skeet  i  Aaret  G71.  Baade  de  og  alle  deres  fire 
Sostre,  Ermenreds  og  Oslofs  eller  Oslavas  Dottre  bleve 
optagne  i  Helgenes  Tal.  Ingen  af  dem  bleve  gifte,  med 
Undtagelse  af  Eormenberge1,  ellers  kaldet  Domneva  (Domp- 
neva,  Donina  Eva),  gift  med  Kong  Merevald  (Mearvald  eller 
Méryald) 2.  Han  var  en  Son  af  den  mægtige  Konge  af 
Mercien,  Penda,  og  kaldes  selv  undertiden  Konge  af  Mer- 
cien  eller  og  af  Yest-Mercien  eller  Vest-Angeln  (da  Mer- 
cias  Indbyggere  oprindelig   vare  Angler)3.     Merevald   kal- 

Jkke  de  fra  det  7de  Aarhundrcde  blive  det!  Endnu  i  det  13de  Aarhundrede 
havde  Hebriderne  2  eller  flere  Konger  paa  eeu  Gang,  og  Man  havde,  lige  til 
1765,  sin  egen  Konge. 

1)  Nogle  Forfattere  forvexle  denne  Ermcnbcrg  med  hendes  Soster  Er- 
menburg;  IVavnene  ere  dog  forskjellige  ,  da  Endelsen  berg  svarer  til  det 
oldnordiske  bjbrg  i  lignende  Kavnc,  burg  (eller  burh ,  byrh)  derimod  til 
borg.  —  2)  I  den  saxiske  Kronikc  kaldes  lian  Mervala.  Efter  Acta  sancto- 
rum  regjerede  han  til  676.  —  3j  Han  kaldes  rex  Merciæ  af  Simeon  Dunclm. 
I.  c.  col.  89;  af  Florentius  i  Geneal.  reg.  Cant.  rex  Went-Anglorum ,  men 
i  Geneal.  rcg.  Merciæ  Wettanhecorum  rer.     Dette  ,Jr'e»tunke<:orum"   maa 


OM    OBELISKEN    1    Kil  TIIWKLL.  315 

des  hellig  af  Kronikeskriverne,  ligesom  hans  Hustru; 
han  havde  med  hende  4  Biirn:  Stinnen  Merefinn,  samt 
Dottrene  Milhurga  (Milburh),  Mildritha  (Mildpryo)  og  Mild- 
githa (Mildgioa),  som  alle  opnaaede  samme  Hæder.  Om 
disse  Sostres  Afkom  er  intet  os  hekjendt  å. 

Af  Middelalderens  Forfattere  kaldtes  Ermenreds  Siin- 
ner  de  rette  Arvinger  (regni  justi  keredes)  til  Kongeriget 
Kent.  Deres  Fader  var  dog  end  nærmere  dertil,  og  har 
da  vist  anseet  sig  for  at  være  berovet  Thronfolgen  med 
Uret.  Heraf  forklares  meget  sandsynlig  de  ellers  meget 
paafaldende  Formaninger  i  vor  Indskrift:  l(at  enhver  burde 
gjengjelde  hvad  han  havde  ranet,  medens  han  endnu  var 
paa  Jorden",  thi  de  sigte,  som  vi  nu  indsee,  tydelig 
nok  til  det  Thronran,  som  var  udovet  mod  Ermenred  som 
Prinds  af  Kent,  hvorfra  han  var  fordrevet2,  men  havde 
(hvilket  Indskriften  ligeledes  antyder)  fundet  paa  Stedet 
en  meget  retfærdigere  Behandling,  da  han  med  sin  Hustru 
Oslave  havde  faaet  betydeligt  Jordegods  til  Medgift,  og 
derefter  besad  det  med  Kette.  Tilsidst  synes  Ermenreds 
Svigerfader  at  kalde  ham  sin  Stin,  og  sigter  maaskee  der- 
ved dertil,  at  hans  egen  Fader  havde  forladt  ham  og 
kjendtes  ikke  ved  ham,  hvorimod  Offa  da  var  bleven  haus 
anden  og  bedre  Fader  3. 

vel  rettei  til  „Westanhetorum",  som  det  forekommer  hos  Alfred  af  Bevcr- 
ley  og  Wilhelm  af  Malmcsbury.  Det  erindrer  om  de  gamle  Anglcrs  Heth« 
(i  Hetheby),  samt  de  jydske  Heder,  Eugl-  heath  o.  s.  v. 

1)  See  Acta  sanctorum  1.  c.  De  ombragte  Biodres  Festdag  indtraf  den 
7de  October,  Ermciibergas  den  19de  November,  Mildgida9  den  17de  Januar, 
Mildridas  den  20de,  Mijdburgas  den  23  Februar.  Der  siges  ellers  Mervald 
eller  Mervala  at  have  regjerct  in  occidentali  Merciorum  plaga.  —  2)  D« 
eneste  Diider  eller  Erstatning,  som  Kong  Ecgfrid  af  Kent  vides  at  have 
givet  for  den  uretfærdige  Behandling,  som  var  vederfaret  Ermenred  og 
lian*  Sonner,  vare  den  Mandebod  (veregild),  som  han  gav  disses  Stister  Er- 
menburg  efter  hendes  Fordring,  og  hvorfor  hun  opbyggede  Klosteret  i  Est- 
rey  (Eastrige)  —  3)  Dog  kan  man  og  gjætte,  at  denne  Tiltale  svarer  til  det 
naestforegaaende,  og  saaledes  af  den  halvpoetiskc  Indskrifts  Forfatter  frem- 
stilles som  sagt  af  Herregaardeu  eller  Hovedsædet  Byvel ,  eller  niaaskeo 
snarere,  efter  den  baade  romerske  og  oldnordiske  Overtro,  af  Stedets  Sky  ts- 
aand  eller  Tonitevætte  (genius  loci). 


310  OM    OURLI8KEN    I    RUTHWKLL. 

Om  Offas  Hustru,  Oslafes  Moder,  vide  vi  aldeles  in- 
tet af  Historien,  uden  det,  at  hun  raaa  sandsynligviis  have 
været  afgaaet  ved  Doden  for,  i  eller  strax  efter  670.  Af 
Indskriften  kunne  vi  slutte,  at  hun  levede,  da  den  sattes, 
omtrent  650.  At  hun  deri  tilligemed  hendes  Datter  kal- 
des rigr  (riff ur  eller  ri) f/ur),  en  rig  Kvinde,  lader  os  for- 
mode, at  hun,  allerede  ugift,  har  besiddet  en  betydelig 
Formue,  mulig  det  samme  Gods  (Ry vel  eller  Ruthvvell), 
som  gaves  Oslafe,  og  saaledes  da  betragtedes  som  den- 
nes Modrenearv.  Moderen  har  da  muelig  været  Datter  af 
en  pictisk  Fyrste,  og  især  een  af  dem  som  bleve  gjorte 
skatskyldige  til  Northumberland  af  Edelfred,  Osvald  eller 
Osvio.  Det  er  noksom  oplyst  af  Skule  Thorlacius,  En- 
gelstoft  o.  fl.,  at  ædle  og  fiibaarne  Kvinder  æredes  meget 
hoit  af  de  gamle  Scandinav er;  og  Turner,  Lappenberg  o.  fl. 
have  godtgjort  det  samme  om  Angelsaxerne.  Hos  de  Sidst- 
nævnte besadde  slige  Kvinder  Landeiendomme  ,  deeltoge  i 
alle  Festligheder,  besogte  de  offentlige  Thinge  eller  Folke- 
forsamlinger o.  s.  v.  De  angelsaxiske  Love  forbode  endog 
at  nogen  Kvindesperson  skulde  tvinges  til  at  indgaae  no- 
get Ægteskab  mod  hendes  Villie;  at  sligt  ikke  var  Til- 
fældet bemærkedes  vel  derfor  i  de  ældste  skriftlige  Ægte- 
skabscontracter,  som  overhovedet  meget  tidlig  kom  i  Brug 
blandt  Angelsaxerne 1 ,  og  hvoraf  uden  Tvivl  vor  Steen- 
skrift er  den  ældste  som  nu  haves ;  —  i  denne  meldes  det 
udtrykkelig,  at  Bruden,  efter  Holdernes  (Friherrers  eller 
Godseieres,  Landets  Stores)2  Vidnesbyrd  havde   (med  sin 

1)  See  herover  m.  m.  Turner  History  of  the  Anglosaxous  (Lond.  1807)  II, 
82-89.  —  2)  Holder  (Haulder  eller  Holder)  vare  Nordens  ældste  sande  Fri- 
herrer, et  Slags  smaae  Fyrster,  eller  vældige  Adelsmænd,  som  herskede  over 
hele  Distrjcter  eller  Godser.  Med  Tideu  bleve  enkelte  af  dem  mægtigero 
end  de  andre,  som  bleve  deres  Vasaller  under  Navn  af  Jarler,  Herser  eller 
Holder  (i  Norden  ogsaa  Odclsmænd,  i  Tydskland  Adelsmænd)  o.  s.  v.  Sec 
herom  mine  Undersogelser  i  Edda  antiquior  III,  161-166,  261.  Ordet  er  van- 
dret fra  Skandinavien  til  Storbritannien,  medens  det  endnu  her  i  Norden 
havde  sin  hiiiere  Uetydning.  Ogsaa  i  Urctland  eller  Wales  gaves  der  i 
Middelalderen  rige  og  mægtige  Holder,  som  udrustede  Krigsskibe  o.  s.  v. 
efter  Vrkneyt'nga-Saga  S.  231-240.  Det  bemærker  da  i  denne  Indskrift  en 
Magnat   eller    stor  Godseicr.     OlTa,   som  liorthumberlandsk  Prinds,  Vicc- 


OM    OBELISKEN    I    RUTHWELL.  317 

Haand)  lovet  ham  sine  Besiddelser.  Lignende  Skikke 
have  vel  fundet  Sted  blandt  Picterne.  Vor  Indskrift  inde- 
holder endvidere,  som  ovenbemærket,  et  Skjode  paa  den 
Gaard  og  Gods,  hvor  Stotten  var  opreist.     Dets  Stiil  har 

konge  eller  Statholder  over  en  fra  Picterne  erobret  Provinds,  synes  at  have 
havt  flere  af  dem  om  sig,  som  Hofmænd  eller  mindre  Vasaller.  De  bevidne 
i  Indskriften,  at  Aslof  eller  Oslave  havde  forlovet  sig  med  Ermeured,  og 
lovet  ham  hendes  Gods  eller  Hovedgaard,  samt  at  han  havde  modtaget 
denne  Gave  eller  Medgift  og  var  Hallens  rette  Herre.  Det  er  ellers  mærke- 
ligt, at  Navnet  og  Værdigheden  Holder  længe  vedligeholdtes  i  Northumber- 
land,  Mercia  og  Ostangeln.  Slige  Hbldar  findes  i  Middelalderen  at  være 
oversatte  ved  Ducet;  i  vore  Dage  har  Ingram  gjengivet  det  med  det  engel- 
ske governor.  Adskillige  Holder  af  de  danske  Northumbrcre  faldt  i  Sla- 
get ved  Ouse  o.  fl.  905  og  911.  I  Nord-England  vedblev  denne  Titel  at  bru- 
ges indtil  Normannernes  Erobring.  Sidst  i  Middelalderen  brugtes  Ordet  i 
Norge  og  Island,  om  en  rig  Bonde,  som  eiede  sin  Odelsgaard;  deraf  endnu 
Hvalder  i  de  norske  Love.  I  England  betydede  Ordet  holder  længe  efter 
Erobringen  omtrent  det  samme  som  nu  en  freeholder ,  holder  derimod  nu 
en  Forpagter.  Den  Bevidnelse  og  Kundgjorelse  af  Holder,  om  Aslofs  og 
hendes  Faders  Gave  til  Ermcnred,  som  forekommer  i  vor  Indskrift,  secs 
ellers  at  have  blandt  Angelsaxerne  været  en  nfidvendig  Formalitet.  Paa  et 
Landsting  (Sciregemote)  i  Aylesford  i  Knud  den  Stores  Dage,  gav  eller  te- 
stamenterede en  rig  Enke,  som  gjorde  sin  Son  arvelos ,  alt  sit  Gods  til  en 
Frue,  som  var  i  Slægt  med  hende,  og  bad  alle  tilstedeværende  Thegner  (eller 
Thaner),  af  hvilke  de  htiiere  svarede  til  Nord-Englands  Holder,  om  at  be- 
kræfte Gaven,  hvilket  de  og  gjorde.  Turner  Hist.  of  Anglosax.  I.  c.  II,  261. 
Holderne  nævnes  i  Lovene  om  Veregeld ;  det  dem  tilkommende  var  dob- 
belt saa  stort  som  en  almindelig  Thegns  eller  Thanes.  De  gamle  nordiske 
Love  indeholde  lignende  Bestemmelser.  I  den  ældre  Eddas  Digte,  som  ud- 
gjore  Skandinaviens  ældste  Literatur,  nævnes  Holder  eller  Hlilder  paa  flere 
Steder  som  fornemmere  eller  ældre  end  Herserne.  Saaledes  spiirgcr  Gud- 
inden Freya  den  kloge  Jættindc  Hyndla  (iHyndluljoff),  i  det  hun  vil  hjelpe 
sin  Yndling  Ottar  til  at  bevise  hans  fyrstelige  eller  ædle  Herkomst : 

„Opregn  da  de  gamle  Hvilke  Odlinger  '  ? 

Stammefædre;  Hvilke  Yllinger? 

Sig  os  Besked  Hvilke  ere  Hflld-baarne  "? 

om  Mændenes  Slægter  ;  Hvilke  Herse-baarne  '  ? 

Hvilke  ere  Skjoldunger1?  Ypperste  blandt  Mænd 

Hvilke  ere  Skylfinger?  Under  Maanens  Vcie?" 

Hyndla  gjennemgaaer  derefter  Ottars,  af  Freya  omspurgte  Stamtavle,  i 
hvilken  hun  anforcr  allcroverst  Halfdan  (eller  Haldan)  ..den  hoieste  blandt 
Skjoldunger" 

„Hoiberomte  Slag  himmelhoie  glimred 

Vandtes  af  de  Tapprc  —  hans  Bedrifter". 


')  Scyldinger.  —  ')  Edelinger.   —  ')  Nedstammende  fra  Holder  (Odels- 
baaruc,  Adelsmænd).  —  *)  Af  Hersers,  Friherrers  eller  Hærforeres  Slægter? 


318  OM    OBELISK  K\    I    RITIIWKLL. 

en  vis  Hoved-Lighed  med  den  fortællende  Tone,  som  findes 
i  de  ældste  angelsaxiske  Gavebreve  eller  Skjoder,  som 
kunne  kaldes  sande  Actstykker,  f.  Ex.  to  af  G64  og  680, 
udstedte  af  Kongerne  Yulfhere  og  Edelred  af  Mercia  (Bro- 
dre   til    vor  Ermenriks  Svigersøn  Merevald ,    der  og   i    det 

„Han  forenedes  med  Eymund",  hvem  vi  af  andre  Efterretninger  kjendc  gom 
Konge  af  Holmgård  eller  Gardarike  (det  ældste  evropæiskc  Rusland) ,  og 
ægtede  hans  Datter  Almveig: 

den  ypperste  Kvinde;  Dedcn  H51d-baarno 

de  av  led'  og  eied'  Deden  Hcrs-baarne 

atten  Souner  Ypperste  blandt  Mænd 

Dedcn  stamme  Skjoldunger  Under  Marinens  Vcie ; 

Deden  Skylvinger  Al  den  Æt  er  din, 

Deden  Odlinger  Ottar  hjcmske! 

Deden  Ylfinger , 
Ingen  Tvivl  kan  haves  derom,  at  Skjoldungen  Halfdan,  de  nordiske  og  brit- 
tiske Kongers  og  Adelsmænds  Stamfader  (efler  hvad  andre  Oldskriffer  vidt- 
løftigere udvikle)  her  er  den  samme,  som  den  der  besynges  i  det  angelsaxiske 
Heltedigt  om  Bcovulf  og  Skyldingcrne,  under  Navn  af  Healfdene,  Skjolds 
Sonucson,  altsaa  en  dansk  Skjoldung,  nedstammende  fra  Odin  eller  Vodcn. 
Han  kaldes  i  Digtet,  efter  den  af  Thorkclin  udgivne  Afskrift  „heah  Half- 
dene ,  glæffe  Scyldinga"  (den  hiiic  Halfdan,  Skjoldungernes  Glæde).  Efter 
Wanleys,  Grundtvigs  o_g  Conybcares  (dog  ellers  her  noget  fra  hinanden  af- 
vigende) Oversættelser  eller  Uddrag,  ægtede  denne  Halfdans  Datter  Skyl- 
lingernes  Fyrste  (Kcmbles  nyeste  Oversættelse  er,  desværre!  endnu  ikke 
kommen  os  for  Oine).  At  Fyrster  af  Saxernes  og  Angelsaxcrncs  Kongestam- 
mer  kaldtes  Edelinger  er  bekjendt  nok.  Endelig  ere  vel  de  her  nævnte  Yl- 
finger (eller  lllinger)  oprindelig  de  samme  som  de  i  Beovulf  nævnte  Vyl- 
linger  eller  Viltinger.  Fra  disse  Kongeslægter  antages  IVordcns  samtlige 
Fyrster  at  nedstamme,  men  saavel  Holdernes  som  Hersernes  -Etter  at  være 
udsprungne  af  den  samme  Rod.  I  Nordens  ældste  Tider  synes  en  Havldr 
(Holdr,  Holdr)  at  have  havt  en  lignende  Stilling  og  Anseelse  som  Angel- 
saxernes  Ealdor  eller  Aldor ,  men  en  Hersir  eller  Hertogi  (som  Hærforer) 
da  at  have  6varct  til  Angelsaxernes  Heretoch  eller  Heretoga.  Begge  Vær- 
digheder tilhdrte  egentligst  de  ældste  nordiske  (mulig  ogsaa  de  saxiske) 
Smaastaters  halvrepublicanske  Forfatninger.  I  et  utrykt  Fragment  af  Nor- 
ges ældste  Historie  kaldes  saaledes  dets  Smaakongcr  Herads-hbldar ,  Hol- 
der som  kun  raadte  over  et  enkelt  Herred  (Provinds  eller  District).  I  sil- 
digere Tider  forandredes,  som  ovenanført,  Forholdene  efterhaanden ,  saa- 
vel i  Norden  som  i  England,  saa  at  Holdr  eller  Holder  tilsidst  kuns  beteg- 
nede en  med  Odelsret  forsynet  Bonde  eller  Selveier  o.  s.  v.  Allerede  længe 
for  de  storre  Monarchiers  Stiftelse  i  de  skandinaviske  Riger,  naaede  Her- 
serne en  langt  storre  Anseelse  end  Holderne.  De  norske  Encvoldsregenter 
afskaffede  efterhaanden  Herserne  og  satte  Jarler  (Angelsaxisk  og  Engelsk 
Eorl ,  Earl,  Kymr.  jarll)  i  deres  Sted  o.  s.  v.  Mere  hertil  horende  tillader 
Leiligheden  os  ikke  her  at  anfore,  kun  bemærke  vi,  at  Ordet  holdr  endnu  i 
Island  bruges  om  en  anseelig  og  formuende  Landmand  eller  Godscicr. 


OM    OHKLISKKX    I    RUTHWELL. 


319 


forste  af  Gavebrevene  siges  at  have  givet  sit  Samtykke 
dertil)  i  den  saxiske  Kronike  til  Aarene  056  og  675  (see 
Ingranis  Udg.  S.  41,  52  o.  s.  v.).  Deri  forekomme  og  lig- 
nende Talemaader  om  det  afhændede  Jordegods,  som  i 
vor  Steenskiift,  f.  Ex.  land  end  aldc  (Land  eller  Jord  og 
Eiendomme)  m.  m.  End  nærmere  svare  dog  Indskriftens 
Udtryk:  akr,  ing  til  de  nyere  Norske:  akr,  eng;  Dansk: 
Ager,  Eng,  det  ældre  og  nyere  Tydske  Acker  und  Anger, 
Middelalderens  Latinske  agris  vel  pratis  o.  s.  v.1  Blandt 
mange  Folk,  f.  Ex.  Danske  og  Tydske ,  overdroges  længe 
Jordeiendomme  symholisk  ved  Afhændelse  af  Græstorv  og 
Muld  fra  dens  egen  Jordhund.  Her  skete  Overdragelsen 
ved  saadanne  Stene,  hvorpaa  en  Indskrift,  der  indeholdt 
selve  Skjodet  eller  Gavebrevet,  var  indhugget,  og  som 
blev  staaende,  til  evig  Erindring,  paa  Godsets  egen  Grund. 
Enhver  Kjender  af  de  gamle  gothisk-germaniske  Sprog, 
som  laser  vor  Indskrift,  vil  snart  bemærke,  at  den  er  af- 
fattet i  en  Versart,  som  ligner  det  i  vort  Norden  fra  umin- 
delige Tider  af  bekjendte  Fornyrdalag ,  de  ældste  Digtes 
Versemaal ,  dog  mindre  regelret  end  det  paa  Runamoklip- 
pen.  Det  i  vor  Indskrift  kommer  derimod  ganske  over- 
eens med  det  Oldsaxiske,  hvor  den  beromte  ældgamle  Har- 
moniet evangelica  og  adskillige  angelsaxiske  Digte  ere 
affattede  med  samme  Slags  Rimbogstaver  og  Vers  af  ulige 
Længde,  dog  undertiden  mere  nærmende  sig  til  de  kortere 
Vers,  som  yndedes  saa  meget  af  de  ældste  Nordboer;  dog 
gives  der  og  andre  Versarter  af  samme  Slags  som  og 
brugtes  i  det  gamle  Norden ,  f.  Ex.  den  noget  uregelmæs- 

1)  Jfr.  Grimm:  Deutsche  Rcchts-Alterthiimer  S.  498,  499.  Den  samme 
Lærde  har  i  en  egen  Afhandling  paavist  Oprindelsen  fil  slige  allitererede 
Formler  fra  ældgammel  Poesie,  især  forsaavidt  de  forekomme  i  de  gøthisk. 
germaniske  Folks  Love,  som  i  de  ældste  Tider  (for  desbedre  at  kunne 
erindres)  cre  blevne  affattede  paa  Vers.  Palgrave  og  Lappenberg  have 
bemærket,  at  saadanne  Formler,  vedkommende  Eiendomnies  Overdragelse 
m.  m.  forekomme  hyppig  i  angelsaxiske  Diplomer,  og  at  nyere  engelske 
(dog  ældre  end  Reformationen)  for  Forlovelser  vare  af  en  lignende  Art. 
Gesch.  von  Engl.  I,  596-97.  Eu  vidtloftig  allitereret  Formular  paa  Angel- 
saxisk  i  Eieudomssager  findes  i  Hcarne's  Textus  Roffermis  S.  51. 


320  OM    OBELISK  KN    I    MJTHWELL. 

sige  i  Harbards  Sang,  horende  til  den  ældre  Edda.  Deraf 
er  det  overflødigt  at  anfore  Prtiver,  og  det  samme  kan 
siges  om  Angelsaxernes  Kvad,  som,  ved  denne  Litera- 
turs  længe  onskede  og  nu  stedse  fremskridende  Udbre- 
delse i  Storbritannien,  daglig  mere  og  mere  blive  bekjendte  x. 
Derimod  tillade  vi  os  at  anfore  her  et  Par  smaae  Stykker 
af  Oldsaxernes  evangeliske  Epos  til  Sammenligning  med 
Indskriftens  Versart: 

I.     Schmellers  Udgave  1830,  S.  33: 
Uuas  in  them  sin  uueldi        tho  forlet  he  uualdes   hleo 

salig  barn  godes  eno  dies  ard 

lange  huuile  unt  that  endi  sohte 

im  to  lioboro  uard  im  eft  erlo  gemang 

that  he  is  craft  mikil  mari  meginthiode 

cudien  uuolda  endi  manno  drom. 
uueroda  to  uuillion 

II.     Sammesteds  S.  20. 
Than  sahun  sie  himile 

so  uuislico  huo  forun  thea 

undar  thana  huiton  sterron 

uuolcnes  skion  antkendun  sie 

up  te  them  hohon  that  cumbal  godes. 

Jfr.  endvidere  samme  Udgaves  S.  40,  84  o.  fl.  St.  Det 
gamle  Frankiske  Digt:  Hildebrand  und  Hadubrand,  hvoraf 
et  Fragment  er  udgivet  af  Brodrene  Grimm  1812  4to,  kunde 
afgive  lignende  Prover,  men  vi  noies  med  at  henvise  til 
samme. 

Det    vil   maaskee   synes    besynderligt,    at    en  saadan 
Steenskrift  skulde  være  affattet  paa  Vers,    og   dog   tillige 


1)  Om  de  angclsaxiske  Versarter  og  deres  Forhold  til  de  nordiske,  see 
dcu  danske  Original  af  Rasks  angelsaxiske  Sproglære  S.  108-179;  Thorpes 
engelske  Oversættelse  S.  135-168.  1  det  sidste  Skrift  bemærkes  og  at  de 
gamle  tydske  Vers  af  denne  Art  ere,  saavidt  vi  kjende  dem,  mindre  regel- 
rette end  Angelsaxernes,  og  om  disse  kunne  vi  paa  samme  Maadc  sige,  at 
de  ikke  ere  fuldt  saa  regelrette  som  de  almindelige  Oldnordiske.  Jfr.  Co- 
nybeare  Illustrations  on  Anglosaxon  poetry  S.  III-LXXV,  samt  Olafscns, 
Rasks  og  Hendersons  Skrifter  om  den  olduordiske  og  islandske  Digtekunst. 


OM    OKKLISKKX    I    RtJTHWRLL.  321 

bestemt  til  en  Avt  af  Diplom  som  Gavebrev,  Skjiide  eller 
Ægteskabscontract.  Til  Sammenligning  hermed  maac  vi 
da  anfiire  adskilligt  om  lignende  oldnordiske  Rune -Ind- 
skrifter ;  at  mange  af  disse  ere  affattede  i  Vers,  af  samme 
Slags  som  de  her  omhandlede,  er  udforlig  viist  af  Lilje- 
gren i  hans  Afhandling  om  saadanne  Runeindskrifter  i  det 
Skandinaviske  Selskabs  Skrifter  for  1820.  Der  omhand- 
les 13  af  dem,  men  mange  flere  ere  optagne  af  ham  i 
hans  Runurkunder  (Stokh.  1833).  Jfr.  samme  Forfatters 
Runlara  (1832)  S.  81-88. 

Mange  af  Runeskrifterne  indeholde  og  den  Bemærk- 
ning, at  en  navngiven  Skjald  eller  Digter  har  udhugget  dem. 
Vi  anfore  her  en  af  disse  Versindskrifter  (paa  en  Steen 
ved  Tyfstegen  i  Sodermanland  (Bautil  780).  Vi  meddele 
den  baade  efter  Runeskriftens  Retskrivning,  og  den  gamle 
svenske  Dialekt,  med  Hensyn  til  den  Maade,  hvorpaa  den 
nu  maa  skrives  paa  Islandsk,  og  som  tillige  hidindtil  har 
været  brugelig  i  oldnordiske  Skrifters  Udgaver: 

Runer.  Sædvanlig  Skrift. 

Stylaugr  ok  Hi  .  . .  mbr         Sturlangr  ok  Hi...  mbr 
staina  raistu  steina  reistu 

at  brypr  sina  at  brædr  sina 

brautti  ncsta  brautu  næsfa 

pcir  entapus  fieir  ondn^ust 

i  Austrriki  i  Austrriki 

purkil  auk  Sturbiarn  ftorkell  ok  Styrbjont 

piaknar  kupir.  pegnar  godir  ' . 

Oversættelse.  . 
Sturltig  og  Hi .  .  .  mbr  de  afsjæledes 

reiste  Stene  i  Osterrige  (Rusland) 

efter  deres  Brodre  Thorkel  og  Styrbjont, 

nærmest  til  Veien;  brave  Mænd. 

Undertiden  iagttages  Alliterationen  ikke  noie  i  slige 
Vers-Indskrifter,  hvilket  og  sees  paa  nogle  Steder  i  den 
Ruthwellske. 

1)   eMcr  ogsaa  kupir,  d.  e.  hunnir,  bekjeudte,  beromte. 

21 


322  OM    OBKMSKRX    I    RI  THWKLL. 

Nogle  andre  oldnordiske  Runeskrifter,  mest  paa  Stene, 
ere  af  diplomatisk  Art,  idet  de  bevidne  een  eller  anden 
Persons  Adkomst  eller  Eiendomsret  til  et  vist  Gods  eller 
Gaard,  f.  Ex.  disse: 

a)  Bautil  9.  Liljegren  (Runurk.)  490.  paa  en  Klippe 
ved  Snotestad  i  Attundaland  i  Sverrig:  Inka  lit  rista  rim- 
ar  iftir  Rakinfast  (Ragnfast ■',  Reginfast)  bonda  sin. 
Han  af  i  am  bu  pina  iftir  Sig  fast,  fapur  sin.  Kup  hialbi 
ant  paira;  d.  e. :  Inga  lod  ridse  Runer  efter  Reginfast 
sin  Mand.  Han  eiede  ene  dette  Bo  (Gaard)  efter  Sigfast. 
hans  Fader.  Gud  hjelpe  deres  Sjæle.  Ordene  Han  ati 
am  bu  pina  (ellers  i  Islandsk:  harm  åtti  einn  bu  pet  fa) 
ere  et  kortere  Sidestykke  til  Ruthwell-Indskriftens 

vel  at/7 

a  nu  mik 

pet  la  t  bu  (eller  bi  i) 
hvorved  det  er  mærkeligt,  at  pet  fat  bu  er.  efter  oldnor- 
diske og  endnu  islandske  Sprogregler,  rigtigere  end  bu 
pina  (eller  pena  bu).  Denne  samme  Inga,  som  synes  at 
have  været  en  rig  Enke,  der  eiede  Jordegodser  paa  for- 
skjellige  Steder,  satte  tre  andre  Runestene,  som  endnu 
ere  til,  efter  hendes  Mand  Reginfast  eller  Ragnfast  (Lil- 
jegren 497,  498,  2010).  Paa  en  af  dem  (ved  Wreta  i  Up- 
land)  bemærkes,  at  Ragnfast  tik  Arv  efter  sit  Barn  (hann 
kvam  at  ar/i  barns  sins).  Derimod  oplyser  en  vidtloftig 
Runeindskrift  paa  en  Klippe  i  Hillesjo  Sogn  i  Upland 
(Bautil  291,  Liljegren  2009)  denne  Ingas  Herkomst,  to 
Ægteskaber  og  andre  Familieforhold  (med  Hensyn  til  Arve- 
retten),  og  bevidner  til  sidst,  at  efter  hendes  Dc'id  tilfaldt 
hendes  Eiendomme  hendes  da  levende  Moder  Geirlaug. 
En  vis  Jarl  ab  age  (eller  Jarlabake) .  som  eiede  en  heel  By 
(Tåby),    bevidnede  og  dette  ved    forskjellige  Steenskrifter. 

b)  Bautil  67,  Liljegren  1065.  En  meget  mærkelig 
Steenskrift  ved  Malsta  i  Helsingland,  som  indeholder  et  hedt 
Slægtregister  for  Frumunt  (Fromund,  Freymund),  Fisinlfs 
(Fé-Sjolfs)  Son.  i  de  oldnordiske  og  angelsaxiske  Slægtregi- 


OM    O  15 KUSK  KM     I    RUTHWKLL.  323 

stres  Smag.  Deri  opregnes  Freymunds  mandlige  For- 
fjedre  til  det  12te  eller  13de  Led.  nemlig  (som  vi  mene) 
til  Sjnllir  (eller  oldnord.  Sjulfr,  Sjåifr),  der  forst  hårde 
været  Eier  til  den  Gaard  eller  Jordeiendom  (land),  hvor 
Stenen  var  reist.     Dette  til  en  Prove: 

MaUta-Stenent  ffearne's  textus  JRoffrn- 

sis  S.  59. 
In  fia  Barlaf  fia  vas  Fridevnlf. 

in  fia  Supronr  fin  va.s  Frealaf, 

in  fia  Lannsr  fin  vas  Fvidevolr! ', 

in  fia  Fifir  o.  s.  v.  fia  ras    floden. 

I  Sverrig  har  man  endnu  flere  Runestene  af  denne  Art. 

c)  Liljegren  2012  (paa  en  Dornost  paa  Fole  paa 
Gnlland)  i  et  ældgammelt  Vidnesbyrd  af  Sognepræsten  og 
Sognets  Mænd.  at  Hal  visboerne  eiede  (af/w,  havde  Ret 
til)  en  Kirkevel,  som  de  havde  tilkjobt  sig,  gjennem  Fol- 
hoa  Gaarde. 

ri)  Sammesteds  2013.  En  Steenskrift  i  Guldbrands- 
dalen  i  Norge.,  om  Ailif  (Eilifj  ligs  Ret  til  at  fiske  i  Rauku- 
Soen.  —  Hertil  lutre  forskjellige  Erklæringer  og  Bevidnelser 
paa   Grændsestene  o.  s.  v. 

Det  er  en  Egenhed  ved  Ruthuells -  Indskriften ,  at 
ingen  Adskillelse  af  Ordene  findes  iagttaget  i  den  (lige- 
som i  mange  ældre  og  nyere  asiatiske  Indskrifter).  Vi 
finde  og  det  samme  Tilfælde  ved  adskillige  oldnordiske 
Runeskrifter,  f.  Ex.  een,  indhugget  paa  en  Steen  som  er 
indsat  (til  Afbenyttelse  ved  Murens  forste  Opforelse.  lige- 
som mange  andre  ældgamle  her  i  Norden)  i  Riigs  Kirke- 
muur  i  Ostergotland  i  Sverrig.  Den  er  uden  Tvivl  fra 
den  hedenske  Tid,  sat  af  en  Fader  over  hans  Son,  som 
synes  at  klage  over  at  dennes  Lig  var  blevet  plyndret, 
og  at  lian  var  bleven  ombragt  ved  Trolddom  af  onde 
Kvinder,  som  havde  offret  til  en  af  dem  dyrket  Alf;  til  - 
sidst  nævnes  Nastrond  (Eddas  Helvede)  o.  s.  v.  (Bautil 
013,  Liljegren  2028).  —  Derimod  ere  Ordene  i  Stottens  la- 
tinske  Indskrifter   adskilte   paa   sædvanlig   Maade.      Disse 

21« 


324  OM    OI1EMSKKX    I    RUTHWELL. 

Indskrifter  ere  (forsaavidt  de  kunde  sees)  vistnok  fuld- 
kommen rigtig  læste  og  forklarede  af  Dr.  Durican.  Af 
sjeldne,  deri  forekommende  Bogstaver,  bemærke  vi  Figuren, 
IH,  som  upaatvivlelig  betyder  M,  ligesom  i  flere  hrittisk- 
latinske  Indskrifter  fra  den  tidligere  Middelalder.  Charae- 
teren  forekommer  meget  sjelden  eller  aldrig  paa  Fastlandet. 
De  franske  Benedictinere  omhandle  ikke,  i  deres  beromte 
diplomatiske  Værk,  denne  Afændring  i  Bogstavernes  ud- 
førlige Historie,  og  have  ikke  heller  fremstilt  den  niiiagtig 
i  de  13000  Former  af  Capital -Bogstaver  som  de,  i  en 
anden  Afdeling,  have  meddeelt  deres  Læsere  i  Kobberstik; 
dog  forekomme  deri.  ligesom  ogsaa  paa  flere  Steder  af 
Værket,  lignende  Figurer  fra  gamle  angelsaxiske  Myn- 
ter. Hverken  Mabillon,  Gatterer  eller  Schmidt-Phiseldeck 
have  afbildet  denne  Hovedart  af  Figurer  for  Bogstavet  M 
i  deres  bekjendte  systematiske  Skrifter.  Mereau  anforer 
vor  Character  som  phænicisk  (blandt  dettes  forskjellige 
Former  af  Bogstavet  M);  visse  græske  og  serviske  have 
en  stor  Lighed  dermed.  Trithemius  anfiirtc  vel  dette 
samme  Bogstav  som  frankisk,  i  det  Alphabet.  som  han. 
efter  Hunibald,  foregav,  uden  at  noget  Beviis  ellers  haves 
derfor,  at  være  blevet  brugt  af  en  vis  Wastbald  i  et  Værk 
over  Frankernes  ældste  Historie  (see  Hickes  Grammat. 
Fvancotheotisca  S.  2-3);  men  denne  Beretning  fortjener 
vel  overhoved  at  henregnes  til  de  (ivrige  apokryphiske, 
hvoraf  Trithems  Polygraphie  vrimler.  Hickes  benægtede 
(I.  e.)  det  her  omhandlede  Bogstavs  frankiske  Oprindelse, 
men  antog  det  for  en  Rune,  hvilken  han  (blandt  latinsk- 
gothiske  Uncialbogstaver,  blandede  med  enkelte  angel- 
saxiske eller  tydske  Runer)  havde  fundet  i  den  beromte 
Lychfieldske  (Lichfeldske  eller  Lightfieldske)  Codex,  som 
menes  at  være  skreven  af  kymriske  Britter  i  det  7de  Aar. 
hundrede,  altsaa  samtidig  med  vor  Rutlmellske  Rune-Ind- 
skrift (jfr.  Wanley  Catalogus  p.  289-90).  Derved  kan 
man  bemærke,  at  Bogstavet  i  den  selvsamme  Betydning 
ogsaa   findes   i    en   anden    ældgammel,    formeentlig    saxisk 


OM    OBELISK*!  N     1     RlTHVfKLL.  325 

eller  angelsaxisk  Godes  fra  St.  Germaiii  ties  Pté« ,  om- 
trentlig al*  samme  Alder  (Nouveau  Tratte  de  Diplomatique 
Ti  II,  Tab.  XVIII).  Den  samme  Charaeter  godes  og, 
skjondt  mest  noget  uregelmæssigen,  anbragt  paa  de  ældste 
angelsaxiske  Mynter,  f.  Ex.  af  Kong  Æthelvard  i  Vest- 
saxen,  henved  728.  Dog  forekommer  Bogstavet  ellers  ikke 
som  Rune,  i  Worms,  Hiekess,  John  Olafsens,  Eekards, 
Grimms,  Liljegrens,  eller  andres  mig  bekjendte  alphabe 
tiske  Samlinger.  Dets  brittiske  Oprindelse  er  saaledes 
uvis  • .  men  hoist  mærkeligt  er  det ,  at  det  ligeledes  fore- 
kommer paa  et  andet  Monument  i  iSorthuniberland,  hvil- 
ket Folkesagnet  endnu  sætter  i  Forbindelse  med  dets  heden- 
ske Tid,  efter  Archceol.  Lond.  Vol.  X  S.  472  o.  f.  Tab. 
XXVI.  og  hvoraf  en  Steen  med  Figurer  og  Bogstaver  er  be- 
skreven og  af  hildet  af  Oldgranskeren  Brand.  Den  fandtes 
1  789  ved  Alemouth,  nær  ved  Ruinerne  af  en  gammel  Byg- 
ning, som  kaldes  W odens  clturch  (Odins  Kirke).  Dette 
Navn  forekommer  os  som  et  Beviis  derfor,  at  et  hedensk 
Tempel  fordum  har  staaet  paa  dette  Sted  (ligesom  paa 
Odinshof  —  af  samme  Betydning  —  i  Norge),  og  Gisningen 
bekræftes  tildeels  af  Stenens  Billedværk  med  Slangeknuder. 
Udyr  o.  s.  v.,  som  fuldkommen  ligner  andre  fra  vort  Nor- 
dens hedenske  Tid.  Indskriftens  Bogstaver  ligne  eller  ■  de 
latinske,  skjondt  den  neppe  har  været  skrevet  i  dette  Sprog; 
Characteren  HM  forekommer  der  2  Gange. 

Betragte  vi  Ruthwell- Obeliskens  Figurer  og  Emble- 
mer, synes  de  og  tildeels  at  antyde  den  festlige  Anled- 
ning, hvori  den  blev  opreist.  I  hin  Tid  forsmaaede  Fyr- 
sterne, som  fodte  Krigere,  ikke  at  sammenlignes  med 
Orne,  Ulve,  Ravne,  Slanger  og  andre  glubende  Dyr,  og 
derfor   vare    saadanne    Mandsnavne    almindelige    i   Xorden. 

1)  Britterne  have  vel  faact  denne  Figur  (lidet  foraudret)  lige  fra  Phæ- 
nicieruc.  Jfr.  Lindberg  de  inscr.  Melitensi  lMioen.  gr.  (18  8)  S.  81  l2),  82 
12,  C,  7)  83(8,  9,  11).  De  gamle  Gallers  M  siges  og  at  have  havt  en,  paa  den 
lange  Mellcmstreg  nær,  aldeles  lignende  Skikkelse,  nemlig  som  et  latinsk  II 
eller  som  det  Phæniciske  hos  Lindberg  82(4).  At  Druidernes  saakaldle 
græske  Bogstaver  snarere  vare,  eller  mere  lignede  de  oprindelige  phsmici- 
ske,  er  hoist  sandsynligt. 


326 


OM    OHELISKKiV    I    RirilWKM. 


Kvinderne   »askede   heller    at    sammenlignes    med    gronne 

Træer,  skjonne  Blomster  og  Frugter.  J>et  er  saaledes 
ikke  »sandsynligt,  at  en  talrig  Afkom  af  tappre  Krigere 
og  skjonne  Kvinder,  som  i'orud  ønskedes  Ægteparret,  an- 
tydes ved  hine  besynderlige  Stamtræer,  som  fremvises  dob- 
belt paa  hver  af  Støttens  smallere  Kanter  '. 

^  ed  Ornen,  denne  kongelige  Fugl,  som  hviler  si<r 
paa  en  Green,  antydes  vel  (efter  Omskriften)  den  aldrende 
Offa,  som  da  sogte  Hvile  for  sin  Alderdom,  efter  at  have 
ai'staaet  sine  Godser  til  sin  Datter  og  Svigersøn.  Paa 
S  totten  s  anden  Side  forestilles  da.  ogsaa  efter  Oinskiif- 
ten.  den  unge  Erincred  eller  Ermenred.  som  en  opreist 
staaende  Orn ,  forfin  hvilken  en  menneskelig  Figur  staaer. 
ved  hvilken  den  synes  at  stolte  sig.  eller  i  hvem  den 
tager  fi\t.  Betydningen  heraf  inaa  være  dunkel  for  os. 
Fuldkommen  tydelig  er  derimod  den  Cupido ,  der  skvder 
en  Piil  af  sin  Bue.  som  sees  tinder  hint  Ermenreds  Sind- 
billede og  ikke  kunde  andet  end  være  velbekjendt  i  disse. 
Romerne  saa  længe  undergivne  Egne;  derunder  sees  og 
en  Mand,  som  omfavner  en  Kvinde,  uden  Tvivl  O  Ha  og 
Aslof  elier  Oslafe2.  Parret  paa  Obeliskens  anden  Side. 
tinder  Ofias  Navn  og  Emblem,  skal  da  formodentlig  fore- 


1)  Denne  Gisning  havde  feg  fattet,  forend  jeg-  havde  lagt  Mærke 
til  Ermenreds  og  hans  Efterkommeres  Udelukkelse  fra  den  Hentske  Thronc. 
Siden  er  det  faldet  mig  ind,  at  hine  Uhyrer,  glubende  Dyr  og  Rovfugle, 
som  fortære  Frugter  og  Jiloinster,  kunde  sigte  til  Usurpatoren  og  hans  Til- 
hængere, som  opslugte  de  Ermenred  og  hans  Hustru  med  rette  tilkommende 
Eiendomme.  lait  Fald  held  er  jeg  til  Dr.  Dunraus  Mening :  at  denne  Frem- 
stilling er  skeet  with  some  allcgovical  or  mythological  design.  Andre  ville 
nmelig  antage  disse  Arabesker  for  aldeles  betydningsløse.  —  2)  Dr.  Duucait 

amtaler  saaledes  dette  Stykke:    the compartment  c-ontains    ttro    persons 

in  the  aet  of  embraeing,  the  l'cct  however  been  sep arated  from  the  bodies 
by  the  insertion  of  a  piece  of  sandstoiie  to  lill  up  a  vacancy,  occasioned 
by  the  mutilatiou  of  one  of  the  fragments.  The  legend  is  altogether  ille- 
gible.  Det  forekommer  os,  at  de  paa  Kobberet  udtrykte  svage  og  fon  ir- 
rede Spor  af  Bogstavtræk,  antyde  (paa  Pladens  hoire  Side)  Navnet  \l(E)ll- 
FVCRED  (ligesom  ovenfor  til  .-amme  Side)  og  til  Venstre  (egentligst  hoire) 
ET  (og)  OP(V)  SL(^)  AF(A).  Dog  kan  dette  kun  gjclde  for  en  Gisning, 
ikjondt  nogle  af  Bogstaverne  paa  Kobberet  have  en  fuldkommen  tydelig 
F<>rm. 


ØM    OBKLISHLKN     I    RLTHWELL.  327 

stille  Brudeparrets  Forældre.     Det   er   sandsynligt,    at   en 

Indskrift  har  været  vedfoiel .  som  nu  er  udslettet ,  inen 
mærkeligt  er  det  maaskee,  at  Bogstaverne  OF  tydelig 
forekomme  forst  i  det  ellers  mestendeels  udslettede  Skrift- 
fragment  til  Hoire  paa  Pladen  ;  niuelig  have  da  Odas  og 
hans  Hustrnes  Navne  været  anforte  (efter  NOS)  som  Guds 
Tilbedere  (svarende  til  denne  Afdelings  næsten  heelt  læse- 
lige Ord  ADORAMVS).  Dersom  det  næstfølgende  og 
sidste  skal  læses  dominion,  vilde  det  Heles,  Mening  være 
Vi  Oda  og  ....  tilhede  (dyrke)  Herren". 

De  bibelske  Forestillinger  med  deres  latinske  Over- 
skrifter, som  ellers  sees  paa  Stuttens  begge  Sider,  kunde 
vi  her  gaae  forbi  som  noiagtig  beskrevne  af  Dr.  Duncan 
i  hans  ovenommeldte  Afhandling,  hvor  de  latinsk-saxiske 
(eller  gothiske.  endog  tildeels  græske)  Indskrifter  rigtig 
ere  omsatte  til  sædvanlig  Skrift.  Det  forekommer  os  dog, 
at  disse  hibelske  Forestillinger  ikke  ere  valgte  i  Flæng, 
men  at  de  have  (forsaavidt  de  ikke  kunne  siges  at  være 
almindelige,  eller  tilfælles,  for  Middelalderens  christelige 
Monumenter)  noget  Hensyn  til  Odas  (og  maaskee  tillige 
Ermenreds)  Jævnet  og  Begivenheder.  Yi  tillade  os  i  den 
Henseende  nogle  Gisninger: 

Idet  vi.  ved  at  opregne  Afdelingerne,  begynde  fra 
Pladens  venstre  (men  Obeliskens  hoire)  Side  (som  især, 
efter  vor  Mening,  hentyder  til' Northumberlands  Historie), 
træffe  vi 

1)  Marias  Flugt  fra  Ægypten  med  Barnet.  Træffende 
nok  erindrer  denne  Forestilling  os  om  den  unge  Odas  og 
hans  Moders  Flugt  fra  Bernicien  efter  hans  Fader ,  Kong 
Edelfrios,  Fald. 

2.  St.  Paulus  og  A(nanias)  brække  (efter  en  Legende) 
Brodet  i  Orken.  En  Ork  og  et  aldeles  fremmed  Land,  med 
anden  Tale  og  Sæder,  oldtydsk  Elend  (som  senere  har 
faaet  en  ganske  anden  Betydning)  ere  tit  blevne  sammen- 
lignede. Od'a  fandt  ogsaa,  som  landdygtig  og  fattig,  sit 
Brod  i  et  saadanf  fremmed  (Picternes  eller  Skotternes)  Land. 


328  OM    0BEL1SKKA     I    RUTHWHLL. 

3.  Christus  („den  retfærdige  Dommer")  træder  paa 
Hovederne  af  tvende  Sviin;  de  fiirste  Ord  sigte  maaskee 
til  den  Retfærdighed,  som  gjengjeldte  Edelfrids  Drab  paa 
Usurpatoren  Edwin;  de  folgende  Ord  salvator  mundi", 
og  selve  Forestillingen,  samt  Resten  af  Indskriften,  mue- 
lig  tillige  til  Northumberlands  hedenske  Indbyggeres  til- 
deels med  Magt  foretagne  Omvendelse  til  Christendom- 
men (fra  hedenske  Uhyrer  o.  s.  v.). 

4.  Gud  Fader,  staaende  paa  tvende  Kloder  (eller 
Rigsæbler,  som  den  aandelige  og  verdslige  Magts  Sym- 
boler?), fremviser  Lammet  i  sin  Haand.  Herved  erindre- 
des maaskee  om  den  retmæssige  Kongeslægts  Gjenvin- 
delse  af  Herredommet  i  Northumberland,  som  tilsidst  i 
Ro  og  Tilfredshed  byldede  Christendommen  af  Hjertet  og 
dyrkede  den  sande  Gud.  (Overst  sees  vel  Offa  og  hans 
Hustru  efter  Ovenanførte). 

Ved  ligeledes  at  begynde  nedenfra  paa  Pladens  hoire 
(Obeliskens  venstre)  Side,  der  muelig  især  henpcger  til 
Kents  Historie  samt  Ermenreds  og  hans  Families  Be- 
givenheder ,  fremviser  Piedestalen  (meget  utydelig  som 
mestendecis  udslettet)  det  hellige  Kors  m.  m.  som  en  al- 
mindelig christelig  Forestilling.  Dernæst  sees  paa  Obe- 
lisken 1.  Engelen,  som  viser  sig  for  Maria,  af  samme  Art 
som  den  næstommeldte  ;  maaskee  tillige  sigtende  til  Chri- 
stendommens forste  heldige  Forkyndelse  i  Kent,  men  dog 
muelig  ogsaa  hentydende  til  menneskelige  Begivenheder, 
som  erindre  om  den  Handlings  Natur,  der  nærmest  for- 
anledigede Obeliskens  Reisning.  2.  Christus,  som  helbreder 
den  blinde  Mand,  kunde  vel  sigte  til,  enten  Edelreds,  Er- 
menreds Farfaders,  eller  til  Fadhalds,  hans  Faders,  Om- 
vendelse til  Christendommen,  som  tit  er  bleven  kaldet  det 
aandelige  Syn.  3.  Den  angergivne  Synderinde  Maria  Mag- 
dalena, som  toer  og  salver  Frelserens  Fadder,  kunde  vel 
antyde  den  Dronning  af  Kent,  som  forst  var  gift  med  Edel- 
red og  siden  med  Eadbald,    fra   hvem  hun  blev   skilt  ved 


OM    OBELISKEN    I    RUTHWELL.  'o2\l 

Geistlighedens  Indflydelse  l.  Dog,  samtlige  disse  For- 
modninger maae  vi  lade  staae  ved  sit  Værd,  men  derimod 
undersoge,  hvad  der  snarere  kan  bringes  til  nogen  Vished, 
det  Steds  o«?  den  Eurns  addste  Historie,  som  mest  ved- 
komme  det  her  omhandlede  Mindesimerke. 

De  ældste  Beboere  som  vi  kjende  i  Dnmt'riesshire 
vare  de  saakaldte  Sebjovæ ;  deres  Egn  grændscde  til  Bug- 
ten Ituna  eller  Sol  way  fjor  den;  alle  disse  Navne  synes  at 
være  af  scandinavisk-germanisk  Oprindelse,  ligesom  og  flere 
i  Egnen  forekommende,  f.  Ex.  Bremen  (Brcmenium)  og 
Korda  (Garde?)  m.  fl.  Her  have  formodentlig  de  saa- 
kaldte Belger,  blandede  med  Britter  (Cumbrer)  og  Caie- 
doner eller  Picter ,  meget  tidlig  udgjort  en  blandet  Folke- 
stamme, som  sidst  i  det  1ste  Aarhundrede  blev  under- 
tvunget af  Romerne.  I  det  2det  og  det  folgende  Aar- 
hundrede regnedes  de  til  Mæaternes  Land,  som  henved 
370  fik  Navn  af  Provindsen  Valentia,  og  maaskee  fiirst 
da  blev  noie  forenet  med  Romernes  brittiske  Rige ,  hvil- 
ket disse  409  saae  sig  nodsagede  til  at  forlade.  Dog  ind- 
kaldtes Romerne  paa  ny  af  Britterne  421,  men  426  trak  de 
sig,  tilligemed  dem,  tilbage  fra  Valentia,  hvilken  de  overlode 
til  Pieter  og  Skotter,  efter  at  have  opfort,  eller  vel  rettere 
forbedret  til  Forsvar  mod  dem  i  Fremtiden,  den  saakaldte 
pictiske  Mr.ur  mellem  Solway  og  Tine  (eller  Tyne).  Dum- 
friesshire  borte  da  vistnok  til  Picternes  Land,  da  de,  efter 
Bedas  Vidnesbyrd  (I.  e.  I,  14)  satte  sig  fast  i  disse  Egne 
som  Landets  Herrer.  Det  var  især  i  Aaret  426,  at  de 
bemægtigede  sig  den  storste  Deel  af  Valentia.  Dog  synes 
de  fleste  Britter  i  denne  Provinds  ved  dette  Picternes 
Indfald   at   have   tyet   til    den    faste    Stad  Theodosia    eller 

1)  Om  Forestillingerne  2,  3  kunde  man  og  have  andre  Formodninger, 
nemlig  a)  at  de  udtrykte  det  duske  eller  den  Spaadom,  at  Kong  Ecgbcrt  maattc 
ved  Christus  helbredes  af  den  aandelige  Blindhed,  som  bragte  ham  til  haard- 
nakket  Besiddelse  af  det  fra  Ermenred  ranede  Rige,  og  b)  at  hans  Dron- 
ning ligeledes  maattc  udsone  og  angre  den  samme  Synd.  Denne  Anskuelse 
kunde  især  vel  passe  til  Bcg.vndelsesperioderne  af  Runeindskriftens  tvende 
sidste  Strophe-r. 


330  OM    OBELISKEN    I    RUT  II  WELL. 

Alciyd,  hvor  Romerne  vel  allerede  for  havde  ansat  en 
Underkonge  (eller  skatskyldig  Fyrste)  som  nu  Mev  uaf- 
hængig. Her  stiftedes  da  et  nyt  Hige,  hekjendt  under 
Navn  af  Strathclyde,  som  indbefattede  det  nuværende  Duni- 
bartonshire.  Renfrewshire  og  en  Deel  af  Lanerksbire.  En 
Deel  af  liine  13 ritter  vare  vel.  som  ovenmeldt,  af  belgisk 
eller  nordisk  Stamme,  hvilket  adskillige  blandt  dem  fore- 
kommende Egennavne  synes  at  vise.  Over  Dumfriesshire 
strakte  deres  Herredomme  sig  dog  ikke.  saa  at  dettes  Ind- 
byggere (mnelig  blandede  med  Britter,  Belger  og  ældre 
pietiske  Indvandredes  Efterkommere)  snarest  mane  kaldes 
Pieter  fra  4"20  af.  Det  nu  egentlige  Nortbuniberland  ved- 
bleve  Britterne  i  nogen  Tid  at  beholde  af  Navn,  men  ingen- 
lunde i  nogen  rolig  Besiddelse,  thi  ået  hærgedes  jevnlig 
af  de  af  02;  1  il  indtrængende  Pieter  02;  Skotter,  samt  til- 
lige  af  soroveriske  Saxer  (vel  og  tiere  Nordboer,  som  Fri- 
ser, Danske  o.  s.  v.).  410  maatte  de  saaledes  klage  for 
den  romerske  Consul  og  Feldtherre  Aetius.  at  Barbarerne 
dreve  dem  til  Havet,  men  Havet  til  Barbarerne;  de  maatte 
da  enten  omkomme  ved  Vandet  eller  Sværdet.  Romerne 
kunde  ikke  yde  dem  den  forlangte  Hjelp.  I  denne  Nod 
greb  Kong  Vortigérn  af  Kent  til  det  fortvivlede  Raad  at 
udbede  sig  Hjelp  fra  Norden  af  de  danske  (jydske)  So- 
konger  eller  Vikinger,  Brodrene  Hengst  og  Horse,  som 
med  3  Langskibe  havde,  som  forviste,  maattet  forlade 
deres  Fædreland  og  erholdt  af  Vortigérn  en  O  ved  Ky- 
sten til  Opholdssted;  under  det  Paaskud.  at  skalle  en 
Besætning  for  den  pietiske  Muur,  som  var  tilstrækkelig 
til  at  forsvare  Britternes  Grændser,  indkaldte  hine  Even- 
tyrere en  stor  Mængde  Jyder  og  Saxer,  hvilke  Anglerne 
o.  ti.  snart  fulgte.  Ovenfor  have  vi  anfort  de  Sagn,  som 
melde,  at  Hengests  Son  Erik  Æse  har  udvidet  hans  Herre- 
domme  til  den  pietiske  Muur,  ved  Krigforelsen  mod  Brit- 
ternes hinsidige  Fjender,  og  dette  er  aldeles  ikke  usand- 
synligt, da  et  saadant  Tog  jo  var  Hovedgjenstanden  for 
Vortigerns   og    maaskee  mange  tiere  brittiske  Magthaveres 


OM    OHKUSKK.V    I    RUTHWELL.  33  i 

Anmodning   om  Hjelp  af  de   jydske  Stikonger;    ligeledes 
have   vi   bemærket   lignende  Beretninger   om   en  Række  af 

Kents  Hertuger  (Vasaller  eller  Statholdere)  i  det  gamle 
INorthnmberland,  hvortil  end  andre  knytte  sig  om  saxiske 
Fyrster  i  hin  Periode  i  de  samme  Egne1.  To  særskilte 
Riger  hestode  da,  i  alt  Fald,  midt  i  i]et  Ote  Aarhundrede, 
nemlig  Deira  (Deifryn)  og  Bernicia  (firyneich).  Dog  ere 
vi  af  den  Mening,  som  grundes  paa  de  ovenmeldte  histo- 
riske Kjendsgjerninger.  at  det  sidstmeldte  Riges  (Bryneiehs 
eller  Bernicias)  Herskere  og  fleste  Indbyggere  da  hestode 
af  Pieter  (blandede  med  brittiske  Belger)  men  ikke  af  op- 
rindelige Britter  (Kymrer  eller  Vælske).  Sokongen  Ida 2 
(Eoppas  Son,  og  nedstammende  fra  Woda  efter  det  Oven- 
anførte) ankom  dertil  i  Aaret  540  med  en  Flaade,  og  en 
Hær  af  Angler  fra  Danmarks  Sonder-Jylland.  De  fore- 
fandt der.  efter  vor  Mening,  beslægtede  Stammer  (af  gothisk- 
germanisk  Oprindelse),  nemlig  Pieter,  og  Efterkommere  af 
de  belgiske  Britter.  vel  og  indvandrede  Nordboer,  Saxer 
Friser  o.  s.  v.  Efterretningerne  om  Ida  ere  dunkle,  og  vi 
maae  lier  lade  det  staae  ved  sit  Værd ,  enten  om  han  har 
undertvunget  indfSdte  selvstændige  Herskere  eller  befriet 
Kents  Vasaller  fra  Skatvdelse  dertil  —  eller  o«;  endelisi 
om  han  selv  strax  har  erhvervet  sig  et  lille  Rige,  og  efter- 
haanden  vundet  Overherredømme  over  andre  tilgrændsende 
Smaastater.  over  hvilke  3  eller  -1  af  hans  Sonner  o<z  flere 
angliske  Hov  din  ger  i  ah  Fald  senere  synes  at  have  vun- 
det Herredomme.  En  af  Idas  Sonner  hed  Edelrik;  hans 
Son  Edelfrid  kom.  som  ovenmeldt,  til  Regjeringen  over 
hele  Bernicien ,  og  tillige  senere  over  Deira ,  ved  at  a%gte 
en  Datter  af  dets  Konure  Ælla,  Uffis  Son.  ossaa  en  Ane- 
ler  (-J-  588)  som  i  sin  Tid  (omtrent  559)  havde  fordrevet 
brittiske  Fyrster  eller  kentske  Vasaller  fra  nysnævnte 
Rige  sondenfor  den  pietiske  Mnur. 

1)  See  herom  især  Lappenberga  Gcschiehte  von  Engl.  I,  12!)  o.  f.  —  2)  Nav- 
net Mi   (i  andre  Casus  Ida)  forekommer  i  Etldacrne;   et   amlet   oldnordisk 


So'2  011    OBELISKEN    I    RUTIIWELL. 

Hvilken  Mening  man  end  vil  antage,  angaaende  disse 
tvende  forhen  northumbriske  Rigers  ældste  Indbyggere, 
maae  vi  her  især  lægge  Mærke  til  at  nogle  Provindser  eller 
Egne  af  Bernicien  midt  i  det  7de  Aarhundrede  kaldtes 
pictiske,  uden  Tvivl  af  den  Aarsag  at  de,  sildigere  end 
Hovedriget,  hleve  erobrede  fra  Picterne,  især  af  Kongerne 
Edelfrid,  Edvin,  Osvald  og  Osviu.  Edelfrid,  det  gande 
Northumberlands  seierrige  forste  Monark,  var  vel  og  den 
forste  som  udbredte  dets  og  Anglernes  Herredomme  over 
Annandale  og  INithsdale,  eller  Egnene  fra  Solwayfjorden 
til  Nilhfloden,  som  forhen  tilhorte  Picterne1  eller  i  det 
mindste  vare  beboede  af  dem,  skjondt  de  muelig  da  vare 
undertvungne  af  den  mægtige  skotske  Konge  Aidan,  som 
havde  forenet  sig  med  Britterne  i  Strathclyde  mod  Edel- 
frio,  men  faldt  i  Slaget  ved  Dægsastan  (eller  Dægstane)  003. 
Edelfrios  Overvinder  og  Efterfølger  Edvin ,  udvidede  disse 
Erobringer  betydelig  i  det  nuværende  Galloway ,  og  ellers 
mod  Norden,  til  eller  forbi  Forths  Fjord  (t/te  firth  of 
Fort/t)  paa  hvis  Bred  Edinburg  (eller  Edvinsborg)  stedse 
ved  sit  Navn  vil  vedligeholde  hans,  som  sin  Stifters,  Minde. 
Osvald  og  Osviu  bevarede  og  udvidede  Edvins  Erobringer 
for  det  northumbriske  Rige;  de  vare  tilsammen  saa  betyde- 
lige, at  de  fra  681  skulde  udgjore  et  eget  Bispedomme 
af  Northumberland,  hvilket  Trumvini  blev  udnævnt  til  at 
forestaae,  og  overtog  det  virkelig;  men  da  Picterne  4  Aar 
derefter  gjenvandt  deres  Frihed,  dreve  de  ham  ud  af  deres 
Laud  tilligemed  mange  andre  af  de  forhen  herskende  Ang- 
ler, som  da  ellers  hleve  enten  dræbte  eller  gjorte  til  Trælle2. 
De  nævnte  Kongers  Vice-Konge  eller  Vasal  har  deres  Bro- 
der, Prinds  Offa,  efter  det  Ovenanførte  været,  i  det  mind- 
ste i  eller  over  Annandalen ,    men  rimeligviis    dog    over  et 

mere   brugeligt  IVavu  var  EiSr ,  der  og   kunde   skrives  Idr   efter  lignende 
Ords  Udskrivning  i  de  ældste  norsk-islandske  Membraner. 

1)  See  Heron  History  of  Scotland  I,  24  o.  f.  —  2)  Arehiejriscopus  ( Ebo- 
racensitt)  . . .  addidit  antistites:  Trumvini  ad  provinciam  Pictorum  ,  quæ 
tune  temporis  Anglorum  erat  imperio  subjecta.  livda  Hist.  Eccl.  If,  12; 
jfr.  IV,  20,  samt  Chron.  Sax.  til  C81  og  685. 


OM    OIJKMSKKN    I    RUTHWKLL.  333 

langt  større  District,  hvis  rette  Grændscr  vi  nu  ikke  kjende. 
At  Ruthwell  og  dets  Omegn  tilhorte  Iiam  ,  indtil  det  blev 
overdraget  af  liani  til  hans  Datter  og  Svigerson,  have  vi 
allerede  seet,  ligesom  og  at  Stedet  ligger  i  et  District, 
som  af  Northumherlands  Konge  blev  erobret  fra  Picter 
eller  Scotter;  tilfældigvits  see  vi  og,  at  de  i  det  7de  Aar- 
hnndrede  bleve  beboede  af  Picter,  og  regnede  til  deres 
oprindelige  Land,  hvilket  vi  nu  kortelig  skulle  vise. 

I  den  hellige  Cuthberts  Levnet,  hvilket  Beda  udar- 
beidede  baade  i  Prosa  og  Poesie,  har  denne  Forfatter  op- 
bevaret for  os  en  Beretning  om  hin  Helgens  Soreise  (paa 
Sobvay-Fjorden)  til  de  Picters  Land,  som  kaldtes  Niduari 
eller  Nidvari,  det  oldnordiske  Nidverjar,  af  den  ovenineldte 
Flod,  som  i  St.  Vilfrids  Levnet  (cap.  58)  kaldes  fluvius 
Nid  ab  orient  c  (Northnmbriæ)  l.  Den  maa  være  gaaet 
for  sig  omtrent  mellem  Aarene  600  og  670,  da  ingen  Tvivl 
kan  haves  derom  at  dette  Landstrog  horte  til  Bernicien  og 
var  underkastet  dets  Konges  Overherredomme.  At  det 
dog  med  et  særskilt  Navn  kaldtes  Picternes  Land,  synes 
at  vise,  at  de  fleste  Indbyggere  vare  Picter,  og  at  det 
havde  en  egen  Underkonge  eller  Lehnshovding.  Dette  Di- 
strict maa  have  strakt  sig  fra  Nidfloden  af  (i  det  mindste) 
til  Bunden  af  Solway-Fj  orden  eller  til  den  pictiske  Muur. 
Det  indbefattede  saaledes  det  nærværende  Dumfriesshire, 
foruden  Nithsdalen  (til  hvilken  Ruthwells  Sogn  nærmest 
grændser  mod  Norden)  ogsaa  Eskdalen  eller  Wauchope- 
dalen,  samt  Annandalen,  hvori  netop  Ruthwell  ligger.  Alle 
disse  Navne  synes  at  robe  deres  Oprindelse  fra  oldnor- 
diske Sprog,  især  det  for  Floden  Nid  eller  Nith,  hvortil 
Norge  fremviser  et  beromt  Sidestykke  i  den  Flod  af  samme 
Navn  (Nid,  Nid,   Nith),  som  flyder  forbi  Staden  Trond- 

1)  Ad  terram  Pictorum ,  quos  (qui)  Niduari  vocatur  (vocantur)  navi- 
gando  pervenit.  J'ita  St.  Cuthb.  pros.  cap.  11  og  i  den  poetiske  cap.  9. 
Pictorum  interea  puppi  defertur  ad  oras.  Jfr.  Gale  script,  hist.  Brit.  1, 
85;  Lappcnb.  Gesch.  von  Eugl.  I,  53.  Pinkerton  Enqniry,  I,  333.  Længere 
mod  Vesten  besade  Berniciemc  ogsaa  Galloway,  som  har  udgjort  en  egen 
Provinds  til  685,  da  den  erobredes  af  Picterne. 


334  om  ohi:liskk\   i  ruthwbll. 

hjem,  der  fordum,  af  Beliggenheden  ved  deus  Munding, 
kaldtes  Nioaros,  og  paa  Latin  Nidrosia. 

I  Egnene  ved  Solwayfjordens  nordlige  Kyster  haves 
der  overhoved  endnu  adskillige  oldnordiske  Ord.  Skikke 
og  Indretninger.  Vi  anmærke  især  deriblandt:  l)  Almuens 
Saltvirkning  paa  den  ældste  nordiske  Maade  (i  Norge,  Is- 
land og  Danmark),  som  den  til  vore  Dage  udfortes  i  visse 
Egne  af  Jyllands  Kyster  l.  I  Ruthwells  Sogn  er  den  dre- 
vet fra  umindelige  Tider.  2)  forskjellige  Fiskemaader,  samt 
Fiskeredskaber  tilligemed  disses  Benævnelser,  som  a)  tei- 
ster eller  lister,  et  Redskab  til  at  stikke  Fiske  med.  er 
det  oldnordiske  Ijostr,  danske  Lyster,  norske  Ljoster, 
Lyster,  b)  haaving,  hvorved  smaa  Garn  trækkes  af  Folk 
som  staac  i  Vandet,  ogsaa  brugt  i  Island,  af  Gjerningsordet 
litiave ,  norsk  (Nordenfjelds  ved  INio-Floden  o.  s.  v.)  hove, 
haave;  Dr.  Jamieson  bar  viist  Ordets  svenske  og  danske  Side- 
stykker, hvortil  maa  lægges  det  norske  Hov,  ffaav  og  island- 
ske ha.fr,  håvr,  et  saadant  Fiskergarn;  Det  andet  Udtryk 
hunting  kommer  vel  af  det  skotske  og  danske  hale  (trække). 
e)  Fiskeri  ved  det  saakaldte  ppéknét,  ganske  det  island- 
ske pokernet*.  3)  I  disse  Egne  brugtes  længe  (efter  Pen- 
nants  Beretning)  Ordet  hånd  fisting  (eller  hund/risting,  hund- 
fastning)  for  en  Art  af  Trolovelse,  hvorved  Mand  og  Kvinde 
give  hinanden  H;ender  efter  den  oldnordiske  Skik.  og  den 
derfor  brugte,  samt  endnu  i  Island  brugelige  Benævnelse 
handfesting  (gammel  Dansk  hånd  fesfiring,  haandfæstning). 
Saadanne  Oldtidslevninger,  nedstammende  fra  det  skandina- 
viske Norden,  forekomme  os  at  pege  tydelig  nok  til  Solway- 
fjordens Bredders  nu  skotske  Indvaaneres  sande  Herkomst. 

Om  Ruthwells  egen  Historie  vide  vi  her  i  Danmark 
kun  lidet  formedelst  Mangel  paa  tilstnekkelige  Subsidier, 
af  hvilke  flere  end  de  her  bekjendte  sandsynligviis  findes 
paa  Stedet   og    i    dets  Omegn.    Skotlands   Arehiver,    samt 


I)  Den  beskrives  noie  at'  Craigh  i  Sinclairs  statigtid.il  Account  of  Scot- 
laml,  X,  221-222;  jfr.  Pemiaiit  Tour  in  Scotland  1772,  2  Ed.  I,  9II-100.  — 
?)  Gazetteer  of  Scotland  (lHOfi)  Arlic  Solvvnyfrilh. 


OM    OBELISKEN    I    lUTJIWKLL.  335 

trykte  Værker,  som  vi  ikke  have  kunnet  benytte;  tiet  lidet 
vi  vide,  meddele  vi  her: 

Efter  Stedets  forhenværende  Præst  Herr  John  Craighs 
Beretning  (1704)  tilhorte  Stedet  forst  Jarlerne  af  Murray,  og 
kaldtes  da  i  Diplomer  Rt/val.  Senere  finde  vi  det  skrevet 
Reve^  men  i  de  nyeste  Tider  almindelig  Ruthwell.  Hver- 
ken Cambden  eller  Gibson  ommelde  Byen,  men  den  Sidst- 
nævnte derimod  dens  Kirke  (1695),  hvilken  han  kalder  St. 
Ruths  Kirke.  Denne  kvindelige  Helgen  har  Byen  da  for- 
modentlig at  takke  for  sil  nyeste  Navn  l.  At  Ruthwell 
ligger  i  Pieternes  gamle  Land  .  endog  kaldet  saaledes  me- 
dens det  tilhorte  Northumherland.  eller  Kongeriget  Ber- 
aieia,  troe  vi  at  have  viist  i  det  Ovenanførte;  det  har  da 
havt  et  Herresæde  eller  Hovedgaard,  hvor  Provindsens 
eller  Distrietets  Lehnshovding  residerede,  og  har  saaledes 
svaret  til  saadanne  Herregaarde,  som  Anglerne  fra  Nort- 
humherland  ophygte  eller  toge  i  Besiddelse  paa  den  Tid, 
da  de  beherskede  Galloway.  Saadanne  findes  der  næsten 
i  ethvert  Kirkesogn,  og  kaldes  endnu  Inglestons  (som  man 
i  Oldnordisk  vilde  have  kaldet  Enylatun)  d.  e.  Anglernes 
Gaarde  eller  Byer;  de  ligge  langs  med  Kysten,  dog  ikke 
tæt  ved  Soen;  ved  enhver  saadan  Gaard  ligger  sædvanlig 
et  saakaldet  boorland  (oldnordisk  buraland  eller  burland) 
d.  e.  Bondeland  eller  Bondejord  (see  Fieron  1.  c.  I,  211 
o.  f.).  Da  Ruthwells-Obelisken  er  opreist  i  den  sidstmel dte 
Periode,  omtrent  050,  mene  vi  at  Indskriften  er  affattet  i 
Omegnens  fleste  Indbyggeres,  nemlig  Pieternes,  Oldtids- 
sprog,  hvoraf  ingen  Levning  af  Betydenhed  ellers  haves: 
i  det  mindste  kjende  vi  intet  Sprogmonument,  som  ganske 
svarer  til  ilet  her  meddeelte  og  oplyste;  vi  tillade  os  saa- 
ledes at  kalde  dets  Tungeraaal:  det  Pietiske.  Sandsynlig- 
vis har  det  dog  havt  megen  Lighed  med  det  almindelige 
Northumherlandske  i  de  Dage,  som  vi  maae  antage  at  have 

1)  Cambden  Britannia,  edited  l>y  Gibson,  nag.  028.  Saaledes  liar  ogsaa 
Ruthskcr  eller  Ituthskjei-  paa  Bornholm  faaet  denne  Benævnelse  af  Rutlis 
Kirke. 


330  OM    OIIRMSKKX    i   rithwkli,. 

bestaaet  af  en  Blanding  af  Angliske,  Saxiske,  Frisiske  og 
Dansk-Norske  Elementer. 

Vi  overlade  saaledes  dette  hele  Æmne,  hvilket  vi  have 
gjort    os  al  muelig  Umage  for  at  oplyse  af  de  Kilder,    til 
hvilke  vi  kunde  faae  Adgang ,  til  noiere  Droftelse  og  Op- 
lysning af  Northumberlands  lærde  Historikere  og  Oldgran- 
skere,  (en  Hodgson,  Adamson,  Hihhert,  W.  C.  Trevelyan 
o.  fl.),    som  ved    deros   Arheide  og  Granskninger  alt  have 
udbredt   saa    meget  Lys   over  Fædrenes  Minde,    Færd    og 
Bedrifter  , ;  hvorhos  vi  vove  at  haahe,  at  Gjenstanden  over- 
hoved vil  vinde  nogen  Opmærksomhed  hos  de  talrige  Dyr- 
kere   og   Yndere   af  hele    Storbritanniens   ældste   Historie, 
som  nu  seer  en  klarere  Fremtid  imode,  især  ved  forenede 
Bestræbelser   af  udmærkede   Lærde,    som    ere   kaldede   af 
Kongen  og  Folket   til   Rigets   samtlige   indenlandske  Min- 
desmærkers, saa  pragtfulde,  som  kritisk  drøftende,  og  mu- 
ligst fuldstændige  Udgivelse.     Have  vi  end  ikke  fuldkom- 
men naaet  det  Maal,   hvortil  vi  især  have   sigtet,    vil    dog 
vistnok   enhver   Sagkyndig   undskylde   Forsiigets    Feil    og 
Mangler,  ved  de  Vanskeligheder,  som  en  fuldstændig  Læs- 
ning og  Forklaring  af  det  nyere  Storbritanniens  ældste  ori- 
ginale Sprogmonument,  i  en  hidindtil  ukjendt  og  ellers  for 
længst    undergaaet    Dialekt,    samt    i    en    dertil    svarende, 
nu  ligeledes  næsten   ubekjendt    Skriftart,   naturligviis   maa 
medføre. 

1)  Til  Underretning  for  nordiske  Læsere  tilfoie  vi  her,  at  af  disse  Lærde 
er  Dr.  Hodgsou  (foruden  forskjellige  lærde  Afhandlinger  og  gode  Udgaver 
af  engelske  Oldskrif(cr)  især  bekjendt  af  sin  meget  udfdrligc,  endnu  ikke 
fuldstændig  udkomne  History  of  IVorthumberland;  Adamson  har,  blandt 
andet,  noie  oplyst  Northamberlands  gamle  Kongerække,  og  beskrevet  dets 
gamle  Mynter;  Dr.  Hibbert,  nu  bosat  i  York,  forhen  horende  til  Northum- 
berland,  er  især  bcromt  for  sin  herlige  Beskrivelse  over  Shetlandsøerne, 
samt  deres  og  Orkcnoerncs  gamle  Monumenter,  ligesom  han  og  nu  arbeider 
paa  et  Værk  over  Skotlands  og  Englands  gamle  Mindesmærker.  \V.  C.  Tre- 
wclyan  til  Wallingtou  (der  og  har  givet  gode  Efterretninger  om  Færderne) 
har  ved  forskjellige  Afhandlinger  bidraget  til  at  oplyse  Northumberlauds 
Oldtidsminder  (saavelsom  og  dets  physiske  Beskaffenhed  og  IVaturfrembrin- 
gelser  o.  8.  v.). 


337 


- 
< 

— 

O 

o 

o 

K 
U 

O 

c 
o 

< 
Ed 

6=3 


es 
u 

•£4     OD 
'b    ^ 

s.    S 

.SS 


u  ti 

'S  ? 

C"* 
o 
s 

O 


- 
O 


»O 


O) 

S 

■- 


u 

- 
s 
o 
S 


- 

B 
O 

C 

u 

e 
- 


b 

O 

W 
u 

.  — 

i- 

2 

bl 


es 


a 


^ 


es 

-= 


o 

j© 


ES 

a 


^ 


— 
"ss 


S 

Te 


H- 


.fec 


bl 

w 

-= 
- 


« —  j_ 

•2  C  ^ 

***    -•    ^ 
b,  ~    u 

•S  "3  s 
"S  c*  s 

■B  "T  ^ 

"S'S  • 

-c  ©  *H 

I«  . 

SS 


s  fe£"5 


tæ  S" 

r-  Cj 

ri  C  " 

~  r  b 


JO  "C 
"7!    ^ 

£  s 


»o 

- 


»c 


et 

c 

B 


r^r> 


bi 


il* 

«••©  - 

"S  *  J5 
«  e  T 

fcc  e  *~ 

«  ftq  ^> 

B      ' 

s  —    •«■» 

c  «s 

-_-     »*■    ^ 

.   ?.  "S 
et      ^; 

i  w  a 

***  s  »■* 

C      B      «3 

EC" 
b>  -~ 


b 


ss 
■o 

*5d 

■s 


►S, 

•B 


fcc 

- 

B 


•>■> 


338 

reskrivet.se  over  nogle  mindre  fund  ae 

MÆRKELIGE  OLDSAGER:    ved  Oldsag-Oowmittekk 


C.     ET  UDMÆRKET  FUND,  MEST  AF  BRONCE-SAGER, 
VED  CATIIARINEXIIOF  I  LIFE  AND. 

V  kd  Hr.  Over-Directionsraad  von  Rennenkampff  til  Hel- 
met  i  Lifland  har  Selskabet  modtaget  Efterretning  om 
nogle  Oldsager -,  som  ere  rundne  paa  Godset  Catharinen- 
hof,  l£  Miil  fra  Slottet  Erla  .  12  Miil  i  lige  Retning  mod 
Ost  fra  Riga.  De  opgroves  af  en,  40  Skridt  lang  og  30 
Skridt  bred,  flad  Gravhoi,  som  indeholdt  en  Mængde  Grave, 
hvori  der  laae  Skeletter  af  Lig.  der  ikke  havde  været  for- 
brændte. Pladsen  var  omlagt  med  Kampestene,  opstablede 
paa  hinanden,  dog  muelig  tilfældigviis ,  da  man  der  i  Eg- 
nen netop  paa  samme  Maade  pleier  at  samle  Stene,  naar 
man  agter  at  bygge  et  Buus.  lovrigt  var  Gravhoien.  lige- 
som hele  Omgivelsen,  bedækket  med  svær  Skov. 

Da  disse  Oldsager  stemme  overeens  med  Sager,  som 
man  har  fundet  i  Sverrig  og  Danmark,  troe  vi  at  burde 
henvende  Opmærksomheden  paa  dette  Fund  og  i  Særdeles- 
hed  paa  de  Stykker,  der  kunne  tjene  til  at  oplyse,  hvad 
man  ofte  har  fundet  ufuldkomnere  i  vore  Lande,  og  som 
man  maaskee  endnu  længe  blot  vil  linde  hos  os  i  utyde- 
liire  Éxemplarer  o<j  i  Fragmenter,  som  let  kunne  mis- 
forstaaes.  De  her  fundqe  Sager  afgive  et  klart  Reviis 
paa  den  Overeensstemmelse,  som  der  endogsaa  i  temme- 
lig langt  fraliggende  Egne  lindes  imellem  Oldsager,  der 
henhore  til  de  ældre  Perioder,  hvilke,  lignende  hinanden  i 
Henseende  til  Gjenstande,  dog  i  de  torskjellige  Egne  falde 
i  ganske  forskjellige  Tidsaldere:  thi  enhver  opmærksom 
Iagttager  vil  sikkert  have  bemærket,  at  de  ældre  Perioders 
Arbeidsmaade.  Smag  og  Indretninger  vist  ere  forblevne 
længere  i  Brug  i  Egne.  der  have  ligget  udenfor  Folke- 
vandringens almindelige  Sfrom  eller  en  tidlig   og  idelig  Re- 


FUND    VFD    CAT1IAK1NKXH01      I     L1FLAND.  330 

rorelse  med  niere  civiliserede  Naboer.  Dersom  man  nu 
med  de  fleste  nyere  Forfattere  antager,  at  Asernes  eller 
Asadyrkernes,  de  saa  kaldte  nordiske  Gothers  Indvandring 
til  Norden  er  skeet  igjennem  Tydskland  over  Jylland,  da 
var  det  vel  ikke  usandsynligt,  at  Strommcn  maaskee  kun 
lidet  har  herort  de  Egne,  hvor  disse  Sager  ere  fundne,  og 
at  man  sandsynlig  der  langt  senere  end  i  Norden  er  ved- 
bleven at  beholde  de  ældre  Former.  Som  et  mærkeligt 
Beviis  paa,  hvor  længe  især  Almuen  kan  bibeholde  gamle 
Indretninger  og  Sædvaner,  og  det  netop  i  den  Egn,  hvor 
disse  Oldsager  hore  hjemme,  kan,  uagtet  det  ikke  staaer 
i  Forbindelse  med  dem,  anfores,  at  man  endnu  i  den 
svenske  Kon^c  Carl  den  Elleftes  Tid  fandt  det  fornodent 
der  ved  en  alvorlig  Forordning  at  bestemme,  at  man  skulde 
afholde  sig  fra  at  begrave  de  Afdodes  Lig  i  Lunde  og 
gamle  Begravelsessteder,  men  at  alle  uden  Undtagelse 
skulde  begraves  paa  Kirkegaardene. 

De  i  ommeldte  Gravhoi  fundne  Sager,  som  vi  nu  ville 
omtale,  synes  deels  at  stemme  med  Nordens  Btonce-Tids, 
deels  med  dem  som  henhore  til  dens  senere  hedenske  Periode. 
Et  Slags  runde  Ringzirater,  der  netop  tindes  anhragte  paa 
Nordens  ældste  Metalsager,  sees  ogsaa  paa  flere  af  disse.  Om 
deres  Overeensstemmelse  med  det  Ældre  vidner  derhos  den 
oiensynlige  Umage  og  meget  Arbeide,  der  er  anvendt  paa 
at  undgå  ae  enhver  Lodning.  Som  bekjendt,  bevaredes  i 
Grækenland,  og  forevistes  længe  de  Stykker,  hvormed  man 
antog  Lodning  begyndt,  og  som  holdtes  for  at  være  for- 
færdigede af  Opfinderen  selv.  Derved  er  ogsaa  at  he- 
mærke,  at  disse  Arheider  i  Henseende  til  en  noiagtig  Ud- 
forelse og  kunstmæssig  Behandling  ikke  synes  at  kunne 
staae  ved  Siden  af  de  bedre  i  nordiske  Gravhoie  fundne 
Bronce-Sager,  hvilket  enten  maa  have  sin  Grund  i,  at  man 
i  hin  Egn  har  staaet  paa  et  lavere  Trin  af  den  dertil  for- 
nodne  Kunstfærdighed,  eller  ogsaa  at  Sagerne  henhorc  til 
en  anden  Periode.  Naar  man  bliver  bekjendt  med  en  storre 
Mængde  af  forskjellige  saadanne  Gjenstande,  som  ere  fundne 


•>•>« 


340  FIND     VED    C ATHARIXKMIOK    I    LIKI.WI). 

i  disse  Egne.  vil  man  med  storre  Sikkerhed  kunne  afgjore. 
til    hvilken  Periode    af   den    forehristelige  Tid    de  rimeligst 
kunne  henfores.     Man  maa  glæde  sig  ved  at  erfare  ,  at  et 
Selskab  hår  dannet  sig  i  Riga    for  Samling  og  Oplysning 
af  de  fædrelandske  Oldsager;  ved  dets  Bestræbelser  vil  for- 
haahentlig  saaledes  med  Tiden  kunne  ventes  Oplysninger  fra 
Egne,    der  ere  meget  vigtige  for  Kundskaben  om  de   nor- 
diske   Oldsager,    men    hvorfra   man    forhen    kun   har   havt 
faa  og  ufuldkomne  Beretninger,  ja  om  Oldsager  fra  Hedenold 
saagodtsom  ingen.    Vi  have  allerede  antydet,  hvor  oplysende 
de  kunne  blive  os  med  Hensyn  til  de  ældre,  og  hvor  vigtige 
hlive  disse  Egne  os  ikke  med  Hensyn  til  de  vnere  Perioder. 
Der  kan  ingen   Tvivl  være  om.  at  den  almindelige  Vei  fra 
Norden  til  Constantinopel  er  gaaet  forst  over  Bornholm  eller 
tiidland,  og  derfra  til  Landene  paa den  sydligere  Side  af  Oster- 
soen  og  landveis  tildeels  med  Floderne  indad.     Saavidt  man 
har  kunnet  spore,  synes  den   .rid re  Vei,  den   nemlig  der  har 
hragt  de  sassanidiske  Fyrsters  og  de  ældre  cufiske,    samt 
de  tidligere  hy/.antinske  Keiseres  Mynter  til  Norden,  at  være 
gaaet   ostligere    end    den    senere;    det    var    ogsaa   naturligt, 
at  man  snarest  paa  en  ostlig  Vei  vilde  erholde  orientalske 
Mynter.     Derimod  synes  man  omtrent  ved  Knud  den  Sto- 
res Tid,    og   kort  forud,    at   være   gaaet  igjennem  det  nu- 
værende Storhertugdomme  Posen ;    dog    det    er    mueligt  at 
man  paa  samme  Tid   har  havt  flere  Veie;    men    hvorledes 
dette  end  har  forholdt  sig,  bliver  dog  den  her  omtalte  Egn 
een   af  dem.    gjennem  hvilke  Veien  efter   al  Rimelighed  er 
gaaet.     I   en  endnu  senere  Tid  finde  vi  den  at  være  Skue- 
pladsen for  Korstoge,   som  foretoges   her  fra  Norden,    og 
\i   ville  ikke  glemme,  at  store  Partier  af  den  længe  beher- 
skedes   af  danske  Konger    og   at    dens  Geistlighed    stod  i 
den   noieste  Forbindelse  med   den   danske. 

Vi   ville  nu  gaae  over  til  nærmere  at   betragte  de  vig- 
tigste  ved  Catharinenhof  fundne  Sager. 

Et  HovrmsMYKKR  (Tab.  VII  Fig.   I).      Det   er  i  den 
senere  Tid  blevet  bemærket,  at  flere  Slvkker.  hvis  Bestem- 


FUND    VRD    C ATH\RI\K.\H0K    1    LIFLAiND.  341 

melse  man  liar  liavt  Vanskelighed  ved  at  forklare,  have 
været  brugte  som  Haarpyivt.  At  Nordboerne  have  sat 
stor  l'riis  paa  smukt  Haar,  er  vel  bekjendt;  at  de  have 
pyntet  det  paa  mange  Maader,  vil  upaa(vivlelig  mere  og 
mere  opdages.  Som  et  i  sit  Slags  vigtigt  Bidrag  til  Kund- 
skab om  Haarpynten  ansee  vi  det  her  fundne.  Man  kan 
saa  meget  mindre  tvivle  om  dets  Bestemmelse,  da  man 
paa  Godset  Altkatzenau  i  samme  Egn  fandt  et  lignende 
endnu  siddende  om  en  Hovedskal  og  saae  paa  denne  Mær- 
ker af  Rusten.  1  vort  Norden  har  man  oftere  fundet  Styk- 
ker, udzirede  med  hængende  Zirater,  som  ligne  de  herpaa 
anbragte.  Naar  man  tænker  sig  dem  blanke  og  af  Gul- 
dets Farve,  vilde  netop  deres  Bevægelighed,  og  derved 
frembragte  forskjellige  Retninger,  være  skikket  til  at  op- 
fange Lysstraalerne ,  saa  at  de  vilde  bidrage  til  at  Smyk 
ket  glimrede,  især  naar  Bæreren  bevægede  sig.  Ogsaa 
lindes  de  paa  samme  indslaaede  Ringzirater  paa  mangfol- 
dige af  de  nordiske  Oldsager.  Man  kan  see  at  Sineden, 
som  har  forfærdiget  denne  Bing.  har  sogt  at  undgaae  en 
hver  Lodning,  thi  ikke  en  eneste  findes  paa  det  hele  Stykke, 
men  han  har  ved  Nitninger  og  ved  at  lægge  deu  ene  Ende 
langt  over  den   anden  sogt  at  hjelpe  sig.     . 

Spkadkr  (Fig.  2  og  3)  af  en  Art,  af  hvilken  man 
ogsaa  har  fundet  lignende  i  nordiske  Gravhoie  l.  De  skulle 
ikke  være  ulige  dem.  som  endnu  bruges  af  Esthlænderne 
og  Finnerne,  for  at  holde  Skjorten  sammen  over  Brystet 
kort  under  Halsen.  Fig.  3  synes  at  være  noget  yngre, 
og  de  i  Norden  fundne  Spænder  af  dette  Slags  ere  af 
Siilv  og  henhore  til  Hedenoldens  senere  Perioder. 

Haaxdlkdsri\gu  (Fig.  4-5);  den  forstc  ligner  mere 
de  ældre  nordiske;  Ziraterne  paa  den  anden  ere  derimod 
netop  de  samme  som  paa  nogle  Sfllv-Haandledsringe  af 
et  nylig  gjort  Fund  ved  Vaalse  paa  Falster,  der  af  de  i 
samme    værende    Mynter    skjonnes    at    heidiore    til    Slnt- 

1)   .Man  Humnicitligno  I    Kx.  Liljegreuti    og  Hnuiiun'  Foritlemniiigar  Tab, 
7  iio.  2. 


342  FUXD    VED    CATIIARINKMJOF    I     L1FLAXD. 

ningen  af  det  10de  Aarhundrede,  hvilke  Ringe  dog  ere  af 
noget  bedre  Forarbejdning.  At  disse  Ringe  have  været 
brugte  om  Armen  er  tydeligt  af  at  den  ene  er  funden  om 
Beenpiberne  af  den  boire  Underarm,  paa  hulke  den  endnu 
bar  efterladt  sig  en  gron  Ir  paa  det  Sted,  hvor  den  har 
siddet  paa  Liget,  nendig  nær  nede  mod  Haandledet.  Ogsaa 
Fragmenter  at  Spiralarmhaand,  aldeles  af  samme  Art  som 
de  nordiske,  ere  i  dette  Fund. 

En  Spiral -Fingerring  med  indslaaede  Ringzirater 
(Fig.  0);  den  er  ikke  meget  noiagtig  ndarbeidet.  Skjondt 
man  ikke  kan  tvivle  om  dette  Stykkes  Bestemmelse,  he- 
styrkes Meningen  om  denne  end  ydermere  ved  at  det  er 
fundet  paa  selve  Fingerbenet,  hvor  det  ligeledes  har  efter- 
ladt en  gron  Rust.  I  Henseende  til  Ziraterne  stemmer 
det  med  Hedenoldens  ældre  Sager. 

Glasperler,  hvoraf  en  stor  Mængde  fandtes,  blandt 
hvilke  nogle  af  de  kunstigere,  saasoni  en  gron  spiralcylin- 
derformet  og  enkelte  af  Glasmosaik,  alle  af  selvsamme  Art 
som  nogle  man  har  fundet  her  i  Norden,  især  paa  Born- 
holm, dog  Mosaikperlerne  ikke  saa  smukke  som  de  her 
fundne,  i  (ivrigt  formodentlig  stammende  oprindelig  fra 
samme  Egne  som  de  nordiske. 

Et  Orensmykke  (Fig.  7).  Ogsaa  paa  dette  Stykke 
sees  det  at  Lodning  ikke  har  været  anvendt,  da  Forfær- 
digeren  har  hjulpet  sig  ved  blot  at  sammenhoie  Traaden 
ligesom  ved  Fig.  1.  I  den  store  Ring  ere  som  Zi  rater 
anbragte  tre  Hugtænder  af  en  ung  Maar.  Endnu  fandtes  en 
meget  storre  Tand,  formodentlig  en  Bjornetand,  hvori  en 
Metalring  var  anbragt,  saa  at  den  synes  ogsaa  at  have 
været  baaret  hængende.  Det  er  en  bekjendt  Sag,  at  vilde 
Nationer  ofte  bruge  Dvretænder  som  Prydelser,  som  Amu- 
leter  eller  som  Tegn  paa  en  heldig  Jagt.  Capt.  Ross 
fortæller  saaledes  f.  Ex.  om  Eskimoerne  i  Boolhia  paa 
Amcricas  Nordkyst  at  de  bruge  Orensmvkker  med  ihæn- 
gcnde  Rævctænder. 


Fl'IVD    VED    CATHAKINENHOF    I    MFLAND.  343 

Fig.  8  viser  et  Slags  lange  tynde  Spiralkr,  hvoraf 
man  har  fundet  aldeles  lignende,  og  endnu  tyndere,  i  nor- 
diske Gravhoie.  Man  seer  at  de  ikke  have  været  længere, 
end  den  forestillede.  Inden  i  dem  ere  endnu  Levninger 
af  en  Snor.  De  ere  elastiske,  og  have  uden  Tvivl  været 
adbragte  som  et  Slags  Halshaand  ,  maaskee  mellem  Perler. 

Under  Fig.  9  fremstilles  et  Stykke  af  E.\  trksnoet 
Metaltraad,  der  i  begge  Ender  danner  Oskener,  og  sand- 
synlig ved  at  sammenboies  har  tjent  som  en  Ring.  Paa 
den  sees  heller  ingen  Lodning,  men  man  har  alene  0111- 
dreiet  Traaden  ved  hegge  Ender  tæt  nedenfor  Oskenerne. 
Diametren  er  8^  T.,  naar  den  er  hragt  i  Runding,  men 
det  er  mueligt  at  den  i  det  mindste  tildeels  har  været  dob- 
belt opviklet;  har  dette  ikke  været  Tilfældet,  har  den  rime- 
ligviis  vårret  brugt  om  Livet. 

Samtlige  her  afbildede  Metalsager  ere  af  en  lys  Bronce 
og  ikke  meget  angrebne  af  Ir.  Formodentlig  har  Grav- 
hoien  været  dannet  af  tor  Sand,  thi  man  fandt  endogsaa 
Levninger  af  Klædningsstykker,  paa  hvilke  man  kunde 
skjelne  forskjellige  Farver.  Toiet  synes  at  være  af  Uld, 
og  Vævningen  temmelig  grov. 


D.    EN  FIBULA,    HVORPAA  EN  INDSKRIFT  MED  ANGEL- 

SAXISKE   RUNER,   FUNDEN  I  EN  GRAVHOI 

I  SJÆLLAND. 

X  Nærheden  af  Landsbyen  Himlingoie  i  Bjeverskov  Her- 
red under  Stiftet  Yalloe  findes  en  stor,  men  dog  ikke  meget 
hoi,  naturlig  Banke,  omkring  hvilken  ligge  flere  af  de  sæd- 
vanlige runde  Gravhoie.  Allerede  for  en  Deel  Aar  siden 
havde  man  bemærket,  at  denne  Banke  fornemmelig  bestod 
af  Gruus,  som  var  tjenlig  til  Veifyld;  man  begyndte  da 
der  at  udgrave  dette  Materiale,  og  nu  er  Banken  det  sæd- 
vanlige Sted,  hvor  Bondorne  fra  den  nærmere  Omegn  hente 
Gruus.  Eftersom  man  kom  længere  ind  i  Banken ,  blev 
dens  for  s  te  naturlige,  dog  maaskee  ved  Kunst  noget  efter- 


344       ET    SP.EXDE    MED    ANGELSAXISK    RUJiE-lJMDSKRlFT. 

hjulpne,  Skikkelse  mere  og  mere  utydelig ;  imidlertid  synes 
det  at  den  omtrent  paa  Midten  har  havt  en  lille  Forlioi- 
ning.  Tilfældig  bemærkede  een  af  Arbejdsfolkene,  som 
hentede  Gruus  fra  denne  Banke,  ved  at  kaste  dette  op 
paa  Vognen,  et  svært  Metalarnibaand ,  som  senere  erfare- 
des at  være  af  massivt  Guld;  en  anden  fandt  ligeledes 
ved  at  læsse  Gruus  op  paa  Vognen  et  Drikkehorn  af  Glas  og 
liere  sjeldne  Sager  fra  Oldtiden.  Dette  vakte  iiaturligviis  Op- 
mærksomhed; Curatoren  for  Valloe,  Geheime-Statsminister 
Greve  A.  W.  af  Moltke  til  Bregentved  begav  sig  selv  til 
Stedet  og  lod  i  sin  Overværelse  foretage  flere  Udgravnin- 
ger, ved  hvilke  dog  kun  fandtes  hensmuldrede  Træstyk- 
ker og  Fragmenter  af  nogle  Skeletter.  Imidlertid  har  den 
Opmuntring,  som  han  gav  Bonderne,  bevirket,  at  man  nu 
i  flere  Aar  jevnlig  har  fra  denne  Griiusbanke  erholdt  meget 
mærkelige  Oldsager;  og  da  det  har  Udseende  af  at  man 
lier  er  stodt  paa  et  almindeligt  Begrav  elsessted  fra  Heden- 
old, haabe  vi  at  Fremtiden  endnu  vil  bringe  os  meget  fra 
dette  Oldtids  Skatkammer,  der  imidlertid,  ligesom  det  ofte 
gaaer  med  Fund  af  Oldsager,  synes  mest  ved  blotte  Til- 
fælde at  ville  frembyde  sine  Skatte. 

Ved  en  anden  Ledighed  vente  vi  at  kunne  give  en 
udforligere  Udsigt  over  de  mange  og  udimærkede  Oldsager, 
vi  allerede  have  erholdt  fra  dette  Sted.  af  hvilke  en  Deel 
fortjene  tillige  at  fremstilles  ved  Afbildninger.  Her  ville 
vi,  som  en  Pi  o  ve,  henlede  Opmærksomheden  paa  et  af 
de  mærkeligste  i  den  senere  Tid  derfra  modtagne  Styk- 
ker. Den  ziirlige  Fibula,  som  vi  have  ladet  afbilde  Tab. 
VII  Fig.  10,  er  forfærdiget  af  en  Metalblanding,  og  saa- 
vel  paa  Forsiden  som  paa  Bagsiden  overlagt  med  meget 
tynde  Solvplader,  fæstede  til  den  indre  Metalkjerne  med 
Solv nagler,  der  have  runde  fremstaaende  Hoveder  af  Ud- 
seende omtrent  som  Knappenaalshoveder.  Paa  Fersiden 
ere  Solvpladerne  udpressede  i  et  Slags  Zirater  samt,  paa 
?>aglehov ederne  nær,  forgyldte:  og  i  Belægningen  ere  lire 
blaae  Glasflusse  indfattede,  de  tre  af  disse  i  den  halvrunde 


KT    SPÆNDE    MED    ANGEL8AXISK    RUNE-INDSKRIFT.       345 

Plade,    som    egentlig  er  anbragt  for  at  dække    eller  skjule 
den   dobbelt  oprundne  Solvtraad,  der  ender  sig  i  cu  Naal, 
og  giver  Spændekraft  til  denne;   den  fjerde  og  storre  Flus 
er  derimod  anbragt  længere  nede  paa  selve  Spændets  Hoved- 
stykke.    Hvad    der   især   gjor  dette  Stykke    mærkeligt,    er 
en  paa-  samme  anbragt  Indskrift.    Paa  Bagsiden  lidt  neden- 
for den  Osken,  hvori  den  omtalte  Naal  blev  indlagt,  om- 
trent  som   paa    vore   nuværende   Brystnaale,    bemærkedes 
ved    Spændets    forsigtige    Reengjoring,    at    der    paa    dette 
Sted  var  i  den  tynde  Solvplade  med  et  skarpt  Instrument 
indridsede  følgende  Runer  af  den  Art  som  man  har   kaldt 
angelsaxiske    (om   hvilke  vi  henvise  til  den  her  foran  ind- 
forte    udforlige   Undersdgelse) :    WFR.fi   &.    so»»    vi    ville 
forklare  ved  DORIS  O    eller   f>!)RIS  6,    efter   sædvanlig 
Skrivemaade,    da    D,    D    og    f>   samt  R   og  S,    ligesom 
ogsaa   O  og  A,  tit  forvexles  i  den   ældste  nordiske  Skrift: 
t>oRiR    v,    d.  e.  tlThorer  eier  (Smykket).''     Da  Irren   kom 
af,   bleve  Trækkene  mere  tydelige,    og    have  Udseende  af 
ikke  at  være  indgravede  af  den  meget  duelige  Forfærdiger, 
men  derimod  af  Besidderen,  hvilket  ogsaa  Indskriften  lader 
formode.     At  Begravelsesstedet,    hvor  denne  Fibula  fand- 
tes,   er   hedensk,    sees   tydelig   af  de   Skeletter   man   der 
fandt,   ligesom   ogsaa   af  Metalsier,    Guldsmykker,    Perler 
og  andre  derfra  modtagne  Oldsager,  aldeles  af  samme  Art 
som   dem   der   ere    fundne  i  hedenske  Gravhoie.     At  man 
ved  ehristelige  Begravelser   skulde   have   nedsat   saadanne 
Sager    som  Drikkehorn,    Bægere  og  Pokaler,    kan    derhos 
ingeu  Rimelighed  have  for  sig.     Den  Smag,   hvori  de  her 
fundne  Sager,   af  hvilke  en  Deel  ere  af  Glas  og  andre  af 
Solv,  ere  forarbejdede,  hentyder  paa  den  senere,  dog  ingen- 
lunde bestemt    paa    den    allerseneste  Periode  af  Hedenold, 
og  vi  feile  vist  ikke  ved  at  antage  den  Fibula,  hvormed  vi  her 
have  gjort  vore  Læsere  bekjendt,  for  at  være  nogle  Aarhun- 
dreder  ældre  end  Christendommens  almindelise  Indforelse  her 
i  Norden,  og  at  fremstille  den  som  et  Tillæg  til  de  mange 


340  ohk\lokm;k  af  huoivck. 

Beviser,  der  efterhnanden  opdages,  paa  Runernes  Brug  i 
Norden  i  den  hedenske  Tid. 

E.     ET  PAR  ORENLOKKER,   FUNDNE  VED  NIMTOFTE 

I  JYLLAND. 

JL  Forbindelse  med  flere  Oldsager  med  Kjendemærker  paa 
at  være  fra  Hedenold,  erholdt  man  forrige  Aar  fra  Nim- 
tofte So«;n  i  Nærheden  af  Banders  en  Art  Kvinde-Smyk- 
ker,  som  man  hidtil,  saavidt  os  bekjendt,  ikke  har  fundet 
i  den  hedenske  Tids  Grave;  det  er  nemlig  et  Par  Oren- 
lokker,  den  ene  fuldstændig,  den  anden  kun  i  Frag- 
menter, paa  hvilke  vi  have  troet  at  burde  henvende  vore 
Læseres  Opmærksomhed,  da  de  give  et  Begreb  om 
dette  Slags  Smykker,  saaledes  som  Kvinderne  uden  Tvivl  i 
Hedenskabets  sidste  Tider  her  i  Norden  bare  dem.  Tab. 
VII  Fiu;.  11  vil  man  finde  dcu  ene  afbildet,  som  man  for- 
anlediges  til  at  sammenligne  med  det  paa  samme  Plade 
fremstillede,  ovenfor  S.  342  ommeldte,  Orensmykkc, 
der  horer  til  det  Liflandske  Fund,  og  skjonnes  at  være 
raaere  i  Henseende  til  Smag  og  Forarbeidning.  De  ved 
Nimtofte  fundne  vidne  derimod  om  en  hoiere  Grad  af 
Kunstsmag  og  Kunstfærdighed.  De  ere  af  en  ganske  egen 
Indretning;  Ringen  selv,  som  har  været  anbragt  i  Oret, 
er  af  Solv  og  oval.  Paa  Bagsiden  er  et  lille  Charnier 
anbragt,  og  paa  Forsiden  er  den  ene  Ende  af  Ringen 
boiet  ind  under  den  anden  omtrent  som  paa  Damernes 
nuværende  Orenringe.  Paa  Ringen  sidder  foran  en  lille 
Osken,  hvori  to  Perlekjeder,  og  bagtil  er  ligeledes  en 
Osken  med  to  Perlekjeder,  hvilke  fire  Kjeder  forneden 
forenes  ved  fire  stime  Perler,  der  tillige  have  tjent  til  som 
Vægt  at  holde  Kjederne  i  en  lige  Retning.  Perlekjederne 
have  nogen  Lighed  med  dem  som  findes  anbragte  paa 
den  sjeldne  Vægtskaal,  som  er  afbildet  N.  T.  f.  O.  B.  1, 
S.  403,  men  de  ere  slebne  i  Kanter  og  ere  af  en  Metal- 
blanding  der  maa  have  seet  ud  som  Guld. 


i  ye»!S<»i,i»  AF   \aiuj  %\<;i:\i: 

1S3G-1S37. 


Side 


1.  Udsigt    hver  de    trlilstc  Toge  fra  Norden    lil    Irland; 

af  N.  \l.  Petersen 1. 

2.  Om  do  gamle  Nordboers  Bekjendtskab  med  don  pyre- 
næiske    Halvne;    ved    E.  C.  Wérlaoff 18. 

3.  Om  Beliggenheden  af  det  gamle  Grenland,  Grenmar, 
og  andre  Steder,  som  i  Oldskrifterne  nævnes  i  For- 
bindelse dermed;    af  P.  A.  Mmuli 62. 

4.  Udsigt    over    den  norske  Dronning  Gnnhildes  Levnet; 

ved    Bf.  M.  Petersen 80. 

5.  Undersokning  af  metallmassan  i  några  fornlcmningar; 

af  Friherre  Jacob   Berzelias 101. 

6.  Om  Klostersagn  i  Almindelighed  og  i  Særdeleshed 
om  Jomfriiklosterct  ved  Skaarup  i  det  nordvestlige 
Fycn ;  af  L.  S.  Vedel-Simonsen ,     108. 

7.  Antiquariske  Efterretninger   fra  Grimlaud;    redigerede 

af  C.   Pingel 122. 

8.  Beskrivelse  over  tvende  Fund  |>aa  Ringerige  i  Norge  af 
Oldsager  fra  Hedenskabets  sidste  Periode;  ved  R.  Keyser. 

A.    Fund   i    en    Hiii   ved   Gaarden  Veien  i  IVorderhaug  Sogn    .     1 12. 
II.     Fund  i  en  Hiii    ved  Gaarden  Sæt  rang    i    Hang  Sogn,    IVor- 
derhaug  Præstegjeld 151. 

9  Bemærkninger  om  et  Fund  af  et  mumieagtigt  kvinde- 
ligt Lig  i  en  Mose  ved  Haraldskjær  i  Jylland;  ved 
Oldsag  -Cominitteen 159. 

10.  De  Danskes  Toge    til  Venden ,   en   historisk    Fremstil- 
ling af  N.  M.  Petersen. 

Forste   Afsnit:     De  Vendiske   Folk 177, 

Andet    Afsnit:    Vendiske  Steder 202. 

(Fortsættelsen  folger  i  een  af  de  næste  Aargangei. 

11.  Om   Obelisken  i  Ruthwell  og  om  de  angelsaxiske  Ru- 
ner, af  Finn  Magnusen 213. 

12.  Beskrivelse  over  nogle  mindre  Fund  af  markelige  Old- 
sager,   ved  Oldsag-Cnmmitteen. 

A.     Oxebeen,   fordum  brugte  til  Skiiiter  i   Holland  og  i  Norden     173. 

li.     Et  Jironce- Instrument.,  fundet  paa  Irland 175. 

C.  Et  mærkeligt  Fund,  mest  af  Hroncc-Sager,  ved  Ca  thar  in  en- 
hof  i  Lifland 338. 

I).    En  Fibula,   hvorpaa  en  Indskrift  med  angelsaxiske  Ituncr, 

funden  i  en  Gravhoi  ved  Himliiigoic  i  Sjælland 3  13. 

E.     Et  Par  Orenlokker  af  Broncé,  fundne  ved  Mmloftc  i  Jj  Iland    310. 


i  »SIGT    o%  i:it    itomti  u  i  \t  i  i  itvi 


Jfr.  Side 

Tab.  I.  JlLort  over  Irland  efter  de  oldnordiske  Beret- 
ninger               1-17. 

Tal).  II.     Kort  over  det  gamle  Grenland  i  Norge     .     .       62-79. 

Tab.  III-IV.  Afbildninger  af  Oldsag-er  fra  Hedenska- 
bets sidste  Periode,  fundne  i  Gravhoie  ved  Gaar- 
dcne  Veien  (Fig.  1-17)  og  Sætrang  (Fig.  18-30)  paa 
Riugerige   i    Norge 112-158. 

Tal».  V.  Afbildninger  af  Klædningsstykker  in.  v.  fundne 
paa  det  af  en  Mose  ved  Haraldskjær  i  Jylland  op- 
gravne  mumieagtige  kvindelige  Lig  (Fig.  1-5),  saiut 
til  Sammenligning  af  Toier  fundne  ved  Bjolderup 
i  Slesvig  (Fig.  (i)  og  i  ovenmeldte  Hoie  paa  Ringe- 
rige (Fig    7-9) 159-173. 

Tab.  VI.  Kort  over  Vindland  eller  Venden  efter  old- 
nordiske   Beretninger 177-212. 

Tab.  VII.  Afbildninger  af  adskillige  Oldsager  af  Bronce, 
fundne  ved  Catbarinenhof  i  Lifland  (Fig.  1-9),  samt 
det  ved  Himlingoie  fundne  Spænde  med  en  angel- 
saxisk  Runeindskrift  (Fig.  10),  og  af  den  ene  af  de 
ved  Nimtofte  fundne  Orenlokker  af  Bronce  (Fig  11)    338-3  Hi. 

/   Textem,  findes  indsatte  f digende  Afbildninger : 

S.  117  Grundtegning  af  Jomfruklosterct  ved  Skaarup  i  det 
nordvestlige  Fyen. 

S.  137  Grundtegning  af  en  oldnordisk  Ruin  i  Fiskefjorden  paa 
Gronland. 

S.  143  Afbildning  af  en  Urne  af  brændt  Leer  heuborende  til 
det  Veienske  Fund. 

S.  150    Afbildning  af  en  Skive  benborende  til  samme  Fund. 

S.  151     Grundtegning  af  Gravkamrene  i  Hoien  ved  Sætrang. 

S.  1(53-161  Afbildninger,  benborende  til  en  microscopisk  Under- 
søgelse af  Toistoffet  af  de  i  Mosen  ved  Haraldskjær  fundne 
Klædningsstykker. 

S.  174    Afbildning  af  Oxebeen,    brugte  til  Skoiter  i  Holland. 

S.  176    Afbildning  af  et  Bronce- Instrument ,   fundet  paa  Irland. 

S.  2f»6,   271    Afbildninger  af  Ru  tb  well  s  Obeliskens  Topstykke. 


INDHOLD    AF    AARGAiNGEN 
1837. 


Side 

1.  De  Danskes  Toge  til  Venden,  en  historisk  Fremstilling*  (med 
Kort,   Tab.  VI.),   af  N.  M.  Petersen 177. 

2.  Om  Obelisken   i   Ruthwell   og   om   de   angelsaxiske   Runer ;    af 
Finn  Magnusen 243. 

3.  Beskrivelse   over   nogle   mindre   Fund    af  mærkelige   Oldsager; 
ved   Old^ag-Committeen : 

C.  Et  udmærket  Fund,  mest  af  Broncc-Sagcr,  ved  Catharinen- 
hof  i  LiHand  (med  Afbildninger,   Tab.  Vil.  Fig.  1—9)     338. 

D.  En  Fibula,  hvorpaa  en  Indskrift  med  angelsaxiske  Runer, 
funden  i  en  GravhOi  i  Sjælland  (Tab.  VII.  Fig.  10)      .     313. 

E.  Et    Par    Orenberlokker ,    fundne   ved   Nimtofte    i    Jylland 
(Tab.  VII.  Fig.  11) 346. 

•  Denne  historiske  Fremstilling  af  de  Danskes  Toge  til  Venden  er  oversat  paa 
Tydsk  af  Baron  Dirrkinck  -  Holinfeld ,  for  at  indfores  i  det  forste  Hefte  a! 
Selskabets  Memoirer  ,   der  snart  kan  ventes  udgivet. 


ib  I 


I       I,    .\  V.  'I     I, 


: ,;:     f 


l(  c  s  a   \  E  r   I  i: 


J 

lu -l.l'io.-.V 


i  b&erd 


1837 


I      MJMJrøB 

//(<■({  ('///////f/f  VU/(  ■ 


tarteAuKJC  ,  :\U     j/H 

Ilt   £     i 


r„nr,.v,.sa.    n-Si  'Mi« 


V   I    K  I  X 


Æåfcujarjioid 


?>Jiu.   a    Gnirrti   etter     mterkvtitft    Sted.     "t   J>'rrl:e 
20'  jo'  .i" 


/y//.\r      h/-.r/'-\.-.  A.rm/s/sa/is       Srtmdst 

JO'  *f  jo'  20  .     20 ' 

-■  I       -    I  I  '■  <  1.  i  -t- r 


1 


■ 


\                               « 

■  t 

=.-< 

'. 

i  M 

■MV* 

1 

'■lztZ7*tfx."':.i\ 


J 


I 


/    f  tf   t§   (§    ^*#-.^*f    r"J 


i 


v 


GETTY  CENTER  LIBRARY 


3  3125  00689  9476 


.*     i    ' 

C*i« 

&».*■;:* 

.    ***** 

*  /v~ 

^»^»4 

>*"%"*¥**- 

. 

JUg^fi 

Si   .. 

• 

:-*  tp^v^ 

feaSj 


flj&Øfe 


* 

j**ifi    *i> 

■ 

_ 

SKI 

♦>v*4j 

1  V  - *& 

r,i    »■      XL 

r  ' 

w 

3fc 

lir'  ^i^ 

tf*    i 

i 

*    > 

3 

■  ***** 

é'»JH  L«l 

P  %£ 

-p-+~t-\ 


.  fr 


*>-**